EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 505
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 33. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 27. maj 2011

Kl. 08.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen

(S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S), Per Clausen (EL)

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og inden-

rigs- og sundhedsminister Bertel Haarder

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3094 (konkurrenceevne – indre markedsdelen)

den 30. maj 2011

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for

konkurrenceevnerådsmødet den 30. maj. Det er på mandag. Jeg forelægger en

sag til forhandlingsoplæg og seks sager til orientering.

Jeg vil derefter særskilt forelægge dagsordenen for søtransportrådsmødet den

16. juni, hvor der er to sager til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske

selskab

- Politisk enighed

KOM (2008) 0396

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 19/9-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 24/10-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 4 (økonomi- og erhvervsministerens

talepapir vedr. teknisk gennemgang af forordningen)

KOM (2008) 0396 – bilag 5 (henvendelse af 18/11-09 fra LO)

KOM (2008) 0396 – bilag 6 (henvendelse af 1/12-09 fra FTF)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 346 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/11-09)

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 411, behandlet i

EUU 28/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 463 (side 1296, referat af samråd

med økonomi- og erhvervsministeren 19/9-08)

Small business act:

KOM (2008) 0394 – bilag 2 (grundnotat af 18/7-08)

1346

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den første sag, som jeg nævner til oriente-

ring, vedrører statutten for det europæiske private selskab, også benævnt

SPE’en.

Sagen har tidligere været forelagt udvalget den 27. november 2009 til forhand-

lingsoplæg.

På rådsmødet den 4. december 2009 tilkendegav Tyskland indledningsvis, at de

ikke kunne støtte det foreliggende kompromis. Det daværende formandskab

fandt derfor ikke grundlag for at fortsætte drøftelserne om forslaget på rådsmødet,

idet en vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i Rådet.

Forhandlingerne har siden da ligget stille.

Den manglende fremdrift skyldes, at man ikke har kunnet blive enige om spørgs-

mål om kapitalkrav, sammenfald mellem registreret hjemsted og administrativt

hovedsæde samt regler om medbestemmelse for medarbejderne.

Forhandlingerne er nu under ungarsk formandskab blevet genoptaget på bag-

grund af blandt andet tysk bevægelse på spørgsmålet om medarbejdernes med-

bestemmelse.

Forhandlingsresultatet om kapitalkravet ved oprettelse af et europæisk anparts-

selskab fra 2009 er opretholdt. Kapitalkravet er i forslaget fastsat til 1 euro, dog

således at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte et højere krav op til 8.000

euro, hvilket svarer til ca. 60.000 kroner.

Hvad angår spørgsmålet om sammenfald mellem registreret hjemsted og admini-

strativt hovedsæde er bestemmelserne herom nu udeladt af kompromisteksten.

Her gælder i stedet medlemsstaternes nationale regler om anpartsselskaber.

De foreliggende løsningsforslag på kapitalkrav og det, at spørgsmålet om hjem-

sted er taget ud, er helt i overensstemmelse med det, regeringen har arbejdet for i

forhandlingerne.

Det tredje spørgsmål om medarbejdernes medbestemmelse er traditionelt en

problemstilling, der giver anledning til debat i Rådet.

Regeringen har i overensstemmelse med forhandlingsoplægget fra 2009 arbejdet

for, at forslagets bestemmelser om medbestemmelse som udgangspunkt baserer

sig på de allerede gennemførte retsakter, der regulerer området.

Regeringen har endvidere lagt vægt på, at forslagets bestemmelser bidrager til at

sikre medarbejdernes eksisterende rettigheder på området og modvirker, at disse

omgås.

Regeringen er meget tilfreds med, at det fortsat er de nationale regler for medbe-

stemmelse, der finder anvendelse. Det betyder, at medarbejdere i europæiske

anpartsselskaber registreret i Danmark har ret til medbestemmelse efter danske

regler.

For et europæisk anpartsselskab registreret i et andet land med en underafdeling

i Danmark gælder der en tærskelværdi for, hvornår der er adgang til medbe-

stemmelse for medarbejderne. Ifølge det nuværende forslag er denne tærskel-

værdi 500 medarbejdere. Regeringen arbejder her for, at der er mulighed for

medbestemmelse ved 250 medarbejdere.

1347

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

I dag er det sådan, at danske ansatte i et udenlandsk firma med aktiviteter i Dan-

mark via en filial ikke har krav på medbestemmelse. Det gælder uanset antallet af

ansatte i filialen i Danmark, og uanset hvor stor en del af selskabets samlede an-

satte der arbejder i Danmark.

Regeringen arbejder derudover fortsat på, at der ved flytning af et selskabs hjem-

sted fra et land med nationale regler for medbestemmelse, f.eks. Danmark, til et

land uden, f.eks. Italien, sikres overførsel af allerede velerhvervede rettigheder.

Regeringen havde foretrukket det tidligere kompromis fra 2009, og det er usikkert,

om der kan opnås politisk enighed om sagen på selve rådsmødet.

Regeringen vil således i tråd med forhandlingsoplægget fra 2009 arbejde for den

bedst mulige løsning vedrørende blandt andet medbestemmelse.

1348

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

UDG

2. Forslag om sammenkobling af centrale registre og handels- og

selskabsregistre

- Fremskridtsrapport / generel indstilling

KOM (2011) 0079

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 11)

KOM (2011) 0079 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 29/3-11)

Punktet var udgået.

1349

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

3. Udmøntning af forstærket samarbejde på patentområdet

- Politisk drøftelse

KOM (2011) 0215 og KOM (2011) 0216

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 20)

Oversættelsesordning:

KOM (2010) 0350 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/7-10)

EUU alm. del (09) - bilag 554 (uformelt referat af fællesmøde

med kommissær Barnier)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 206 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/11-10)

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1653, behandlet i EUU 1/10-

10)

Forstærket samarbejde:

KOM (2010) 0350 – bilag 2 (henvendelse af 26/11-10 fra Dansk

Erhverv)

Udvalgsmødereferater:

Side 476 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-10 som

lukket punkt)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Denne sag drejer sig om udmøntningen af

det forstærkede samarbejde på patentområdet.

Jeg forelægger de to forslag om henholdsvis enhedspatentet og den tilhørende

oversættelsesordning med henblik på nyt samlet forhandlingsoplæg, da der er

tale om to nye forslag.

Formandskabet har sat de to forslag på dagsordenen for det kommende råds-

møde til politisk drøftelse.

Det forventes, at Rådet kan nå til politisk enighed om enhedspatentet og den til-

hørende oversættelsesordning under ungarsk formandskab.

Forslagene baserer sig på de allerede opnåede kompromisser i sagen fra 2009

og 2010. Der er tale om to nye forslag, da Italien og Spanien ikke er omfattet af

forslagene. Regeringen har været med til at iværksætte det forstærkede samar-

bejde på området og støtter forslagene.

Jeg vil kort nævne de vigtigste spørgsmål i forhandlingerne.

For det første er regeringen glad for, at selv om vi skulle nå til enighed om en-

hedspatentet allerede inden for den kommende tid, vil det først finde anvendelse,

når der er fundet en løsning på domstolssystemet. Det synes vi fra regeringens

side er positivt, fordi det er med til at holde momentum i forhold til at nå en dom-

stolsløsning.

For det andet mener regeringen, at der i kompromisforslaget fra formandskabet

er fundet en fornuftig og balanceret løsning på spørgsmålene vedrørende geby-

1350

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

rer, der tager hensyn til alle parter, således at såvel danske som europæiske pa-

tentansøgere sikres hurtig og billig adgang til et effektivt patentsystem.

For det tredje er der nu fundet en balance vedrørende oversættelsesordningen,

som alle kan acceptere.

Der lægges op til, at patentansøgninger kan indleveres på alle EU-sprog, men at

ansøger i forbindelse med indleveringen skal sørge for en oversættelse til en-

gelsk, tysk eller fransk med henblik på sagsbehandling. Udgifterne til denne over-

sættelse får ansøgeren refunderet.

For så vidt angår de øvrige, mere tekniske ting om oversættelse, overgangsord-

ning og maskinoversættelse vil jeg henvise til samlenotatet og til vores drøftelser

her i udvalget de sidste par gange.

Vi havde foretrukket, at oversættelseskravene var mere begrænsede. Men det

afgørende er, at løsningerne ikke i væsentligt omfang medfører større omkost-

ninger for patentsystemets brugere generelt.

Der er bred opbakning til sagen, og jeg er glad for denne udvikling. Vi vil i det lys

strække os til det yderste for at komme i mål med sagen til gavn for virksomhe-

derne i EU.

Pia Adelsteen

gik ind for det europæiske patent under dagsordenens punkt

3, men det undrede hende, at der også var noget om en ny europæisk dom-

stol under dagsordenens punkt 6, idet hun tilføjede, at nye europæiske dom-

stole ikke lige var hendes kop te. Derfor ville hun gerne have specificeret,

hvad det er, Europaudvalget skal give mandat til.

Hun syntes, det var udmærket, at man havde fundet et kompromis med hen-

syn til oversættelsesordningen.

Pia Olsen Dyhr

støttede regeringens forhandlingsoplæg, som lå inden for det

tidligere givne mandat.

Kim Mortensen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg, herunder spe-

cielt kompromiset vedrørende oversættelsesordningen, hvor han var glad for,

at der var kommet et gennembrud.

Lone Dybkjær

håbede, det europæiske patent omsider kunne komme igen-

nem. I øvrigt mente hun, det ville være en fordel, om man kun havde ét tek-

nisk arbejdssprog i EU. Det mente hun ville være bedre end maskinoversæt-

telser, som ikke altid er lige sublime.

Per Clausen

henviste til, hvad han tidligere havde sagt om det europæiske

patent, som Enhedslisten er imod.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Pia Adelsteen, at mandatet kun

vedrørte patentet og sprogordningen, ikke domstolssystemet. Der er stadig

diskussion om domstolssystemet, idet det ikke bliver en EU-domstol, men kun

en domstol, som omfatter de lande, der har indført et forstærket samarbejde

på patentområdet. På baggrund af tidligere drøftelser er det forventningen, at

den nye europæiske patentdomstol vil skulle håndtere sager om de europæi-

ske patenter – både de eksisterende og de nye. Der vil i udgangspunktet ikke

være tale om kompetenceoverdragelse i forhold til de nye patenter. Der vil

1351

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

ikke ske nogen forskydninger i forhold til de nationale patenter, som fortsat

skal bedømmes af danske domstole. Der vil formentlig været tale om kompe-

tenceoverdragelse i forhold til spørgsmålet om almindelige europæiske paten-

ters gyldighed, som fremtidig skal afgøres af den europæiske domstol.

Økonomi- og erhvervsministeren var enig med Lone Dybkjær i, at vi – som

Cato – burde sige: "I øvrigt mener jeg", at vi bør have ét teknisk arbejdssprog i

EU.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1352

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

4. Forslag om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt

angår mikroenheder

- Politisk enighed

KOM (2009) 0083

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2009) 0083 – bilag 2 (grundnotat af 31/3-09)

KOM (2009) 0083 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0083 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0083 – svar på spørgsmål 3

KOM (2009) 0083 – svar på spørgsmål 4

KOM (2009) 0083 – svar på spørgsmål 5

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 37 (side 1664 FO,forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/9-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag, som jeg vil nævne, er for-

slaget om regnskabskrav til mikrovirksomheder. Jeg nævner sagen til orientering.

Sagen har også tidligere været forelagt udvalget den 22. september 2009 til for-

handlingsoplæg.

Det ungarske formandskabs kompromisforslag er nu på dagsordenen for det

kommende rådsmøde til politisk enighed.

Kompromisforslaget lemper for visse krav i årsregnskabsdirektivet. Dette er an-

derledes end Kommissionens oprindelige forslag, der helt tillod medlemsstaterne

at friholde mikrovirksomhederne fra kravene i 4. selskabsdirektiv.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om kompromisforslaget. Jeg kan

dog oplyse, at Europa-Parlamentet udtalte sig positivt over for Kommissionens

oprindelige forslag.

Forslaget indebærer ingen pligt, men indfører alene en mulighed for at lempe vis-

se direktivkrav for udarbejdelsen af mikrovirksomhedernes årsregnskab, hvis man

ønsker dette på nationalt plan.

Regeringen vil således i tråd med forhandlingsoplægget fra 2009 støtte, at kom-

promisforslaget giver medlemslandene mulighed for at reducere mikrovirksomhe-

dernes administrative byrder.

På det seneste Coreper tegnede der sig bl.a. med Danmarks støtte et flertal for

kompromisforslaget.

Pia Adelsteen

ville gerne have en definition af en mikrovirksomhed.

Hun spurgte, om det kapitalkrav, der var til mikrovirksomheder, svarede til

kapitalkravet for andelsselskaber herhjemme.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at man definerede en mikrovirk-

somhed som en virksomhed, der havde mindre end 10 ansatte, 250.000 euro

i balance og 500.000 euro i omsætning.

1353

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Med hensyn til kapitalkravet pegede økonomi- og erhvervsministeren på, at

der er mulighed for, at vi kan fastsætte et højere kapitalkrav end den ene eu-

ro. Han tilføjede, at kreditorer og aftaleparter ikke betragter kapitalkravet som

nogen garanti for sikkerhed, idet det afgørende er, at selskabet har et til-

strækkeligt ansvarligt kapitalberedskab. Det er i dag muligt at starte et an-

delsselskab uden kapital.

1354

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

5. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslag

til at fremme vækst og styrke tilliden”

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0206

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 37)

KOM (2010) 0608 - bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)

KOM (2010) 0608 - bilag 7 (regeringens høringssvar til

Kommissionen)

KOM (2011) 0206 – bilag 1 (henvendelse af 24/5-11 fra DA)

KOM (2010) 0608 - bilag 1 (henvendelse af 2/12-10 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2010) 0608 - bilag 3 (henvendelse af 21/1-11 fra Landbrug

og Fødevarer)

KOM (2010) 0608 - bilag 5 (henvendelse af 9/2-11 fra DI)

KOM (2010) 0608 - bilag 4 (udtalelse fra Erhvervsudvalget)

KOM (2010) 0608 - bilag 6 (udtalelse fra

Arbejdsmarkedsudvalget)

KOM (2010) 0608 – bilag 9 (udtalelse fra Europaudvalget til

Kommissionen)

KOM (2010) 0608 – bilag 10 (Kommissionens svar på

Folketingets udtalelse)

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 127

EU-note (10) - E 15 (notat af 12/11-10)

EU-note (10) - E 13 (notat af 10/11-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 339 (side 858, senest behandlet i EUU

25/2-11)

EUU alm. del (10) - bilag 170 (side 486, behandlet i EUU 3/12-

10)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering,

handler om Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked”, der skal

relancere det indre marked frem mod 20-års jubilæet i 2012.

Meddelelsen er Kommissionens bud på, hvilke indsatsområder der skal priorite-

res højest i relanceringen af det indre marked frem mod jubilæet i 2012. Det er

Kommissionens målsætning, at der skal opnås enighed i Rådet og med Europa-

Parlamentet om forslagene inden udgangen af 2012.

Indsatsområderne i akten for det indre marked omhandler blandt andet styrkelse

af små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, oprettelse af et eu-

ropæisk patentsystem, revision af reglerne for offentlige udbud og en styrkelse af

det digitale indre marked. Endelig indeholder meddelelsen et særskilt afsnit med

tiltag, som skal sikre bedre anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre

marked.

1355

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Det ungarske formandskab har fremlagt rådskonklusioner om akten for det indre

marked. Konklusionerne byder meddelelsen velkommen og tilslutter sig Kommis-

sionens ambition om at vedtage et nøgleforslag inden for hvert indsatsområde

senest ved udgangen af 2012.

Fra dansk side har regeringen lagt vægt på at få prioriteret initiativer, som på kort

og mellemlang sigt kan bidrage til at forbedre rammerne for erhvervslivet samt

Europas internationale konkurrenceevne. Målet er at bane vejen for øget vækst

og beskæftigelse i EU.

Derfor er regeringen også positiv over for, at akten for det indre marked i vid ud-

strækning består af tiltag, der er rettet mod at sikre bedre rammer for erhvervslivet

og optimale betingelser for innovation og fornyelse, at skabe øget konkurrence og

en mere moderne infrastruktur. Det er desuden positivt, at der lægges op til at

gøre en indsats for at sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af reglerne

for det indre marked.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig formandskabets forslag til råds-

konklusioner.

Pia Olsen Dyhr

forudså, at det blev det danske formandskab, som skulle luk-

ke drøftelsen om det indre marked og drage konklusioner. Hun undrede sig

over, at regeringen blandt de initiativer, den havde prioriteret, ikke medtog

social dumping. Hun anerkendte arbejdskraftens ret til at bevæge sig frit over

grænserne, men det måtte ikke underminere arbejdsmarkedsreglerne i de

forskellige lande. Vi har en udfordring, hvis arbejdskraften ikke følger danske

løn- og arbejdsvilkår.

Hun spurgte, om vores ambitionsniveau med hensyn forbrugerbeskyttelse nu

var sænket til kun at dreje sig om tillid til det indre marked hvad angår e-

handel.

Kim Mortensen

ville godt bede om en uddybning af regeringens holdning til

forbrugerrettigheder, iflg. ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet og

kommentarerne fra Forbrugerrådet.

Lone Dybkjær

håbede, man på et tidspunkt kunne diskutere udstationerings-

direktivet og social samhørighed.

Med hensyn til moderniserede rammer for udbud af offentlige kontrakter men-

te hun ikke, vi på alle punkter havde en enkel procedure i Danmark, og man

havde det i hvert fald ikke i EU. De vanskelige regler gør, at virksomhederne i

mange tilfælde opgiver.

Per Clausen

henviste til, hvad der står i samlenotatet om en revision af direk-

tivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Han spurgte, hvad

der ligger i det, idet han pegede på, at vi f.eks. med hensyn til opstilling af stil-

ladser har nogle regler i Danmark, som man ikke har i de andre EU-lande.

Han håbede ikke, det ville føre til nye angreb på de områder, hvor vi i Dan-

mark har nogle krav, som man ikke har i de andre EU-lande.

Han spurgte, om man nu havde reduceret sine ønsker med hensyn til forbru-

gerbeskyttelse til at handle om, at man skulle udvikle alternative tvistbilæggel-

1356

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

sessystemer for at styrke tilliden til e-handel. Det ambitionsniveau mente han

var for lavt.

Han undrede sig over, at det ikke var et af regeringens prioriterede mål at sik-

re, at der kom en præcisering af udøvelsen af de grundlæggende sociale ret-

tigheder i forbindelse med udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder. I

den forbindelse pegede han på, at der i Europaudvalget var et flertal, som var

optaget af, at der skulle gøres en indsats for at stoppe social dumping.

Når man taler om moderniserede rammer for offentlige kontrakter, så han det

som et udtryk for, at man erkender, at det udbudsregime, man har etableret i

EU, er helt urimeligt bureaukratisk og ofte forhindrer, at man er i stand til bru-

ge offentlige udbud på en intelligent måde. Det lyder meget fornuftigt, hvad

man skriver, men han kunne ikke helt gennemskue, hvad det betyder.

Økonomi- og erhvervsministeren

beskæftigede sig først med spørgsmålene

vedrørende forbrugerbeskyttelse. Som på de andre områder vil regeringen

tage detaljeret stilling til forslaget, når det foreligger, men det er selvfølgelig

afgørende at sikre, at forbrugerne har tillid til det indre marked. Forbrugerne

vil få en central rolle. Det er klart regeringens og Folketingets holdning. Det er

vigtigt, at der er en mulighed for at klage, hvis der skulle opstå grænseover-

skridende tvister mellem forbrugere og erhvervsvirksomheder. Vi skal have et

effektivt system til at håndtere tvister. I den forbindelse pegede økonomi- og

erhvervsministeren på, at vi i Danmark har et velfungerende system, som det

ville være en fordel at have i alle medlemslande.

Dernæst vendte han sig til spørgsmålene om social dumping. Her afhænger

det igen af det konkrete forslag, når det kommer, man bl.a. af hensyn til den

folkelige opbakning til projektet skal der selvfølgelig være fokus på at sikre, at

man håndhæver borgernes og arbejdstagernes sociale rettigheder. Det skal

ske på en måde, som ikke kolliderer med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det er regeringens overordnede holdning, at offentlige indkøb skal gennemfø-

res bedst muligt og billigst muligt. Det skal sikres gennem større fleksibilitet og

effektive indkøbsprocedurer, som sikrer konkurrencen om offentlige kontrak-

ter. Det eksisterende regelsystem er både kompliceret og byrdefuldt. På den

baggrund mener regeringen ikke, at udbudsreglerne skal indeholde krav om,

hvad offentlige myndigheder skal købe ind.

I anledning af Per Clausens udtalelser om anerkendelse af kvalifikationer

sagde økonomi- og erhvervsministeren, at regeringen i udgangspunktet er

positiv over for indførelse af et erhvervspas, idet det vil give større gennem-

sigtighed og giver mulighed for at sammenligne de erhvervsmæssige kvalifi-

kationer. Han tilføjede, at det er vigtigt, at der findes en model, som ikke inde-

holder unødige administrative byrder, ligesom ordningen skal være frivillig for

borgerne.

Per Clausen

var enig med økonomi- og erhvervsministeren i, at vi skal sikre

os mod social dumping på en måde, som forsvarer den danske model, og

appellerede til, at regeringen anlægger en offensiv linje og går i dialog med

fagbevægelsen herom.

1357

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Han kunne godt tænke sig, at man gav myndighederne frihed til at indføre

krav om, at der skulle tages miljøhensyn og laves sociale klausuler, hvis myn-

dighederne ønskede det. Altså at man fjernede noget af den regulering, der

gælder i dag.

Økonomi- og erhvervsministeren

mente, dialog er vigtig, og dialog med

fagbevægelsen er altid velkommen.

Per Clausens idé om, at man skal gøre det muligt for myndighederne at stille

flere krav, havde økonomi- og erhvervsministerens svært ved at se logikken i.

Regeringens udgangspunkt er, at vi skal lette procedurereglerne.

Pia Adelsteen

sagde, at så vidt hun var bekendt med, havde kommunerne

allerede i dag en mulighed for at stille sociale krav, men det er op til den en-

kelte kommune, om den vil gøre det. Hun mente, det fortsat måtte være frivil-

ligt.

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede dette. Problemet er, at der i

nogle lande stilles vidtgående sociale krav, f.eks. om anvendelse af lokal ar-

bejdskraft. Vi vil gerne have fuldstændig fri og fair konkurrence af hensyn til

effektiviteten. Det må ikke udvikle sig til ny national protektionisme.

1358

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

6. Etablering af et fælles europæisk patentdomstolssystem

- Orienterende debat

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 44)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste punkt på dagsordenen vedrører

etablering af et fælles europæisk patentdomstolssystem. Dette punkt forelægger

jeg til orientering.

På rådsmødet forventes en drøftelse af den videre proces omkring forhandling af

et patentdomstolssystem, som jo er det andet vigtige ben i en patentreform.

Etableringen af et fælles europæisk domstolssystem har været længe undervejs.

EU-Domstolen har den 8. marts 2011 offentliggjort en udtalelse, hvori det konklu-

deres, at det aftaleudkast, man tidligere var nået frem til, ikke er forenelig med

bestemmelserne i EU’s traktatgrundlag.

Kommissionen fremlagde på den baggrund den 18. maj 2011 deres anbefalinger

til, hvordan man kan komme videre med en domstolsløsning.

Ifølge Kommissionen er den mest farbare vej at etablere en uafhængig domstol

på baggrund af en mellemstatslig aftale mellem de 25 lande i det forstærkede

samarbejde.

Derudover er det Kommissionens anbefaling, at en sådan domstol bør tage ud-

gangspunkt i de principper, som hidtil har været drøftet. Det gælder i relation til

samspillet mellem domstolens forskellige instanser, dens beføjelser, sammen-

sætning med mere.

Kommissionen understreger, at princippet om EU-rettens forrang skal sikres, så

man dermed imødekommer EU-Domstolens udtalelse fra marts 2011.

Regeringen var blandt initiativtagerne til det forstærkede samarbejde og støtter

derfor op om, at det er vigtigt at komme videre med en domstolsløsning.

Jeg vil naturligvis vende tilbage til udvalget med yderligere oplysninger, når sub-

stansdrøftelserne tager mere konkret form.

Dette punkt blev drøftet i forbindelse med dagsordenens punkt 3 om det eu-

ropæiske patentsystem.

1359

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

7. Kommissionens meddelelse for små og mellemstore virksomheder

(Kommissionens evaluering af Europas Small Business Act)

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0078

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 46)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag, som jeg vil forelægge til

orientering, handler om opfølgningen på EU’s meddelelse om små og mellemsto-

re virksomheder, også kendt som SBA’en.

Regeringen støtter generelt indsatsen for at forbedre de små og mellemstore

virksomheders vilkår. De små og mellemstore virksomheder er kernen i den frem-

tidige vækst. Vi skal derfor skabe bedst mulige vilkår for disse virksomheder også

på EU-plan.

Regeringens tilgang er, at vi i første omgang må sikre optimalt udbytte af de gode

redskaber, vi allerede har på EU-niveau. Vi skal sikre et velfungerede indre mar-

ked, hvor det fulde vækstpotentiale udnyttes.

Regeringen har arbejdet for, at vi på EU-plan bliver bedre til at lette de administra-

tive byrder for små og mellemstore virksomheder, og at indsatsen omkring bedre

og smartere regulering fastholdes og videreudvikles.

Vi har arbejdet for øget adgang til kapital og for, at SMV’ers adgang til offentlige

udbud skal forbedres. Både på tværs af landegrænserne i EU, men også i forhold

til lande uden for EU.

Der er flere ting, man kan gøre for at forbedre små og mellemstore virksomhe-

ders vilkår. Og det reflekterer SBA’en også.

Eksempelvis indeholder SBA’en også forslag om at gøre det lettere for små og

mellemstore virksomheder at etablere sig, og at medlemsstater skal informere om

ændringer i relevante nationale standarder online, så virksomhederne ikke skal

bruge lige så mange ressourcer på at undersøge, hvilke standarder der gælder i

hvilke lande.

Men for regeringen har det vigtigste været, at SBA’en bidrager til at skabe euro-

pæisk merværdi og vækst for de små og mellemstore virksomheder i EU, og re-

geringen kan støtte rådskonklusionerne.

1360

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

8. Kommissionens meddelelse ”Smart regulering i den Europæiske

Union”

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0543

Rådsmøde 3094 – bilag 2 (samlenotat side 52)

KOM (2010) 0543 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 5/11-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 344, ”Bedre regulering”

senest behandlet i EUU 27/11-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den sidste sag på konkurrenceevneområ-

det, jeg vil nævne, er smart regulering. Sagen nævner jeg til orientering.

Som udvalget er bekendt med, støtter regeringen arbejdet med smart regulering i

EU, fordi det ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-

nistrative lettelser i Danmark. På rådsmødet vil formandskabet fremlægge råds-

konklusioner.

I konklusionerne foreslås en forbedring af Kommissionens konsekvensvurde-

ringssystem. Derudover opfordres der til, at Europa-Parlamentet og Rådet skal

lave konsekvensvurderinger af egne vigtige ændringsforslag.

Der lægges også vægt på at styrke slutbrugernes deltagelse i EU’s høringspro-

ces. I den forbindelse hilses det velkommen, at Kommissionens høringsperiode

fra 2012 ændres fra 8 til 12 uger.

Endelig bliver det understreget, at der fortsat skal være fokus på reduktion af ad-

ministrative byrder på EU-niveau. Det skal der ikke mindst, fordi administrative

lettelser er med til at skabe øget vækst og konkurrenceevne, ved at der frigives tid

i virksomhederne, så de får mere tid til at drive forretning.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig rådskonklusionerne.

Lone Dybkjær

håbede, reguleringen virkelig blev smart, og at der ikke blot

blev tale om nye regler ovenpå de allerede eksisterende regler.

1361

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – søtransportdelen)

den 16. juni 2011

Formanden

sagde, at der var tale om en tidlig forelæggelse, idet økonomi- og

erhvervsministeren ellers skulle have været i Europaudvalget to fredage i træk.

Hun havde aftalt med økonomi- og erhvervsministeren, at hvis der skete noget

nyt, ville han vende tilbage til udvalget.

1. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for

søfartssikkerhed

- Generel indstilling

KOM (2010) 0611

Rådsmøde 3098 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0611 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/11-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm.del (10) – bilag 393 (side 1076, senest behandlet i EUU

8/4-11)

EUU alm.del (10) – bilag 339 (FO, side 870, forhandlingsoplæg

forelagt 25/2-11)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den første sag, jeg nævner til orientering, er

forslaget om ændring af forordningen om det europæiske agentur for søfartssik-

kerhed, EMSA. Jeg nævnte sagen til et tidligt forhandlingsoplæg her i udvalget

den 25. februar 2011. Det forslag, der nu ligger på bordet, er inden for forhand-

lingsoplægget, som der var opbakning til her i udvalget.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet med henblik på ge-

nerel indstilling.

De danske synspunkter, som vi drøftede her i udvalget i februar, er alle imøde-

kommet i forslaget. Øvrige medlemslande er på linje med Danmark. Det gælder

især det forhold, at EMSA’s opgaver og nye initiativer skal skabe merværdi og

medføre en hensigtsmæssig brug af ressourcerne.

Medlemslandenes skepsis over, at forslaget skulle medføre behov for 12 nye stil-

linger og en budgetforøgelse på 3,9 mio. euro, er imødekommet på flere måder.

Nu fremgår det således af selve forslaget, at EMSA i så høj grad som muligt skal

omrokere medarbejdere frem for at ansætte nye. Endvidere skal EMSA, hvor det

er relevant, søge at få opgaverne finansieret fra andre dele af EU’s budget – som

for eksempel fra EU’s naboskabsprogrammer – frem for at øge EMSA’s budget.

Jeg kan i øvrigt nævne, at Danmark har medvirket til, at spørgsmålet om en fæl-

les europæisk kystvagt ikke længere er en del af forslaget. Det var noget, der var

stor modstand mod, da udvalget sidste gang hørte om forslaget.

Efter rådsmødet forventes Rådets forhandlinger med Europa- Parlamentet at

starte.

1362

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

2. Vejen frem mod en integreret og konkurrencedygtig søtransport ad

de indre vandveje i EU

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3098 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0144 – bilag 2 (supplerende grund- og

nærhedsnotat af 10/5-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1179, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den anden sag, jeg vil nævne, er vedtagelse

af rådskonklusioner om en integreret og konkurrencedygtig søtransport ad de

indre vandveje i EU.

Formålet med rådskonklusionerne er at forbedre rammevilkårene for søtranspor-

ten ad de indre vandveje i EU. Dette sker for at aflaste trafikken på landevejene.

Vi har ingen floder – eller ”indre vandveje” – i Danmark. Vores fokus i forhandlin-

gerne i Rådets arbejdsgruppe har derfor været at sikre, at de tiltag, der er nævnt i

rådskonklusionerne, ikke fører til konkurrenceforvridning i forhold til danske skibe.

Danmark arbejder også for, at driften af de flodpramme, der sejler på EU’s indre

vandveje, ikke modtager direkte støtte, men eventuelt kun støttes gennem eksi-

sterende EU-støtteprogrammer, hvis det vurderes at give en merværdi på euro-

pæisk niveau.

Som rådskonklusionerne ser ud nu, er teksten fint i overensstemmelse med dan-

ske interesser, og regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner. Jeg

forventer enighed om konklusionerne på rådsmødet.

1363

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – sundhed) den 6. juni 2011

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg vil gøre det kort. Der er fire sund-

hedspunkter på dagsordenen for det kommende EPSCO-rådsmøde i Luxem-

bourg den 6. juni, og de forelægges alle til Europaudvalgets orientering.

Der er tale om fire sæt rådskonklusioner, som jeg kort vil gennemgå. Bagefter vil

jeg kort orientere om den videre proces i forhold til direktivet om grænseoverskri-

dende sundhedsydelser, der blev vedtaget i februar i år.

1. Børnevaccinationer: opnåede resultater og udfordringer samt vejen

frem

- Vedtagelse af rådskonklusioner

- Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3095 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Det første sæt rådskonklusioner drejer sig

om børnevaccinationer. Formålet er at sætte fokus på vigtigheden af at samar-

bejde om at højne dækningsgraden i medlemslandene for så vidt angår vaccina-

tioner til børn. Det er vigtigt for det ene land, at også det andet land vaccinerer.

Der er tale om et meget aktuelt emne, da der i øjeblikket er lokale mæslingeepi-

demier flere steder i Europa, også i Danmark. Disse epidemier skyldes en for lav

eller en for mangelfuld vaccinationstilslutning i de europæiske befolkninger. Man

skal op på en vis tæthed i vaccinationerne, før det virker.

Rådskonklusionerne indeholder en opfordring til medlemslandene om at tage

initiativer med henblik på at opnå og fastholde en høj vaccinationsdækning. Der

bør ifølge konklusionerne både sættes ind generelt, men også specifikt målrettet

de grupper i befolkningen, hvor vaccinationsdækningen er lav.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at det var en udfordring at få tilstrækkeligt

mange børn til at modtage børnevaccinationer, og spurgte, hvad man kan

igangsætte af initiativer.

Lone Dybkjær

rejste spørgsmålet om, hvad vi selv gør med hensyn til børne-

vaccinationer, idet hun pegede på, at vi heller ikke selv havde været helt flinke

til at sørge for opfølgning af vores vaccinationsprogram for børn. Hun pegede

på, at der er en vis social slagside, og spurgte, om vi nu er ved at få regioner-

ne til at indkalde dem, der ikke får vaccinationerne. Hun opfordrede til, at man

i den forbindelse bruger den moderne teknologi.

Pia Adelsteen

ville gerne vide, hvilke initiativer regeringen har i tankerne.

Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at Sundheds-

styrelsen på det seneste har understreget vigtigheden af den såkaldt MFR-

vaccine – mod mæslinger, fåresyge og røde hunde – og opfordrer forældrene

til at sørge for, at børnene får disse vaccinationer, idet den i øvrigt gør op-

mærksom på, at man også kan vaccinere voksne mod f.eks. fåresyge. Der er

1364

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

holdt to møder med Danske Regioner, KL og de praktiserende lægers organi-

sation, hvor man har drøftet mulighederne for at udnytte de eksisterende

rammer bedre og mere målrettet. På det seneste møde, som blev holdt for et

par dage siden, blev parterne enig om at være mere aktive. I den nye over-

enskomst med de praktiserende læger er der et krav om, at alle lægepraksis

senest den 1. april 2013 skal have installeret det udstyr, som skal til for at

kunne gennemføre en systematisk opfølgning vedrørende de børn, der ikke

møder op til de anbefalede vaccinationer. I 2013 vil den elektroniske patient-

journal nemlig være på plads.

Lone Dybkjær

kvitterede for, at man havde indgået aftaler med lægerne om

indkaldelse af de børn, der ikke fik vaccinerne. Hun tilføjede, at det faktisk var

et radikalt forslag.

1365

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

2. Mental Sundhed og Trivsel: resultater og fremtidige tiltag

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3095 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Det næste sæt rådskonklusioner vedrører

mental sundhed og trivsel. Der gøres i konklusionerne status for arbejdet i den

såkaldte europæiske pagt for mental sundhed og trivsel, som blev lanceret af

Kommissionen i 2008.

Pagten har bl.a. til formål at indføre et fælleseuropæisk samarbejdsnetværk for

udveksling af god praksis mellem regeringer og relevante sektorer inden for 5

indsatsområder, der vedrører mental sundhed og trivsel.

Pagten identificerer som nævnt 5 indsatsområder, og der er afholdt konferencer

om hvert indsatsområde. Den femte og sidste konference blev afholdt under det

ungarske formandskab i Berlin i marts i år.

Rådskonklusionerne indeholder bl.a. en opfordring til medlemslandene om at pri-

oritere mental sundhed og trivsel højt i deres sundhedspolitikker, ligesom Kom-

missionen opfordres til at følge op på pagten og til at iværksætte en fælles aktion

om mental sundhed og trivsel under EU's folkesundhedsprogram, der løber fra

2008 til 2013.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvordan regeringen havde tænkt sig at følge op på

de konkrete anbefalinger, der var kommet fra de fem konferencer.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad vi selv gør i relation til mental sundhed og triv-

sel, som hun mente var et emne, vi bør have fokus på. Hun havde udtrykt

skepsis i forhold til virkningen af nogle af de fælles EU-programmer på områ-

det, idet landene er meget forskellige, og spurgte, om man i forbindelse med

det nye program vil tage hensyn til de erfaringer, man har fået fra tidligere

folkesundhedsprogrammer.

Indenrigs- og sundhedsministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at indholdet af

rådskonklusionerne er i tråd med det, vi arbejder med i Danmark, og er helt i

tråd med handlingsplanen for sundhedsområdet, som i går aftes fik tilført

yderligere 150 mio. kr. udover de 820 mio. kr., der i forvejen var afsat. I råds-

konklusionerne opfordres Kommissionen til at følge op på pagten og udarbej-

de en fælles aktion inden for EU's folkesundhedsprogram for perioden 2008-

2013.

I anledning af at Lone Dybkjær var skeptisk over for, hvad man hidtil havde

fået ud af folkesundhedsprogrammet, ville sundhedsministeren nødigt fælde

dom, men sagde, at han tillagde det betydelig vægt, at vi styrker forskningen

på området.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at det var folkesund-

hedsprogrammet på EU-plan, hun talte om.

Sundhedsministeren

sagde, at

EU's folkesundhedsprogram bliver evalueret, og med afsæt i den evaluering

1366

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

bliver der taget initiativ til en politisk drøftelse i Rådet om de fremtidige pro-

grammer.

Lone Dybkjær

pointerede, at hun ikke var skeptisk over for folkesundheds-

programmer herhjemme, men tværtimod mente, regeringen gjorde for lidt for

forebyggelse. Det, hun havde udtrykt skepsis over for, var, om de fælles EU-

programmer for folkesundhed virkede efter hensigten – altså havde en mer-

værdi. Derfor var hun glad for, at man ville evaluere dem.

Indenrigs- og sundhedsministeren

takkede for præciseringen fra Lone

Dybkjær. Han var enig i, at der skal være en merværdi, hvis man skal lave

fælle EU-sundhedsprogrammer. Derfor er det vigtigt, at vi får en evaluering.

Han ville garantere, at vi i den forbindelse ville fokusere på, om der er en eu-

ropæisk merværdi.

1367

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

3. Innovation i sektoren for medicinsk udstyr

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3095 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Det ungarske formandskab har forud for

den kommende revision af EU’s lovgivning om medicinsk udstyr sat fokus på in-

novation i sektoren for medicinsk udstyr og har forelagt et – tredje – sæt

rådskonklusioner herom.

Konklusionerne fremsættes i forlængelse af en konference afholdt i marts af

Kommissionen. Formålet var at diskutere, hvordan innovation i sektoren for medi-

cinsk udstyr kan modsvare de udfordringer, som sundhedsvæsenet i Europa står

overfor, og hvorledes lovgivningen kan indrettes, så livreddende og livsforlæn-

gende udstyr kommer på markedet så hurtigt som muligt, mens det samtidig sik-

res, at produkterne er sikre at anvende for både patienterne og brugerne.

Fra dansk side har vi været særligt opmærksomme på den del af konklusionerne,

som indeholder anbefalinger til Kommissionen, som er møntet på Kommissio-

nens igangværende arbejde med en ny EU-lovgivning om medicinsk udstyr.

Det har vi særlig fokus på, fordi det passer som fod i hose til den dagsorden, vi

selv har om sund vækst – Healthy Innovation

–

som jeg vil lancere som en af de

danske EU-formandskabsemner.

Vores ønske er, at vi får en lovgivning om medicinsk udstyr, som er velafbalance-

ret og af høj kvalitet. Og som både har fokus på patientsikkerhed og etablering af

gode rammer til fremme af produktudvikling.

Vi håber derfor meget, at forslaget til ny EU-lovgivning om medicinsk udstyr bliver

fremsat så betids, at vi under dansk formandskab til næste år kan starte de indle-

dende forhandlinger om forslaget i Rådet.

1368

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

4. Moderne og bæredygtige sundhedssystemer

- Vedtagelse af rådskonklusioner

- Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3095 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Det sidste sæt rådskonklusioner er udtryk

for et gennemgående tema under det ungarske formandskab – nemlig spørgsmå-

let om hvordan vi ruster os til at håndtere fremtidens udfordringer på sundheds-

området. Det vil grundlæggende sige spørgsmålet om, hvordan vi skaber moder-

ne og bæredygtige sundhedssystemer, hvor vi får mest mulig sundhed for pen-

gene.

Rådskonklusionerne afspejler formandskabets ønske om at etablere en europæ-

isk refleksionsproces, hvor medlemslandene udveksler viden og erfaringer om

reformerne af deres sundhedsvæsener. Det er jo ikke kun os, der er i gang med

at lave det hele om.

Konklusionerne berører også sundhedssektorens rolle i Europa 2020 strategien,

herunder det forhold at en god sundhedstilstand hos befolkningen er en grundfor-

udsætning for at kunne skabe økonomisk vækst.

Vi kan fra dansk side støtte alle fire sæt rådskonklusioner.

Lone Dybkjær

forstod, at man ville iværksætte en refleksionsproces, og

spurgte, hvad vi vil gøre i Danmark.

1369

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

6. Siden sidst

a) Status for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af

9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser

KOM (2008) 0414, KOM (2008) 0415

KOM (2008) 0414 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-08)

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 10

EU-note (08) – E 16 (notat af 2/12-08 om patientrettigheder)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 170 (side 515, senest behandlet i EUU

3/12-10)

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1295, behandlet i EUU 4/6-

10)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Afslutningsvis vil jeg gerne kort nævne, at

direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser blev vedtaget i februar må-

ned.

Forud for rådsmødet i december sidste år nævnte jeg her i udvalget, at vi fra

dansk side bl.a. kæmpede hårdt for at få mulighed for at give afslag på forhånds-

godkendelse til hospitalsbehandling og højt specialiseret behandling med den

begrundelse, at behandlingen kan tilbydes rettidigt i patientens hjemland.

Denne kamp vandt vi, og rettidighedskriteriet blev fastholdt som gyldig afslags-

grund i forbindelse med ansøgninger om forhåndsgodkendelse. Det er vi selvføle-

lig tilfredse med. Det var bare for at følge op på det.

Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser skal være gennemført i

medlemslandenes nationale lovgivning senest den 25. oktober 2013. Det er et

mærkeligt tidspunkt, for de fleste parlamenters arbejde starter i oktober og slutter i

oktober, men det er lige meget. Fristen er den 25. oktober.

Kommissionen planlægger en rundrejse til medlemslandene med henblik på at

hjælpe med implementeringen, og det er også under overvejelse i Kommissionen

at udarbejde retningslinjer om fortolkningen af en række af de grundlæggende

bestemmelser i direktivet.

Dette var bare en opfølgning på det sidste samråd, jeg var til i udvalget.

Lone Dybkjær

havde den erfaring, at den nuværende regering ikke altid hav-

de fokus på at implementere nye direktiver særlig hurtigt, og spurgte, hvornår

vi vil implementere dette direktiv, som skal være implementeret den 25. okto-

ber 2013. Hun spurgte, hvad man på nuværende tidspunkt gør for at nå dette.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan det lå med betalingen, hvis man bliver be-

handlet i udlandet. Skal patienterne selv lægge ud og bagefter få refusion?

1370

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 505: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/5-11

33. Europaudvalgsmøde 27/5-11

Desuden ville hun gerne vide, hvem der skulle betale, hvis der sker fejlbe-

handling i udlandet.

Sundhedsministeren

sagde til Lone Dybkjær, at han ikke mente, vi var nø-

lende i Danmark, når det gjaldt implementeringen af de direktiver, der var ved-

taget i EU. Tværtimod mente han, vi var et af de lande, der implementerede

dem først. Det er også regeringens politik.

Han sagde til Pia Adelsteen, at han mente, det ville blive sådan, at patienten

skulle lægge ud, hvis patienten fik behandling i udlandet, og så fik pengene

refunderet bagefter, idet det nok ville blive vanskeligt at afregne med det

samme fra det offentlige. Det er noget, det enkelte land afgør.

Lone Dybkjær

anbefalede det kommende folketing at udforme reglerne så-

dan, at patienterne ikke selv skulle lægge ud, når de blev behandlet i udlan-

det.

Pia Adelsteen

mente, at hvis man får en forhåndsgodkendelse til behandling

i udlandet, bør det offentlige også betale det fremmede sygehus, således at

patienterne ikke selv skal lægge ud. I den forbindelse pegede hun på, at det

ikke er alle patienter, der har pengene til selv at lægge ud.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvem der skal betale, hvis man har fået en fejl-

behandling i udlandet.

Sundhedsministeren

forstod godt Pia Adelsteens betænkeligheder ved, at

patienterne selv skal lægge pengene ud, og sagde, at det er noget, vi selv

bestemmer i Danmark, når vi skal implementere direktivet.

Hvis der sker en fejlbehandling i udlandet, afhænger det af reglerne i det land,

hvor fejlbehandlingen er foregået, om de danske myndigheder kan kræve er-

statning for de udgifter, de har til at rette op på behandlingen. Der er ikke fæl-

les europæiske regler på området, idet er er stor forskel på velstandsniveauet

i de forskellige lande. Hvis man bliver fejlbehandlet i Tjekkiet, bliver man ikke

behandlet dårligere end en tjekke.

Anne-Marie Meldgaard

sagde, at hun ikke mente, det sidste, sundhedsmini-

steren sagde, lød særligt betryggende, men det får man jo anledning til at dis-

kutere, når direktivet skal implementeres.

Mødet slut kl. 9.35.

Ref.: BE/ibts

1371