Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 536
Offentligt
1023546_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 28. juni 2011
Kl. 14.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
(DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Kofod (S), Pia Olsen Dyhr
(SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23.–24. juni
2011
Det Europæiske Råd 23-24/06-11 – bilag 7 (formandskabets
konklusioner)
EU-note (10) – E 50 (notat af 27/6-11 om DER-mødet)
Statsministeren:
Der var som bekendt møde torsdag-fredag i sidste uge. Den
meget korte tilbagemelding ville være at sige, at mødet gik som forventet og efter
de linjer, som jeg redegjorde for, da jeg var her i Folketingets Europaudvalg kort
tid før mødet. Der var især fokus på håndteringen af situationen i Grækenland og
på migration, herunder særlig spørgsmålet om indførelse af en sikkerhedsklausul
i Schengen-reglerne. Derudover kunne Det Europæiske Råd sende et klart signal
om, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien bør afsluttes inden udgangen af
denne måned, og vedtage konklusioner om det sydlige naboskab.
For lige at sætte lidt flere ord på. Mødet startede torsdag aften med en drøftelse
af de økonomiske emner. Situationen i Grækenland gav selvsagt og giver fortsat
anledning til bekymring. Der var en god og konstruktiv drøftelse. Der var bred
enighed om, at EU skal holde hånden under Grækenland, men ud fra princippet
om hjælp til selvhjælp. Forstået på den måde at forudsætningen for, at Græken-
land kan komme økonomisk på fode igen, er, at Grækenland selv får besluttet sig
for de nødvendige økonomiske reformer. Den nærmere proces for hjælpen til
Grækenland vil nu blive fastlagt af eurogruppens finansministre, der mødes igen
den 3. juli og igen i forbindelse med økofinmødet den 11.-12. juli.
Vi havde også en kort drøftelse af en række andre økonomiske emner. For det
første markerede vi afslutningen på den første runde af det europæiske semester
med vedtagelsen af landespecifikke anbefalinger. Forventningen er nu, at med-
lemslandene tager højde for anbefalingerne i deres økonomiske politik. Det er
noget, vi i Danmark allerede er godt i gang med via den reformpakke 2020, som
blev forhandlet på plads her op mod sommeren. Vi blev også enige om, at ind-
meldingerne under euro plus pagten skal være så konkrete og ambitiøse som
muligt.
For det andet noterede vi os, at arbejdet med de seks retsakter om forstærket
økonomisk samarbejde nu næsten er på plads. Vi mangler fortsat den endelige
1574
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 536: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28. juni 2011
38. Europaudvalgsmøde 28/6-11
enighed med Europa-Parlamentet, hvilket forhåbentlig kommer på plads inden
Parlamentets sommerferie.
For det tredje sender vi et stærkt signal på mødet om, at det fremadrettet er vig-
tigt, at vi også retter fokus mod, hvordan vi kan få genskabt væksten. Her er en
oplagt mulighed – sådan som vi også diskuterede det, da jeg var her sidst – jo at
udnytte potentialet i det indre marked fuldt ud. Vi blev enige om, at vi i forbindelse
med det danske formandskab i første halvår næste år vil gøre status for arbejdet
med vækstdagsordenen, herunder det indre marked. Helt konkret blev vi – efter
bl.a. dansk pres – enige om, at små virksomheder så vidt mulig skal undtages fra
ny byrdefuld EU-regulering, ligesom eksisterende regulering skal gennemgås
med henblik på regelforenkling. Det er jeg meget tilfreds med, for det er et euro-
pæisk initiativ, der matcher og ligger i forlængelse af den beslutning, der er truffet
i Danmark om at etablere et regelstop for nye og små virksomheder.
I et mere globalt perspektiv brugte vi også mødet til at udtrykke EU's fulde opbak-
ning til, at forhandlingerne i DOHA-runden afsluttes. Handelsliberaliseringer er i
alles interesse, og det vil selvsagt også være med til at styrke den globale vækst.
Jeg skal for god ordens skyld lige nævne, at Mario Draghi blev udnævnt til ny
præsident for Den Europæiske Centralbank.
Vi havde en arbejdssession fredag om migration. Altså en drøftelse af hvordan vi
håndterer det migrationspres, som det arabiske forår har ført med sig. Det er en
ret central diskussion, som vi fra dansk side har deltaget aktivt i. Det er helt oplagt
at søge at finde fælles europæiske løsninger, ikke mindst i form af en styrkelse af
kontrollen med EU's ydre grænser og Schengen-samarbejdet.
Debatten tog jo udgangspunkt i det fransk-italienske forslag om at indføre mulig-
hed for midlertidig genindførelse af den indre grænsekontrol i situationer, hvor de
ydre grænser er under pres, f.eks. ved massiv tilstrømning af ulovlige indvandre-
re. Det er et forslag, vi fra dansk side har støttet, og som vi også var grundigt om-
kring, da jeg var her sidst. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der var enighed om
at indføre en sådan sikkerhedsklausul. Jeg var også tilfreds med, at der var enig-
hed om at gøre det på en måde, hvor man, før man tager et sådant skridt, først
fra EU's side forsøger at hjælpe det medlemsland, der har problemet, f.eks. med
de værktøjer og instrumenter som EU's grænseagentur, Frontex, har til rådighed.
Samtidig blev det specificeret, at kriterierne for sikkerhedsklausulens anvendelse
bør være strenge, og at denne mekanisme først kan tages i anvendelse som en
slags sidste udvej. Det var et fint og godt resultat set med danske øjne. Både fordi
man nu sikrer, at der tages hånd om et meget reelt problem, ikke mindst for de
sydeuropæiske lande. Men også fordi det sker på en måde, hvor den frie bevæ-
gelighed ikke bringes i fare. Vi ser nu frem til, at Kommissionen fremlægger et
konkret forslag allerede i september, hvorefter der bliver mulighed for at vende
tilbage til temaet her.
Set med danske øjne er det også værd at notere sig, at der som ventet blev ved-
taget konklusionstekst om etablering af det fælles europæiske asylsystem. De
generelle retningslinjer for, hvordan den samlede asylpakke skal komme i hus
inden udgangen af 2012, vil være et godt grundlag for det arbejde med sagen,
der skal forgå under dansk formandskab.
1575
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 536: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28. juni 2011
38. Europaudvalgsmøde 28/6-11
Vi sendte et stærkt signal om, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien bør
lukkes inden udgangen af denne måned. Kroatien er nået meget langt på ret kort
tid. Det var der enighed om, at der skal kvitteres for. Når det er sagt, vil jeg tilføje,
at det også er meget fornuftigt, hvad der blev aftalt om, at der nu skal laves en
slags overvågning, sådan at de fremskridt, man har opnået i Kroatien, ikke risike-
rer at blive rullet tilbage i perioden mellem afslutningen af forhandlingerne og sel-
ve tiltrædelsen.
Vi drøftede situationen i EU's sydlige nabolande. Jeg er godt tilfreds med den
erklæring, der blev vedtaget. På bl.a. dansk foranledning fik vi styrket teksten ved-
rørende Libyen og fremhævede den bekymrende situation i Bahrain. Hvad angår
Libyen er det positivt, at vi fastholder EU's klare budskab til Gaddafi om, at han
omgående må opgive magten. Vi fik også slået fast, at Libyens demokratiske
transition forbliver af største interesse for EU, og at de libyske oprøreres over-
gangsråd, TNC, spiller en afgørende rolle i transitionsprocessen som repræsen-
tant for det libyske folks ønsker.
Hvad angår Bahrain er jeg meget tilfreds med, at Det Europæisk Råd nu udtryk-
ker bekymring over processen i forbindelse med retssager og domme over oppo-
sitionsmedlemmer i Bahrain. Vi opfordrede til at sikre fuld overholdelse af menne-
skerettighederne samt de fundamentale frihedsrettigheder. Det er et meget vigtigt
signal, ikke mindst i lyset af sagen mod den danske statsborger der blev idømt
livslangt fængsel for ganske nylig. Det giver også vores egen udenrigsminister et
godt europæiske rygstød, når det drejer sig om at varetage hans interesser.
Der blev også sendt et klart signal til regimet i Damaskus. Den vedvarende under-
trykkelse og eskalerende vold, vi ser fra det syriske regimes side, blev fordømt.
EU's seneste sanktioner mod Syrien blev hilst velkomne. Dermed bidrager EU til
et stærkt internationalt pres på Assad.
Endelig blev det pointeret, at de omfattende forandringer i den arabiske verden
understreger behovet for fremdrift i den mellemøstlige fredsproces, hvor vi opfor-
drede alle parter til at indlede forhandlinger hurtigst muligt.
Per Clausen
nævnte, at det fremgår af konklusionerne, at medlemmerne af
euro plus pagten har indleveret over 100 nye bud på ting, som de vil forpligte
sig på. Derfor spurgte han statsministeren, at den danske regering har forplig-
tet sig yderligere – udover det der blev vedtaget på topmødet.
Han spurgte, om statsministeren var overbevist om, at formuleringerne vedrø-
rende boligskatten var sådan, at han ingenting behøvede foretage sig. Man
skulle godt nok undersøge realkreditten, men det var blot et cirkus.
Han kunne forstå på medierne, at EU ikke har nogen plan B vedrørende
Grækenland, og spurgte, om man slet ikke på topmødet gjorde sig nogen
overvejelser om, at EU beder Grækenland om at gennemføre en række tiltag,
som ingen tror på løser Grækenlands problem.
Så vidt han forstod statsministeren, drejede diskussionen om det øgede flygt-
ningepres på de europæiske grænser sig om, hvordan man kunne effektivise-
re grænsekontrollen. Han spurgte, om der ikke var noget, der havde gjort sig
1576
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 536: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28. juni 2011
38. Europaudvalgsmøde 28/6-11
overvejelser over, om der i forlængelse af den massive undertrykkelse i Liby-
en, Syrien, Bahrain og Yemen, godt kunne komme en strøm af flygtninge,
som havde behov for hjælp.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, om alle græske politikere var klar over, hvor alvorlig
situationen var i Grækenland. Det virkede, som om den græske premiermini-
ster sloges med sit eget parlament og ikke havde det mest stabile flertal bag
sig. Derfor spurgte hun, hvad der vil ske, hvis han ender med at få et flertal
imod sig. Hun var godt klar over, at de tyske banker havde en del penge ude
at svømme, men det har også konsekvenser for eurolandene – og dermed
også for Danmark, hvis valuta er bundet til euroen.
Hun noterede sig, at man i relation til Schengen var blevet enige om, at der
skal indføres en nødmekanisme, og at Kommissionen skal komme med kon-
krete forslag hertil til september. Statsministeren sagde selv, at mekanismen
ikke måtte hindre den frie bevægelighed, hvilket SF støtter op om. Men når
man snakker om mekanismen, har fokus hovedsagelig været på Nordafrika,
men hvad med den form for fleksible visumregler, man ser i forhold til Tyrkiet?
Forslaget vedrørende Schengen handler klart ikke om Danmark, og hun var
klar over, at den danske grænseaftale ikke var på den officielle dagsorden på
topmødet, men Pia Olsen Dyhr spurgte, om den sag ikke gjorde det sværere
for Danmark at opnå andre ting. I den forbindelse pegede hun på, at der i
Kommissionen hersker forskellige opfattelser af grænseaftalen.
I relation til Doha-runden står der i punkt 8, at man gerne vil have afsluttet
Doha-runden, men det ligger nok ikke lige på den flade, så hvad er EU parat
til at levere?
Jeppe Kofod
kvitterede for, at man skærpede sanktionerne over for Syrien.
Han var glad for, at Bahrain var kommet på dagsordenen. EU bliver med jæv-
ne mellemrum beskyldt for at arbejde med dobbelte standarder, men nu har
man givet udenrigsministrene nogle redskaber. Han spurgte, om Danmark vil
arbejde for, at de bliver konkretiseret, eksempelvis ved at man vil have en EU-
repræsentant til stede ved retssagerne i Bahrain.
Lone Dybkjær
spurgte, om der havde været fortalere for, at man skulle lave
endnu skrappere sanktioner over for Syrien, idet meget tyder på, at det er fol-
kemord, der foregår.
Med hensyn til Schengen er der ingen tvivl om, at man i Grækenland har givet
opholdstilladelse til folk, som nu rejser rundt i Europa. Er der i virkeligheden
ikke tale om det samme som det, man nu vil gribe ind over for i Italien?
Når statsministeren siger, at det er fint, at asylpolitikken måske kan blive fær-
digbehandlet under dansk formandskab, måtte Lone Dybkjær gøre opmærk-
som på, at vi har et retsforbehold, som gør, at regelsættet overhovedet ikke
har noget med os at gøre. Kan vi så sidde i formandsstolen og forhandle det
på plads?
Hun ville gerne have statsministeren til at forklare, hvad man mener med re-
gelstop vedrørende mindre virksomheder. Betyder det, at der slet ikke skal
1577
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 536: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28. juni 2011
38. Europaudvalgsmøde 28/6-11
være regler for nystartede virksomheder? Må man f.eks. slet ikke stille krav til
tatovører?
Statsministeren
svarede nej på Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt Dan-
mark havde forpligtet sig yderligere.
Med hensyn til boligskatten var han meget tilfreds med, at Kommissionen
havde lyttet til de danske synspunkter om, at man må se det danske bolig-
marked under ét og ikke kun se på folks passiver, men også se på deres akti-
ver. Der er iværksat forskellige analyser vedrørende det danske realkreditsy-
stem, og dermed lever vi op til den anbefaling.
Statsministeren sagde til Per Clausen, at der ikke er behov for en plan B eller
C eller D i Grækenland. Man er nødt til at lægge et stærkt pres på Græken-
land for at få dem til at træffe de nødvendige reformbeslutninger.
Statsministeren var ikke helt enig med Per Clausen i, at diskussionen kun dre-
jede sig om at styrke kontrollen ved de ydre grænser. I relation til Libyen, Sy-
rien og Bahrain forsøger man også at bruge handelspolitikken og en række
andre værktøjer til at skabe en ordentlig økonomisk udvikling i disse lande og
dermed afbøde, at problemerne opstår.
Statsministeren delte fuldstændig Pia Olsen Dyhrs synspunkt om, at græker-
ne skal være opmærksomme på, hvor alvorlig situationen er. Det troede han
nu også, de var. Han havde stor respekt for den græske premierminister, som
kæmper en ædel kamp for at få truffet de nødvendige beslutninger, og som
ikke bliver særlig godt hjulpet af oppositionen.
Statsministeren svarede på Pia Olsen Dyhrs spørgsmål vedrørende Doha-
runden, at det er ikke Europa, der er problemet i forhold til at afslutte Doha-
runden. Det er nok så meget tvister og uløste problemstillinger mellem USA,
Indien, Brasilien og andre aktører. Derfor er det væsentligt, at vi lægger et
pres på forhandlerne.
Den danske aftale om toldkontrol blev overhovedet ikke diskuteret på topmø-
det. Statsministeren mente ikke, den sag skadede Danmarks muligheder for
at få indflydelse, og pegede i den forbindelse på, at vi havde fået skærpet
konklusionerne vedrørende Bahrain og de små virksomheder. Det havde væ-
ret et ganske glimrende møde, hvor vi var kommet igennem med de ting, vi
tog af sted for at hente hjem.
Der havde på topmødet været en grundig diskussion om Syrien, sagde stats-
ministeren til Jeppe Kofod, og teksten er skærpet i forhold til udkastet. Det er
en kendt sag, at der er lande fra Europa, som i FN's Sikkerhedsråd arbejder
målrettet for, at FN får et større engagement. Regeringen ser på situationen
med den allerstørste alvor.
Statsministeren var helt på line med det, Jeppe Kofod sagde om konkrete for-
slag vedrørende Bahrain. Det er vores indstilling, at vi skal følge retssagerne
fra europæisk side. Det bliver udenrigsministrenes opgave at følge op på det.
Statsministeren sagde til Lone Dybkjær, at det danske retsforbehold ikke vil
være til hindre for, at vi sidder i formandsstolen, når man skal diskutere asyl-
1578
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 536: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28. juni 2011
38. Europaudvalgsmøde 28/6-11
politik. Han mente, det var positivt, at der var fremdrift i den sag gennem den
erklæring, der blev vedtaget.
Med hensyn til regelstoppet ville regeringen straks efter sommerferien vende
tilbage med et "Regelstoppets ABC". Tanken er at undgå nye byrdefulde reg-
ler for små, nystartede virksomheder, men man må sørge for at have nogle
interne procedurer, som gør, at hvis der alligevel er stærke grunde til at have
regler, må det vejes op mod det altoverskyggende ønske om, at små virk-
somheder får en slags moratorium. Det er samme tanker, man gjorde sig på
topmødet. Kommissionen vil vende tilbage til sagen senere på året. Det er
klart, at der er forskellige synspunkter, som skal afbalanceres. Der er f.eks.
hensynet til forbrugersikkerhed, som sagen med de tyske bønnespirer viste.
Per Clausen
sagde, at man måske kunne få det indtryk, at der ikke var andre
end det konservative partis formand i Grækenland og Per Clausen, som ikke
mente, at det, EU vil have Grækenland til at gøre, ikke vil løse Grækenlands
problemer, men der er også mange andre, der har den opfattelse.
Han var helt klar over, at man i EU har en strategi om flygtningeforebyggelse,
idet man understøtter den demokratiske udvikling i Nordafrika, men pointen
er, at der er lande, hvor det ikke går så godt, f.eks. i Syrien, og det bliver man
nok nødt til at håndtere. Det kan være, der kommer flere flygtninge til Europa,
som man ikke bare kan sende tilbage.
Pia Olsen Dyhr
var godt klar over, at den danske grænseaftale ikke var dis-
kuteret på det formelle møde, men spurgte, om der slet ikke var nogen af de
andre statsministre, som uformelt havde spurgt til den.
Hun spurgte, om man havde diskuteret en styrkelse af Frontex, som mangle-
de økonomiske ressourcer, og spurgte videre, om Danmark er villig til at sen-
de mere end to ekstra politibetjente derned.
Hun bakkede Lone Dybkjærs kommentarer op vedrørende det, der sker i
Grækenland, og de illegale immigranter, der kommer på grund af den mang-
lende behandling af deres sager.
Lone Dybkjær
pegede på, at flygtningeproblemet eksisterede i forvejen. Det
er bare blevet større på grund af det arabiske forår. Hun mente, man først og
fremmest skulle styrke de ydre grænser. Det har der aldrig været penge nok
til. Det kan ikke nytte noget, at vi overlader det til grænselandene alene.
Hun syntes, det var lidt underligt, at vi som dansk formandskab ikke har no-
gen problemer med at få etableret fælles asylregler, som regeringen slet ikke
vil have.
Statsministeren
sagde til Pia Olsen Dyhr, at der ikke var nogen statsleder,
der havde spurgt ham om den danske toldkontrolaftale.
Statsministeren så på de ydre og indre grænser på samme måde som Pia
Olsen Dyhr og Lone Dybkjær. Den mekanisme, der nu etableres, er en und-
tagelse til hovedreglen, som er, at der skal være ordentlig kontrol ved de ydre
grænser. Der ligger også et signal om, at vi skal styrke Frontex og andre
agenturer og en opfordring til Kommissionen om i samarbejde med Frontex at
fremkomme med yderligere initiativer til, hvordan det kan ske. Når man vil
1579
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 536: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28. juni 2011
38. Europaudvalgsmøde 28/6-11
have fri bevægelighed inden for Schengen, er man nødt til at have en trovær-
dig ydre grænsekontrol. Det kan ikke alene være et ansvar for de lande, som
har de ydre grænser. Det er det, der ligger bestemmelsen i sikkerhedsklausu-
len om, at man først skal have udtømt muligheden for at hjælpe det pågæl-
dende grænseland.
1580