Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 554
Offentligt
Samlenotat vedr. en skærpelse af sanktionerne over for Syrien
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Den 9. maj vedtog EU en sanktionspakke bestående af: 1) våbenembargo, 2) forbud mod tilvejebringelse af
udstyr til intern repression, 3) indrejseforbud og 4) indefrysningsbestemmelser – de to sidste målrettet udvalgte
personer. Sanktionspakken er senest blevet udvidet den 23. august og omfatter nu 50 personer, herunder
præsident Assad, og 9 entiteter. I lyset af eskaleringen af volden under ramadanen, foreslår
udenrigsrepræsentanten, for at lægge maksimalt pres på regimet, dels at udvide kriterierne for, hvornår personer
og entiteter kan tilføjes de eksisterende lister og dels at indføre sanktioner mod den syriske oliesektor. Endelig vil
man delvist suspendere EU’s samarbejdsaftale med Syrien. Der forventes vedtaget rådsbeslutninger og -
forordning herom i skriftlig procedure.
2. Baggrund
Siden urolighederne i Syrien brød ud medio marts 2011 har landet været præget af store
folkelige protester mod regimet. Demonstranterne er blevet mødt med voldelige overgreb fra
regimets side. Den 31. juli, dagen før ramadanen, indledte det syriske regime en militær aktion
mod byen Hama, hvor der i længere tid havde været store demonstrationer. Regimet indsatte
her for første gang hæren mod demonstranterne med adskillige hundrede dræbte til følge.
Regimet havde hidtil alene anvendt de såkaldte sikkerhedsstyrker. Begivenhederne i Hama førte
til tre en halv uge, hvor der blev slået hårdt ned på en række byer, og demonstranterne har ikke
siden været i stand til, at mobilisere så store demonstrationer. Siden regimets offensiv mod
demonstranterne den 31. juli er adskillige hundrede blevet dræbt i en række byer, herunder i
havnebyen Lattakia, hvor også en palæstinensisk flygtningelejr blev angrebet. Parallelt med
angrebene gennemførte regimet en række anholdelser af centrale personer i front for
demonstrationerne. Nogle kilder vurderer, at urolighederne siden marts har kostet op mod
2200 personer livet. EU og Danmark har været aktive i bestræbelserne på, at lægge et bredt
internationalt pres på det syriske regime, og få regimet til at indlede en national dialog og
gennemføre reformer.
Danmark var således i april medforslagsstiller til en resolution vedtaget i FN’s
Menneskerettighedsrådet, der fordømte menneskerettighedskrænkelserne i Syrien og etablerede
en
opfølgningsmekanisme
i
form
af
en
landemission
under
FN’s
menneskerettighedskommissær, der skulle rapportere tilbage til Rådet. Efter vedtagelsen af
resolutionen trak Syrien sit kandidatur til medlemsskab af Menneskerettighedsrådet. Som
opfølgning på resolutionen fra april, vedtog FN’s Menneskerettighedsråd ved en særsamling
den 22.-23. august endnu en resolution, der i hårde vendinger fordømmer de grove og
systematiske
menneskerettighedskrænkelser
i
Syrien,
og
etablerede
en