EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 1: Europaudvalgets dagsorden

Europaudvalgets dagsordenEuropaudvalgets dagsordener adskiller sig ganske meget fra de traditionelledagsordener for et udvalgsmøde i Folketinget. Europaudvalgets dagsorden ernemlig styret af, hvordan dagsordenen for møderne i EU’s Ministerråd (Rådet)ser ud. Idéen med dette notat er derfor at give en kort introduktion til opbyg-ningen af Europaudvalgets dagsorden, udsendelsestidspunkter og de mestbrugte forkortelser og kørebemærkninger.Dagsordenen udsendes elektronisk 3 gange pr. mødeEuropaudvalgets dagsorden for et bestemt møde udsendes normalt i 3 udga-ver pr. mail. Udsendelsen af dagsordenen op til et ordinært fredagsmødefølger et helt fast mønster (jf. figur 1):

1. udgaveaf dagsordenen udsendes torsdag ugen forinden - dvs. 8 dage førmødet. 1. udgave giver en oversigt over de møder i Rådet, der skal forelæg-ges på Europaudvalgets møde samt hvilke ministerier, der har ressort på deforskellige punkter på dagsordenen. I denne udgave har Europaudvalgetssekretariat for hvert punkt tilføjet enhenvisning til det relevante samlenotat–dvs. det notat, hvori regeringen gennemgår mødet i Rådet fra A til Z. Endvide-re fremgår det på hvilke punkter regeringen forventer at forelægge et forhand-lingsoplæg – med andre ord: på hvilke punkter udvalget skal give regeringenet mandat. Disse punkter bliver markeret med forkortelsen ”FF” (FF= Forven-tet Forhandlingsoplæg).Endelig angives det på 1. version af dagsordenen,hvilke punkter på rådsmødedagsordenen, der forventes behandlet bag lukke-de døre. Her benyttes forkortelsen ”FL”(FL = Foreløbigt Lukket).2. udgaveaf dagsordenen omdeles om tirsdagen i samme uge som mødet,dvs. 3 dage før mødet. Af 2. udgave af dagsordenen fremgår det,hvilke mini-stre, der fremlægger de enkelte punkter.Desuden vil Europaudvalgets sekre-tariat have påført dagsordenen yderligerebilagshenvisninger(mere heromsenere).3. udgaveaf dagsordenen udsendes torsdag, dvs. dagen før mødet. Somhovedregel er der kun få ændringer på denne udgave. Dels vil ”FF” markerin-gen være ændret til ”FO” (FO= Forhandlingsoplæg),da regeringen nu harendeligt afgjort, hvilke sager der skal forelægges til mandat i udvalget. Dels vildet endelig fremgå, hvilke punkter der behandles bag lukkede døre. Detteangives med et ”L”(L = Lukket).L-punkterne vil være de sager, der tidligerevar markeret med ”FL”.Det sker ofte, at der kommer nye punkter på dagsordenen i ugen op til mødet– i så fald vilændringerne blive markeret med fed skrift.Det skal understreges, at selv om der typisk vil være 3 udgaver af en dagsor-den, kan der godt forekommeundtagelser,så man enten får flere eller færreudgaver af dagsordenen. Eksempelvis kan det ske, at regeringen kommermed vigtige nye punkter til dagsordenen uden for den normale møderytme, ogderfor vil der blive udsendt en ekstra dagsorden.Omvendt vil der ved de møder, hvor regeringen enten forelægger eller afrap-porterer fra etmøde i Det Europæiske Råd(DER) typisk være færre versioneraf Europaudvalgets dagsorden.

Åbne/lukkede punkter på dagsordenenFra og med Folketingsåret 2006-07 har Europaudvalgets møder været åbnefor offentligheden. Som udgangspunkt er udvalgets behandling af EU-rådsmøderne derfor åben. Dog kan regeringen og Europaudvalget beslutte, atvisse punkter behandles for lukkede døre, typisk pga. en uafklaret forhand-lingssituation i Rådet.Både regeringen og Europaudvalget kan rejse ønske om at punkter på dags-ordenen behandles for lukkede døre. Sådanne ønsker skal fremsættes i sågod tid før mødet som muligt, og udvalgets formand skal godkende, at punk-terne behandles for lukkede døre.Endelig skal det bemærkes, at udvalgets interne punkter, hvor man tilrette-lægger sine arbejdsgange, behandles for lukkede døre. Det betyder, at ogsåpunktet ”eventuelt” er lukket.Tilmelding til åbne møderTilmelding for tilhørere skal skesenestkl. 12.00 dagen inden mødet ved hen-vendelse til Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. 33 37 3610). Der vil være pladsbegrænsning. Udvalgets faste mødeværelse er vær. 2-133.Dagsordenen udsendes elektroniskEuropaudvalgets dagsorden udsendes elektronisk. Den elektroniske dagsor-den mailes direkte til medlemmer og medlemssekretærer og sendes desudentil de e-dueslag (markeret med gult), som er sat op til at modtage EUU bilag.Europaudvalgets sekretariat medbringer en trykt udgave af dagsordenen tilhvert møde, som uddeles til medlemmerne på mødet.På den elektroniske dagsorden er derlinks til alle de europaudvalgsbilagog kommissionsforslag,som der henvises til på dagsordenen.Er man kommet til at slette mailen med den elektroniske dagsorden, kan manaltid finde den seneste version af dagsordenen på Internettet på adressen:www.euo.dk/dagsordenellerwww.ft.dk.Hvornår på dagen udsendes dagsordenen?Det præcise tidspunkt for, hvornår dagsordenen udsendes, afhænger af,hvornår Europaudvalgets sekretariat modtager den nødvendige informationfra Udenrigsministeriet. Det skerofte først sidst på eftermiddagen– og noglegange senere. Dog vil den elektroniske dagsorden så vidt muligt altid blive

udsendt på den ”rigtige” dag, uanset hvornår sekretariatet har modtaget denødvendige oplysninger.Dagsordenens forside giver overblik over punkterneDagsordenen består af enforsideog en rækkevedhæftede rådsmødedags-ordener –jf. den fiktive dagsorden ibilag 1.Dagsordenens forside giver et overblik over, hvilke emner der er på dagsor-denen for Europaudvalgets møde. De fleste punkter bliver udgjort af deråds-1møder, regeringen skal orientere udvalget om. Det vil normalt være de råds-møder, regeringens forskellige ministre skal deltage i den efterfølgende uge iBruxelles.Det er regeringen (Udenrigsministeriet), der fastsætter, hvilke rådsmøder derskal på Europaudvalgets dagsorden, og i hvilken rækkefølge ministrene skalforelægge sagerne. Fra og med 2. udgave af dagsordenen fremgår det afforsiden, hvilke ministre der møder op i udvalget for at forelægge de enkeltepunkter.Udover rådsmøder kan der også være andre emner på Europaudvalgetsdagsorden – det kan f.eks. dreje sig om et samråd, modtagelse af en deputa-tion, behandling af forslag til nærhedskontrol eller grønbøger, drøftelse af etbeslutningsforslag, eller udvalgets deltagelse i et arrangement. Disse punktervil være sat på dagsordenen af Europaudvalgets sekretariat efter aftale medudvalgsformanden.Hvis tidspunktet for et udvalgsmøde bliver ændret, anføres det øverst pådagsordenens forside.Dagsordenen vedlægges en kopi af rådsmødedagsordenenFor hvert af de rådsmøder, der nævnes som punkter på forsiden af Europa-udvalgets dagsorden, vil der på de efterfølgende sider være en separat dags-orden – den såkaldte rådsmødedagsorden. Rådsmødedagsordenen fremsen-des af Udenrigsministeriet og gengiver de væsentlige punkter, som ministreneskal diskutere på det pågældende rådsmøde i Bruxelles.Da danske regeringer som bekendt består af væsentligt flere ministerier endde 9 forskellige konstellationer, som Rådet er nedsat i, vil ansvaret for punk-terne på en rådsmødedagsorden ofte være delt mellem flere forskellige mini-

stre. Det vil derforfremgå af en fodnote nederst på rådsmødedagsorde-nen, hvilke ministerier, de enkelte punkter på rådsmødedagsordenenfalder ind under.Der henvises til de mest relevante bilagFor de fleste af punkterne på rådsmødedagsordenen tilføjer Europaudvalgetssekretariat henvisninger til de mest relevante bilag, udvalget har modtaget omsagen.Den vigtigste bilagshenvisning er til detsamlenotat,der er udarbejdet af detrelevante ressortministerium, og som er fremsendt 8 dage inden udvalgsmø-det.Ved de punkter på rådsmødedagsordenen, der vedrører EU-lovgivningsforslag (fx et direktiv- eller forordningsforslag), er der desudenhenvist til detgrund- og nærhedsnotat,regeringen har fremsendt til udval-get, da lovgivningsforslaget i sin tid blev fremsat af Kommissionen. Grund- ognærhedsnotatet vil derfor ofte være lidt forældet. Når grund- og nærhedsnota-tet alligevel medtages på dagsordenen, skyldes det, at mange medlemmergerne vil kunne se, hvad regeringen oprindeligt skrev om forslaget, da detblev fremsat.På dagsordenen henvises der desuden til de notater, som EU-konsulenten iFolketinget og Folketingets udsendte repræsentant ved EU har udarbejdet omsagen (kaldetEU-noter).For de sager, som tidligere har været behandlet i udvalget, henvises der en-delig tilsidetallet i referatetfor det møde, eller de møder, hvor sagen harværet behandlet. Der henvises dog kun til densenestebehandling i udvalgetsamt til alle tidligere udvalgsmøder, hvor udvalget har givet et mandat (FO) isagen.Siden den 6. oktober 2006 har referatet fra de punkter på dagsordenen, derbehandles for åbne døre, været offentligt tilgængeligt. De offentlige referateromdeles til udvalgets medlemmer og lægges på EU-Oplysningens hjemme-side. Udvalgsmødereferater dateret før den 6. oktober 2006 er fortrolige, og eralene sendt rundt i ét eksemplar til hvert partis EU-ordfører. Referat fra punk-ter, der er behandlet bag lukkede døre efter den 6. oktober 2006, er dog fort-sat fortrolige.Endelig vil det også fremgå af dagsordenen, hvis der er henvendelser frainteresseorganisationer mv. om et punkt på rådsmødedagsordenen.

De elektroniske statusblade indeholder alle bilag i en sagHvis man ikke kun vil have henvisninger til de umiddelbart mest relevantebilag, men derimod gerne vil seallede dokumenter, som udvalget har modta-get om en given sag, kan det anbefales at bruge de link, som findes i denelektroniske dagsorden. Her finder man bl.a. link til ”Statusbladet” på deforslag fra Kommissionen, som er på dagsordenen. Et statusblad rummerbl.a. et elektronisk arkiv over alle bilag, hvor forslaget er omtalt. Man finderdet elektroniske statusblad ved at klikke på dagsordenspunktets henvisning tilet Kommissionsdokument (f.eks. KOM (2006) 0999). Derefter klikker man pålinket øverst til højre på siden, hvor der står ”gå til oversigten”. Her finder manalle relaterede dokumenter til sagen.Punktet ”Siden sidst”I forbindelse med Europaudvalgets seneste beretning om åbenhed og tidligforelæggelse af 23. juni 2006 blev det besluttet, at punktet ”Siden sidst” anfø-res på dagsordenen, når en minister forelægger sager for udvalget.Punktet ”Siden sidst” bruges, når regeringen løbende og tidligt i beslutnings-processen ønsker at orientere Europaudvalget om behandlingen af et forslag,der formodes at være af større rækkevidde. Det vil sige, at punktet ikke er endel af den rådsmødedagsorden, som ministeren forelægger.Sekretariatet henviser som hovedregel til de relevante grundnotater på dags-ordenen under punktet ”Siden sidst”, idet der til disse punkter ikke udarbejdessamlenotater.

Mange forkortelser i rådsmødedagsordenenDer anvendes en del forskellige forkortelser på dagsordenen. De hyppigsteer:FFForventet ForhandlingsoplægMarkerer de punkter, hvor regeringenforventerat forelæggeEuropaudvalget et forhandlingsoplæg (= et forslag til man-dat).ForhandlingsoplægMarkerer de punkter, hvor regeringen vil forelægge Europa-udvalget et forhandlingsoplæg.Forventet LukketMarkerer de punkter, som regeringen indstiller behandlesbag lukkede døre.LukketMarkerer de punkter, der behandles bag lukkede døre.Stjernemarkeringen anvendes til at markere de sager pådagsordenen, der er omfattet af et af de danske forbehold.”KOM” er en forkortelse for EU-Kommissionen. KOM-nummeret er en reference til det konkrete lovgivningsforslagfra Kommissionen, som dagsordenspunktet handler om.Kommissionens forslag kan rekvireres i Europaudvalgetssekretariat eller læses på Internettet. På den elektroniskeudgave af Europaudvalgets dagsorden er der direkte links fraKOM-nummeret til dokumenterne fra Kommissionen.Rådet for Økonomi- og Finansministre.Rådet for Retlige og Indre Anliggender.Rådet for Almindelige AnliggenderRådet for UdenrigsanliggenderRådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbru-gerbeskyttelseMøde i Det Europæiske Råd (Topmøder for stats- og rege-ringscheferne i EU-landene – afholdes ca. 4 gange om året).Betyder at punktet er udgået.

KørebemærkningerUdover forkortelser anvendes også mange forskellige såkaldte kørebemærk-ninger på dagsordenen. Kørebemærkninger udtrykker, hvad der forventes atske med et forslag under det pågældende punkt på Rådets dagsorden – f.eks.”– Vedtagelse”eller ”– Præsentation”.Der eksisterer ingen udtømmende liste over kørebemærkninger, hvorfor derkan være variationer afhængig af formandskab. Følgende kørebemærkningerer dog hyppigt forekommende:PræsentationAnvendes normalt første gang en sag er pådagsordenen for et rådsmøde og er koncentre-ret om Kommissionens præsentation af forsla-get.Anvendes normalt, hvor formandskabet ønskerat redegøre for fremskridt i arbejdet med ensag, men uden at der lægges op til større debateller beslutninger.Anvendes normalt, hvor formandskabet ønskeren drøftelse af visse aspekter af en sag sompolitisk bidrag til de videre drøftelser på em-bedsmandsniveau.Anvendes normalt, hvor der lægges op til poli-tisk enighed om en sag, men hvor visse proce-duremæssige betingelser for en endelig udta-lelse ikke er opfyldt, fx fordi Europa-Parlamentet endnu ikke har udtalt sig.Anvendes normalt, hvor der lægges op til poli-tisk enighed om en sag, men hvor det sidstetjek i Rådets juridiske sprogtjeneste endnu ikkehar fundet sted, og endelig vedtagelse derforikke er mulig.Markerer de punkter på dagsordenen, hvor derpå forhånd er opnået politisk enighed mellemEU-landene på embedsmandsniveau. Punkter-ne skal formelt vedtages af ministrene pårådsmødet, men vedtagelsen vil normalt ikkegive anledning til debat. På dagsordenen med-tages kun de A-punkter, som regeringen skøn-ner, har politisk interesse.