PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 509
Offentligt

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram –

Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev

der indgået aftale om den såkaldte konkurrenceevnepagt blandt EU’s stats- og regeringsche-

fer på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2011. Danmark meddelte på baggrund

af en aftale baseret på et bredt flertal i Folketinget, at man ville deltage i pagten. Alle euro-

lande og i alt seks ikke-eurolande

deltager i pagten.

Pagten skal bygge videre på og supplere det styrkede økonomiske samarbejde i EU, herun-

der de styrkede finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, det nye samarbejde om

at håndtere makroøkonomiske ubalancer, Europa 2020-strategien mv. Pagten er baseret på

en metode, hvor de deltagende lande er enige om fælles overordnede målsætninger om styr-

ket konkurrenceevne, øget beskæftigelse, finanspolitisk holdbarhed og finansiel stabilitet, og

hvor det enkelte land vælger den økonomiske politik, som landet ønsker at gennemføre for at

nå disse mål, og forpligter sig til konkrete tiltag. De deltagende landes stats- og regeringsche-

fer skal således årligt redegøre for, hvordan de hver især konkret planlægger at håndtere de

udfordringer, som det pågældende land måtte have inden for de fire områder.

Pagten indeholder en politisk, men ikke en juridisk forpligtelse til at gennemføre initiativer in-

den for de nævnte områder. Det enkelte land vælger selv, hvordan man vil håndtere sine ud-

fordringer inden for de fire områder, og vælger selv sine konkrete tiltag. Der er indenfor de fi-

re områder udarbejdet et åbent idékatalog med tiltag og principper, som generelt vurderes at

være effektive for at nå de overordnede mål. Landene kan vælge tiltag på disse lister eller

vælge nogle andre tiltag, afhængigt af deres konkrete udfordringer.

I forlængelse af regeringens konsoliderings- og reformstrategi, har regeringen med offentlig-

gørelsen af Reformpakken 2020 den 12. april 2011 fremlagt sin konkrete strategi med initiati-

ver til håndtering af Danmarks økonomiske udfordringer. Reformpakken 2020 er samtidig

rammen for den politik, som Danmark indmelder i relation til konkurrenceevnepagten.

Konkurrenceevnepagten ligger i naturlig forlængelse af de prioriteringer og den strategi, som

Reformpakken 2020 er udtryk for, og som regeringen gennem de seneste år har arbejdet ef-

ter. Det gælder prioriteringen af at sikre balance på de offentlige finanser og sikre den lang-

sigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af krisen og de demografiske udfordringer. Det gæl-

der også den fortsatte indsats for at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen samt at styrke

vækstpotentialet i dansk økonomi.

Udover Danmark deltager Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens indmeldinger under konkurrenceevnepagten

Regeringen har i Reformpakken 2020 fastlagt et overordnet finanspolitisk mål om strukturel

balance på de offentlige finanser i 2020. Opfyldelse af målsætningen om strukturel balance i

2020 vil sikre (mindst) finanspolitisk holdbarhed. Det vil sige, at den politik, der planlægges

frem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, givet de antagelser, som de langsigtede frem-

skrivninger baseres på, samtidig med at den offentlige gæld udgør en stabil andel af sam-

fundsøkonomien på meget langt sigt. Målet vil samtidig – når det er nået – sikre handlemu-

ligheder i finanspolitikken under tilbageslag, og overholdelse af reglerne i EU’s Stabilitets- og

Vækstpagt.

Målet om strukturel balance i 2020 indebærer et behov for at forbedre den strukturelle saldo

med ca. 2,5 pct. af BNP (ca. 47 mia. kr.). Regeringen har allerede taget fat på at genoprette

den offentlige økonomi med Genopretningsaftalen fra 2010, som styrker de offentlige finan-

ser med ca. 1,3 pct. af BNP (ca. 24 mia. kr.) i perioden 2011-2013.

Den tilbageværende udfordring på ca. 1,2 pct. af BNP (ca. 23 mia. kr.) skal løses ved en

række konkrete reformer. Regeringen har foreslået en tilbagetrækningsreform, en reform af

førtidspension og fleksjobordningen samt en reform af statens uddannelsesstøtte, jf. Reform-

pakken 2020 og Danmarks Konvergensprogram 2011. Endelig har regeringen foreslået et nyt

udgiftspolitisk styringssystem i form af en budgetlov, som skal fastsætte rammerne for Folke-

tingets vedtagelse af politisk bindende fireårige udgiftslofter for hhv. stat, regioner og kom-

muner, samt sanktionsbestemmelser ved overtrædelse af de vedtagne udgiftslofter..

På baggrund af udspillet i Reformpakken 2020 har regeringen i maj 2011 indgået politiske af-

taler, der sikrer opbakning fra et flertal i Folketinget til at løse den tilbageværende udfordring

på 1,2 pct. af BNP gennem en række konkrete reformer, hvoraf de centrale elementer er føl-

gende:

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser

For det første er indgået en politisk

aftale om senere tilbagetrækning,

der fremrykker de al-

lerede aftalte forhøjelser af pensions- og efterlønsalderen i Velfærdsaftalen fra 2006 med fem

år, og forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år. Folkepensionsalderen vil således stige fra

65 til 67 år i perioden 2019-2022. Efterlønsalderen hæves tilsvarende fra 60 til 62 år i perio-

den 2014-2017, og afkortningen af efterlønsperioden fra fem til tre år indfases i perioden fra

2018-2023. Aftalen fastholder derudover 2006-Velfærdsaftalens centrale princip om, at læn-

gere levetid og flere raske leveår også skal medføre flere aktive år på arbejdsmarkedet. Fol-

kepensionsalderen og efterlønsalderen indekseres således med levetiden som det allerede

er aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006. Nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af leve-

tidsindekseringen skal besluttes af Folketinget, første gang i 2015 og derefter hvert femte år.

Efterlønsalderen kan første gang blive levetidsindekseret i 2027 og folkepensionsalderen før-

ste gang i 2030. Tilbagetrækningsreformens detaljer fremgår af ”Aftale om senere tilbage-

trækning”.

Tilbagetrækningsaftalen vil øge beskæftigelsen med ca. 2,3 pct. af arbejdsstyrken (svarende

til godt 65.000 personer) og forbedre de offentlige finanser med 1 pct. af BNP (svarende til 18

mia. kr. i 2020) samt den langsigtede holdbarhed med ca. 0,5 pct. af BNP (svarende til ca.10

mia. kr.). Tilbagetrækningsaftalen vil dermed yde et helt centralt bidrag til opnåelse af målet

om strukturel balance i 2020. Aftalen vil endvidere øge BNP med ca. 2,6 pct. i 2020. Da forli-

get indebærer en ændring af den hidtidige aftale om tilbagetrækning, har partierne bag forli-

get aftalt, at tilbagetrækningsaftalen først implementeres efter et folketingsvalg, hvis forligs-

partierne fortsat har flertal for reformen efter valget. Det næste folketingsvalg vil senest skulle

afholdes i november 2011.

Genopretningsaftalen indfrier, sammen med den planlagte finanspolitik i øvrigt (herunder f.eks. finansierings-

elementerne i Forårspakke 2.0) Danmarks henstilling om at nedbringe det uforholdsmæssigt store underskud,

som indebærer krav om en strukturel forbedring på 1,5 pct. af BNP i 2011-2013.

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram - Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har desuden for det andet indgået en politisk aftale (”To streger under facit”) om

bl.a. målretning af fleksjobordningen, og tiltag, der sikrer, at de unge kommer hurtigere igen-

nem deres uddannelse, som sammen med effektiviseringer i forsvaret forbedrer den struktu-

relle saldo med 0,2 pct. af BNP (4,4 mia. kr.). Sammen med øvrige delelementer i aftalen lø-

ser aftalen den tilbageværende udfordring og sikrer strukturel balance i 2020,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Initiativer for at nå målet om strukturel balance i 2020

Mia. kr.

Kravet for at opnå strukturel balance i 2020

Genopretningsaftalen 2010

Yderligere initiativer, heraf

Aftale om senere tilbagetrækning, maj 2011

Målretning af fleksjobordningen, unge hurtigere

igennem uddannelse og effektiviseringer af forsva-

ret

Andre initiativer

4,4

Pct. af BNP

2,5

1,3

1,2

1,0

0,2

1,3

0,1

Tilbagetrækningsaftalen m.v. indgår samtidig som led i regeringens strategi for opfyldelse af

Danmarks nationale mål for beskæftigelse under Europa 2020-strategien,

jf. Danmarks Nati-

onale Reformprogram, maj 2011.

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring

Med henblik på at sikre målet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 er det

udover de nævnte initiativer nødvendigt at styrke den offentlige udgiftsstyring, så de faktiske

udgifter holder sig inden for de budgetterede rammer. På den baggrund er der indgået aftale

om at styrke sanktionslovgivningen i forhold til kommunerne i forlængelse af de sanktionsmu-

ligheder, der blev indført som led i Genopretningsaftalen. Regeringen vil desuden i efteråret

2011 fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter.

Styrket konkurrence og produktivitet

Regeringen har stort fokus på at styrke det langsigtede vækstpotentiale gennem et fokus på

bl.a. styrket konkurrence og produktivitet. Vækstforum, som blev nedsat af regeringen med

det hovedformål at bidrage til at analysere og håndtere morgendagens udfordringer og ruste

dansk økonomi til fornyet vækst, kom i marts 2011 med ti hovedanbefalinger, som regeringen

er i gang med at følge op på.

Regeringen har bl.a. på baggrund af Vækstforums anbefaling om

meget mere konkurrence

i den private og offentlige sektor

den 11. april 2011 indgået aftale om Konkurrencepakken

for at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Formålet er at fremme konkur-

rencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Konkurrencepakken retter sig

primært mod byggeriet og servicesektoren, herunder detailhandlen, sundhedstjenester og

serviceerhverv, der er afskærmet fra udenlandsk konkurrencepres. Det er samtidig sektorer,

der er karakteriseret ved at have en særlig svag produktivitetsudvikling. Endelig er der en

lang række initiativer, der skal sikre øget konkurrence om offentlige opgaver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet er der tale om et omfattende katalog med 40 initiativer, der vil styrke konkurrencen

over en bred kam. I denne Folketingssamling vil der blive fremsat 7 lovforslag og ændret en

række bekendtgørelser mv. ikke mindst på byggeområdet.

Boks 1

Regeringens indmeldinger under konkurrenceevnepagten

Regeringen har i Reformpakken 2020 fastlagt et overordnet finanspolitisk mål om strukturel balance på de

offentlige finanser i 2020. Genopretningsaftalen bidrager med 1,3 pct. af BNP i forhold til at sikre strukturel

balance i 2020. Aftalerne om en tilbagetrækningsreform, målretning af fleksjobordningen, og at unge kom-

mer hurtigere gennem deres uddannelse bidrager sammen med andre elementer i aftalerne med 1,2 pct. af

BNP i forhold til at sikre strukturel balance i 2020.

Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Konkurrenceevnepagtens mål om finanspolitisk holdbar-

hed, øget beskæftigelse og styrket konkurrenceevne er således følgende:

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser



Aftale om senere tilbagetrækning, der styrker den strukturelle saldo med 1 pct. af BNP.

Hurtigere igennem uddannelse

Målretning af fleksjobordningen

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring



Styrkelse af sanktionslovgivningen i forhold til udgiftsstyring i kommunerne. Regeringen vil desuden i ef-

teråret 2011 fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter.

Styrket konkurrence og produktivitet



Konkurrencepakken med konkrete initiativer rettet primært mod byggeriet og servicesektoren.

Når det gælder pagtens overordnede målsætning om styrket finansiel stabilitet, har Danmark

siden efteråret 2008 gennemført en række konkrete initiativer til understøttelse af den finan-

sielle stabilitet, herunder en tidsbegrænset generel statslig garanti omfattende alle simple

kreditorer samt statslige kapitalindskud i en række kreditinstitutter og mulighed for individuelle

statsgarantier. Bankernes adgang til at anmode om statslige kapitalindskud ophørte pr. 30.

juni 2009, og de konkrete indskud blev gennemført frem til udgangen af 2009. Med virkning

fra oktober 2010 er der, som afløsning for den tidsbegrænsede generelle statsgaranti, etable-

ret en permanent national ramme for afvikling af nødlidende banker (Bankpakke 3). Afvik-

lingsordningen blev indført som alternativ til en egentlig konkurs med henblik på de situatio-

ner, hvor det ikke er muligt at finde en privat løsning for den nødlidende bank. Med ordningen

overtager Finansiel Stabilitet A/S den nødlidende bank med henblik på en gradvis afvikling,

som vil have færre negative virkninger på den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle

system, end der ville følge af en almindelig konkurs. Langt de fleste kunder vil ikke opleve

nogen forskel i deres engagement med banken, idet Dankort, betalingsservice mv. vil fungere

som normalt under og efter overtagelsen. Afviklingsordningen kom i anvendelse med Finan-

siel Stabilitet A/S’ overtagelse af Amagerbanken i februar 2011, hvor det ikke lykkedes at fin-

de en privat løsning. Modellen viste sig velfungerende.

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram - Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover har regeringen den 29. april fremlagt et lovforslag om indførelse af en medgifts-

ordning, som giver Indskydergarantifonden mulighed for at yde en medgift i forbindelse med,

at et nødlidende pengeinstitut overtages af et andet pengeinstitut. Det giver et redskab til at

lette private løsninger for håndteringen af nødlidende pengeinstitutter, som et alternativ til af-

vikling gennem Finansiel Stabilitet A/S. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget 1. juni 2011.