EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 16: EU-Domstolen underkender offentliggørelse af EU-støttemodtagere

SammenfatningEU-Domstolen har i en dom af 9. november 2010 slået fast, at regler ito forordninger om offentliggørelse af modtagere af EU’s landbrugs-støtte, strider imod retten til beskyttelse af personoplysninger, sombl.a. er fastsat i Chartret om grundlæggende rettigheder. Dommen slårfast, at selv om offentliggørelsen af oplysninger om modtagere aflandbrugsstøtte forfølger et legitimt formål, har EU-lovgiver ikke fore-taget den nødvendige interesseafvejning. Domstolen udelukker dogikke fremtidige regler om offentliggørelse af modtagere af EU-landbrugsstøtte.

EU-Domstolen har den 9. november 2010 afsagt dom i to præjudiciel sager1fra Tyskland . Sagerne drejede sig om gyldigheden af en EU-forordning fra2007, som indførte fuld åbenhed om modtagere af EU’s landbrugsstøtte.De faktiske omstændighederMed henvisning til EU-forordningen om offentliggørelse af alle støttemodtage-re med angivelse af navne og støttebeløb lagde den tyske forbundsmyndig-hed for landbrug og fødevarer den fulde liste over alle tyske støttemodtagereud på deres hjemmeside.To tyske støttemodtagere, selskabet Volker und Markus Schecke GbR oglandmanden Hartmut Eifert, havde begge fået EU-landbrugsstøtte i 2008. Degjorde indsigelse over offentliggørelsen med henvisning til, at offentliggørel-sen krænkede deres privatliv, herunder deres ret til beskyttelse af personop-lysninger, som er beskyttet af EU’s Charter for grundlæggende rettigheder.De anlagde derfor sag mod de tyske myndigheder (delstat Hessen) ved Ver-waltungsgericht Wiesbaden, idet de krævede, at deres navne blev slettet fralisten. I forbindelse med behandlingen af sagen stillede VerwaltungsgerichtWiesbaden Domstolen en række spørgsmål.

EU-reglerne om offentliggørelse af støttemodtagere og Chartret omgrundlæggende rettighederEU-reglerne om offentliggørelse af modtagere af EU-landbrugsstøtte blev tilpå baggrund af et massivt pres fra interesseorganisationer i flere EU-lande.Det var bl.a. forargelsen over, at den største del af EU-støtten gik til nogle fåvelhavende storproducenter – i UK bl.a. det britiske kongehus – der udløsteprotester. I Danmark var der også stor offentlig interesse for støtteudbetalin-gerne, og to journalister søgte i løbet af 2003 og 2004 aktindsigt i støttebelø-bene for samtlige danske modtagere af hektarstøtte.På baggrund af det politiske pres fra offentligheden indførte Rådet i 2007 enny bestemmelse i forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles2landbrugspolitik .Den nyartikel 44afastsatte følgende:

”[…] medlemsstaterne [sørger] for årlig efterfølgen-de offentliggørelse af oplysninger om modtagere afmidler fra [EU’s landbrugsfonde] og de beløb, somhver modtager har modtaget fra hver af disse fonde[…] ”Kommissionen vedtog i 2008 gennemførelsesbestemmelser til rådsforordnin-3gen, som præciserede det nærmere indhold af offentliggørelsen.EU’s charter om grundlæggende rettigheder(herefter ”Chartret”), der medLissabontraktatens ikrafttræden fik samme juridiske værdi som traktaterne,bestemmer i artikel 7:”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familie-liv, sit hjem og sin kommunikation ”.Artikel 8 bestemmer bl.a.:”Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger,der vedrører den pågældende […].Desuden bestemmer Chartrets artikel 52:”Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettighederog friheder, der anerkendes ved dette charter, skalvære fastlagt i lovgivningen og skal respektere disserettigheders og friheders væsentligste indhold.Un-der iagttagelse af proportionalitetsprincippetkander kun indføres begrænsninger, såfremt disse ernødvendigeog faktisk svarer tilmål af almen inte-resse,der er anerkendt af Unionen, eller et behovfor beskyttelse af andres rettigheder og friheder […]”Hovedspørgsmålet i sagernevar således, om forordningerne om offentlig-gørelse af EU-landbrugsstøttemodtagere var i strid med Chartrets regler ombeskyttelse af privatliv og personoplysninger.

Dommens præmisserDomstolen indleder med at fastslå, at retten til respekt for privatlivet med hen-syn til behandling af personoplysninger, som er anerkendt i Chartrets artikel 7og 8, henviser tilenhver form for information om en identificeret elleridentificerbar fysisk person(præmis 52).I den forbindelse bemærker Domstolen, at juridiske personer (dvs. selskabermv.) kun er beskyttet af Chartrets artikel 7 og 8, for så vidt som den juridiskepersons fulde navnidentificerer en eller flere fysiske personer(præmis53).Domstolen bemærker derefter, at offentliggørelsen på en hjemmeside af per-sonoplysninger om modtagere af EU-landbrugsstøtte og de nøjagtige beløb,de har modtaget,udgør et indgreb i deres privatlivi Chartrets forstand,eftersom oplysningerne bliver tilgængelige for tredjemand (præmis 58).Ifølge Domstolen skal indgreb i privatlivet for at kunne berettiges, være fast-lagt i lovgivningen og respektere rettighedens væsentligste indhold. Indgrebe-ne skal desuden være nødvendige, overholde proportionalitetsprincippet ogforfølge mål af almen interesse.Domstolens anerkender i den forbindelse. at skatteyderne i et demokratisksamfund har ret til at blive informeret om anvendelsen af offentlige midler ogat offentliggørelsen således forfølger et legitimt formål (79).Ikke desto mindre finder Domstolen, at Rådet og Kommissionen inden vedta-gelsen af forordningerne burde have undersøgt, om offentliggørelsen af per-sonoplysninger om alle modtagere af EU-landbrugsstøtte på medlemsstater-nes hjemmesider -uden at sondre på grundlag af varighed, hyppighedeller art og omfang af de modtagne midler -gik ud over, hvad der var nød-vendigt for at opnå de legitime formål, der forfølges (præmis 79).Domstolen finder ikke, at Rådet og Kommissionen har foretaget en sådanafvejning mellem på den ene side EU’s interesse i at sikre åbenhed omkringanvendelsen af de offentlige midler og på den anden side de grundlæggenderettigheder.Domstolen tilføjer, at Rådet og Kommissionen ikke har taget i betragtning,hvilken fremgangsmådetil offentliggørelse af oplysninger om de omhandle-de modtagere, der ville være forenelig med formålet med offentliggørelsen ogsom samtidig ville væremindre indgribendei modtagernes ret til respekt forderes privatliv i almindelighed og ret til beskyttelse af deres personoplysninger

i særdeleshed,såsom en begrænsning af offentliggørelsen af personop-lysninger om disse modtagere alt efter, i hvilken periode de har modta-get disse midler, hyppigheden af en sådan modtagelse eller efter mid-lernes art og omfang(dommens præmis 89).Domstolen konkluderer på denne baggrund, at bestemmelserne om offentlig-gørelse af private støttemodtagere er ugyldig. Ugyldigheden gælder dog ikkeoffentliggørelse af støttebeløb til juridiske personer (dvs. selskaber mv.) for såvidt som selskabsnavnet ikke henfører til personnavne (præmis 87).

Dommens konsekvenserDommen betyder, at de nationale myndigheder ikke fremover kan offentliggø-re hvilke fysiske personer, der modtager EU-landbrugsstøtte som beskrevet iEU-forordningerne.Som det fremgår af ovenstående, udelukker Domstolen dog ikke enhver frem-tidig regulering af offentliggørelsen af modtagere af EU-landbrugsstøtte. Menfremtidige regler skal sikre en afvejning mellem på den ene side EU’s interes-se i at sikre åbenhed omkring anvendelsen af de offentlige midler og på denanden side de grundlæggende rettigheder. I forbindelse med denne afvejningbør EU-lovgiver sikre en ”begrænsningaf offentliggørelsen af personoplys-ninger om [fysiske personer] alt efter, i hvilken periode de har modtaget dissemidler, hyppigheden af en sådan modtagelse eller efter midlernes art og om-fang”. (jf. præmis 89)De tre EU-institutioner (Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet – somefter Lissabontraktaten er blevet medlovgiver på landbrugsområdet) vil for-mentlig anmode deres respektive juridiske tjenester om at analysere dommenfor evt. at foreslå nye regler, der kan træde i stedet for de annullerede be-stemmelser om offentliggørelse.