EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 535
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 23. juni 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Morten Bødskov (S), Jeppe Kofod (S), Pia Olsen

Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per

Clausen (EL)

Fødevareminister Henrik Høegh (bistået af erhvervsjuri-

disk direktør Thomas Frydenberg), skatteminister Peter

Christensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og vi-

denskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3104 (landbrug og fiskeri) den 27-28. juni 2011

Fødevareministeren:

Jeg forelægger punkt 3 om forlængelse af fiskeriprotokol-

len med Marokko til forhandlingsoplæg. De resterende punkter er til orientering.

1. Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimuligheder

–

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0298

Rådsmøde 3104 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Kommissionen har i flere år fremlagt en meddelelse om

det kommende års fiskerimuligheder. Kommissionen opstiller igen i dette års

meddelelse en række principper for, hvordan forslagene om fiskerimulighederne

vil blive fastlagt. Principperne er i år ikke kun begrænset til 2012, men vil skulle

bruges i de kommende år.

Jeg støtter, at man anvender generelle principper for fastsættelsen af fiskerimu-

ligheder. På to punkter er vi imidlertid ikke enige med Kommissionen.

For det første mener vi, at en automatisk reduktion i TAC’en på 25 pct. i tilfælde af

manglende videnskabelig rådgivning eller utilstrækkelige oplysninger om bestan-

den er for kategorisk. Der er behov for en konkret vurdering af de enkelte bestan-

de.

For det andet er det i forhold til en opsplitning af den generelle TAC/kvoteforord-

ning, så EU-delen vedtages tidligere end den del, der vedrører tredjelande. Det,

tror jeg blandt andet af forhandlingstaktiske årsager ikke er klogt, da mange af

EU’s egne bestande benyttes til at betale for kvoter i norske og færøske farvande.

Tredjelande vil derfor allerede i november få kendskab til, hvilke kvoter EU vil væ-

re parat til at stille til rådighed.

1540

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Bjarne Laustsen

syntes, den måde, Greenpeace har udtrykt sig på, var gan-

ske udmærket. For de bestande, der ikke er en bestandsvurdering af, skal

fiskeriet reduceres med 25 pct. I nogle situationer vil det være lige i overkan-

ten, og i andre situationer vil det være for lidt. Vi er nødt til at håndtere det fra

sag til sag. Vi må have valide muligheder for at træffe beslutninger. Det kan

være svært, hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning.

Bjarne Laustsen var enig med fiskeriministeren i, at man ikke skal lægge alle

kortene på bordet, når man spiller poker, så f.eks. nordmændene kan se os i

kortene og ved, hvad der udstedes af TAC'er.

Per Clausen

erklærede sig enig med fødevareministeren i, at man ikke bare

kan skære ned med 25 pct., når man ikke kender den biologiske rådgivning,

idet det i nogle tilfælde kan være for meget, i andre for lidt. Man må fremskaf-

fe en biologiske vurdering og så holde sig til den.

Pia Olsen Dyhr

erklærede sig enig med de foregående ordførere i, at det ikke

er godt nok at reducere generelt med 25 pct. På dybhavsbestande bør der

ikke være fiskeri, før der er data. Der har været en del skriverier i pressen om,

at vi ikke har styr på det.

Der står i Kommissionens grønbog, at det største problem i virkeligheden er

flådens overkapacitet.

Der står i samlenotatet, at Danmark mangler at indsende et overblik over vo-

res økonomi. Hun vidste bl.a, at trawlere og notfartøjer klarer sig dårligere.

Hun mente, biodiversitet skal ses i sammenhæng med EU's havstrategi.

Fødevareministeren

var enig med Bjarne Laustsen og mente heller ikke,

man skal lægge kortene på bordet, når man køber ind til en hånd i poker.

Fødevareministeren pointerede, at der foreligger vurderinger og videnskabelig

rådgivning på langt de fleste bestande, men de har åbenbart kapacitetspro-

blemer i ICES, så det er ikke alle bestande, der er nået at lave vurderinger for.

Vi støtter fiskerne og Greenpeace. Vi må foretage vurderingerne efter bedste

evne på grundlag af de data, vi har i dag.

Med hensyn til biodiversitet var fødevareministeren enig i, at vi skal have en

biologisk tilgang, og vi skal også kigge på havstrategien og sørge for, at vi

kigger på hele økosystemet.

Overkapaciteten i EU's flåde er et af argumenterne for at prøve at få fiskeriet

til at passe bedre til de bestande, der er.

NOT

Om visse fartøjer klarer sig dårligere end andre, ville fødevareministeren frem-

sende et notat om.

1541

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

2. Fødevaresikkerhed, konsekvenser for markedet og iværksættelsen

af eventuelle krisetiltag i frugt- og grønsagssektoren efter udbruddet

af E. coli VTEC O104

–

Orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3104 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Ekstraordinært rådsmøde 7/6-11 – bilag 1 (skriftlig forelæggelse)

Fødevareministeren:

Generelt vil jeg henvise til, at der har været et samråd om

udbruddet af E. coli VTEC O104.

Der blev den 7. juni afholdt et ekstraordinært rådsmøde om konsekvenserne af

udbruddet af E. coli. Både sundhedskommissæren og landbrugskommissæren

orienterede om status for situationen.

Landbrugskommissæren gav på rådsmødet tilsagn om at iværksætte kriseforan-

staltninger. Disse er nu vedtaget af Kommissionen efter at have været forelagt

forvaltningskomiteen.

Kriseforanstaltningerne fokuserer på at stabilisere markedet i form af opkøb og

grøn høst. Det har vi ikke haft tradition for at gøre i Danmark, hvorfor det er van-

skeligt at anvende ordningen direkte i Danmark i hele perioden 26. maj til 30. juni,

som Kommissionens foranstaltninger dækker. Men vi arbejder på at finde en løs-

ning for de danske producenter i perioden 26. maj til 13. juni.

Kommissionen forventes også at komme med tiltag i forhold til salgsfremme- og

informationskampagner, hvilket jeg synes er en god idé for at genoprette tilliden til

europæiske grønsager.

Jeg forventer, at både landbrugskommissæren og sundhedskommissæren vil

give en status på det kommende rådsmøde. Tyskland har nu sporet kilden til ud-

bruddet, og det vil forhåbentlig også kunne berolige de europæiske forbrugere.

Bjarne Laustsen

sagde i anledning af det aktuelle udbrud af VTEC, at vi bli-

ver nødt til at have et system, hvor man hurtigere kan finde smittekilden. Spa-

nien, Holland og Danmark bliver ramt. I udlandet læser man i aviserne og ser i

tv, at der er et aktuelt udbrud i EU, og så lukker udlandet for import af frugt og

grønt fra hele EU, uden at der er nogen grund til det. Bjarne Laustsen syntes

ikke, tyskerne have været særlig gode til selv at finde smittekilden. Det kom-

mer til at koste Danmark betydelige midler. Det er opgjort til 31 mio. kr., som

er Danmarks andel. Det er selvfølgelig penge, der er på EU's budget. Alligevel

ser det ud til, at danske producenter kun får 13,5 mio. kr. tilbage.

Bjarne Laustsen vidste, at fødevareministeren overvejede at lave en national

ordning. I den forbindelse pointerede han, at hvis man skal give støtte, skal

der være fuld dokumentation for, hvad man har tabt.

Vi sætter naturligvis hensynet til forbrugernes sikkerhed højt, men der er

grund til at kigge på et "rapid alert" system, hvor man advarer om, at der er et

eller andet galt, men man er ikke sikker på, hvad det er. Han kunne forstå, at

man lægger op til en evaluering af systemet. Det mente han, vi skal følge tæt.

1542

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Per Clausen

var enig med Bjarne Laustsen i, at vi kun skal yde erstatning for

reelle tab, ikke for fiktive tab.

Han stillede det mere grundlæggende principielle spørgsmål, om fødevaremi-

nisteren mener, det indre marked fungerer tilfredsstillende på dette område. I

meget lang tid ved man ikke, hvor de sundhedsskadelige produkter stammer

fra, hvorfor man laver generelle forbud mod produkter fra hele EU-området.

Pia Olsen Dyhr

læste samlenotatet sådan, at Danmark bidrager med 5,4 mio.

kr., ikke med 31 mio. kr.

Hun syntes generelt, det var en uskik med statstilskud til brancher, og sagde,

at hvis Roskilde Festivalen havde underskud på grund af problemer med vej-

ret, skulle den vel ikke have statslig kompensation.

Lone Dybkjær

erkendte, at kontrolforanstaltningerne måske ikke havde væ-

ret tilstrækkelige, men hun syntes, man skulle diskutere proportionalitet. Det

frie marked har naturligvis nogle risici, og spørgsmålet er, i hvilket omfang

man har vurderet risikoen. Det koster jo kassen, hvis man skal op på at gar-

dere sig 99 pct. i stedet for 95 pct.

Fødevareministeren

sagde vedrørende de nævnte tal, at hvis man sætter de

210 mio. euro, som EU har sat af til at kompensere tabet, i forhold til den danske

budgetandel, giver det 31 mio. kr. Der er ikke tale om, at vi skal indbetale 31 mio.

kr., da der er overskudspenge på budgettet. De 13,5 mio. kr., som Bjarne Laust-

sen er inde på, er det tab, gartnerisektoren har vurderet at den har haft fra den

26. maj til pinse. Fra pinse og fremad vil danske grønsagsproducenter have mu-

lighed for at få kompensation fra de 210 mio. euro på linje med deres europæiske

kolleger. De 5,4 mio. kr., som Pia Olsen Dyhr nævner, kunne fødevareministeren

ikke lige få øje på. Måske er der tale om 4,2 mio. euro, hvilket svarer til 31 mio. kr.

Fødevareministeren sagde til Per Clausen vedrørende markedets funktion, at

spørgsmålet er, om "rapid alert" fungerer tilfredsstillende, om vidensgrundla-

get er godt nok. Det er tyskerne ved at evaluere, og rapporten herom vil blive

debatteret i Ministerrådet.

Som nævnt er danske grønsagsproducenter med i EU-ordningen fra pinse og

fremefter, men der er en periode fra 26. maj til pinse, hvor de ikke er kommet ind

under dette system. Vi vurderer i øjeblikket, om der er noget, vi kan gøre for at

afbøde en ulige konkurrencesituation på området.

Vi mener ikke, der skal være en generel forsikring mod vejrlig, for det bliver

hurtigt en forsikring, som sikrer en bestemt pris. Men her foreligger der en

særlig krisesituation.

I svaret til Lone Dybkjær gjorde fødevareministeren opmærksom på, at der er

tale om alvorlige sygdomme, som kan føre til nyresvigt. Men det er rigtigt, at

man må foretage en risikovurdering. Forbrugerne skal imidlertid kunne være

trygge ved at købe de produkter, der er på markedet. Fødevareministeren

sagde, at han herhjemme havde bedt Fødevarestyrelsen og Fødevarekon-

troludvalget om at gøre sig nogle overvejelser om, hvad vi kan lære af det

passerede.

1543

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Bjarne Laustsen

mente, mange forbrugere efterspørger oplysninger om, hvor

varen kommer fra. Mærkningsreglerne gør, at man godt må have lov til at sætte

nationale flag på, og han troede ikke, det var kommet den danske gartneribran-

che til skade, at de havde sat Dannebrogsflag på.

Selv om der er EU-støtte i en periode, var det langt bedre, at branchen satte

sig sammen og lavede en eller anden fond eller producentorganisation, som

man kender det det inden for andre områder.

Bjarne Laustsen pegede på, at hovedårsagen til, at man diskuterer denne

sag, er nogle spirer, og der er danske producenter, som siger, de har lidt et

tab på grund af disse spirer. Men de er slet ikke med på listen over de virk-

somheder, der kan få erstatning.

Fødevareministeren

sagde vedrørende oprindelsesmærkning, at han ikke

mente, man skulle have en længere mærkningsdebat, men vi er meget tilfred-

se med de frivillige mærkningsordninger. Han mente ikke, vi skulle have

tvungne mærkningsordninger. I den forbindelse pegede han på, at vi har en

meget stor eksport. Han pointerede, at det er leverandørens ansvar, at de

produkter, han leverer, er i orden.

Kommissionen har ikke sat spirer på listen.

1544

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

3. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske

Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

Forslag til Rådets forordning om tildeling af de fiskerimuligheder,

der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab og Kongeriget Marokko

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0313, KOM (2011) 0314 og KOM (2011) 0310

Rådsmøde 3104 – bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (10) – bilag 454 (fortrolig) (uofficiel note om

fiskeriaftalen om Marokko af 21/6-11)

EUU alm. del (10) – bilag 453 (fortrolig) (evalueringsrapport

vedr. EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Marokko)

EUU alm. del (10) – bilag 443 (fortrolig) (evalueringsrapport vedr.

EU's fiskeripartnerskabsaftaler med hhv. Mauretanien og

Marokko)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 837 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 11/2-11)

Fødevareministeren:

Der lægges nu op til en formel godkendelse af den etårige

forlængelse af fiskeriprotokollen med Marokko. Jeg forelagde udkastet til forhand-

lingsdirektiver med Marokko tilbage i februar, hvor vi fra dansk side stemte imod.

Fiskerimulighederne og den finansielle modydelse er uændret. Det er fastsat i

protokollen, at Marokko, senest en måned før protokollen udløber, skal udarbejde

en rapport om anvendelsen og tilrettelæggelsen af sektorstøtten, dens forventede

økonomiske og sociale resultater og deres geografiske fordeling.

Vores problem er fortsat spørgsmålet om at opnå dokumentation for, at aftalen

kommer Vestsaharas lokalbefolkning til gode.

Vi har ingen klare udmeldinger fra Kommissionen, men Kommissionen vil nok

vurdere, at der er gennemført visse tiltag i Vestsahara, der bevæger sig i den rig-

tige retning.

Fra dansk side mener vi imidlertid fortsat ikke, at vi har modtaget en tilstrækkelig

klar dokumentation fra Marokko angående spørgsmålet om aftalens fordele for

lokalbefolkningen i Vestsahara. Derfor mener jeg ikke, at vi fra dansk side kan

støtte den formelle godkendelse.

1545

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Generelt er det en sag, hvor vi fra dansk side forsøger at lægge pres på Kommis-

sionen for at følge de generelle principper for indgåelsen af fiskeripartnerskabsaf-

taler.

Hvis Rådet med et kvalificeret flertal vedtager forslagene, forventer jeg, at Kom-

missionen gør alt for at bruge denne midlertidige etårige forlængelse til at få de

marokkanske myndigheder til at fremlægge en klar dokumentation.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side lægger

afgørende vægt på, at der fremlægges dokumentation for, at fiskeripartnerskabs-

aftalen er til gavn for Vestsaharas lokalbefolkning, og arbejder for principperne

der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Føde-

vareudvalg den 12. januar 2011.

Bjarne Laustsen

var helt enig med regeringen i, at vi fra dansk side ikke skal

støtte, at man går videre med den sag, idet marokkanerne har haft chancer

nok. Det kan være fornuftigt nok at lave tredjelandsaftaler, hvis et land ikke

selv kan fiske sine fisk, men generelt mener vi, det er langt bedre at hjælpe

ulandene til at opbygge deres fiskerflåde og fiskeindustri for derved at få lokal

beskæftigelse. Vi er ikke sikre på, at pengene kommer i de rigtige lommer og

ender det rigtige sted i lokalsamfundet. Vi kan se, at især kineserne er meget

aktive i området, og vi hører også, at der betales penge under bordet.

Det kommer os ved, fordi det er de samme bestande, der er over hele verden.

Derfor påvirker det økosystemet, hvis der bliver overfisket på en art.

Per Clausen

delte fødevareministerens opfattelse af, at Danmark skal afvise

den fiskeriaftale, der er på vej mellem EU og Marokko.

Den evalueringsrapport, som skulle give os viden om, hvordan det er gået

med den tidligere fiskeriaftale, har Europaudvalget først fået i går, mens Fø-

devareudvalget har fået den tidligere. Desuden var den på fransk med et en-

gelsk resumé. Det mente Per Clausen ikke var tilfredsstillende.

Han spurgte, om det kommende danske formandskab vil gå efter, at alle eva-

lueringerne af fiskeripartnerskabsaftaler bliver offentliggjort, idet han pegede

på, at nede i Parlamentet behandler man aftalerne som så fortrolige, at man

bliver lukket ind i et rum og bliver frataget sin mobiltelefon, hvis man vil læse

dem igennem. På ham virkede det besynderligt, at disse aftaler skulle være

så hemmelige. Forudsætningen for, at man kan bruge dem i den offentlige

debat, er jo, at man kan referere fra dem.

Per Clausen var helt enig i, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at

befolkningen i Vestsahara har nogen som helst glæde af denne aftale. Han

spurgte, om fødevareministeren ikke mente, det var et generelt problem, at

disse evalueringer ikke foretager en egentlig analyse af, hvilke konsekvenser

de har for kystsamfundet, men holder sig til den biologiske vurdering af, om

der stadig væk er fisk.

Pia Olsen Dyhr

var glad for, at fødevareministeren ikke ville støtte fiskeripart-

nerskabsaftalen med Marokko. Dels er der det folkeretlige, om Vestsaharas

befolkning får andel i pengene. Dels er der spørgsmålet om overfiskning. Hvis

1546

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

man skal lave sådanne aftaler, skal EU-flåden fange fisk, som de lokale fiske-

re ikke selv kan fiske. Nu måtte hun ikke referere rapporten, som jo er fortro-

lig, men hun kunne se i medierne, at der har været tale om overfiskning ved

Marokko, hvilket er forbudt af FN. Hun mente, Danmark måtte sige, at en ny

aftale ikke kan komme på tale, før det er dokumenteret, at aftalen er til fordel

for lokalbefolkningen, og at man fisker på et overskud. Man kunne også sige,

at aftalen kun gælder marokkanske farvande.

Lone Dybkjær

støttede regeringens holdning.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen.

Han sagde til Per Clausen, at som han havde fået det oplyst, var det en pro-

cedurefejl i Folketinget, som var årsagen til, at Europaudvalget havde fået

rapporten så sent. Fødevareministeriet kan desværre ikke nå at oversætte

den. Rapporten findes kun på fransk.

Danmark vil arbejde for endnu større offentlighed i fremtiden.

Vi vil selvfølgelig også arbejde for, at der ligger nogle analyser og vurderinger

af de sociale effekter, og for at få det videnskabelig grundlag gjort så godt

som muligt.

Fødevareministeren erklærede sig enig med Pia Olsen Dyhr, at der skal være

plads i de bestandsvurderinger til de fisk, man laver aftaler om. Der skal selv-

følgelig være plads til nationalt fiskeri. Det er vores klare krav. Det gælder

selvfølgelig også dybhavsbestande. Der er stadig væk visse bestande, hvor

de biologiske vurderinger ikke er færdiggjort.

Formanden

sagde med hensyn til fremsendelse af evalueringsrapporten, som er

oversendt til Fødevareudvalget den 24. februar, at Europaudvalget ikke havde

nogen dokumentation for at have modtaget den før nu.

Med hensyn til oversættelse ville det selvfølgelig være rart, om det resume, som

var på engelsk, var blevet oversat.

Bjarne Laustsen

var helt enig med formanden i, at det ville være dejligt at få

resumeet oversat eller forklaret rapporten i et notat.

Fødevareministeren

sagde, at det var en speciel service, at man oversendte

disse rapporter, men ministeriet har simpelt hen ikke kapacitet eller tid til at over-

sætte dem.

Formanden

sagde hertil, at udvalget ikke havde bedt om, at hele den franske

rapport blev oversat, men man havde bedt om, at resumeet blev oversat. Det

havde der nok været tid til i de 4 måneder, der er forløbet.

Per Clausen

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget har besluttet, at det vil

behandle disse fiskeriaftaler seriøst og grundigt, og det kan det ikke, når det ikke

får de fornødne oplysninger.

Fødevareministeren

havde hørt udvalgets ønsker og ville se, hvad man kunne

gøre.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1547

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

1548

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Punkt 2. Ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne – indre

markedsdelen) den 27. juni 2011

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af

beskyttelse af et enhedspatent

Forslag til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket

samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent, for så

vidt angår gældende oversættelsesordninger

– Generel indstilling

KOM (2011) 0215, KOM(2011) 0216

Ekstraordinært konkurrenceevne 27/6-11 – bilag 2 (samlenotat

side 2)

KOM (2010) 0350 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/7-10)

KOM (2010) 0350 – bilag 2 (henvendelse af 26/11-10 fra Dansk

Erhverv)

EUU alm. del (09) – bilag 554 (uformelt referat af fællesmøde

med kommissær Barnier)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 452 (foreløbigt referat af EUU-mødet

27/5-11)

Side 476 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-10 som

lukket punkt)

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 206 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/11-10)

Formanden

gjorde opmærksom på, at udvalget på mødet den 10. juni accep-

terede, at der var fødevareministeren, som forelagde dette punkt, da økono-

mi- og erhvervsministeren er på rejse i Sydamerika.

Fødevareministeren:

På vegne af økonomi- og erhvervsministeren vil jeg fore-

lægge udvalget sagen, som er på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde

for konkurrenceevne den 27. juni 2011.

Sagen er til orientering og drejer sig om udmøntningen af det forstærkede samar-

bejde på patentområdet, som økonomi- og erhvervsministeren senest forelagde

udvalget til forhandlingsoplæg den 27. maj i år.

Der er reelt tale om forslag vedrørende henholdsvis enhedspatentet og den tilhø-

rende oversættelsesordning. Formandskabet har sat de to forslag på dagsorde-

nen for rådsmødet til generel indstilling.

Forslagene baserer sig i vid udstrækning på de allerede opnåede kompromisser i

sagen. Der er tale om to nye forslag, da Italien og Spanien ikke er omfattet af for-

slagene.

1549

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Regeringen har været med til at iværksætte det forstærkede samarbejde på om-

rådet og støtter forslagene.

Jeg vil kort nævne de vigtigste spørgsmål i forhandlingerne.

Hvis der skulle opnås enighed om enhedspatentet allerede inden for den kom-

mende tid, vil det først finde anvendelse, når der er fundet en løsning på det tilhø-

rende domstolssystem. Det er regeringen tilfreds med.

For det andet er der i kompromisforslaget fra formandskabet fundet en løsning på

spørgsmålene vedrørende gebyrer, som er fornuftig.

For det tredje er der nu fundet en balance vedrørende oversættelsesordningen,

som alle kan acceptere.

Der lægges op til, at patentansøgninger kan indleveres på alle EU-sprog, men at

ansøger i forbindelse med indleveringen skal sørge for en oversættelse til en-

gelsk, tysk eller fransk med henblik på sagsbehandling. Udgifterne til denne over-

sættelse får ansøgeren refunderet.

For så vidt angår de øvrige mere tekniske ting om oversættelse, overgangsord-

ning og maskinoversættelse vil jeg henvise til samlenotatet og jeres tidligere drøf-

telser med økonomi- og erhvervsministeren her i udvalget.

Danmark havde foretrukket, at oversættelseskravene var mere begrænsede.

Men det afgørende er, at løsningerne ikke i væsentligt omfang medfører større

omkostninger for patentsystemets brugere generelt.

Der er bred opbakning til sagen, og vi er glade for denne udvikling. Danmark vil i

det lys strække sig til det yderste for at komme i mål med sagen til gavn for virk-

somhederne i EU.

Formanden

gjorde opmærksom på, at der blev givet mandag vedrørende

forstærket samarbejde på patentområdet den 27. maj.

Pia Adelsteen

henviste til, at sidste gang sagen havde været diskuteret med

økonomi- og erhvervsministeren, generede det hende, at der lige pludselig

under dette punkt var kommet noget ind om, at der skulle etableres et fælles

patentdomstolssystem. Hun syntes, det var underligt, at der var denne kob-

ling.

Erhvervsjuridisk direktør Thomas Frydenberg,

Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet, svarede, at der var tale om to forslag, et om et enhedspatent og et om

et domstolssystem. Det er sagen om enhedspatentet, der bliver behandlet nu,

og som skal drøftes på det kommende rådsmøde. På et senere tidspunkt ta-

ger man fat på forslaget om et domstolssystem. Men de to ting hænger sam-

men, og de skal forhandles samlet, idet enhedspatentets ikrafttrædelse afven-

ter, at der bliver vedtaget et domstolssystem. Det fremgår af samlenotatet, og

det sagde økonomi- og erhvervsministeren også ved den seneste forelæggel-

se i maj måned.

1550

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Punkt 3. Orientering om verserende sag ved EU-Domstolen på

Skatteministeriets område: C-94/10 – Danfoss og Sauer-Danfoss

EUU alm. del (09) – bilag 409 (afgivelse af indlæg i sag)

Skatteministeren:

Jeg skal orientere udvalget om en sag mod Skatteministeriet,

som er blevet forelagt for EU-Domstolen af Vestre Landsret. Sagen drejer sig om

Danfoss og Sauer-Danfoss, der har søgt om tilbagebetaling og erstatning for

smøreolieafgifter opkrævet i strid med EU-retten.

I 1992 blev der af miljøhensyn lagt afgift på smøreolier for at tilskynde til et lavere

forbrug. En dom i en svensk sag fra EU-Domstolen fra 1999 rejste tvivl om afgif-

tens lovlighed, idet der var modstrid mellem to direktiver. Af kammeradvokatens

responsum fra oktober 2001 fremgår det, at afgiften var i strid med EU-retten.

Afgiften blev derefter ophævet med virkning fra 1. december 2001.

Det er olieselskaberne, der har indbetalt afgiften til SKAT. Olieselskaberne har

ved salg af smøreolie overvæltet afgiften til virksomheder som Danfoss, der igen

har overvæltet afgiften til Sauer-Danfoss.

Det centrale spørgsmål i sagen er, om virksomheder som Danfoss og Sauer-

Danfoss, der ikke har indbetalt afgiften, kan få denne tilbagebetalt af staten.

Af generaladvokatens forslag til en afgørelse af 24. marts 2011 fremgår det, at

det er national ret, som afgør, om virksomheder som Danfoss kan kræve tilbage-

betaling af afgiftsbeløbet direkte fra staten, fra olieselskabet eller selv kan vælge

mellem disse, idet ækvivalens- og effektivitetsprincippet dog skal overholdes.

Det er således ikke i strid med EU-retten at nægte virksomheder, der ikke har

indbetalt afgiften, tilbagebetaling af smøreolieafgiften.

Generaladvokaten mener dog, at der skal være adgang til, at afgiften tilbagebeta-

les, selv om den er blevet overvæltet på senere omsætningsled. Det betyder, at

senere omsætningsled, der som Danfoss og Sauer-Danfoss har båret afgiftsbyr-

den, ifølge generaladvokaten skal kunne rejse et tilbagebetalingskrav mod staten,

hvis de efter national ret ikke kunne rejse kravet mod olieselskaberne.

Der er ikke i dansk retspraksis taget stilling til, om virksomheder i en situation som

Danfoss og Sauer-Danfoss kan rejse et tilbagebetalingskrav mod deres leveran-

dør. Hvis generaladvokatens forslag følges af Domstolen, kan det derfor være

nødvendigt at videreføre sagen ved de danske domstole med henblik på at få

afklaret, om dansk ret indebærer, at Danfoss og Sauer-Danfoss kunne have rejst

deres krav mod olieselskaberne og derfor er afskåret fra at kræve tilbagebetaling

fra staten.

Afhængigt af Domstolens præmisser og eventuelt en efterfølgende dansk retsaf-

gørelse kan der derfor blive tale om, at staten skal tilbagebetale den ulovlige op-

krævning af smøreolieafgiften til senere omsætningsled, der har båret afgiftsbyr-

den.

Vestre Landsret har tillige ønsket oplyst, om det i en situation, hvor en medlems-

stat har opkrævet en punktafgift i strid med EU-retten, og den afgiftspligtige har

overvæltet denne på sine kunder, er tilladt at afvise et af disse kunder fremsat

erstatningskrav mod staten med den begrundelse, at kunden ikke er den umid-

1551

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

delbart skadelidte, og at der ikke foreligger en direkte årsagsforbindelse mellem et

eventuelt tab og den ansvarspådragende adfærd.

Ifølge generaladvokatens forslag er det efter EU-retten ikke tilladt at afvise et er-

statningskrav med den begrundelse, at den direkte årsagsforbindelse mellem

afgiftsopkrævningen og kundernes tab på forhånd kan udelukkes. Det tilkommer

således de nationale retter at tage stilling til, om der reelt er en direkte årsagsfor-

bindelse mellem statens overtrædelse af EU-retten og det tab, der er forvoldt de

skadelidte.

Afhængig af EU-dommens præmisser kan der derfor blive tale om, at der skal

betales erstatning for tab som følge af den ulovlige opkrævning af smøreolieafgif-

ten.

Regeringen har både i sit skriftlige og mundtlige indlæg argumenteret for, at EU-

Domstolen skal besvare spørgsmålene negativt. Spanien, Polen, Storbritannien,

Sverige og Italien har overvejende støttet de danske synspunkter.

Vi forventer afgørelsen fra EU-Domstolen senere på året. Herefter vil Vestre

Landsret afgøre den konkrete sag ud fra dommens præmisser.

Ingen bad om ordet.

1552

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Punkt 4. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni

2011

Det Europæiske Råd 23-24/06-11 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Det europæiske Råd 23-24/6-11 – bilag 3 (fortrolig) (udkast til

konklusioner af 20/6-11)

Det europæiske Råd 23-24/6-11 – bilag 4 (hyrdebrev af 22/6-11)

Det europæiske Råd 23-24/6-11 – bilag 5 (fortrolig) (erklæring

om det sydlige naboskab af 22/6-11)

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 152

Statsministeren:

Her til aften starter EU-topmødet i Bruxelles med en mid-

dag, og så er der mødet i morgen. Der er en række punkter på dagsordenen.

De væsentligste er en række økonomiske emner og så den årlige drøftelse af

migration. Derudover forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil kunne sende et

klart signal om, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien bør afsluttes, og

at der vedtages konklusioner om romastrategien og Donaustrategien sammen

med en erklæring om det sydlige naboskab. Endelig forventes eurolandene at

udpege Mario Draghi som ny præsident for Den Europæiske Centralbank.

Det er delt op på den måde, at de økonomiske emner er på dagsordenen her i

aften. De vedrører flere forskellige ting. For det første afslutningen af den før-

ste runde af det, der benævnes det europæiske semester, en nye ramme for

et styrket økonomisk samarbejde. I mandags vedtog finansministrene i Økofin

en række landespecifikke anbefalinger, som det forventes at Det Europæiske

Råd nu vil godkende. Jeg forventer ikke, at der vil være nogen egentlig dis-

kussion af de enkelte landespecifikke anbefalinger. Men jeg kan sige, at rege-

ringen er ganske godt tilfreds med anbefalingerne til Danmark, der generelt

flugter med den linje, som regeringen har lagt i sin økonomiske politik.

For regeringen er det vigtigt, at landene er ambitiøse i de indmeldinger, der

vedrører euro plus pagten, og også ambitiøse hvad angår opfølgning og im-

plementering. Det er en forudsætning for, at pagtens overordnede formål om

at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, styrke konkurrenceevnen og

øge beskæftigelsen bliver opfyldt. Samtidig skal vi gøre en aktiv indsats for at

udnytte potentialet, mulighederne, i det indre marked fuldt ud. Det vil være en

topprioritet for det kommende danske formandskab.

Det andet hovedtema for drøftelserne i aften vil være styrkelse af det økono-

miske samarbejde, hvor vi skal gøre status. Økofin blev i mandags enig om

en samlet aftale om de seks forslag vedrørende styrkelse af stabilitets- og

vækstpagten m.v. Nu udestår så at opnå endelig enighed med Europa-

Parlamentet, hvilket forhåbentlig vil kunne ske inden sommerferien. Eurolan-

dene er også blevet enige om udformningen af en egentlig traktat om euro-

landenes permanente stabilitetsmekanisme, som eurolandene nu skal ratifice-

re, så den kan træde i kraft midt i 2013, hvor den midlertidige stabilitetsmeka-

nisme udløber. Ikke-eurolande vil kunne deltage i konkrete låneprogrammer

på ad hoc basis, som vi f.eks. gjorde det i forbindelse med Irland.

1553

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Vi finder det afgørende, at strukturen omkring det styrkede økonomiske sam-

arbejde kommer på plads så hurtigt som muligt. Det vil sende et stærkt signal

til markederne og give EU de fornødne instrumenter til at sikre økonomisk

stabilitet og genopretning.

For det tredje i kategorien af økonomiske emner vil der i aften være en dis-

kussion om håndteringen af situationen i Grækenland. Eurogruppen har ved-

taget en erklæring, hvoraf det fremgår, at Grækenland må vedtage de nød-

vendige tiltag og reformer, inden der kan udbetales nye rater af det eksiste-

rende lån fra eurolandene, eller en ny lånepakke kan komme på tale.

Fra dansk side følger vi i sagens natur situationen tæt, men det er jo primært

en sag, som håndteres af eurolandene. Jeg forventer ikke, at der på Det Eu-

ropæiske Råds møde vil blive truffet egentlige beslutninger om f.eks. en ny

lånepakke til Grækenland. Derimod vil der blive sendt et signal om, at EU føl-

ger sagen tæt og er parat til at tage de nødvendige skridt.

På morgendagens program vil migration stå centralt. Det hænger først og

fremmest sammen med de store omvæltninger, vi har oplevet i Nordafrika.

Der er ingen tvivl om, at situationen fortsat er alvorlig. Navnlig Italien er udsat

på grund af tilstrømningen af migranter fra hovedsageligt Tunesien. Jeg tror,

antallet af flygtninge fra Tunesien nærmer sig en million. Mange søger mod

Europa til Middelhavsøen Lampedusa. Derfor er det vigtigt også set med dan-

ske øjne, at Det Europæiske Råd får fulgt op på de initiativer, der allerede er

søsat for at afhjælpe situationen og få sat noget i gang.

Jeg forventer især, at spørgsmålet om styrkelse af kontrollen med de ydre

grænser og Schengen-samarbejdet vil være vigtige emner. Den europæiske

debat om EU's ydre grænser og om Schengen-samarbejet har jo især været

præget af Frankrigs og Italiens forslag om at etablere muligheden for midlerti-

dig genindførelse af den indre grænsekontrol i situationer, hvor gennemførel-

sen af kontrollen ved de ydre grænser er særdeles vanskelig, f.eks. når der

opstår et massivt migrationspres. Der er lagt op til, at Det Europæiske Råd

erklærer sig enig i, at en sådan nødmekanisme bør etableres, men at betin-

gelserne for dens anvendelse samtidig skal være strenge, og at mekanismen

alene skal finde anvendelse i situationer, hvor en medlemsstat ikke længere

kan kontrollere sin del af den ydre grænse.

Vi støtter fra dansk side det fransk-italienske forslag. Men det er samtidig vig-

tigt at sikre, at en sådan ordning ikke underminerer den frie bevægelighed for

personer. Her er jeg fuldt på linje med det signal, som formanden for Kom-

missionen har sendt forud for topmødet.

Med øje på det kommende danske EU-formandskab er det også værd at

fremhæve, at der er lagt op til, at etableringen af det fælles europæiske asyl-

system skal diskuteres. Det er min forventning, at Det Europæiske Råd vil

udstikke generelle retningslinjer for, hvordan målsætningen om at få den sam-

lede asylpakke i hus inden udgangen af 2012 skal nås. Det vil være meget

nyttigt for vores formandskab, som uden tvivl vil skulle bruge megen tid på

denne sag.

1554

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte behovet for en øget

dialog og indgåelse af brede partnerskaber med de nordafrikanske lande om

bl.a. migration, sikkerhed og mobilitet. Det er også et tiltag, vi fra dansk side

hilser velkomment.

I forlængelse af det vil vi også drøfte situationen i EU's sydlige nabolande. Der

er næppe tvivl om, at særligt situationen i Libyen og i Syrien vil stå centralt.

Situationen i Libyen er jo vanskelig, og vi ved endnu ikke, hvornår vi kan sige,

at Sikkerhedsrådsresolution 1973 er opfyldt. Men indtrykket er, at det går i

den rigtige retning, at det militære pres, det politiske pres, det økonomiske

pres, der er lagt på Gaddafi, er stigende, og at det også har en tiltagende ef-

fekt. Vi arbejder fortsat for at øge presset, bl.a. gennem EU. Det gælder se-

nest i forbindelse med opførelsen på EU's sanktionsliste af myndighederne i

seks libyske havne under regimets kontrol. Samtidig har vi fra dansk side i går

valgt at styrke vores forhold til de libyske oprøreres nationale overgangsråd,

som vi nu fra dansk side anser som den eneste legitime repræsentant for det

libyske folk i overgangsfasen frem mod et frit og demokratisk Libyen.

I Syrien forsøger myndighederne fortsat at bekæmpe de folkelige protester

med voldelig undertrykkelse og militære operationer. Vi bakker fra dansk side

op om det stærke internationale pres på Assad og regimet, herunder fra EU.

Vi arbejder aktivt for at få vedtaget en Sikkerhedsrådsresolution om, at over-

grebene må stoppe nu, og at en politisk proces må sættes i gang. Assad er

nødt til at vælge, om han vil være en del af problemet, eller han vil være en

del af løsningen.

Jeg forventer også, at Det Europæiske Råd vil fokusere på, hvordan EU bedst

kan støtte de internationale bestræbelser på at få genoptaget de israelsk-

palæstinensiske fredsforhandlinger forud for FN's generalforsamling senere

på året. Et øget pres på parterne vil være nødvendigt. Det er i alles interesse

at afværge en konflikt om palæstinensisk anerkendelse i dette efterår. Dan-

mark vil arbejde aktivt for en fortsat konstruktiv EU-rolle.

Endelig ventes det, at Det Europæiske Råd vil sende et signal om, at optagel-

sesforhandlingerne med Kroatien bør afsluttes inden udgangen af juni. Kroa-

tien har gjort store fremskridt med at leve op til de krav, EU har stillet. Kom-

missionen har kvitteret ved at gøre det klart, at Kroatien nu i tilstrækkelig grad

opfylder de fastsatte krav. Med den vurdering fra Kommissionen i bagagen

har medlemslandene nu det fornødne grundlag for at afslutte forhandlingerne.

Det støtter vi naturligvis fra dansk side. Men det bør også nævnes, at flere

lande – herunder Danmark – har udtrykt ønske om, at afslutningen på for-

handlingerne suppleres af en styrket monitorering, som sikrer, at der i tiden

mellem afslutningen af forhandlingerne og den formelle optagelse ikke sker et

tilbagefald eller en tilbagerulning af Kroatiens fremskridt.

Det Europæiske Råd ventes også at godkende en ny EU-strategi for Donau-

regionen. En strategi der er inspireret af den i Danmark så velkendte Øster-

søstrategi.

1555

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Derudover ventes Det Europæiske Råd at godkende en strategi, der kan styr-

ke den sociale og økonomiske inklusion af romaer i deres hjemlande. Vi støt-

ter fra dansk side begge strategier.

Per Clausen

spurgte, om det er statsministerens opfattelse, at de landespeci-

fikke instrukser og de beslutninger, der træffes i de kommende dage, har for-

pligtende betydning for Danmark, eller er det sådan, at hvis der skulle komme

et nyt flertal i Folketinget, der ikke synes, man skal afvikle efterlønnen, så kan

man bare lade være med det?

Han spurgte, om man kunne forvente en løsning vedrørende Grækenland,

eller vil man forsøge at skubbe en løsning ud i fremtiden? Han ville gerne vi-

de, om den udvikling, der er sket i Island, hvor man har ladet banker gå fallit

og har nedskrevet den islandske valuta, ikke giver anledning til overvejelser

om, hvorvidt det, man forsøger at gøre i Grækenland, overhovedet er fornuf-

tigt.

I relation til EU's grænser, hvor man skal have en mulighed for at etablere

undtagelser fra Schengen-reglerne, spurgte Per Clausen, hvem der beslutter,

om et land er i stand til at opretholde de ydre grænser. Er det sådan, at det er

noget, et hvilket som helst individuelt land kan beslutte? Kan Danmark f.eks.

etablere grænsekontrol under henvisning til, at der ikke er styr på det i Italien?

I relation til det, nogle kalder en toldaftale, og andre kalder en aftale om øget

grænsekontrol, spurgte Per Clausen, om statsministeren kan forsikre, at

Danmark selvfølgelig vil følge alle de pålæg, man får fra EU's side.

Til sidst spurgte han, om EU i forhold til Nordafrika og Mellemøsten har gjort

sig nogle overvejelser over, hvordan man skal reagere i forhold til Bahrain og

Saudi Arabien.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at Kommissionen kommer med nogle anbefalin-

ger til Danmark og bl.a. kritiserer, at vi i forhold til ungdomsuddannelserne

ligger fjerdesidst i Europa, og at kun 70 pct. af de unge får en ungdomsud-

dannelse, samt at der mangler 8.600 praktikpladser. Hun spurgte, om det er

anbefalinger, regeringen har tænkt sig at lytte til.

Med hensyn til migration er der en større diskussion under opsejling, bl.a. på

grund af det fransk-italienske forslag, og Kommissionens har foreslået et

kompromis, der betyder, at man kan gøre det i særlige situationer, men man

skal have tilladelse fra de andre lande og Kommissionen til at lave undtagel-

ser fra Schengen-reglerne. Nu har Italien og Frankrig meldt ud, at de vil have

suspenderet Schengen, og hun havde hørt Peter Skaarup sige, at det også er

det, der ligger i bestemmelsen i grænseaftalen med Dansk Folkeparti om, at

regeringen vil arbejde for en ændring af Schengen-regelsættet. Hun ville ger-

ne vide, om statsministeren er enig i, at det betyder, at vi vil suspende Schen-

gen og genindføre paskontrol. I forlængelse heraf spurgte hun, om statsmini-

steren kan komme med et bud på, hvilken betydning det vil få for dansk er-

hvervsliv. Uden at det skal blive en stor diskussion i Europaudvalget om den

danske grænseaftale, ville hun gerne vide, hvor regeringen lægger sig.

1556

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Pia Olsen Dyhr havde noteret sig, at statsministeren ville komme senere frem

til mødet, og ville gerne vide, om Danmark ikke har behov for at deltage i be-

slutningerne, idet Danmarks goodwill i Europa i øjeblikket ikke er alt for god.

Pia Adelsteen

følte sig lidt generet over, at statsministeren sagde, han var

tilfreds med anbefalingerne til Danmark. Dansk Folkeparti ønsker slet ikke, at

der kommer nogen anbefalinger, men der var i hvert fald en af anbefalinger-

ne, som egentlig også generede finansministeren, nemlig anbefalingen vedrø-

rende boligskat. Hun havde fået det indtryk, at finansministeren syntes, det

var at gå lige lovligt tæt på, idet anbefalingen var så specifik. Det ville hun

gerne høre statsministerens kommentar til.

Hun syntes, det var et interessant spørgsmål, Per Clausen stillede, hvem der

skal give tilladelse til den eventuelle midlertidige grænsekontrol. Hun henviste

til den rimeligt lange debat, man havde haft om sagen i Folketinget, men når

Pia Olsen Dyhr spørger, hvilken betydning det vil have for dansk erhvervsliv,

hvis Schengen bliver suspenderet, ville hun gerne høre, hvilken betydning det

har for engelsk erhvervsliv, at England ikke er med i Schengen.

Lone Dybkjær

ville gerne have statsministeren til at redegøre for, hvilken for-

skel der er på de nødmekanismer, man efter det fransk-italienske forslag vil

indføre i relation til Schengen, og de mekanismer, man har i øjeblikket. Hun

havde forstået, at den citerede sætning fra den danske grænseaftale betyder,

at vi vil arbejde for de ændringer af Schengen, som Frankrig og Italien har

foreslået. Hun ville gerne vide, hvad det betyder konkret i forhold til det eksi-

sterende regelsæt.

Lone Dybkjær sagde, at den græske situation jo påvirker det øvrige Europa.

På den baggrund spurgte hun, hvilke kontakter statsministeren havde til op-

positionen i Grækenland. Hun tilføjede, at hun godt var klar over, at på det

formelle møde i Det Europæiske Råd er det statsministrene, som taler med

hinanden, men besværlighederne for den nuværende regering hænger jo

sammen med oppositionens holdning, hvorfor det ville være nærliggende, om

de borgerlige statsministre i Europa kontaktede den græske opposition og

bad den være lidt mere konstruktiv.

Statsministeren

svarede Per Clausen, at de landespecifikke anbefalinger

selvfølgelig er adresseret til landet. Den, der åbner kuverten, er den til enhver

tid siddende regering, som så må forholde sig til de landespecifikke anbefa-

linger. Statsministeren havde ingen problemer med de anbefalinger, der var

kommet, idet de passede som fod i hose med den politik, som regeringen fø-

rer. Statsministeren ville ikke begive sig ind på at give svar på hypotetiske

spørgsmål om, hvordan en eventuel anden regering ville forholde sig til anbe-

falingerne. I den nuværende situation findes der ikke nogen mirakelkur. Man

er af hensyn til demografien nødt til at lave reformer, sådan som regeringen

har gjort det sammen med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

I relation til Grækenland finder dette topmøde sted i en situation, hvor den

græske premierminister Papandreou har vundet en tillidsafstemning i parla-

1557

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

mentet, men Grækenland har endnu ikke truffet de nødvendige beslutninger.

Den substantielle drøftelse om Grækenland er derfor udskudt til Økofin i juli.

Når regeringen siger, den ikke har problemer med anbefalingerne, gælder det

også anbefalingerne vedrørende ungdomsuddannelser m.v., som Pia Olsen

Dyhr er inde på. Vi er på vej. I den forbindelse glædede statsministeren sig

over, at der i den kommende uge dimitterer 39.000 studenter, hvilket er det

største tal i Danmarkshistorien. Det er jo entrebilletten til de videregående

uddannelser.

Statsministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at det var hans bestemte plan at

deltage i det møde, som starter i aften kl. 20. Han havde en planlægning, der

gjorde, at han ville misse et familiefoto, men selve mødet ville han deltage i.

Statsministeren tilføjede, at han selvfølgelig også på anden vis var i dialog

med sine europæiske kolleger. For god ordens skyld nævnte han i den forbin-

delse, at han dagen før havde en samtale med den tyske kansler og med

Kommissionens formand samt med Rådets præsident, van Rompuy, for at

sikre sig, at der forud for dette EU-topmøde var den rette forståelse af de be-

slutninger, der var truffet i Danmark. Det var statsministerens indtryk efter de

samtaler, at det var der. Den diskussion, man skal have i Det Europæiske

Råd i morgen, ville tage afsæt i det arabiske forår. Det kan man i øvrigt også

læse klart ud af brevet fra kommissionsformand Barroso, som ligger på Kom-

missionens hjemmeside.

Med hensyn til de landespecifikke anbefalinger sagde statsministeren til Pia

Adelsteen, at han var helt enig med finansministeren, som ikke brød sig om

den karakter, anbefalingerne vedrørende boligskatten havde i første omgang,

da regeringen værner om skattestoppet. Statsministeren var derfor tilfreds

med, at anbefalingerne vedrørende boligskatten nu er tonet ned, idet man kun

anbefaler et "review". Det kunne statsministeren godt leve med.

I relation til Schengen pointerede statsministeren, at den nødmekanisme, som

foreslås af Frankrig og Italien, er aktualiseret af det ekstreme pres, der har

været på de ydre grænser som følge af det arabiske forår. Han slog fast, at

han var en varm tilhænger af fri bevægelighed, og han var en stærk tilhænger

af EU's indre marked. For en lille, åben økonomi som den danske, som lever

af at handle med andre lande, og som har 75 pct. af sin eksport til vort eget

nærområde, er der ekstremt meget vundet ved, at man har et frit indre mar-

ked, hvor der er fri bevægelighed for mennesker, varer og kapital. Men den

situation, vi har oplevet efter det arabiske forår, har skabt et betydeligt pres.

Den udløsende faktor var i høj grad beslutningen om at giver midlertidigt op-

holdstilladelse til 8.000 tunesiske flygtninge. Da de brugte den frie bevægelig-

hed til at krydse grænsen til Frankrig, blev de returneret. Statsministeren un-

derstregede, at det ikke var den fornuftige danske beslutning om at øge told-

kontrollen, som førte til det fransk-italienske forslag.

I øvrigt gjorde statsministeren opmærksom på, at den øgede toldkontrol, hvor

vi har oprustet med 40 toldere som led i en tidligere aftale, har haft en effekt.

Vi har beslaglagt 46,5 kilo heroin i Rødby havn og 3 kilo kokain ved den

dansk-tyske grænse.

1558

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Danmark står som garant for den frie bevægelighed, men vi mener ligesom

Frankrig og Italien, at hvis der opstår ekstreme situationer, hvor de ydre

grænser ikke kan holde, kan det godt give mening, at man med nogle velbe-

skrevne kriterier og efter en veldefineret procedure midlertidigt kan genetable-

re de indre grænser. Der er lagt op til, at Det Europæiske Råd skal træffe en

beslutning om, at der skal være en sådan mulighed. På baggrund af denne

politiske beslutning vil Kommissionen frem mod efteråret udarbejde helt kon-

krete forslag til, hvordan en sådan mekanisme skal skrues sammen – herun-

der hvordan man håndterer spørgsmålet om, hvem der skal definere, om der

foreligger en ekstraordinær situation.

Statsministeren sagde til Lone Dybkjær, at oppositionslederen i Grækenland

ikke var en del af statsministerens politiske "familie", men han vidste, at man i

den kreds selvfølgelig havde en dialog om oppositionens rolle, således som

det også var tilfældet i Portugal, hvor man for at få en holdbar løsning måtte

have tilsagn både fra regeringen og fra oppositionen. Løsningen i Græken-

land har jo perspektiver, som rækker udover datoen for det næste valg.

Morten Bødskov

håbede, det hørte til sjældenhederne, at Kommissionens

formand sendte breve til statsministeren, som udtrykte "grave concerns" og

"important doubts" vedrørende danske aftaler. Når statsministeren siger, han

brugte tid i går på at tale i telefon med flere af de betydningsfulde personer –

herunder underskriveren af det nævnte brev – må man spørge, hvad statsmi-

nisteren har forklaret disse folk. Så sent som sidste weekend var integrati-

onsminister Søren Pind ude og forklare, at på den ene side var der en dansk

aftaletekst, og så var der to pressemeddelelser, der lå på henholdsvis

Justitsministeriets og Skatteministeriets hjemmeside, som var den juridiske

fortolkning, som Kommissionen skulle lægge til grund for sin vurdering. Derfor

spurgte Morten Bødskov, om det var pressemeddelelserne, statsministeren

havde redegjort for, eller om det var den danske aftaletekst. Hvis det er den

danske aftaletekst, ville han gerne have at vide, hvad statsministeren mener,

ordet "permanent" betyder.

Per Clausen

bad statsministeren bekræfte, at når regeringen lagde så meget

vægt på at få ændret formuleringen vedrørende den danske boligskat, er det

fordi anbefalingerne betyder noget. Man kan ikke bare lade, som om man ikke

har fået dem.

Han forstod godt, at statsministeren ikke var så meget for at gå ind i substan-

sen med hensyn til Grækenland, men problemet er, at det, EU siger, Græken-

land skal gøre, ikke løser nogen problemer i Grækenland. Han tilføjede, at det

standpunkt stod han bestemt ikke ene med.

Han fandt ikke ud af, hvad der var regeringens holdning til, hvem der skulle

definere, om der forelå en udfordring i Schengen. Er det Kommissionen, eller

er det det enkelte land?

Med hensyn til den danske grænseaftale forstod han, at Dansk Folkepartis

formand i dag havde sagt, at EU ikke skal blande sig i, hvordan man admini-

strerer det i Danmark. EU må gerne sige, hvad det mener, men der vil ikke

blive lyttet til det. Er det Pia Kjærsgaard udlægning af teksten, der er den rig-

1559

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

tige, eller er det rigtige, at man selvfølgelig gør det på en måde, EU kan god-

kende?

Pia Olsen Dyhr

var enig i, at EU står over for nogle udfordringer, hvilket de

8.000 flygtninge viser. Hun undrede sig over, at Frankrig og Italien – og nu

også Spanien – siger, de vil have suspenderet Schengen. Det siger Dansk

Folkepartis Peter Skaarup, at Danmark må støtte. Hun spurgte, om statsmini-

steren er enig heri. Hun gjorde opmærksom på, at det vil betyde, at Danmark,

som i dag ikke har paskontrol, skal genindføre den.

Pia Olsen Dyhr var lidt forvirret over de mange forskellige udlægninger af afta-

len. Statsministeren er en varm tilhænger af den frie bevægelighed i det indre

marked. Pia Kjærsgaard siger noget helt andet, og Søren Pind siger noget

helt tredje. Derfor ville hun gerne have bekræftet, at det er statsministeren,

der tegner regeringen.

Lone Dybkjær

var godt klar over, at oppositionslederen i Grækenland ikke

tilhører statsministerens politiske familie, men der vel stadig konservative mi-

nistre i regeringen, som kan tale med denne oppositionsleder, som tilhører

deres politiske familie. Hun syntes, det var flot, hvad der var gennemført i Por-

tugal.

Der er ingen tvivl om, at hvis man sætter flere toldere ind, vil de finde noget

mere. Statsministeren glæder sig over, at man har fundet mere heroin og ko-

kain, men vil de flere toldere også forhindre hjemmerøverier?

Hun efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvad forskellen på de nye og de

gamle Schengen-regler er. Hun pegede på, at Grækenland har givet et utal af

opholdstilladelser, uden at vi har løftet en finger. Den tunesiske situation er

ikke anderledes end det, der hele tiden er foregået i Grækenland.

Pia Adelsteen

ville gerne følge op på Per Clausens spørgsmål om, hvem der

skal afgøre, om de nye midlertidige regler om grænsekontrol med paskontrol

skal træde i kraft, og spurgte, hvad regeringens holdning til det er. Hun tilføje-

de, at i hendes øjne var det nationalstaten, der skulle beslutte det.

Hun forstod, at ordet "permanent" åbenbart var et stort problem for mange.

For hende var den aftale, regeringen har lavet med Dansk Folkeparti, meget

enkel. Vi får en permanent kontrol, og vi får også bygninger dernede, så tol-

derne kan være der 24 timer i døgnet, men der er tale om en stikprøvekontrol,

som man oplever det mange andre steder.

Hun forstod, at det ikke interesserede Det Radikale Venstre, om man fandt

mere heroin og kokain, men Dansk Folkeparti mener slet ikke, vi skal have

den slags stoffer ind i Danmark, og det er nærliggende at stoppe det ved vore

grænser.

Hun mente, det var ærgerligt, at statsministeren ikke skulle en tur ned og mø-

de de tyske borgere, idet hun pegede på, at en lige offentliggjort undersøgel-

se viste, at 84 pct. af den tyske befolkning gav udtryk for, at de gerne ville ha-

ve samme kontrol som Danmark.

Anne-Marie Meldgaard

hæftede sig ved statsministerens svar om en midler-

tidig genetablering af grænsekontrollen. Om der er tale om en midlertidig eller

1560

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

en permanent grænsekontrol, kan jo være et spørgsmål om tolkning. Hvis der

er tale om en midlertidig grænsekontrol, hvor længe skal den så vare? Hun

pegede på, at hvis der kun er tale om en midlertidig grænsekontrol, er det

mange penge at bruge på den.

Formanden

sagde, at det brev fra Barroso, som statsministeren henviser til at

man kan se på Kommissionens hjemmeside, er dateret den 17. juni, men det

er først omdelt til Europaudvalget under mødet i dag. Det syntes hun var lidt

nonchalant.

Statsministeren

sagde, at en ting, man ikke skulle diskutere på topmødet, er

det præcise design af de anlæg, der skal etableres som opfølgning på den

aftale, der er indgået om toldkontrol.

Statsministeren sagde til Per Clausen, at når regeringen har lagt så megen

vægt på at sikre, at der kom en anbefaling om det danske boligmarked, som

regeringen kan leve med, er det selvfølgelig, fordi vi tillægger anbefalingerne

betydning. Når vi vil ind i en tættere dialog om den økonomiske politik, der

føres i de respektive EU-lande, er det udtryk for en erkendelse af, at vi hver

især som land – og dermed EU som kontinent – skal skærpe vor konkurren-

ceevne og skal skærpe vor økonomiske formåen, skal have vækst igen, skal

have beskæftigelse igen. Det kræver, at der bliver truffet alvorlige reformbe-

slutninger, og det kan være stimulerende for det, at der er et dialogbaseret

fælles pres på at fremme den rigtige beslutningstagning. Statsministeren hå-

bede, det ville være en prioritet for den til enhver tid siddende regering, at

man forholder sig seriøst til de anbefalinger, der kommer. De er bestemt ikke

ligegyldige.

Statsministeren sagde til Lone Dybkjær, at han ikke havde et dybere indblik i,

hvilke drøftelser der ville være på formødet for eurolandene, men det ville un-

dre ham såre meget, om ikke også Grækenlands økonomisk situation ville

blive gjort til genstand for drøftelse dér.

Forskellen på de gældende Schengen-regler og den nye mekanisme, som er

foreslået af Frankrig og Italien, og som Danmark støtter, er, at i dag er det kun

alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, der tillader

at suspendere Schengen – sådan som vi gjorde det under COP15 – mens det

nye aspekt er det ekstreme migrationspres på de ydre grænser. Vort opspil vil

være, at vi naturligvis ikke ønsker at lave en nødmekanisme, som kan aktive-

res uden begrundelser, som kan henføres til ret håndfaste kriterier. Det skal

ikke være vilkårligt. Statsministeren tilføjede, at andre partier mener, vi slet

ikke skal være med i Schengen, men det er ikke regeringens opfattelse.

Statsministeren stod ved det, han havde sagt om den frie bevægelighed, men

det fører ikke til, at han ønskede fri bevægelighed for narkotikasmuglere og

våbensmuglere. Vi ønsker at sikre den frie bevægelighed. Det fremgår også

direkte af aftalen.

Under drøftelserne med de nævnte højtstående personer i Europa har det

været vigtigt, at der er fuld klarhed over, at det er toldkontrol, vi taler om, det

er ikke den gammeldags grænsekontrol, som blev foreslået genindført af en

1561

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

ledende oppositionspolitiker grundlovsdag 2009. Det fremgår direkte af afta-

len, at den skal etableres på en måde, som er forenelig med Schengen.

Statsministeren følte sig tryg ved de beslutninger, der er truffet i Danmark i så

henseende.

I relation til et spørgsmål, Pia Olsen Dyhr havde stillet i første omgang om

aftalens relation til Schengen, sagde statsministeren, at det specifikt er aftalt,

at de partier, der har indgået den aftale med regeringen, har det synspunkt, at

regeringen skal arbejde for en ændring af Schengen-regelsættet, således at

der fremover også kan genindføres midlertidig grænsekontrol ved de indre

grænser ved en massiv tilstrømning af migranter til medlemslandene, og hvis

et Schengen-land ikke overholder sine forpligtelser til at udføre kontrol ved

EU's ydre grænser. Det er præcis den nødmekanisme, der præger den euro-

pæiske debat.

Morten Bødskov

sagde, at den del af statsministerens kommentar, som refe-

reret til Helle Thorning-Schmidts tale, ikke har noget med virkeligheden at gø-

re, for hvis man læser hele talen igennem, vil man se, at hun pointerer, at det

skal ske inden for Schengen-reglerne.

Man kan ikke fortænke Folketinget i, at det spørger om statsministerens hold-

ning, når aftalepartneren udlægger aftalen på en helt anden måde. Morten

Bødskov gentog sin argumentation i relation til kommissionsformandens brev,

som var begrundelsen for, at han spurgte, som han gjorde. Et af de partier,

som er med i aftalen, har rettet skytset mod et naboland. Hvis statsministeren

bliver spurgt, hvordan han stiller sig til den udtalelse om nazi-fortiden, som en

repræsentant for et parti, der har underskrevet aftalen, er kommet med, vil

statsministeren så tage afstand fra udtalelsen?

Pia Olsen Dyhr

spurgte, om hun skulle forstå statsministerens sidste svar til

hende på den måde, at Peter Skaarup godt kunne stikke piben ind, når han

taler om at suspendere Schengen-aftalen.

Lone Dybkjær

sagde til beroligelse for Pia Adelsteen, at heller ikke Det Radi-

kale Venstre synes, der skal smugles heroin og kokain ind i Danmark eller går

ind for menneskesmugling, men regeringen har jo i forvejen sikret, at den vil

bekæmpe den form for smugling.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvad der er nyt i relation til Schengen. I øvrigt

opfordrede hun statsministeren til også at snakke med de partier, der normalt

står sammen med den i EU-politikken.

Per Clausen

spurgte, om det ikke er rigtigt forstået, at når Peter Skaarup si-

ger, at Danmark skal støtte et krav om, at Schengen-aftalen skal suspende-

res, så er det det rene sludder. Man har aftalt at lave en ordning, som gen-

etablerer grænserne internt i EU, hvis det i øvrigt kan godkendes af EU.

Er det rigtigt forstået, at det også er det det rene sludder, når Pia Kjærsgaard

siger, at det får EU ingen indflydelse på.

Når statsministeren siger, at det præcise design ikke giver anledning til dis-

kussion på topmødet, er det så fordi han samtidig siger, at selvfølgelig retter

Danmark sig efter den rådgivning, vi får fra EU's side.

1562

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Statsministeren

sagde til Per Clausen og Lone Dybkjær, at den nemmeste

måde at få svar på er at læse det, der er aftalt. Der er tale om en regeringstil-

kendegivelse. Der står: "Regeringen og Dansk Folkeparti og Pia Christmas

Møller deler den bekymring, som er rejst af Frankrig og Italien. Regeringen vil

derfor arbejde for en ændring af Schengen-regelsættet, således at der frem-

over også kan genindføres midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser

ved en massiv tilstrømning af migranter til medlemslandene, og hvis et

Schengen-land ikke overholder sine forpligtelser til at udføre kontrol ved EU's

ydre grænser." Det var derfor, statsministeren støttede op om det fransk-

italienske ønske. Statsministeren tilføjede, at sådan som han havde hørt drøf-

telserne i Europaudvalget, er der bred opbakning til dette. Det er fornuftigt at

få etableret en nødmekanisme på opspil fra Kommissionen, som gør, at man i

disse ekstraordinære situationer, hvor der er et migrationspres på EU, efter

oplyste spilleregler midlertidigt kan genindføre grænsekontrol.

Der er en anden diskussion – som ikke er på dagsordenen for Det Europæi-

ske Råds møde – som drejer sig om den danske aftale om at intensivere told-

kontrollen.

Statsministeren sagde til Morten Bødskov, at der var en dialog med Kommis-

sionen som opfølgning af det brev, Morten Bødskov refererede til. Den finder

sted i et andet regi end EU-topmødet. Der er stillet nogle spørgsmål fra Kom-

missionen. Danmark giver nogle svar. Der er etableret en konstruktiv dialog,

og målsætningen er at få implementeret den aftale, der er indgået, på en or-

dentlig måde, således at vi kan opfylde Schengen-aftalen. Nærmere mente

statsministeren ikke, man kunne komme det i dag, hvor Europaudvalget skal

diskutere, hvad der skal ske på EU-topmødet.

Statsministeren tilføjede, at han som nævnt havde en samtale med Kommis-

sionens formand i går, som han ikke kunne referere, men han kunne sige, at

samtalen viste, at Kommissionens formand nu havde det indtryk, at der var en

konstruktiv dialog mellem Danmark og Kommissionen med henblik på at få

implementeret den aftale på en måde, der respekterer de traktatmæssige for-

pligtelser, Danmark har.

Lone Dybkjær

betegnede det som for dårligt, at bare fordi man var uenig, fik

man at vide, at man ikke havde læst aftalen. Hun havde læst aftalen, og det

var på den baggrund, hun spurgte, hvad der var det nye i den. Der ligger

åbenbart ikke andet i den, end at man støtter det fransk-italienske initiativ.

Pia Olsen Dyhr

forstod det, statsministeren læste op, sådan, at det er EU,

der bestemmer – ikke Pia Kjærsgaard. Hun gentog sit spørgsmål om, hvad

Danmark vil sige, hvis Frankrig og Italien foreslår, at Schengen-reglerne skal

suspenderes. Vil statsministeren så støtte det, eller vil statsministeren tale

imod det?

Pia Adelsteen

opfattede brevet fra kommissionsformanden som en kommen-

tar til forslaget fra Frankrig og Italien, selv om det er stilet til et mindre med-

lemsland, nemlig Danmark. Hun gentog spørgsmålet, hvem der til sin tid skal

beslutte, om der er opstået en akut situation. Er det Kommissionen, eller er

det staten?

1563

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Statsministeren

mente, han havde forsøgt at svare på de spørgsmål, der nu

bliver stillet igen. De præcise beslutninger om aktiveringen af nødmekanis-

men kan man ikke udtale sig om endnu, fordi forslaget ikke foreligger endnu.

Det, man skal diskutere på topmødet, er, om vi skal have en sådan mekanis-

me. Det danske synspunkt er, at det skal vi. Det forventede han også ville

blive beslutningen på topmødet. Ovenpå den beslutning ville man bede

Kommissionen om at komme med et konkret forslag. Der er tale om en balan-

ceakt. Det er klart, at vi ikke kan have et system, hvor det enkelte land vilkår-

ligt lige pludselig kan genetablere grænsekontrollen. Det er nødt til at hvile på

et sæt kriterier, så man er sikker på, at det går ordentligt for sig og forfølger

formålet. Det er regeringens synspunkt, og det fremgår af den aftale, den har

indgået. Det nye er den situation, der har genereret debatten, nemlig det ara-

biske forår, som gør, at man må gøre noget i relation til migrantpresset. Han

glædede sig over, at både de partier, der har lavet en aftale om forstærket

toldkontrol, og de partier, som normalt står sammen i Europapolitikken, deler

det synspunkt.

I anledning af Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om, hvad han ville sige, hvis Frank-

rig og Italien foreslår en suspension af Schengen, sagde statsministeren, at

ham bekendt forelå der ikke et sådant forslag. Regeringen støtter som nævnt

Schengen-aftalen. Det er der ikke noget nyt i. Dansk Folkeparti ønsker, at vi

skal melde os ud. Det er der heller ikke noget nyt i. En idé om at ophæve

Schengen eller generelt suspendere Schengen er ikke noget, vi støtter. Men

man kan gøre det midlertidigt.

Anne-Marie Meldgaard

konstaterede, at statsministeren gav udtryk for, at

man kan bruge den aftale, der er lavet med Dansk Folkeparti, hvis der forelig-

ger en ekstraordinær situation, men det afgørende er, om der er tale om en

midlertidig genetablering eller – som Dansk Folkeparti ønsker det – en 24 ti-

mers permanent kontrol. Men det finder vi nok ud af.

Statsministeren

mente, man gik skævt af hinanden, fordi man diskuterer to

forskellige ting. Der foreligger en dansk beslutning, som er på vej igennem

Folketinget, om et etablere forstærket toldkontrol, som gør, at man med større

intensitet kan lave stikprøver, som respekterer Schengen-aftalen, og etablere

nogle fysiske faciliteter hertil. Det er ikke personkontrol, det er ikke paskontrol.

Det er toldkontrol. Det andet er, om der skal ske ændringer i Schengen-

aftalen, sådan som Frankrig og Italien har ønsket det. Det drejer sig om at

lave grænsekontrol, altså personkontrol, og suspendere Schengen. Statsmi-

nisteren understregede, at vi ikke er i en situation i Danmark, hvor regeringen

har noget ønske om, at vi skal suspendere Schengen for så vidt angår Dan-

mark. Vi har den holdning, at det er en god idé, at der skabes en mulighed for,

at vi kan gøre det, hvis situationen er til det. Det er derfor, vi støtter det fransk-

italienske forslag.

Det er rigtigt, som Morten Bødskov siger, at Kommissionen har stillet nogle

spørgsmål, og der er aftalt en procedure med Kommissionen, hvor vi besvarer

de spørgsmål. Statsministeren tilføjede, at det fortsat var hans klare overbe-

visning, at den aftale, der er indgået, fuldt ud respekterer alle de traktatmæs-

1564

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

sige forpligtelser. Det, der har givet forvirringen, er måske, at der foreligger to

breve fra Barroso. Det ene brev vedrører grænseaftalen og er kun stilet til

Danmark. Det andet brev vedrører Schengen og er sendt til alle statsministre.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at i det fortrolige udkast til konklusioner, som Eu-

ropaudvalget har fået, lægges der op til nogle konklusioner omkring Schen-

gen og behovet for fri bevægelighed. Hun spurgte, om Danmark tilslutter sig

de konklusioner, eller om vi ønsker at ændre i dem.

Jeppe Kofod

ville – i relation til det spørgsmål, Pia Adelsteen rejste – gerne

have helt klart, hvad statsministeren mente om den midlertidige mekanisme

med hensyn til, hvem der beslutter hvad hvornår.

Han havde noteret sig den aftale, som Økofin har lavet på det økonomiske

område, der handler om de midler, man kan bruge i forbindelse med økono-

misk-politiske initiativer, og spurgte, om der er noget i det, man vil bekræfte

på Det Europæiske Råd, som går ud over det forhandlingsmandat, regeringen

har fået. Han tilføjede, at grunden til, at han spurgte, var, at Kommissionen på

et tidspunkt kom med en meget specifik anbefaling vedrørende boligskat.

Lone Dybkjær

erkendte, at det arabiske forår er en ny situation, men det er

ikke noget nyt, at man diskuterer det fransk-italienske initiativ i Europaudval-

get. Europaudvalget har tidligere fået at vide, at regeringen støtter det fransk-

italienske initiativ. Det er derfor, der kommer en diskussion, når statsministe-

ren erklærer, at der er noget nyt i det, der er aftalt med Dansk Folkeparti ved-

rørende Schengen. Regeringen mener altså det, regeringen hele tiden har

ment.

Statsministeren

var glad for at kunne bekræfte over for Lone Dybkjær, at

regeringen mener det, den hele tiden har ment.

Statsministeren bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at regeringen støtter de

formuleringer, der foreligger vedrørende den del af konklusionerne, som

handler om Schengen og om at anprise den frie bevægelighed.

Statsministeren sagde til Jeppe Kofod, at logikken foreskriver, at jo mere

præcist kriterierne er beskrevet, jo enklere er det at sige, at betingelserne er til

stede, og så kan et land selv beslutte, og jo mindre præcist kriterierne er be-

skrevet, jo mere skal der være af procedure.

Med hensyn til økonomien er der to dele i det. Hele den økonomiske styring

og de seks elementer ligger hundrede procent inden for mandatet. Med hen-

syn til de landespecifikke anbefalinger så er anbefalingerne rettet til Danmark,

det er regeringen der åbner kuverten, og denne regering har ikke noget pro-

blem med disse anbefalinger, som matcher ret pænt den politik, der føres.

Statsministeren tilføjede, at en anden regering kan se anderledes på det, men

så må man tage den derfra.

1565

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Punkt 5. Ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen)

den 27. juni 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde videnskabsmini-

steren rådsmødedagsordenens punkt 3, som hører under Videnskabsministe-

riets ressort.

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort og

blev forelagt af fødevareministeren under punkt 2 på Europaudvalgets dags-

orden.

Dagsordenspunkt 2 og 4 var udgået.

1566

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

3. Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning og uddannelse

på det nukleare område (2012-2013)

–

Generel indstilling

KOM (2011) 0072

Ekstraordinært rådsmøde 27/6-11 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0072 – Bilag 1 (grundnotat af 13/4-11)

KOM (2011) 0072 – bilag 2 (henvendelse fra den grønne gruppe

i Europa-Parlamentet af 19/5-11)

EUU alm. del (09) - bilag 445 (formandskabets konklusioner fra

det 2. og 3. møde i ITER Task Forcen)

EUU alm. del (09) - bilag 431 (status for arbejdet med ITER Task

Forcen)

KOM (2011) 0072 - svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0072 - spørgsmål 2

KOM (2011) 0072 - spørgsmål 3

KOM (2011) 0072 - spørgsmål 4

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 16

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 26

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 74

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 75

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 76

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 77

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 105

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 106

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 107

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 108

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 109

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 110

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 111

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 112

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 19/5-11, referat foreligger endnu ikke)

EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1524 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 9/7-10)

EUU alm. del (09) - bilag 126 (referat af samråd om ITER 18/11-

09)

Videnskabsministeren:

Der er ét forskningspunkt på dagsordenen på mødet i

Konkurrenceevnerådet den 27. juni 2011. Det er punktet om general indstilling

vedrørende forlængelsen af det 7. Euratom rammeprogram, som jeg forelægger

til orientering. Jeg kan oplyse, at punktet efter mødet i Coreper i går er ændret til

et informationspunkt på rådsmødet.

Formandskabet ønsker nu punktet vedtaget som et A-punkt på mødet i Land-

brugs- og fiskerirådet den 28. juni 2011. Baggrunden for dette er rent processuel.

1567

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Jeg vil gerne indskyde her, at jeg ikke finder, at forløbet har været tilfredsstillende.

Kontrollen med processen har ikke ligget hos os.

Som jeg har oplyst udvalget om i referatet fra rådsmødet den 31. maj, kunne der

på mødet imod forventning ikke opnås enighed om en general indstilling.

Formandskabet nedsatte på denne baggrund en lille arbejdsgruppe, der skulle

finde frem til et revideret udkast.

Med udgangspunkt i dette arbejde har formandskabet fremlagt et kompromisfor-

slag. Dette understreger i højere grad, at forlængelsen af det 7. Euratom ramme-

program skal bidrage til en reorientering af den nukleare forskning.

Der skal lægges større vægt på nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og af-

faldshåndtering. Det er helt i overensstemmelse med det, vi drøftede sidst.

Formandskabet foreslår desuden, at Rådet vedtager en udtalelse, hvori Kommis-

sionen opfordres til at afholde et symposium i 2013. Dette symposium skal bidra-

ge til en debat om fordele og ulemper ved anvendelse af nuklear fission for udvik-

lingen af en økonomi baseret på en reduceret udledning af kuldioxid.

Endelig vil Kommissionen anmode den europæiske gruppe for etik i videnskab og

teknologi om at udarbejde et studie om etisk påvirkning af nuklear og ikke-nuklear

energiforskning.

I forhold til det tidligere forslag er der således kun ændringer i den del af pro-

grammet, der vedrører fissionsdelen. Fusionsdelen er fortsat uændret.

Jeg forventer som følge heraf, at der kan vedtages en general indstilling for punk-

tet på mødet i Landbrugs- og fiskerirådet den 28. juni 2011.

Lone Dybkjær

gjorde for god ordens skyld opmærksom på, at Det Radikale

Venstre mente, det var en dårlig idé at støtte ITER-programmet. Hun beteg-

nede det som pinagtigt, at man vil behandle sagen som et A-punkt på et land-

brugsministermøde, men selvfølgelig er det bekvemt, at der på den måde ikke

bliver nogen diskussion om det.

Hun forstod, at man ville diskutere en masse vedrørende fission, og spurgte,

hvorfor i alverden der skulle en ulykke i Japan til, før man begyndte at diskute-

re det.

Hun hørte videnskabsministeren sådan, at man nu ville begynde at tale om

alle atomkraftens fordele. Det er klart, at der er nogle umiddelbare fordele

vedrørende CO

-udledninger.

For hende at se kommer diskussionen op, fordi man i Tyskland har rekonfir-

meret en tidligere beslutning om at udfase atomkraft.

Hun bad om at få en oversigt over, hvor meget der er på forskningsprogram-

met til fission og fusion og vedvarende energi. Hvor stor en del af det fremtidi-

ge forskningsprogram udgøres af ITER?

Hun pointerede, at hvis vi overhovedet skal have nogen indflydelse på det 8.

rammeprogram, skal vi i gang nu.

Endelig gjorde hun opmærksom på, at det svar, hun havde fået, viste, at der

er et meget langt afløb, idet man havde forpligtet sig mange år ud i fremtiden.

1568

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

NOT

Videnskabsministeren

sagde, at den tyske beslutning om at udfase atom-

kraft ikke ændrer på deres opbakning til det foreliggende nukleare forsknings-

program.

Videnskabsministeren lovede at oversende en oversigt over, hvor store dele de

forskellige områder udgør af forskningsprogrammet.

Hun pointerede, at man på det kommende rådsmøde ikke specielt skulle dis-

kutere ITER, men derfor kunne man selvfølgelig godt lige berøre det. Man vil

først og fremmest diskutere nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og af-

faldshåndtering. Det er i overensstemmelse med den kurs, Danmark har lig-

get på.

Det vil være præmaturt at diskutere Tysklands holdning til det kommende 8.

rammeprogram.

Lone Dybkjær

opfordrede igen regeringen til allerede nu at tage fat på dis-

kussionen om det 8. rammeprogram. Ellers vil det være for sent. Det er vigtigt

allerede nu at få en dialog med Tyskland, som efter beslutningen om udfas-

ning af atomkraft må være interesseret i at få mere vedvarende energi.

Anne-Marie Meldgaard

sagde, at Socialdemokraterne er helt enig i den op-

fordring, som Lone Dybkjær kom med.

Videnskabsministeren

sagde, at regeringen faktisk i dette tilfælde var kom-

met Lone Dybkjær lidt i forkøbet. Helt tilbage i december havde videnskabs-

ministeren haft et møde med kommissæren om, hvordan vi tilrettelagde pro-

cessen frem mod, at vi under det danske formandskab kan komme så tæt på

en konklusion som overhovedet muligt om det 8. rammeprogram. Det fordrer

en dialog med alle lande, men der er specielt interesse for Tyskland. Landene

har forskellige interesser, og der er betydelig forskel på, hvor forskningsivrige

de europæiske lande er. Vi påvirker så meget, vi kan – også i den danske

retning – allerede nu. Videnskabsministeren tilføjede, at på det seneste råds-

møde blev Tysklands holdning med hensyn til atomkraft også debatteret. Der

blev ikke konkluderet, for vi er i en forberedende fase, men emnet er bestemt

på dagsordenen.

1569

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. juni 2011

37. Europaudvalgsmøde 23/6-11

Udg.

4. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske

selskab

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0396

Ekstraordinært konkurrenceevne 27/6-11 – bilag 2 (samlenotat

side 2)

KOM (2008) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 19/9-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 3 (Supplerende grundnotat af 24/10-

08)

KOM (2008) 0396 – bilag 4 (økonomi- og erhvervsministerens

talepapir vedr. teknisk gennemgang af forordningen)

KOM (2008) 0396 – bilag 5 (Henvendelse af 18/11-09 fra LO)

KOM (2008) 0396 – bilag 6 (Henvendelse af 1/12-09 fra FTF)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 452 (foreløbigt referat af EUU-mødet

27/5-11)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 346 FO, senest behandlet i

EUU 27/11-09)

EUU alm. del (072) – bilag 463 (side 1296, referat af samråd

med økonomi- og erhvervsministeren 19/9-08)

Punktet var udgået.

1570