Notat til Europaudvalget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-

221/11, Demirkan

1. Indledning

Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg i Tyskland har præjudicielt forelagt EU-domstolen to spørgsmål om fortolkningen af artikel 41, stk. 1 i tillægsprotokollen til Associe-ringsaftalen mellem EU og Tyrkiet (herefter tillægsprotokollen). Spørgsmålene drejer sig om,hvorvidt begrebet fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til stand still-klausulen i tillægs-protokollens artikel 41, stk. 1, også omfatter den passive frie udveksling af tjenesteydelser(modtagelse af en tjenesteydelse). Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræftende,spørger den forelæggende ret endvidere om den associeringsretlige beskyttelse af den pas-sive frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, ogsåomfatter tyrkiske statsborgere, der ikke vil indrejse og opholde sig i tre måneder for at mod-tage en konkret tjenesteydelse, men derimod indrejse med det formål at besøge slægtninge,og som påberåber sig muligheden for at modtage tjenesteydelser i den forbindelse.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagsøgeren i sagen er en tyrkisk statsborger, der sammen med sin moder i begyndelsen af2007 søgte om visum med henblik på at besøge sin stedfader, der er bosiddende i Tyskland.Sagsøger og sagsøgers moder blev meddelt afslag på visum den 5. oktober 2007, hvilket depåklagede. Sagsøgers moder er efterfølgende blevet meddelt visum med henblik på familie-sammenføring med sin tyske ægtefælle. Den tyske Verwaltnungsgericht har den 22. oktober2009 afvist sagsøgers principale påstand om, at hun havde ret til visumfri indrejse, og at detyske myndigheder subsidiært var forpligtet til at udstede et besøgsvisum til hende.Sagsøger anfører, at hun har et associeringsretligt krav på visumfri indrejse og gør i den for-bindelse gældende, at stand still-klausulen i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen ikke kunomfatter den aktive frie udveksling af tjenesteydelser, men at beskyttelsesområdet for for-buddet med foranstaltninger, der medfører forringelser, også omfatter den passive frie ud-veksling af tjenesteydelser og dermed også omfatter det besøgsophold, som sagsøger haransøgt om. Sagsøger påberåber sig, at blot selve muligheden for at modtage tjenesteydel-ser, er omfattet af anvendelsesområdet for stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel41, stk. 1.

Den forelæggende ret spørger på den baggrund EU-Domstolen, om den passive frie udveks-ling af tjenesteydelser er omfattet af stand still-klausulens anvendelsesområde. I bekræften-de fald spørges om, hvorvidt en sådan associeringsretlig beskyttelse af den passive frie ud-veksling af tjenesteydelser også omfatter tyrkiske statsborgere, der ikke vil indrejse på enmedlemsstats område og opholde sig dér i op til tre måneder med henblik på at modtage enkonkret tjenesteydelse, men derimod for at besøge slægtninge, og som påberåber sig blotselve muligheden for at modtage tjenesteydelser på medlemsstatens område.Det centrale spørgsmål i sagen er således, om begrebet fri udveksling af tjenesteydelser og-så omfatter den passive frie udveksling af tjenesteydelser, samt – såfremt dette er tilfældet –om tyrkiske statsborgere, der ønsker indrejse og ophold i op til tre måneder med henblik påfamiliebesøg i et af Schengenlandene, skal anses for modtagere af tjenesteydelser, og såle-des vil være fritaget for visum efter tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1.Det følger af udlændingelovens § 3 a, at alle udlændinge, der ikke er fritaget for visum i med-før af udlændingelovens § 3, jf. § 39, stk. 2, skal have visum for at indrejse og opholdesigher i landet.Tyrkiske statsborgere er således visumpligtige ved indrejse i Danmark.Det følger af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherende parter afholder sig fraindbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden eller den frie udveks-ling af tjenesteydelser.Artikel 41, stk. 1, indrømmer ikke tyrkiske statsborgere nogen selvstændig opholdsret ellerret til indrejse til en medlemsstats område. Stand still-klausulen forbyder imidlertid indførelseaf nye foranstaltninger, som underkaster udøvelse af den beskyttede fri udveksling af tjene-steydelser i en medlemsstat betingelser, som er mere restriktive end dem, der fandt anven-delse, da tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til den pågældende medlemsstat.

3. EU-domstolens retspraksis

EU-Domstolen har i Soysal-dommen (C-228/06) af 19. februar 2009 vedrørende fortolknin-gen af tillægsprotokollen fastslået, at tillægsprotokollens artikel 41, stk.1, er til hinder for, atder for tyrkiske statsborgere efter tillægsprotokollens ikrafttræden den 1. januar 1973 indfø-res en visumpligt for indrejse til en medlemsstats område med henblik på dér at levere entjenesteydelser for en virksomhed med hjemsted i Tyrkiet, når et sådant visum ikke var på-krævet på tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden. Den aktive frie udveksling af tje-nesteydelser er således omfattet af stand still-klausulens anvendelsesområde.EU-Domstolen har imidlertid ikke tidligere taget stilling til, hvorvidt artikel 41, stk. 1, i tillægs-protokollen også omfatter den passive frie udveksling af tjenesteydelser, det vil sige modta-gelsen af en tjenesteydelse.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Sagen anses for væsentlig, da den vedrører fortolkningen af stand still-klausulen i tillægspro-tokollens artikel 41, stk. 1, samt spørgsmålet om visumfrihed for tyrkiske statsborgere med

henblik på familiebesøg, der påberåber sig alene selve muligheden for at modtage tjeneste-ydelser på medlemsstatens område.Såfremt spørgsmålene besvares bekræftende, er det vurderingen, at visumpligten i praksisikke vil kunne opretholdes over for tyrkiske statsborgere.Det er regeringens opfattelse, at forbuddet mod indførelse af nye begrænsninger, som følgeraf stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, ikke omfatter den passive frieudveksling af tjenesteydelser (modtagelse af tjenesteydelser), men alene omfatter den aktivefrie udveksling af tjenesteydelser (levering af tjenesteydelser).Det bemærkes hertil, at tyrkiske statsborgere i modsætning til medlemsstaternes arbejdsta-gere ikke har ret til fri bevægelighed inden for Den Europæiske Union, men kan kun påberå-be sig bestemte rettigheder på en enkelt værtsmedlemsstats område, jf. dom af 18. juli 2007i sag C-325/05, Derin.Såfremt Domstolen måtte komme frem til, at standstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel41, stk. 1, er til hinder for nye begrænsninger, som hindrer tyrkiske statsborgeres mulighedfor at modtage tjenesteydelser i en EU-medlemsstat, er det endvidere regeringens opfattel-se, at det i så falder begrænset til indrejse og ophold med det økonomiske formål at modta-ge en tjenesteydelse. Et besøgsophold er efter regeringens opfattelse ikke omfattet, idetmodtagelsen af en tjenesteydelse alene kan betragtes som en sekundær følge af et sådantophold.Den danske regering vil på den baggrund afgive indlæg til støtte for det synspunkt, atstandstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, alene finder anvendelse på den aktivefrie udveksling af tjenesteydelser.