Notat til Europaudvalget om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens præjudicielle sag,

E-4/11, Clauder

1. Indledning

The Administrative Court of the Principality of Liechtenstein, har forelagt EFTA-Domstolentre spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 16, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, i direktiv2004/38/EF (opholdsdirektivet) med anmodning om en rådgivende udtalelse.Spørgsmålene omhandler, hvorvidt et familiemedlem til en EU/EØS-borger, der har opnåettidsubegrænset ophold i en værtsstat, her Liechtenstein, som er en del af EØS-samarbejdet,og som ikke længere er økonomisk aktiv, har en afledt EU-retlig opholdsret i EU/EØS-borgerens værtsstat.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagsøger (Arnulf Clauder) er tysk statsborger og blev i 1992 – forinden EØS-aftalen trådte ikraft for Liechtenstein den 1. maj 1995 – meddelt en national opholdstilladelse som ægtefæl-lesammenført med sin daværende tyske ægtefælle, der havde opnået arbejds- og opholdstil-ladelse i Liechtenstein på baggrund af beskæftigelse.I 2002 opnåede sagsøger ret til tidsubegrænset ophold i Liechtenstein. I 2009 blev sagsøgerskilt fra sin daværende ægtefælle, og i 2010 indgik sagsøger på ny ægteskab med en tyskstatsborger med bopæl i Tyskland. Sagsøger er pensionist og modtager udover pension frabåde Tyskland og Liechtenstein supplerende velfærdsydelser fra Liechtenstein.Sagsøgers ægtefælle fik afslag på ansøgningen om ægtefællesammenføring den 12. april2010. Udlændingemyndighedernes begrundelse var, at sagsøgers tidsubegrænsede op-holdstilladelse var en opholdstilladelse, der gav ret til ophold i Liechtenstein som ikke øko-nomisk aktiv, og at såfremt sagsøger, der som pensionist ikke var økonomisk aktiv, nu øn-skede, at et familiemedlem sluttede sig til ham, måtte han dokumentere at han havde denødvendige midler til at undgå enhver form for krav på sociale velfærdsydelser. Det bemær-kedes i den forbindelse, at de supplerende ydelser, som sagsøger modtog, udgjorde socialevelfærdsydelser, og at sagsøger ikke var i stand til at dokumentere, at han havde de nød-vendige midler til at forsørge sig selv og sin ægtefælle. Denne afgørelse blev stadfæstet den23./24. november 2010 af den administrative klageinstans.

Det centrale spørgsmål i sagen er således, hvorvidt opholdsdirektivets artikel 16, stk. 1, un-der henvisning til artikel 7, stk. 1, skal fortolkes således at en ægtefælle til en EU/EØS-borger med tidsubegrænset opholdsret i værtsmedlemsstaten, der ligeledes er EU/EØS-borger, har en af hovedpersonen afledt EU/EØS-retlig opholdsret, i en situation hvor hoved-personen ikke er økonomisk aktiv og udover pension modtager supplerende sociale ydelser.Det bemærkes, at opholdsdirektivet også gælder for Liechtenstein, som en EØS-stat, jf.EØS-aftalens anneks 5 og 8. Det bemærkes i forlængelse heraf, at sagsøgers tidsubegræn-sede opholdstilladelse i Liechtenstein svarer til retten til tidsubegrænset ophold i opholdsdi-rektivets artikel 16, stk. 1´s forstand.EFTA-Domstolen har jurisdiktion til at afgive rådgivende udtalelser for så vidt angår retsaktersom opstår i EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein og kan derfor afgive udtalelser omanvendelsen af opholdsdirektivet.

3. EU-Domstolens retspraksis

Der foreligger ikke retspraksis fra EU-Domstolen om unionsborgeres ret til familiesammenfø-ring i en situation som den foreliggende.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Opholdsdirektivet indeholder ikke bestemmelser, som udtrykkeligt omhandler familiesam-menføring med en EU/EØS-borger, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.Opholdsdirektivets artikel 16 vedrører betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdsret ien værtsmedlemsstat. Opholdsdirektivets artikel 16 indeholder imidlertid ikke bestemmelserom betingelserne for familiesammenføring til en EU-borger med tidsubegrænset opholdstil-ladelse.Det forhold, at en EU/EØS-borger har opnået tidsubegrænset opholdsret i en værtsmed-lemsstat efter opholdsdirektivets artikel 16 vurderes ikke at have betydning i forhold tilspørgsmålet om familiesammenføring efter opholdsdirektivet. Bestemmelsen om tidsube-grænset opholdstilladelse indeholder således alene forskrifter for erhvervelse af tidsube-grænset ophold i medlemsstaten samt muligheden for bevarelsen af denne opholdsret, uag-tet at de oprindelige krav for retten til ophold ikke er opfyldt.Det må på den baggrund antages, at en EU/EØS-borgere med tidsubegrænset opholdsretefter opholdsdirektivet – på linje med unionsborgere med tidsbegrænset opholdsret – skalopfylde betingelserne i opholdsdirektivets artikel 7 for at kunne opnå ret til familiesammenfø-ring efter opholdsdirektivet.Sagen anses for væsentlig, da det efter den danske regerings opfattelse vil kræve udtrykke-lig hjemmel at indrømme en afledt opholdsret efter artikel 16, stk. 1, i opholdsdirektivet, tilfamiliemedlemmer til en EU/EØS-borger, der har opnået tidsubegrænset opholdsret.

Endvidere vedrører sagen kravet til dokumentation af nødvendige midler i forbindelse med-udøvelse af afledte EU-rettigheder for familiemedlemmer til en EU/EØS-borger med tidsube-grænset opholdsret.Den danske regering vil på den baggrund afgive indlæg til støtte for det synspunkt, at betin-gelserne i opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra d, finder anvendelse i den situation, hvoren EU/EØS-borger ønsker at blive familiesammenført med en EU/EØS-borger, som har ta-get ophold i en anden medlemsstat og i værtsmedlemsstaten har opnået tidsubegrænsetophold.