EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 63: Afgivelse af indlæg i sag C-371/10 - National Grid Indus B.V. mod Inspecteur van de Belastingdienst Rijnmond/kantoor Rotterdam

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatte-udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-371/10– National Grid Indus B.V. mod Inspecteur van de Be-lastingdienst Rijnmond/kantoor Rotterdam1. IndledningGerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) har forelagt EU-Domstolen (herefterDomstolen) tre præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt nationale bestemmelser omexitbeskatning af selskaber, der flytter deres faktiske hovedsæde eller deres aktivite-ter til udlandet, kan udgøre en hindring for etableringsfriheden som hjemlet i EUF-traktatens artikel 49.2. Sagens faktiske omstændighederSagen angår beskatningen af det nederlandske selskab National Grid Indus B.V. iforbindelse med flytningen af selskabets hovedsæde fra Nederlandene til Det For-enede Kongerige.Ifølge de nederlandske regler bliver et selskab, der flytter sit hovedsæde eller sineaktiver til udlandet, beskattet af urealiserede kapitalgevinster, der konstateres vedfraflytningen, uden at der gives henstand med skattebetalingen, og uden at der givesmulighed for at tage hensyn til senere værditab.De nederlandske skattemyndigheder har i overensstemmelse med disse exitskatte-regler beskattet National Grid Indus B.V. af en urealiseret kapitalgevinst på et tilgo-dehavende, som selskabet ved fraflytningen havde på et koncernforbundet selskab.Den forelæggende ret finder det ikke klart, om de nederlandske regler om exitbe-skatning af selskaber er i strid med forbuddet mod hindringer for etableringsfrihedeni EUF-traktatens artikel 49.Den forelæggende ret er herunder i tvivl om, hvorvidt Domstolens dom af 11. marts2004 i sag C-9/02,Hughes de Lasteyrie du Saillant,kan tillægges betydning ved

denne vurdering, herunder ved vurderingen af, om reglerne går videre, end hvad derer nødvendigt for at varetage det bagved liggende hensyn.3. Den danske interesse i sagenRegeringen afgiver et indlæg i sagen, fordi de danske regler om beskatning af sel-skaber ved overførsel af erhvervsmæssigt anvendte aktiver til udlandet er beslægtedemed de nederlandske regler.Sagen har dermed stor principiel betydning for Danmark, fordi sagens afgørelse kanfå betydning for, om de danske regler vedrørende exitbeskatning af selskaber kanopretholdes.Sagens betydning understøttes af, at Europa-Kommissionen (herefter Kommissio-nen) i sin åbningsskrivelse til Danmark af 23. september 2008 og i sin begrundedeudtalelse af 18. marts 2010 finder, at Danmark muligvis har tilsidesat sine forpligtel-ser i henhold til EUF-traktatens artikel 49 og artikel 31 i EØS-aftalen som følge afde nævnte danske bestemmelser.Regeringen ønsker at afgive indlæg i sagen for at få fastslået, at de grundlæggendeprincipper bag bestemmelserne om exitbeskatning af selskaber ikke er i strid medEU-retten.Regeringen har samtidig interveneret i Domstolens sag C-38/10 (Kommissionenmod Portugal), der vedrører de portugisiske regler om exitbeskatning, ligeledes medhenblik på at afgive indlæg.4. Regeringens synspunkter i sagenDet er regeringens klare opfattelse, at EUF-traktatens artikel 49 om afskaffelse af re-striktioner for den fri etableringsret ikke er til hinder for exitskatteregler som de i sa-gen omhandlede.Regeringen støtter denne opfattelse på de samme argumenter, som regeringen harfremført i sin besvarelse af ovennævnte åbningsskrivelse og begrundede udtalelse.I indlægget til EU-domstolen anerkender regeringen indledningsvist, at regler omexitbeskatning af selskaber som udgangspunkt kan udgøre en restriktion for retten tilfri etablering.Dernæst redegør regeringen for, at reglerne alligevel er fuldt forenelige med EU-retten, da reglerne er begrundede i et tvingende alment hensyn, da de er egnede til atsikre virkeliggørelsen af dette hensyn, og da de ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at varetage hensynet.Side 2 af 4

Regeringen beskriver i indlægget, at formålet med en medlemsstats regler om exit-beskatning af selskaber er at sikre opretholdelsen af medlemsstatens beskatnings-kompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af selskabsskattebasen til andrelande.Hvis reglerne om beskatning af selskaber og faste driftssteder ikke suppleres af be-stemmelser om exitbeskatning, når et selskab flytter sit hjemsted eller overfører sineaktiver og passiver til udlandet, vil det give adgang til en vilkårlig omfordeling afskattebasen til andre medlemsstater.EU-domstolen har i en række afgørelser anerkendt, at netop hensynet til at sikre op-retholdelsen af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne eret tvingende alment hensyn, der kan begrunde en restriktion i de grundlæggende fri-hedsrettigheder. Dette er blandt andet fastslået iMarks & Spencer-dommen, N-dommen,Oy AA-dommen, Lidl Belgium-dommen, SGI-dommenogX Holding BV-dommen.Den forelæggende ret har – under henvisning til Kommissionens meddelelse af 19.december 2006 omExitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternesskattepolitik,jf. KOM(2006)825 - udtryk tvivl om rækkevidden af Domstolens domide Lasteyrie-sagen.I afgørelsen fastslog domstolen, at de franske regler om exitbe-skatning af fysiske personer af urealiserede fortjenester på værdipapirer var i stridmed EF-traktatens (nu EUF-traktatens) bestemmelser om fri etableringsret.Kommissionen finder i den nævnte meddelelse, at den fortolkning af etableringsfri-heden, som Domstolen har givet ide Lasteyrie-sagenmed hensyn til exitskattereglerfor fysiske personer, også har direkte konsekvenser for medlemsstaternes regler omexitbeskatning af selskaber.Regeringen finder ikke, at denne afgørelse kan udstrækkes til at omfatte erhvervs-forhold og overførsel af aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed. Det ersåledes et væsentligt kendetegn for sådanne aktiver, at de er bestemt til at generereindtægter og typisk ikke vil være bestemt til salg med fortjeneste. Værdien af er-hvervsmæssigt anvendte aktiver vil nemlig typisk falde i takt med, at aktiverne an-vendes til at generere erhvervsmæssige indtægter. Herved adskiller aktiverne siggrundlæggende fra for eksempel værdipapirer som omhandlet ide Lasteyrie-dommen.Ved en overførsel af erhvervsmæssigt anvendte aktiver til et fast driftssted i en an-den medlemsstat, sker der først og fremmest en flytning af de erhvervsmæssige ind-tægter, der flyder af aktiverne. Hvis et aktiv er opbygget i en medlemsstat med fra-dragsret for de udgifter, der er afholdt i forbindelse hermed, vil skattebasen vilkårligt

blive omfordelt til andre medlemsstater, hvis det pågældende aktiv kan overføresuden realisationsbeskatning, da medlemsstaten samtidig mister retten til at beskattede indtægter, der flyder af aktivet.Regeringen redegør dernæst for, at det ikke – som Kommissionen anfører i dennævnte meddelelse – er muligt at anvende de samme kriterier for den skattemæssigebehandling ved grænseoverskridende flytninger af et selskabs hjemsted eller aktiversom ved tilsvarende flytninger inden for en medlemsstats område. Exitskattereglernegår dermed efter regeringens opfattelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt forat varetage det bagved liggende hensyn.Af de ovennævnte grunde er det regeringens opfattelse, at EU-domstolen bør finde,at de nederlandske exitskatteregler ikke er i strid med EUF-traktatens artikel 49.