EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 533
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 10. juni 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Meta Fuglsang

(SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Frank

Aaen (EL)

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, trans-

portminister Hans Chr. Schmidt, beskæftigelsesminister

Inger Støjberg og socialminister Benedikte Kiær

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om håndtering af brugt

nukleart brændsel og radioaktivt affald

– Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

KOM (2010) 0618

Forelæggelse ved indenrigs- og sundhedsministeren

KOM (2010) 0618 – bilag 2 (aktuelt notat)

KOM (2010) 0618 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 2/12-10)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Dette punkt drejer sig om et forslag til di-

rektiv om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Jeg forelægger det til ori-

entering. Sagen er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde, men jeg fo-

relægger den nu, fordi det er forventningen, at sagen inden for overskuelig tid vil

komme op på et rådsmøde med henblik på at blive vedtaget som et A-punkt. Det

kan vi jo kun, hvis det har været forelagt her i udvalget.

Formålet med forslaget er et fastsætte en ramme på fællesskabsplan for en an-

svarlig og sikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering af brugt nukleart brændsel og

radioaktivt affald. Direktivet vil indebære, at medlemsstaterne skal træffe passen-

de nationale foranstaltninger for at sikre et højt sikkerhedsniveau og for at opret-

holde og fremme information af offentligheden og offentlighedens deltagelse i

beslutningsprocesser om håndtering af radioaktivt affald, f.eks. en beslutning om

hvor et slutdepot skal placeres.

Med direktivet vil der ikke blive tale om nye regler. EU-landene har allerede et højt

sikkerhedsniveau for håndtering af radioaktivt affald. Forslaget skal ses som en

ramme, der stadfæster den gode praksis i Europa, og som imødekommer det

politiske ønske fra Kommissionen om en fælles EU-retlig ramme for området – på

linje med den ramme der blev vedtaget for 2 år siden med direktivet om nuklear

sikkerhed.

Direktivet vil ikke medføre behov for ændringer i danske regler eller den danske

praksis for håndtering af radioaktivt affald. Danmark skal udarbejde en egentlig

1418

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

handlingsplan for håndteringen af radioaktivt affald, og den plan skal sendes til

Kommissionen til orientering.

Det er sådan, hvis jeg skal medtage lidt flere detaljer, at de nationale programmer

skal sendes til Kommissionen, som inden for 6 måneder kan bede om en præci-

sering af, hvordan programmet lever op til direktivet. Og hvert tredje år skal med-

lemslandene sende en rapport ind til Kommissionen om gennemførelsen af direk-

tivet. På baggrund heraf udarbejder Kommissionen en rapport, som sendes til

Rådet og Parlamentet. Medlemslandene skal med 10 års mellemrum gennemfø-

re en selvevaluering af deres nationale rammer, de kompetente tilsynsmyndighe-

der og det nationale program for håndteringen af radioaktivt affald, og de skal

invitere til en international såkaldt peer evaluering – altså ekspertvurdering – af

måden, de gør det på. Den vurdering skal offentliggøres og sendes til Kommissi-

onen. Det er altså procedureindholdet i direktivet.

Som jeg sagde, betyder det altså ikke nye regler i Danmark. Der bliver ikke behov

for ændringer i de danske regler.

Derfor kan jeg også slå fast med sikkerhed, at direktivet ikke vil medføre noget

som helst, som vil ændre ved det grundlag, hvorpå vi her i landet i fuld enighed

har truffet beslutning om processen for etableringen af et dansk slutdepot. Selv

om vi ikke har atomkraft, har vi altså industrien, vi har sygehusene, og så har vi

også lidt radioaktivt affald fra Risø. Det skal jo deponeres, og det har vi en proces

i gang om. Direktivet vil ikke på nogen måde ændre grundlaget for den proces.

Direktivet vil heller ikke lægge hindringer i vejen for, at de 233 kg affald, som er

det mellemaktive med den længste halveringstid, søges anbragt uden for Dan-

mark. Det er der ikke noget i direktivet, som vil forhindre os i.

Endelig kan jeg nævne, at Danmark sammen med en række andre ikke-nukleare

lande – altså lande uden atomkraft – vil være undtaget fra direktivets bestemmel-

ser om brugt nukleart brændsel, så længe vi ikke beslutter at bruge nukleart

brændsel. Det gør man jo ikke, når man ikke har atomkraft.

Regeringen agter at tilslutte sig forslaget. Det ligger i forlængelse af den ramme,

der blev vedtaget for to år siden med direktivet om nuklear sikkerhed. Direktivet er

altså et direktiv, der ligger i forlængelse af et to år gammelt direktiv om nuklear

sikkerhed.

Lone Dybkjær

havde ikke nogen problemer med indenrigs- og sundhedsmi-

nisterens holdning, men syntes, det var lidt ærgerligt, at man kun hørte om,

hvad sagen betød for Danmark, idet hun gik ud fra, at den betød, at man for-

berede sikkerheden i nogle af de andre medlemslande.

Pia Olsen Dyhr

havde noteret sig, at Tyskland havde besluttet at stoppe med

atomkraft i 2022. I den forbindelse er det interessant at høre, hvad de vil gøre

ved deres affald.

Indenrigs- og sundhedsministeren

sagde til Lone Dybkjær, at direktivet

fastsætter noget meget præcise retningslinjer for, hvordan man skal informere

Kommissionen og dermed de andre lande. Vi er afhængige af hinanden i Eu-

ropa, og sker der et uheld i det ene land, kan det ramme det andet land. Han

1419

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

mente ikke, man kunne sige, at der var nogen lande i Europa, som ikke havde

orden på tingene, men alligevel kan stramme procedureregler være meget

nyttige, så vi kan være sikre på, at alle landene følger sikkerhedsforanstalt-

ningerne.

I svaret til Pia Olsen Dyhr erkendte indenrigs- og sundhedsministeren, at når

Tyskland afvikler sine atomkraftværker, så bliver der mere affald de første

mange år. Der påtænkes etableret et depot i Lubmin, ikke så langt fra Born-

holm. Han tilføjede, at hans sidemand netop havde været i Lubmin og godt

kunne fortælle herom. Vi holder nøje øje med det, for som sagt er landene

afhængige af hinanden.

Lone Dybkjær

ville gerne have en rapport herom.

NOT

Indenrigs- og sundhedsministeren

lovede Lone Dybkjær at fremsende rap-

porten om besøget i Lubmin.

1420

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3098 (transport, telekommunikation og energi –

transportdelen) den 16. juni 2011

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge dagsorden for rådsmødet for

EU’s transportministre, der finder sted den 16. juni 2011.

Der er i alt fem sager på dagsordenen for rådsmødet. Alle sager forelægges til

orientering. Og så vil jeg gerne nævne en enkelt sag under ”siden sidst”.

1. Oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning)

– Generel indstilling

KOM (2010) 0475

Rådsmøde 3098 – bilag 4 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0475 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 18/10-

10)

KOM (2010) 0475 – spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 435 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 1/6-11, hvor sagen blev forelagt til

forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 306, behandlet i EUU 19/11-

10)

Transportministeren:

Dagsordenspunkt 1 om Kommissionens direktivforslag

om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde havde jeg lejlighed til at

forelægge for udvalget den 1. juni, og jeg vil derfor ikke gå i detaljer med denne

sag i dag.

Det ungarske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet til ”ge-

nerel indstilling”.

Der er fortsat en del udeståender i sagen. Danmark lægger vægt på, at der sker

en reel forenkling og modernisering af reglerne, og at fokus skal være på at til-

trække flere passagerer og mere gods til jernbanen.

Danmark lægger endvidere afgørende vægt på, at tilsynsorganet ikke i væsentligt

omfang tillægges politikformulerende opgaver, og at anvendelsen af delegerede

retsakter ikke kommer til at omfatte væsentlige spørgsmål vedrørende kontrakt-

mæssige aftaler mellem kompetente myndigheder og infrastrukturforvaltere, krav

vedrørende omkostninger og udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastrukturen

samt spørgsmål vedrørende konflikt og strejkeret.

Det var som sagt noget, jeg fremlagde den 1. juni.

1421

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

2. Kommissionens hvidbog – En køreplan for et fælles europæisk

transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt

transportsystem

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0144

Rådsmøde 3098 – bilag 4 (samlenotat side 20)

KOM (2011) 0144 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 15/4-11)

KOM (2011) 0144 – bilag 2 (Supplerende grund- og

nærhedsnotat af 10/5-11)

EU-note (10) – E 45 (notat af 5/5-11)

Transportministeren:

Dette dagsordenspunkt drejer sig om Kommissionens

hvidbog for fremtidens transportsystem, som formandskabet har sat på dagsor-

denen til politisk drøftelse.

Hvidbogen præsenterer Kommissionens syn på fremtidens transport og de nøgle-

foranstaltninger, der vurderes at være nødvendige. En hovedmålsætning er, at

reducere afhængigheden af olie og reducere udledningen af drivhusgasemissio-

ner med 60 pct. i 2050 i forhold til 1990-niveau uden at sætte effektiviteten og

mobiliteten på spil.

For at opnå hovedmålsætningen præsenteres 10 delmål og 40 forskellige initiati-

ver, der er relateret til udviklingen af det indre marked på transportområdet, tekno-

logi og adfærd, infrastruktur og finansiering og EU’s eksterne dimension.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at EU har behov for en konkurrence-

dygtig og effektiv transportsektor, som kan bidrage til væksten i hele regionen,

samtidig med at vi tager hensyn til miljødimensionen.

Hvidbogen præsenterer en meget lang række initiativer, der vil kunne fremsættes

som konkrete forslag over den næste årrække. Konsekvenserne af disse initiati-

ver vil skulle undersøges nøje inden nærmere dansk stillingtagen. Initiativerne vil

skulle vurderes på baggrund af bl.a. principper om proportionalitet og omkost-

ningseffektivitet.

Regeringen vil i arbejdet med hvidbogen tilkendegive sin holdning til Kommissio-

nens hvidbog på grundlag af de overordnede principper, der er opstillet i den poli-

tiske aftale om grøn transportpolitik fra januar 2009, som der blev opnået bred

enighed om i Folketinget. Principperne er i overskriftsform:



Transportens CO

-udledning skal ned.

Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken.

Vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behovet er størst.

Cyklismen skal fremmes.

Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport.

Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur.

Støj og luftforurening i byerne skal ned.

Pia Adelsteen

henviste til høringssvaret fra International Transport Danmark,

hvori man advarer mod forsøget på at få mere gods over på søtransport og

1422

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

jernbane ved at pålægge lastbilerne nogle afgifter. Det vil kun fordyre varerne

for forbrugerne.

Hun mente, at den regel, som siger, at selvstændige vognmænd højst må

arbejde 48 timer, kan give problemer, idet køre- og hviletidsreglerne tillader

ansatte chauffører at arbejde 56 timer på en uge.

Pia Olsen Dyhr

var overrasket over Pia Adelsteens bemærkninger, idet hun

pegede på, at Dansk Folkeparti var med i et forlig om, at der skal være afgifter

på lastbiler i et eller andet omfang.

Hun opfordrede til, at regeringen i forbindelse med hvidbogen aktivt slog til lyd

for, at udslippet fra skibsfarten blev reduceret. Hun tilføjede, at hun var klar

over, at det måske mere var en sag for klimaministeren.

Transportministeren

sagde til Pia Adelsteen, at han ikke var sikker på, at

der var nogen sammenhæng mellem overflytningen af gods til søtransport og

afgifter på lastbiler. Han ville hellere sige, at det er vigtigt at få mere gods over

på skibe, men et af problemerne er, at det tager så lang tid at få godset igen-

nem havnene.

Han forstod godt Pia Adelsteens synspunkt vedrørende chaufførerne, men vi

har fået et brev fra Kommissionen, som fastholder, at der skal være særlige

regler for de selvstændige chauffører, selv om de også er omfattet af køre- og

hviletidsreglerne.

Transportministeren var enig med Pia Olsen Dyhr med hensyn til udslippet fra

skibsfarten og ville videregive hendes synspunkter til økonomi- og erhvervs-

ministeren, der har søfarten som sit område, og til klimaministeren.

1423

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

3. Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem

Den Europæiske Union og Den Mellemstatslige Organisation for

Internationale jernbanebefordringer om tiltrædelse af Den

Europæiske Union, til konventionen om internationale

jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved

Vilnius-protokollen af 3. juni 1999

– Vedtagelse

KOM (2009) 0441

Rådsmøde 3098 – bilag 4 (samlenotat side 53)

4. Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at

indlede forhandlinger om en samlet luftfartsaftale med Republikken

Moldova

– Vedtagelse

KOM (2011) 0240

Rådsmøde 3098 – bilag 4 (samlenotat side 57)

5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af

lufttransportaftalen mellem Den Europæiske Union og dens

medlemsstater på den ene side og Den Føderative Republik Brasilien

på den anden side

– Vedtagelse

KOM (2011) 0253

Rådsmøde 3098 – bilag 4 (samlenotat side 59)

KOM (2010) 0210 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 30/6-10)

udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 13, senest behandlet i EUU

8/10-10)

Transportministeren:

Endelig så vil jeg blot ganske kort nævne dagsordens-

punkterne 3, 4 og 5, hvor det på rådsmødet ventes, at man kan konstatere enig-

hed om, at EU tiltræder den såkaldte COTIF-konvention om internationale jern-

banebefordringer, at landene bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlin-

ger med Moldova om en luftfartsaftale, og at landene underskriver en luftfartsafta-

le med Brasilien.

1424

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

6. Siden sidst – flyve-hviletid for piloter

Transportministeren:

Under dagsordenspunktet "siden sidst" vil jeg gerne næv-

ne sagen om flyve-hviletid for piloter ganske kort.

Som I nok er bekendt med, er flyve-hviletidsreglerne under revision af det euro-

pæiske luftfartssikkerhedsagentur, EASA. Vi er dog stadig meget tidligt i proces-

sen. EASA har iværksat en proces, hvor der er indlagt flere høringsfaser. I den

første høringsfase er der kommet en stor mængde høringssvar, som EASA skal

kigge på. Først når EASA er klar med et endeligt udkast til ændrede regler, bliver

det sendt til Kommissionen, og udkastet omarbejdes til et kommissionsforslag,

som vedtages i komitéregi. Ministerrådet og Parlamentet skal efterfølgende også

tiltræde forslaget.

På samrådet den 19. maj 2011 i Trafikudvalget lovede jeg, at jeg ville inddrage

Europaudvalget i denne sag. Det løfte vil jeg gerne også give her. Når sagen bli-

ver fremlagt som komitésag, skal Europaudvalget selvfølgelig hurtigst muligt ind-

drages.

Det er ikke den tungeste dagsorden, men sådan er det jo somme tider.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at hvis det skal have nogen som helst

mening at inddrage Europaudvalget i det, der skal vedtages i komitéprocedu-

re, skal sagerne forelægges på et tidligt tidspunkt – ikke dagen inden der

pludselig skal ske et eller andet.

Transportministeren

var opmærksom på, at han skulle inddrage Europaud-

valgt på et tidligt tidspunkt, og bebudede, at han ville invitere partiernes ordfø-

rere over i Transportministeriet for at diskutere, hvordan man skulle tilrette-

lægge det. For det første ville han rejse spørgsmålet over for trioformandska-

bet, for det andet ville han bede Kommissionen om at rejse det, og hvis den

ikke gør det, tager vi det op under det danske formandskab.

Formanden

takkede for invitationen.

1425

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3099 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – beskæftigelse og social) den 17. juni 2011

Dagsordenspunkterne 1 og 3-6 samt punkt 12 hører under Beskæftigelsesmi-

nisteriet og blev forelagt af beskæftigelsesministeren.

Dagsordenspunkterne 2 og 7-10 hører under Socialministeriet og blev forelagt

af socialministeren.

Beskæftigelsesministeren:

Punkterne 1, 3, 4, 5 og 6 på rådsmødets dagsorden

hører under mit ressort. De øvrige punkter hører under socialministeren.

Jeg forelægger punkt 4 til forhandlingsoplæg og de øvrige punkter til orientering.

Efter gennemgangen af rådsmødedagsordenen vil jeg orientere jer om en verse-

rende sag ved EU-Domstolen: C 155/10.

Socialministeren:

Jeg skal forelægge dagsordenen til rådsmødet for beskæfti-

gelses- og socialministre den 17. juni. Jeg er ansvarlig for punkterne 2, 7, 8, 9 og

10. Alle punkterne er til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for

arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer

– Fremskridtsrapport

– Orienterende debat

KOM (2008) 0637

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2008) 0637 – bilag 1 (Grundnotat af 16/1-09)

KOM (2008) 0637 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0637 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0637 – svar på spørgsmål 3

KOM (2008) 0637 – svar på spørgsmål 4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 466, senest behandlet i EUU

3/12-10)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1331, behandlet i

EUU 4/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 393, side 1184 (samråd med

beskæftigelsesministeren om graviditetsdirektivet den 14/5-09)

Beskæftigelsesministeren:

Det første punkt på dagsordenen for rådsmødet den

17. juni er forslaget om ændring af graviditetsdirektivet.

Jeg forelægger punktet til orientering.

1426

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Graviditetsdirektivet er endnu engang sat på dagsordenen til fremskridtsrapport.

Det skyldes, at heller ikke det ungarske formandskab har haft reelle ambitioner

om at komme videre med sagen.

Parlamentets første behandling – som fandt sted i oktober sidste år – viste, at

Rådet og Parlamentet er meget langt fra hinanden.

Derfor har det ungarske formandskab kun holdt et mindre antal møder, og i det

forløb er det ikke lykkedes at komme tættere på et kompromis.

Danmark står langt fra alene med sin skepsis. Så godt som alle medlemsstater

har taget afstand fra Parlamentets mange forslag.

Derfor er der ikke fra formandskabets side lagt op til nogen drøftelse på det kom-

mende rådsmøde.

Efter rådsmødet den 17. juni skal det kommende polske formandskab tage over.

Jeg har svært ved at se, hvad de har af manøvremuligheder i den aktuelle situa-

tion. Jeg forudser, at det bliver et meget vanskeligt og et meget langstrakt for-

handlingsforløb.

I det videre arbejde med direktivet vil vi fortsat have som rettesnor:

1. At vi ikke forringer mødres og fædres orlovsmuligheder eller påvirker ligestil-

lingen mellem mænd og kvinder i en forkert retning.

2. At vi får modificeret eller fjernet forslag, der strider mod hensynet til fleksibili-

tet og parternes autonomi på arbejdsmarkedet.

Pia Olsen Dyhr

havde noteret sig, at regeringen lægger op til, at direktivet

kun skal gælde for kvinder og ikke for fædre. Det var hun ikke enig i. Der læg-

ges op til, at man vil sikre fædrene 2 ugers barsel, hvilket de allerede har i

Danmark, så vi behøver ikke ændre på den danske lovgivning. Derfor undre-

de den danske holdning hende.

Pia Adelsteen

mente ikke, nærhedsprincippet var overholdt, og syntes ikke,

EU skulle blande sig i barselsordningerne. Det er noget, landene må finde ud

af selv, idet der er så store forskelle.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at da der som nævnt ikke rigtigt skete

nogen fremskridt, ville hun foretrække, at man ventede med en diskussion om

barsel til et senere tidspunkt.

1427

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

2. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering

– Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2008) 0426 – bilag 4 (Grundnotat af 8/9-08)

KOM (2008) 0426 – bilag 3 (Henvendelse af 28/8-08 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (Udtalelse fra EUU til Kommissionen)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar til EUU)

KOM (2008) 0426 – bilag 5 (Henvendelse af 14/10-08 fra

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426 – bilag 6 (Henvendelse af 30/11-08 fra

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 506, senest behandlet i EUU

3/12-10)

Socialministeren:

Dagsordenens punkt 2 omhandler forslag til direktiv om lige-

behandling for personer uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro,

handicap, alder eller seksuelle orientering.

Direktivet blev fremsat af Kommissionen den 2. juli 2008, og som det er udvalget

bekendt, har der været af holdt møder om forslaget under de skiftende formand-

skaber. Det ungarske formandskab har valgt kun at behandle artikel 4, der om-

handler forbedring af tilgængelighed for personer med handicap.

Drøftelserne har været af teknisk karakter i relation til artikel 4, og der er ikke

kommet egentlig fremdrift i forhandlingerne.

Medlemsstaterne ser fortsat et stort behov for at få afdækket forslagets juridiske,

økonomiske og administrative rækkevidde. Ingen medlemsstater er på nuværen-

de tidspunkt rede til at tilslutte sig teksten.

Forslaget er derfor alene på dagsordenen til orientering om status.

Lone Dybkjær

var enig i, at forslaget til direktiv om gennemførelse af princip-

pet om ligebehandling bør belyses bedre, idet det ellers ender med, at det er

Domstolen, der overtager det. Hun håbede, regeringen aktivt ville gå ind i ar-

bejdet med dette vigtige direktiv.

Meta Fuglsang

erklærede sig enig med Lone Dybkjær om vigtigheden af at

arbejde aktivt med dette direktiv. I anledning af socialministerens bemærkning

1428

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

om, at der er mange lande, der har forbehold, spurgte hun, hvad der var enig-

hed om blandt landene, og hvilke muligheder der var for at komme videre.

Idet hun refererede til et af høringssvarene, spurgte hun, hvilken forskel der er

på de allerede gældende principper, som Domstolen har fastlagt, og det nu

foreslåede.

Socialministeren

var enig med Lone Dybkjær i, at vi skal arbejde aktivt med

ligebehandlingen, men nogle lande blokerer.

Hun svarede Meta Fuglsang, at ikke-diskriminering gælder allerede i dag,

men i ligebehandlingsdirektivet vil man gå lidt videre. Formandskabet fokuse-

rer på sagen, men man er stødt på forhindringer, idet nogle medlemslande er

bange for de økonomiske konsekvenser, og derfor sker der ikke rigtig noget.

1429

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

3. Forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om at gøre 2012 til

Europæisk. År for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer

– Orientering fra formandskabet

KOM (2010) 0462

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 469, senest behandlet i EUU

3/12-10)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 3 på dagsordenen er Rådets og Parlamentets

forslag om at gøre 2012 til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem

generationerne. Jeg forelægger punktet til orientering.

På rådsmødet vil formandskabet informere om forslaget om at gøre 2012 til euro-

pæisk år for aktiv aldring. Forslaget går ud på, at vi 2012 skal skabe opmærk-

somhed om ældres aktive deltagelse i samfundet – både til gavn for seniorerne

og til gavn for samfundet som helhed.

Da vi har et meget vanskeligt punkt på dagsordenen – punktet om forordning 883

– vil jeg i denne omgang nøjes ved at sige, at regeringen støtter, at 2012 bliver

europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Jeg vil selv-

følgelig meget gerne på et senere tidspunkt fortælle lidt mere om, hvad vi plan-

lægger herhjemme i den retning.

1430

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

4. Kommissionens forslag til ændring af Europaparlamentets og

Rådets forordning nr. 883/04 om koordination af de sociale

sikringsordninger og forordning nr. 987/2009 om de nærmere regler

til gennemførelse af forordning nr. 883/04

– (Evt.) generel indstilling/politisk enighed

KOM (2010) 0794

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 43)

KOM (2010) 0794 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 19/1-11)

Beskæftigelsesministeren:

Herefter kommer jeg til punktet vedrørende Kom-

missionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

883/04 om koordination af de sociale sikringsordninger og forordning nr.

987/2009, som handler om de nærmere regler til gennemførelse af selve forord-

ningen.

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.

Kommissionens forslag har til hensigt at sikre, at forordningerne afspejler ændrin-

ger i medlemsstaternes nationale lovgivning om social sikring og gøre det lettere

at anvende EU-lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger til

gavn for dem, der flytter inden for EU.

I tillæg til en række tekniske ajourføringer, som er helt uproblematiske, indeholder

Kommissionens forslag to væsentlige og substantielle forslag til ændringer, som

regeringen finder yderst problematiske. Det drejer sig dels om lovvalg – dvs. hvil-

ket lands socialsikringsregler en grænsearbejder skal være omfattet af – dels om

dagpenge til selvstændige grænsearbejdere.

Det er kompliceret stof, men jeg skal prøve at fremhæve de dele, som regeringen

finder mest afgørende. Mange af jer har også allerede deltaget i en teknisk gen-

nemgang af forslaget.

Først med hensyn til lovvalgsdelen, altså artikel 13.

Forslaget om ændring af reglerne om social sikring – også kaldet lovvalg – vedrø-

rer personer, der arbejder i to eller flere lande for forskellige arbejdsgivere med

hjemsted i hvert land. Efter forslaget skal disse personer fremover kun omfattes af

lovgivningen i bopælslandet, hvis en væsentlig del af arbejdet udøves dér – dvs.

mere end 25 pct. Det betyder, at der fremover vil gælde samme regler som for

personer, der arbejder i to eller flere lande for samme arbejdsgiver. Dette forven-

tes særligt at vedrøre grænsependlere og vil i Danmark primært vedrøre pendling

i Øresundsregionen og Nordtyske regioner. Det fremlagte forslag vil medføre be-

tydelige meromkostninger for Danmark. Man har skønsmæssigt beregnet dem til

at ligge på omkring 110 mio. kr., når det er fuldt indfaset.

Jeg vurderer, at udgiften til denne ændring er så stor, at den ikke står mål med de

administrative lettelser, der kan opnås ved at ensrette reglerne for pendlere med

en eller flere arbejdsgivere.

1431

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Vi drøfter lige nu tilsvarende tiltag mellem Danmark og Sverige i forbindelse med

det, vi kalder Øresundsaftalen, men her har vi fra dansk side den forudsætning, at

Danmark fik en vis ”tilbagebetaling” ved hjælp af en dansk-svenske skatteaftale,

som vi i øjeblikket drøfter med svenskerne. Så sent som i dag kl. 10 var der møde

i den arbejdsgruppe, der arbejder med denne Øresundsaftale. Det er altså for-

handlinger, der forgår, og det skal de blive ved med at gøre, uanset hvad der sker

med dette EU-arbejde.

For at illustrere forslagets konsekvenser vil jeg prøve at give et eksempel.

En kvinde, som bor i Sverige, arbejder normalt i en forretning i København. Så

længe hun udelukkende arbejder i Danmark, er hun også socialt sikret i Danmark,

og hun har ret til de sociale sikringsydelser fra Danmark på lige fod med en per-

son, som bor i Danmark.

På et tidspunkt får hun tilbudt et ekstra job på en café i Malmø i weekenden, så

hun vælger at gå lidt ned i tid i Danmark. Efter de nuværende regler skal hun væ-

re socialt sikret i Sverige fra det tidspunkt, hvor hun begynder at arbejde i Sverige.

Den danske arbejdsgiver bliver forpligtet til at betale sociale sikringsbidrag i Sve-

rige, og arbejdstageren får ikke længere sine ydelser fra Danmark, men fra Sveri-

ge i stedet.

Efter ændringsforslaget – hvis det vedtages på rådsmødet – vil hun fortsat være

socialt sikret i Danmark, så hun fortsat har ret til ydelser i Danmark. Hun betaler

skat i Sverige for det arbejde, hun udfører i Sverige, og den svenske arbejdsgiver

er forpligtet efter de danske sociale sikringsregler, dvs. vedrørende indbetaling af

ATP og til barselfonden, arbejdsskadeforsikring og sygedagpenge. Til gengæld

skal den svenske arbejdsgiver ikke indbetale sociale sikringsbidrag i Sverige.

Danmark skal afholde udgiften til social sikring. Til gengæld slipper den danske

arbejdsgiver for at sætte sig ind i de svenske regler om social sikring og slipper

for at indbetale bidrag til det svenske sociale sikringssystem.

Hvis hun vælger at arbejde mere i Sverige, f.eks. to dage om ugen i Sverige og

tre dage om ugen i Danmark, bliver hun i stedet socialt sikret i Sverige, da hun

arbejder mere end 25 pct. i bopælslandet.

De økonomiske konsekvenser for Danmark skyldes ikke mindst de udgifter, der

på sigt opstår i forbindelse med udbetaling af optjent pension og potentielle sund-

hedsudgifter, der også kan dukke op undervejs. En væsentlig grund til, at Dan-

mark vil få forøgede statslige økonomiske udgifter ved en gennemførelse af for-

slaget, er, at i det omfang den sociale sikringsbyrde overgår til Danmark, er det

staten, der skal afholde udgiften på grund af det skattefinansierede danske socia-

le sikringssystem. På den anden side vil der, i det omfang det f.eks. er Sverige

eller Tyskland, der skal afholde den økonomiske udgift til social sikring, primært

være tale om bidragsfinansierede sociale ordninger, og det vil ikke i samme om-

fang blive en økonomisk byrde for de statslige budgetter. Der er jo stor forskel på,

hvordan vi har bygget vores samfund op.

Den anden del, jeg vil fremhæve, vedrører dagpenge til ledige selvstændige

grænsearbejdere:

1432

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Hovedreglen i forordningens artikel 65 er, at ledige grænsearbejdere modtager

arbejdsløshedsdagpenge i bopælsstaten og efter denne stats regler. Kommissio-

nen mener imidlertid, at der er behov for at se på situationen for selvstændige,

eftersom ikke alle lande i EU har forsikringsordninger for denne gruppe.

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at alle personer får mulighed for at

forsikre sig mod arbejdsløshed uden at tage hensyn til, at der dermed er nogle

lande, der kommer til at bære en væsentlig økonomisk byrde.

Forslaget indebærer, at ledige selvstændige grænsearbejdere, der bor i en med-

lemsstat uden a-forsikring for selvstændige, skal have udbetalt dagpenge fra se-

neste beskæftigelsesland, hvis de er tilmeldt jobcentret og stiller sig til rådighed

for arbejdsmarkedet dér. De får udbetalt dagpenge efter reglerne i seneste be-

skæftigelsesland.

Hvis de ikke ønsker at stille sig til rådighed i seneste beskæftigelsesland, kan de

fra første ledighedsdag eksportere deres dagpenge til bopælslandet i 3 måneder.

De har mulighed for at få den periode forlænget, hvis det skønnes, at de herved

har større chance for at opnå beskæftigelse i bopælsstaten. I denne situation skal

de stå til rådighed efter bopælsstatens regler.

Efter regeringens opfattelse indebærer forslaget et helt principielt brud med for-

målet med forordningen, som er at koordinere – ikke harmonisere – sociale sik-

ringsordninger i medlemsstaterne.

Denne konklusion bygger på, at forslaget pålægger medlemsstater med forsikring

for selvstændige erhvervsdrivende at ”udfylde en mangel i forsikringssystemet” i

lande uden a-kasseforsikring for selvstændige. Herved får landene med forsikring

for selvstændige pålagt en betalingspligt for en gruppe ledige, der har bopæl i et

andet land. Da der kun kan være én kompetent stat, betyder dette, at seneste

beskæftigelsesland i en periode bliver ansvarlig for betaling af alle sociale sik-

ringsydelser.

Man kan kort sammenfatte det ved at sige, at de lande, der rent faktisk har lavet

en a-kasse for selvstændige, bliver på en eller anden måde straffet i forhold til de

lande, der ikke har etableret en sådan kasse for selvstændige.

Jeg er bekymret for, at et sådant brud vil kunne føre til et pres for, at flere person-

grupper får mulighed for at få ydelser fra seneste beskæftigelsesland, hvis det er

mere gunstigt end at modtage ydelser fra bopælslandet. Det gælder også andre

grænsearbejdere – i yderste konsekvens alle lønmodtagere såvel som selvstæn-

dige erhvervsdrivende med bopæl i lande med a-kasseforsikring for selvstændi-

ge.

Det anslås, at omkostningerne for Danmark, hvis forslaget vedtages, vil være

cirka 1-1,5 mio. kr. årligt. I første omgang er det ikke de økonomiske konsekven-

ser, der bekymrer mig, men langt mere det principielle i, at forslaget bryder med

forordningens formål om at koordinere. Og det er efter min opfattelse ikke accep-

tabelt.

Lad os kigge lidt på, hvordan forhandlingssituationen er. Forslaget skal vedtages

med kvalificeret flertal, hvorfor Danmark ikke alene kan blokere for forslagets ved-

tagelse.

1433

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Mens der undervejs i forhandlingerne fra flere landes side har været støtte til den

danske principielle modstand, primært den del der handler om dagpenge til selv-

stændige, og flere har været enige i, at der kan være behov for at bruge mere tid

på forslaget, herunder at foretage en egentlig konsekvensvurdering – for den er

nemlig ikke foretaget – så har vi også måtte konstatere, at den stemning er tyndet

ud, i takt med at formandskabet har stået stærkere på at ville benytte sig af et

kvalificeret flertal. Jeg vil dog lige sige, at på vejen herover fik jeg stukket en sed-

del i hånden om, at formandskabet gerne ville tale med mig om disse ting. Jeg

har ringet rundt til en lang række lande, men nu har jeg altså fået en henvendelse

fra formandskabet. Vi må høre, hvad der ligger i det. Det ved jeg først her i efter-

middag, når vi kommer i kontakt med hinanden igen. Det faktum, at et flertal af

lande ikke har arbejdsløshedsforsikring for selvstændige, samtidig med at rigtigt

mange lande i vidt omfang finansierer deres socialsikringsordninger ved hjælp af

bidrag fra arbejdsgiverne, gør, at de statsfinansielle konsekvenser af forslaget for

mange lande bliver langt mindre end for os, og de har vægtet hensynet til en ved-

tagelse højere.

Fra dansk side har vi klart understreget, at det er helt uhørt, at et forslag, der på

sigt kan have så udprægede statsfinansielle konsekvenser, lægges til vedtagelse

som en ren teknikalitet.

For at sammenfatte, så er det regeringens vurdering, at forslaget ikke kun inde-

holder tekniske elementer. Og derfor er der behov for yderligere behandling og

analyse af forslaget. Vi har senest på Coreper i går klart tilkendegivet, at vi ikke

støtter, at forslaget er klar til vedtagelse på nuværende tidspunkt. Derudover har

regeringen både principielle og økonomiske problemer med forslaget. Det er som

nævnt en selvstændig bekymring, at forslaget er et brud med princippet om, at

arbejdsløshedsforsikringsydelser generelt ikke er eksportable.

Jeg har – som jeg nævnte før – haft en lang række bilaterale kontakter med mini-

sterkolleger. Jeg har sendt et brev til samtlige EU-ministerkolleger og forklaret

den danske modstand mod forslaget, og har appelleret om støtte til at opnå en

hel eller delvis blokering mod forslaget, således at der kan blive et blokerende

mindretal mod forslaget samlet set. Endvidere har vi haft de danske ambassader i

EU-hovedstæderne på banen med bilaterale møder, hvor de danske synspunkter

er blevet uddybet med henblik på støtte til den danske linje.

Jeg skal ærligt sige, at det – som jeg har antydet nogle gange – er noget op ad

bakke, som jeg også har underholdt flere om. Men jeg vil gerne bede om et man-

dat fra Europaudvalget til at fortsætte den linje, vi har fulgt indtil videre, og fortsat

arbejde og argumentere for, at de to elementer ikke er klar til vedtagelse. Der bør

efter min mening simpelt hen ske en konsekvensvurdering, herunder i forhold til

forskellige socialforsikringssystemer og de juridiske og økonomiske konsekven-

ser. Jeg vil understrege, at de statsfinansielle konsekvenser for Danmark er sto-

re. For så vidt angår delen omkring dagpenge til selvstændige er der et særskilt

behov for at insistere på tid til en grundigere vurdering af forslagets delelementer

og risikoen for præcedens.

Derfor skal jeg anmode om tilslutning til et mandat, hvor man fra dansk side læg-

ger meget betydelig vægt på, at forslagets elementer vedrørende lovvalg og selv-

1434

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

stændige erhvervsdrivende grænsearbejdere udgår af forslaget, og at man vil

arbejde aktivt for at etablere et blokerende mindretal. Subsidiært arbejdes fra

dansk side på at begrænse forslagets økonomiske og politiske konsekvenser.

Kim Mortensen

medgav, at det på flere måder var en kompliceret sag. Den

ene halvdel handler om arbejdsløshedsforsikring for selvstændige. Her var

han enig i den linje, beskæftigelsesministeren havde lagt. Han syntes, det var

rigtigt at have en strategi om at få udsat sagen og at få forslaget undersøgt

yderligere og få beregnet økonomien i det.

Som beskæftigelsesministeren nævnte, er hovedproblemet, når det handler

om de sociale sikringsordninger, de forhandlinger, der føres mellem Sverige

og Danmark. Han mente, det drejedes sig om 20.000 eller 30.000 i Øresunds-

regionen. Han vidste ikke, hvor mange det drejede sig om i den Nordtyske

region, men han vidste, at det var et stort tal. Han mente, det var godt for

dansk økonomi, at vi har muligheder for at arbejde på tværs af grænserne.

Kim Mortensen pegede på, at for et år siden, den 15. juni 2010, var der enig-

hed mellem den danske og den svenske regering om at præcisere reglerne

og arbejde for en midlertidig løsning mellem Danmark og Sverige, som stort

set svarede til de regler, der ville komme til at gælde i Europa ifølge den for-

ordning, denne sag drejer sig om. På den baggrund spurgte han, hvad det

var, der havde fået regeringen til at ændre holdning.

I relation til det eksempel, beskæftigelsesministeren havde givet med en kvin-

de, som boede i Sverige og arbejdede i København, er forholdet det, at når

hun får et weekendjob i Sverige, er det efter de nuværende regler sådan, at

det så er den svenske sociale sikring, hun er omfattet af. Dermed skifter vilkå-

rene.

Kim Mortensen var enig med beskæftigelsesministeren i, at når det handler

om de selvstændige arbejdsløshedskassemedlemmer, handler det om prin-

cipper, men forstod på beskæftigelsesministeren, at når det handler om den

anden sag, er der ikke tale om en principiel modstand, men alene om en øko-

nomisk motiveret modstand, hvilket han gerne ville have beskæftigelsesmini-

steren til at bekræfte.

Pia Olsen Dyhr

var enig i, at der ikke er tale om nogen simpel sag. Der er

faktisk tale om en meget vanskelig sag, bl.a. fordi konsekvenserne ikke er

ordentligt belyst. Derfor mente hun, den rigtige strategi ville være at presse på

for, at sagen ikke bliver afsluttet nu.

Hun spurgte, om det forhold, at man for selvstændige erhvervsdrivende i hele

perioden skal betale arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ydelser,

herunder også syge- og barselsdagpenge og sundhedsydelser, betyder, at en

selvstændig erhvervsdrivende, som bliver arbejdsløs efter 10-20 års arbejde,

har krav på at komme på hospital i Danmark. Hun mente, det var helt legitimt,

hvis man havde arbejdet i Danmark og betalt skat i Danmark, men boet på

den anden side af grænsen, at man så havde krav på ydelser fra Danmark.

Når man har ydet, skal man også kunne nyde. Der er imidlertid et usikker-

1435

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

hedsmoment i, hvor grænsen går. Her mente hun, beskæftigelsesministerens

strategi måtte være, at vi ikke kan træffe beslutning nu, idet vi ikke kender

omfanget. Et af problemerne er, at der efterfølgende kan komme en dom,

som klart beskriver, hvordan man skal tolke det. Det er vigtigt, at det er politi-

kerne, der afgør, hvordan man skal tolke reglerne. I den forbindelse pegede

Pia Olsen Dyhr på, at ved den dom, der faldt i 2005, udvidede man reglerne til

alle EU-borgere, hvilket skabte store udfordringer for et skattefinansieret vel-

færdssamfund som det danske.

På denne baggrund foreslog Pia Olsen Dyhr, at beskæftigelsesministeren fik

et midlertidigt mandat.

Hun var enig med Kim Mortensen i, at det er vigtigt, at vi holde fast i, at folk,

der pendler, ikke må komme i klemme i systemet, og at systemet skal være

ubureaukratisk og nemt. I den forbindelse pegede hun på, at systemet ikke

blot skal gælde for pendlere over den dansk-svenske grænse, men også for

belgiske borgere, der arbejder i Holland.

Med hensyn til de selvstændige erhvervsdrivende syntes Pia Olsen Dyhr, re-

geringen lagde den rigtige linje. Hun mente, man burde trække de selvstæn-

dige ud af direktivet.

Med hensyn til lovvalget havde hun noteret sig, at beskæftigelsesministeren

havde brugt mange kræfter på at snakke med landene. Hun mente, det var en

rigtig strategi at fortælle om vores udfordringer, for vi er lidt mærkelige i Dan-

mark.

Frank Aaen

sagde, at vi selvfølgelig har en forpligtelse til at sørge for, at der

er social sikring for dem, der arbejder på tværs af grænsen, men han mente

ikke, det var et problem, EU skulle løse. Det må man klare ved aftaler mellem

der involverede lande, sådan som vi gør det i forhold til Sverige. På den måde

kan man bedre tage højde for de forskelle, der er mellem landene både soci-

alt og skattemæssigt. På denne baggrund kunne Frank Aaen støtte regerin-

gens standpunkt – selv om han ikke var enig i argumentationen – nemlig at

man skal sige nej til det, der foreligger. Han ville bare sikre sig, at det nej-

mandat, han nu sagde ja til, ikke blev ændret til at ja senere i processen.

Lone Dybkjær

medgav, at der var tale om en sindssygt svær sag, og mente,

det som udgangspunkt var rigtigt at prøve at trække den for at få den bedre

belyst. Man var ved at anvende "koordinering" på en måde, hun ikke havde

forestillet sig, idet der snarere er tale om "harmonisering".

Lone Dybkjær bad om, at man får belyst pengestrømmene, idet hun påpege-

de, at der må være nogle danske eller svenske arbejdsgivere, som kommer til

at betale mindre.

Pia Adelsteen

syntes, beskæftigelsesministeren havde været god til at for-

tælle, hvad der ligger af problemer i sagen. Hun pegede på, at da direktivet i

sin tid var oppe til mandatgivning, gik Dansk Folkeparti imod, mens alle andre

partier gik med til mandatet. Hvis vi ikke havde haft Lissabontraktaten, havde

vi kunnet sige nej, og så havde det været det, idet der inden Lissabontrakta-

ten var tale om enstemmighed. Hun forstod godt, at beskæftigelsesministeren

1436

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

gerne ville have løst problemet enten ved at trække sagen eller ved at finde et

blokerende mindretal, men hvis man havde sagt nej sidst, havde der slet ikke

været noget problem. Hun syntes, det var svært at tage stilling til, hvordan

man bedst får stoppet dette.

I forhold til de selvstændige erhvervsdrivende har vi – i modsætning til de fle-

ste andre EU-lande – et system, som gør det muligt for små erhvervsdrivende

at forsikre sig. Det er livsvigtigt for mange små erhvervsdrivende at have den

forsikringsmulighed. Hvis man går over grænsen, underminerer man det sy-

stem.

Pia Adelsteen stillede et konkret spørgsmål: Hvis en tysker har været selv-

stændig i Danmark, lukker sin virksomhed og i en 3 måneders periode tager

sine dagpenge med sig til Tyskland, hvor han bor, kan han så sige: "Jeg væl-

ger at tage 2 år mere, hvor jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet i Dan-

mark"? I den forbindelse påpegede hun, at politiet i øjeblikket stopper folk,

som er på dagpenge, hvis de kommer hjem fra en ferierejse til Mallorca, og

anmelder dem for socialt bedrageri.

Beskæftigelsesministeren

ville gerne dele problemerne op i to dele. Med

hensyn til de selvstændige havde hun ved den rundringning, hun havde fore-

taget til en række lande, konstateret, at der var større forståelse for vores

synspunktet på dette punkt, end der var med hensyn til lovvalget. Der er tale

om et principielt brud med de gængse regler på området.

Med hensyn til lovvalget pointerede beskæftigelsesministeren, at uanset om

det bliver vedtaget eller ej, er der ingen arbejdstager, der mister rettigheder.

Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilke statskasse der skal betale.

Som Pia Olsen Dyhr nævner, har vi en speciel model i Danmark, idet de soci-

ale ydelser i Danmark generelt set er skattefinansieret. Det kan være lidt

svært at forklare de andre lande, der som Tyskland har store sociale bidrag,

som indbetales af arbejdsgiverne. Hun mente, de fleste partier i Folketinget er

enige om, at det er vigtigt, at man kan pendle fra det ene land til det andet.

Det styrker det danske arbejdsmarked, at der kommer dygtig arbejdskraft fra

de omkringliggende lande. Beskæftigelsesministeren ønskede ikke at lægge

hindringer i vejen herfor, men forslagets konsekvenser er simpelt hen ikke

belyst ordentligt fra Kommissionens side, og der er ikke tid nok.

På denne baggrund havde beskæftigelsesministeren bedt om det stærkest

mulige mandat. Man kunne så tage en diskussion om, hvorvidt det skulle væ-

re et midlertidigt mandat. Hvis det blev et midlertidigt mandat, var hun fuld-

stændig indforstået med at vende tilbage til udvalget.

I svaret til Frank Aaen sagde beskæftigelsesministeren, at den endelige dan-

ske stillingtagen til direktivet ville afhænge af det samlede udspil, der kom til

at ligge på bordet.

Med hensyn til de pengestrømme, Lone Dybkjær var inde på, er det rigtigt, at

en række arbejdsgivere i Danmark vil få en lettelse, men rent statsfinansielt vil

vi komme til at betale et relativt stort beløb. Hun vidste ikke, om man kunne

1437

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

gøre pengestrømmene op, men hvis man kunne, ville vi selvfølgelig gøre det

så hurtigt som muligt.

Kim Mortensen

efterlyste svar på, hvorfor den danske regering har skiftet

holdning siden den 15. juni 2010.

Med hensyn til det, beskæftigelsesministeren sagde om, at der ikke er nogen

lønmodtagere, der vil få forringet deres vilkår, pegede Kim Mortensen på, at i

det eksempel, beskæftigelsesministeren havde nævnt med en fuldtidsbeskæf-

tiget i Danmark, som får et bijob i Sverige, vil de sociale ydelser i fremtiden

blive betalt fra Sverige i stedet for fra Danmark. Det kan godt medføre æn-

dringer i vilkårene.

Pia Olsen Dyhr

nævnte, at når hun havde været inde på, at mandatet skulle

være midlertidigt, er det fordi der forhåbentlig kommer til at gå et stykke tid,

før sagen afsluttes, og så kan beskæftigelsesministeren komme tilbage til ud-

valget. Hun mente ikke, at beskæftigelsesministeren skulle komme tilbage

tirsdag eller onsdag i næste uge.

Som Lone Dybkjær er inde på, må vi have en bedre belysning af penge-

strømmene.

Hun mente, det er vigtigt, om vi primært arbejder for at skabe et blokerende

mindretal mod hele forslaget, eller om vi arbejder for at få sagen udskudt. Vi

vil jo gerne have, at folk skal kunne bevæge sig over grænserne og betale

skat i et andet land og få krav på de sociale ydelser, der gives i det land, de

betaler skat til. Samtidig skal systemet være så ubureaukratisk som muligt.

Problemet er, at ordningen er ugennemsigtig. Pia Olsen Dyhr mente ikke, vi

skulle blokere, men der er nødt til at komme nogle ændringer og nogle forbe-

hold i relation til den danske velfærdsmodel. Det syntes hun, man skulle bru-

ge kræfterne på i stedet for at skaffe et blokerende mindretal.

Pia Adelsteen

efterlyste svar på sit konkrete spørgsmål om, hvorvidt en

mand, der boede i Tyskland, kunne stå til rådighed for det danske arbejds-

marked, og mindede om sine bemærkninger om socialt bedrageri.

Hun sagde nej til forhandlingsoplægget, idet det er kommet frem, at hele in-

tentionen er en få en stærkere koordinering af de sociale ydelser.

Lone Dybkjær

sagde, at på en måde er det rigtigt, at ingen lønmodtager mi-

ster rettigheder, men der kan godt blive tale om nogle andre rettigheder.

Hun syntes stadig, det var vigtigt at få pengestrømmene fra arbejdsgiverne

belyst. Det er for snævert kun at se på statskasserne.

Hun syntes, det var et ejendommeligt høringssvar, der forelå fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening, som ikke kunne sige noget.

Lone Dybkjær spurgte, om det var beskæftigelsesministerens vurdering, at

man kunne trække behandlingen under henvisning til, at forslagets virkninger

ikke var belyst godt nok fra Kommissionens side.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at hun hele tiden, når hun havde talt med

Kommissionen og de øvrige landes ministre, havde sagt, at vi har brug for

mere tid, så vi kan få konsekvenserne bedre belyst. Det ungarske formand-

skab havde sagt, at det gerne ville snakke med hende, hvilket hun opfattede

1438

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

som positivt. Hun vidste ikke, hvad det ville snakke med hende om, men hun

håbede, at de samtaler, hun havde haft med de øvrige landes beskæftigel-

sesministre, havde gjort et vist indtryk på nogle af dem.

Med hensyn til hvad der har ændret sig, sagde beskæftigelsesministeren til

Kim Mortensen, at der ikke er noget, der har ændret sig. Vi ønsker stadig væk

at lave en bilateral aftale mellem Danmark og Sverige, men i forbindelse med

en sådan aftale har vi også nogle ønsker – ikke på Beskæftigelsesministeriets

område, men på Skatteministeriets område. I det tilfælde, Kim Mortensen

nævner, hvor en lønmodtager, som bor i Sverige, arbejder 25 pct. af tiden i

Sverige, er det Sverige, der står for de sociale ydelser

Beskæftigelsesministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at regeringen stadig væk

ville have muligheden for at arbejde for et blokerende mindretal. Når hun bad

om et bredt mandat, var det for at have alle våben i kassen. Men det bedste

ville være at få tingene udskudt.

I relation til det spørgsmål, Pia Adelsteen rejste om socialt bedrageri, pegede

beskæftigelsesministeren på, at en selvstændig eller en arbejdstager har en

periode på 3 måneder på dagpenge, hvor vedkommende kan rejse rundt i

Europa og søge arbejde. En borger, som bor i Tyskland, men som har haft

drevet virksomhed i Danmark, skal søge job i Danmark, skal møde op til de

samtaler, han bliver indkaldt til i Danmark, og til de kurser, der bliver tilbudt,

men han er jo vant til at tage over grænsen. Tager han ikke de nævnte kurser

eller deltager i aktivering og hvad der ellers kan være, så mister han retten til

dagpenge.

Lone Dybkjær har fuldstændig ret i, at rettighederne for den enkelte borger

kan være nogle andre i andre lande, f.eks. i Sverige og Tyskland.

Hun lovede Lone Dybkjær, at regeringen – i det omfang det overhovedet ville

kunne lade sig gøre – ville prøve at kortlægge pengestrømmene. Men det

kræver mere tid.

Formanden

sagde med hensyn til, om et mandat er midlertidigt eller ej, at

hvis der sker ændringer, skal ministeren komme tilbage, uanset om man kal-

der mandatet midlertidigt eller ej.

Frank Aaen

ville sætte pris på et notat herom, idet han havde haft den opfat-

telse, at hvis regeringen havde fået et mandat på et tidspunkt, så gjaldt det i al

evighed. Han nævnte et eksempel fra Det Udenrigspolitiske Nævn vedrøren-

de våbenembargoen mod Kina. Spørgsmålet er, hvornår tingene ændrer sig

så meget, at regeringen skal komme tilbage og bede om et nyt mandat.

Pia Adelsteen

var godt klar over, at hvis man vil have dagpenge, skal man

komme til de møder og den aktivering, der arrangeres, men det skal man jo

også, hvis man er københavner, og hvis en københavner holder en uges ferie

på Mallorca, kan han blive stoppet ved hjemkomsten og anklaget for socialt

bedrageri. Det er en væsentlig forskel.

Kim Mortensen

pegede igen på, at det fremgår af den erklæring, der blev

lavet for et år siden om den bilaterale aftale mellem Sverige og Danmark, at

der er tale om en midlertidig ordning, indtil der kommer en fælles EU-ordning.

1439

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Han mente, det rigtige ville være at give beskæftigelsesministeren mandat til

at udskyde vedtagelsen, indtil det hele er belyst, men at man i øvrigt skal give

beskæftigelsesministeren de værktøjer, hun har brug for. Han ville nødigt ha-

ve, at det blev opfattet sådan, at vi er imod, at der bliver fælles regler.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at hvis man bor i Flensborg og modtager dag-

penge, så står man til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, idet der er så

kort en afstand til den danske grænse, men hvis man er på Mallorca, kan man

ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark.

Hun var helt enig med Kim Mortensen med hensyn til mandatet. Vi må ikke

være afvisende, men beskæftigelsesministeren må bruge alle tænkelige mid-

ler til at få sagen udsat.

Lone Dybkjær

var også enig i, at vi må søge med alle tænkelige midler at få

sagen udskudt.

Beskæftigelsesministeren

pointerede i anledning af Pia Adelsteens spørgs-

mål, at man netop skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked – ellers

er det socialt bedrageri. Det gælder både danskere og tyskere. I Danmark har

vi opprioriteret indsatsen mod socialt bedrageri, idet vi har konstateret, at det

ikke er alle, der efterlever reglerne. Det, der komplicerer tingene, er, at borge-

ren kan få 3 måneders perioden forlænget, hvis man vurderer, at det vil øge

muligheden for at få arbejde i hjemlandet.

Den tekst, Kim Mortensen nævner fra aftalen med Sverige, siger, at aftalen

skal gælde, indtil EU-reglerne er implementeret. De skal altså ikke bare være

foreslået.

Med hensyn til mandatet mente hun, det var nødvendigt at kunne true med et

blokerende mindretal. Vi skal have alle værktøjer i kassen.

Pia Olsen Dyhr

pointerede, at SF giver mandat til, at vi med alle tænkelige

værktøjer får det udsat. Det kan også være trusler om blokerende mindretal.

Det kan godt være, der er nogle gode elementer i forslaget, så vi skal ikke

bare sige, vi er imod, men der er ikke det tilstrækkelige overblik over konse-

kvenserne i øjeblikket.

Frank Aaen

bad om et notat, der belyser, hvorfor det skal koordineres af EU,

hvorfor man ikke kan løse problemerne bilateralt.

Lone Dybkjær

var enig i den fortolkning af mandatet, der var kommet fra Pia

Olsen Dyhr. Hvis det lykkes os at få sagen udskudt, mente hun, Kommissio-

nen skulle belyse, hvad vi kommer op imod – også fremtidig – på disse områ-

der.

Hun ville gerne have et notat om, hvordan situationen er i forhold til Sverige.

Hun havde en opfattelse af, at det var det samme som det, der nu foreslås i

EU, plus en skatteaftale.

Kim Mortensen

var også enig i Pia Olsen Dyhrs fortolkning af mandatet.

Han pegede på, at Danmark har trukket på kreditten, når det gælder grænse-

kontrol. Der er forskel på, i hvilken rækkefølge man tager værktøjerne op af

kassen. Det kan godt tænkes, at det ender med, at Danmark stemmer ja.

1440

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

Beskæftigelsesministeren

konkluderede, at det drejer sig om at få udsat

sagen, så vi kan få den bedre belyst. Vi vil presse på over for Kommissionen

for at få den til at belyse konsekvenserne.

Det er rigtigt, som Lone Dybkjær siger, at der i drøftelserne om en bilateral

aftale med Sverige også indgår finansielle elementer.

Beskæftigelsesministeren lovede at lave et notat om forhandlingerne med

Sverige.

Lone Dybkjær

bad beskæftigelsesministeren sende de 500 sider, hun havde

talt om på det tekniske møde, over på papir til de udvalgsmedlemmer, som

havde bedt om at få det.

Formanden

forstod, at beskæftigelsesministeren ikke havde noget imod at få

et midlertidigt mandat.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti dog havde ytret sig imod det.

NOT

1441

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

5. Implementering af EU2020-strategien

– Politisk debat

a) Bidrag til Det europæiske Råd den 23.-24. juni 2011

i. Landespecifikke henstillinger under art. 148

– Politisk vedtagelse

ii. Eksaminering af de nationale reformprogrammer for 2011

– Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

iii. ”Employment Performance Monitor”

–Godkendelse af EMCO’s udtalelse

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 47)

Det Europæiske Råd 23-24/06-11 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

b) En dagsorden for nye færdigheder og jobs: Et europæisk bidrag

til fuld beskæftigelse

– Godkendelse af EMCO’s udtalelse

KOM (2010) 0682

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 49)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 5 på dagsordenen omhandler for det første to

udtalelser fra beskæftigelseskomiteen og komiteen for social beskyttelse om lan-

deeksaminationerne af de nationale reformprogrammer og et nyt overvågnings-

redskab vedrørende gennemførelsen af EU 2020 strategien. Her henviser jeg til

samlenotatet.

For det andet er der under punktet forslag til landespecifikke henstillinger til med-

lemslandene efter traktatens artikel 148.

Forslaget til de landespecifikke henstillinger blev fremlagt af Kommissionen tirs-

dag i denne uge.

I de nationale reformprogrammer præsenterer landene deres politikker på bag-

grund af beskæftigelsesretningslinjerne. Og de nationale reformprogrammer lig-

ger til grund for Kommissionens forslag til henstillinger, som Rådet herefter kan

vedtage.

Forslaget til henstillinger bliver i disse dage behandlet i beskæftigelseskomiteen

og den økonomisk-politiske komite. Derfor kender vi ikke det endelige indhold af

henstillingerne endnu.

Jeg kan sige, at Kommissionen i deres forslag har givet Danmark henstillinger på

to områder – en på Beskæftigelsesministeriets område og en på Undervisnings-

ministeriets område.

På Beskæftigelsesministeriets område er forslaget til henstilling som følger: ”Ud-

fas som planlagt efterlønsordningen, reformer førtidspensionsordningen og målret

fleksjobordningen bedre mod de mest udsatte grupper”.

1442

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

På Undervisningsministeriets område lyder det: ”Speed gennemførelsen af re-

former til forbedring af kvaliteten af uddannelsessystemet op. Reducer frafalds-

procenterne især på ungdomsuddannelserne og forøg antallet af lærlingeplad-

ser”.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens udkast til henstillinger. De ligger på

linje med regeringens økonomiske politik og med blandt andet genopretningsafta-

len fra sidste år og den politik, som er besluttet med aftalerne om senere tilbage-

trækning.

Med aftalen om senere tilbagetrækning gennemføres en væsentlig reform af ef-

terlønnen, pensionsalderen og fleksjobordningen. Reformen vil øge arbejdsud-

buddet og bidrage afgørende til langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Det tror jeg ikke, vi behøver tage en større diskussion om her i dag. Jeg tror, vi

alle sammen er klar over, hvordan vi står i den sag.

Som jeg har omtalt tidligere, forventes beskæftigelseskomiteen og komiteen for

social beskyttelse at fremlægge to udtalelser, der knytter an til indsatsen omkring

gennemførelsen af EU 2020 strategien.

Regeringen forventer at kunne støtte en godkendelse af begge udtalelserne.

Pia Olsen Dyhr

havde lagt mærke til, at Kommissionen i sine landespecifikke

anbefalinger kritiserer Danmark for, at vi i forhold til ungdomsuddannelser lig-

ger fjerdelavest i EU, idet det kun er 70 pct. af en ungdomsårgang, der får en

ungdomsuddannelse, og at vi har en stor mangel på praktikpladser. Hun syn-

tes, regeringen skulle lytte til disse anbefalinger.

Frank Aaen

mente, EU var ude på et skråplan, når det ville bestemme detal-

jeret, hvordan lovgivningen skulle være i de enkelte lande, og bestemme,

hvordan man skulle indgå aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Som be-

skæftigelsesministeren nævner, kommer man med anbefalinger vedrørende

efterlønnen, og i relation til Portugal og Grækenland ville man diktere over-

enskomstforhold og arbejdsmarkedsforhold. Det er Enhedslisten principielt

imod.

Frank Aaen stillede et konkret spørgsmål: Hvis landeanbefalingerne bliver

vedtaget i den form, hvori de foreligger, og der kommer en anbefaling til

Danmark om at ændre efterlønnen, i hvor høj grad er en sådan anbefaling så

gældende for en kommende regering?

Beskæftigelsesministeren

svarede Frank Aaen, at Kommissionen forholder

sig til den siddende regerings politik. Det vil sige, at en kommende regering

med en anden politisk sammensætning ikke vil være bundet af den siddende

regerings politik.

Frank Aaen

pegede på, at når Kommissionens anbefalinger vedrørende ef-

terlønnen, finanspolitiske rammer, reform af førtidspensionsordningen, ind-

skrænkning af fleksjobordningen, rammer for ejendomsbeskatning og æn-

dringer af realkreditsystemet kommer op på Det Europæiske Råds møde den

23.-24. juni og bliver vedtaget af statsministrene dér, så er de forpligtende for

de enkelte lande og skal gennemføres inden for 12-18 måneder. Derfor ville

1443

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

han være helt sikker på, at beskæftigelsesministerens svar betyder, at den

regering, der kommer til i efteråret, blot kan skrotte efterlønsaftalen og lade

efterlønnen fortsætte, uden at vi får problemer med EU.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at en borgerlig regering ikke havde til

hensigt at skrotte tilbagetrækningsreformen, men var klar over, at det nok ikke

var den situation, Frank Aaen tænkte på. Som nævnt forholder Kommissionen

sig til den siddende regerings politik. Det vil sige, at det er den siddende rege-

ring, som får disse anbefalinger. Udfordringen rent økonomisk set vil selvføl-

gelige være den samme, ligegyldig hvilken farve regeringen har, men en re-

gering har frihed til at vælge, hvilke politiske og økonomiske instrumenter den

mener er de bedste til at imødegå de udfordringer, der er. Det vil sige på

menneskesprog, at en rød regering ikke vil være bundet af de anbefalinger,

der bliver vedtaget her.

Formanden

mente, det kunne være nyttigt at få et notat fra regeringen om

forpligtelserne for den nye regering, der måtte komme til efter et valg.

1444

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

6. Unges beskæftigelse,

a) Fremme af unges beskæftigelse for at nå EU2020-målene

– Vedtagelse af rådskonklusioner

b) Struktureret dialog med unge om unges beskæftigelse

– Information fra formandskabet

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 6 er vedtagelse af rådskonklusioner om un-

ges beskæftigelse. Vi støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Jeg vil i øvrigt

henvise til samlenotatet.

Kim Mortensen

syntes, man skulle sende et kraftigt signal om, at man tager

den europæiske debat om de store udfordringer, Europa har med alt for man-

ge unge, der ikke har noget job eller har job på midlertidige kontrakter, alvor-

ligt. Især i de sydeuropæiske hovedstæder kan man se unge gå direkte fra

eksamensbordet ud på gaden og demonstrere. Samtidig træffes der en lang

række ungdomsfjendske beslutninger rundt omkring i de europæiske lande.

Det sker samtidig med at der er fokus på at fastholde ældre længere på ar-

bejdsmarkedet. Der er ansættelsesstop i stort set alle landene i den offentlige

sektor. Sidst og ikke mindst blokeres arbejdsmarkedet med nogle meget

strenge regler for, hvordan man kommer ind på arbejdsmarkedet, og hvordan

man kommer ud af det igen, så det næsten er blevet en eksklusiv klub for

dem, der er der i forvejen. Det er en kæmpe udfordring. Derfor kunne han

godt tænke sig, at Danmark kunne bidrage med et indlæg herom.

Beskæftigelsesministeren

var enig med Kim Mortensen i, at situationen for

de unge generelt på europæisk plan er meget vanskelig, især i de sydeuro-

pæiske lande. Sporene fra 1980'erne skræmmer. Man kan diskutere, om de

finanspolitiske tiltag, der bliver taget, er ungdomsfjendske, men hvis man ikke

får orden på økonomien, hvad er det så for et samfund, man overlader de un-

ge? Beskæftigelsesministeren tilføjede, at hun havde været til et møde på

Cypern om trioformandskabet, og der havde man netop diskuteret, hvordan

man kunne få de unge ind på arbejdsmarkedet. Det var et punkt, hun nævnte,

så ofte hun kunne komme til det.

1445

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

7. Udtalelse fra Komitéen for Social Beskyttelse om opstramning af den

åbne koordinationsmetode i lyset af Europa 2020-strategien

– Godkendelse af SPC-udtalelse

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 54)

Socialministeren:

Dagsordenens punkt 7 er en udtalelse fra komiteen om social

beskyttelse om tilpasning af "den åbne koordinationsmetode" til Europa 2020

strategien.

Det understreges i udtalelsen, at den åbne koordinationsmetoder har bevist sit

værd inden for områderne social inklusion, pensioner, sundhedspleje og langtids-

pleje. Metoden har bidraget til, at medlemslandene har udvekslet erfaringer om

ydelsernes tilstrækkelighed, finansielle holdbarhed samt modernisering af syste-

merne. Metoden bidrager til overvågning og evaluering af udviklingen af det so-

ciale område i medlemsstaterne.

Metoden skal opdateres, så den kan anvendes sammen med Europa 2020 stra-

tegien. Det betyder, at medlemsstaterne parallelt med de nationale reformpro-

grammer bliver anmodet om at informere om relevante fremskridt, der er sket på

de sociale områder.

Der er tale om tekniske tilpasninger, og regeringen kan støtte udtalelsen.

1446

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

8. Demografiske udvikling og familiepolitik

– Udveksling af synspunkter

a) Balance mellem familie- og arbejdsliv i lyset af den demografiske

udvikling

– Vedtagelse af rådskonklusioner

– Præsentation af trio-deklaration

b) Uformelt rådsmøde for minister med ansvar for familiepolitik

– Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Socialministeren:

Dagsordenens punkt 8 drejer sig om demografisk udvikling og

familiepolitikker. Der er dels tale om rådskonklusioner om demografi, dels tale om

en deklaration fra trioformandskabet.

Udkastet til rådskonklusioner vedrører de demografiske udfordringer, som med-

lemsstaterne står over for. Det kan konkluderes, at udfordringerne kan imødegås

ved at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv for både mænd og kvinder. En

sådan balance mellem familie- og arbejdsliv skal gøre det muligt at nå målene om

en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. for mænd og kvinder i Europa 2020 strate-

gien. Den skal samtidig styrke den økonomiske udvikling i EU.

De seneste tal viser, at beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er 78 pct. i gennem-

snit for både mænd og kvinder.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at fremme beskæftigelsesmulig-

heder for arbejdstagerne samt mænds deltagelse i familielivet, lighed mellem

kvinder og mænd og balance mellem familie- og arbejdsliv.

De opfordres endvidere til at tage familiernes forskellige behov og præferencer i

betragtning, især når det drejer sig om udsatte familier, store familier og enlige

forsørgere.

Kommissionen opfordres til at støtte op om familiernes levevilkår. Det skal ske

gennem Europa 2020 strategiens flagskibsinitiativer og ved at videreudvikle stati-

stikker, indikatorer og forskning på området. Kommissionen opfordres endvidere

til i samarbejde med medlemslandene at foreslå et europæisk år for familier i

2014.

Fra dansk side ser regeringen også et behov for at styrke balancen mellem fami-

lie- og arbejdsliv for at opnå målene i Europa 2020 strategien og imødegå de de-

mografiske udfordringer. Regeringen lægger således vægt på, at familiepolitik

skal styrke alle typer familier og give familierne frihed til at indrette deres liv, som

de ønsker.

Regeringen agter derfor at tiltræde konklusionerne.

1447

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

I triodeklarationen fremhæves de store demografiske udfordringer, som medlems-

landene står over for. En af de store udfordringer er at øge kvindernes deltagelse

på arbejdsmarkedet, uden at de skal vælge mellem børn og karriere.

I triodeklarationen lægges der op til at fjerne hindringer for kvinders deltagelse på

arbejdsmarkedet, at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder samt at give enli-

ge forsørgere og store familier bedre vilkår. Samtidig ønsker man familievenlige

politikker og praksisser på arbejdspladsen, fleksibel arbejdstid og fleksible orlovs-

ordninger samt dagtilbud af høj kvalitet.

Regeringen agter at tage triodeklarationen til efterretning.

Lone Dybkjær

syntes, det var udmærket, at man arbejder på at få en bedre

balance mellem familielivet og arbejdslivet, men så det gerne udformet mere

konkret, idet hun pegede på, at ikke al udvikling er lige familievenlig. Hun syn-

tes, man skal overlade til folk selv, hvor mange børn de vil have.

Socialministeren

erklærede sig enig med Lone Dybkjær i, at EU ikke skal

blande sig i, hvor mange børn de enkelte familier skal have, men lagde vægt

på, at familierne får frihed til selv at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge

deres eget liv.

1448

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

9. Håndtering af børnefattigdom og fremme af børns trivsel

– Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 59)

Socialministeren:

Dagsordenens punkt 9 omhandler rådskonklusioner om be-

kæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns trivsel.

I rådskonklusionerne understreges, at bekæmpelse af børnefattigdom kun kan

realiseres, hvis der tages hensyn til barnets familiesituation. Det fremhæves, at

forældres – og herunder enlige forældres – adgang til og fastholdelse på ar-

bejdsmarkedet samt adgang til sociale ydelser er afgørende faktorer til bekæm-

pelse af risiko for fattigdom blandt børn. Derudover understreges det, at mulighe-

den for at sende barnet i dagtilbud og sikre adgang til sundhedsydelser også er

vigtige faktorer.

Medlemsstaterne inviteres til at sætte fokus på aspekterne ved børnefattigdom i

deres nationale politikker. Rådskonklusionerne indeholder ikke konkrete forplig-

telser for de enkelte medlemsstater.

Regeringen agter at tiltræde konklusionerne.

Anne-Marie Meldgaard

mente, det var vigtigt at få noget at vide om, hvad

regeringen vil gøre for et bekæmpe fattigdom, ikke mindst i forhold til familier

med børn, idet der kan konstateres en stigende fattigdom herhjemme.

Socialministeren

sagde, at regeringen arbejdede på sit bidrag til Europa

2020 strategien vedrørende bekæmpelse af fattigdom, og vor egen plan

kommer efter sommerferien. Vi skal sætte målrettet ind for at hjælpe de fami-

lier og personer, der lever i fattigdom. Socialministeren tilføjede, at der er me-

get stor mobilitet, idet halvdelen af dem, der er fattige i dag, ikke er det om et

år. Det er den anden halvdel, vi skal koncentrere os om.

1449

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

10. Forslag til udkast til rådskonklusion om støtte til gennemførelse af

Den Europæiske Handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et

Europa uden barrierer

– Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0636

Rådsmøde 3099 – bilag 1 (samlenotat side 61)

KOM (2010) 0636 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 21/1-11

om EU’s handicapstrategi)

Socialministeren:

Dagsordenens punkt 10 omhandler rådskonklusioner om

gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi i perioden 2012-2020.

Handicapstrategien sætter en overordnet ramme for implementeringen af FN's

handicapkonvention på europæisk plan. Strategien indeholder ikke i sig selv no-

gen konkrete initiativer, men er en opfordring til alle medlemsstaterne om at im-

plementere FN's handicapkonvention i de enkelte medlemsstater.

Strategien lanceres i forlængelse af, at EU tiltrådte konventionen den 23. decem-

ber 2010.

Med strategien opfordres således EU-institutionerne og medlemsstaterne til at

samarbejde for at opbygge et Europa for alle uden barrierer.

Der er ikke tale om konkrete krav til indsatsen nationalt, men i en europæisk kon-

tekst har vi mange fælles interesser og udfordringer i forhold til handicapområdet,

og jeg mener, at vi kan lære meget af hinanden. Der er også store forskelle, men

det er min vurdering, at strategien respekterer dette.

Handicapstrategien peger på otte hovedområder, hvor det er centralt at iværk-

sætte nationale tiltag. Det er tilgængelighed, deltagelse, ligebehandling, beskæfti-

gelse, uddannelse, social sikring, sundhed og foranstaltninger udadtil. Jeg er enig

i, at det er vigtige områder, som bør indgå i indsatsen i forhold til mennesker med

handicap.

Regeringen agter at tiltræde konklusionerne.

Lone Dybkjær

pegede på, at gennemførelsen af handicapstrategien er vigtig

for en række mennesker med handicap. Det er vigtigt for dem at få en form for

anerkendelse.

Socialministeren

var enig i, at vi skal blive bedre til at inddrage folk med

handicap.

1450

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 533: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/6-11

35. Europaudvalgsmøde 10/6-11

12. Siden sidst

a) Orientering om en verserende sag ved EU-domstolen: C-155/10,

British Airways mod Williams m.fl.

EUU alm. del (09) – bilag 491 (notat om afgivelse af dansk

indlæg i sag)

Beskæftigelsesministeren:

Under dette punkt på dagsordenen vil jeg orientere

Europaudvalget om en retssag ved EU-domstolen, som regeringen deltager i: C-

155/10 Williams med flere. Jeg skal jo orientere om de sager, der er væsentlige.

Jeg henviser til den skriftlige orientering om sagen, som er oversendt til Euro-

paudvalget i forbindelse med, at regeringen afgav skriftlige indlæg.

Regeringen har den 14. april i år deltaget i den mundtlige forhandling ved EU-

Domstolen. Generaladvokaten forventes at fremsætte forslag til afgørelse den 16.

juni 2011.

Sagen handler om fortolkningen af begrebet ”årlig betalt ferie” i forhold til arbejds-

tidsdirektivets artikel 7.

Hovedsagen drejer sig i korthed om, hvorvidt piloter, der er ansat hos British Air-

ways, også har ret til tillæg for flyvetid og tid væk fra basen, når de holder ferie.

Regeringen har afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg i sagen, fordi den rejser

spørgsmål om medlemslandenes ret til enten ved lov eller ved overenskomst at

fastlægge, hvilken betaling arbejdstagere har ret til under ferie.

Sagen kan få principiel betydning for Danmark, fordi det i Danmark i høj grad er

overladt til arbejdsmarkedets parter at fastlægge de nærmere ferierettigheder for

lønmodtagere, som er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det sker selvfølgelig

under iagttagelse af internationale forpligtelser.

Derfor har den danske regering interveneret i sagen. Regeringen har både i sit

skriftlige og mundtlige indlæg argumenteret for, at EU-retten sikrer en feriebeta-

ling svarende til den normale løn i overensstemmelse med de kriterier for opnåel-

se og tildeling, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.

Inden for de rammer er arbejdstidsdirektivet ikke til hinder for, at arbejdsmarke-

dets parter kan aftale, hvilke tillæg der skal og ikke skal indgå, når den normale

løn beregnes. Og hvordan den normale løn rent faktisk skal udregnes.

Regeringens indlæg skal ses i lyset af, at en snæver fortolkning af begrebet ”årlig

betalt ferie” kan betyde, at det nationale råderum indskrænkes, herunder at ar-

bejdsmarkedets parters aftalefrihed indskrænkes.

Regeringens indlæg er udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

1451