PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 25
Offentligt

Europaudvalget, Skatteudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

7. februar 2015

Grønbog om momssystemets fremtid

Sammenfatning

Kommissionen har indledt en offentlig høring om, hvordan EU’s

momssystem kan styrkes og forbedres til fordel for borgerne, er-

hvervslivet og EU-landene. Med grønbogen efterlyser Kommissionen

bl.a. en debat om, hvorvidt de grundlæggende regler for den nuvæ-

rende momsordning bør gives et grundigt eftersyn, herunder om varer

og tjenesteydelser fremover bør beskattes i oprindelsesmedlemssta-

ten, eller hvor de sælges.

Der er høringsfrist til den 31. maj 2011.

1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 1. december 2010 fremlagt en grønbog, som indleder

en offentlig høring om, hvordan EU’s momssystem kan styrkes og forbedres

til fordel for borgerne, erhvervslivet og EU-landene

Målet er at finde frem til en mere enkel, moderne og effektiv momsordning for

det 21. århundrede. Eftersom moms betales af borgerne, opkræves af er-

hvervsvirksomheder og er en vigtig indtægtskilde for EU-landene, har alle

interesse i, hvordan afgiften reguleres. Derfor ønsker Kommissionen, at hø-

ringen gennemføres på det bredest mulige grundlag.

Hovedtræk i den gældende momsordning

Momsen – eller merværdiafgiften – er en forbrugsafgift, som rammer de fleste

varer og tjenesteydelser i EU. Momsen beregnes ud fra forskellen mellem de

samlede indkøbs- og salgspriser (dvs. merværdien) i virksomheden.

Hovedidéen bag EU’s ensartede momssystem er, at virksomhederne kan

trække momsen fra, når de f. eks. leverer varer til virksomheder i et andet EU-

land, så der kun svares moms én gang. Uden et ensartet, EU-baseret moms-

system ville det være vanskeligt for EU’s virksomheder at levere varer og

tjenesteydelser på tværs af grænserne, da de ville risikere at blive mødt med

nye forbrugsafgifter i hvert enkelt land.

Hvor opkræves momsen?

I dag er opkrævningsstedet for momsen forskelligt alt efter, om der er tale om

leverancer mellem virksomheder eller leverancer til den endelige forbruger.

I forbindelse med grænseoverskridende transaktioner mellem virksomheder

er det generelle princip for både varer og tjenesteydelser beskatning til den

sats og på de betingelser, der gælder i

bestemmelseslandet

(dér, hvor va-

rerne ankommer eller for tjenesteydelsers vedkommende dér, hvor kundens

virksomhed er etableret), idet kunden betaler momsen til statskassen.

Leverancer til endelige forbrugere beskattes normalt i

det EU-land, hvor

salget af varen finder sted,

eller hvor

leverandøren er etableret.

KOM (2010) 695.

2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan fastsættes momssatserne?

Momssatserne i EU er ikke fuldt harmoniserede. EU har dog fastsat den

mindste momssats til 15 % og har for udvalgte kategorier af varer og tjeneste-

ydelser tilladt, at landene anvender nedsatte momssatser (f. eks. for fødeva-

rer, vand og bøger). EU har ikke fastsat nogen højeste momssats. Danmark

er blandt de EU-lande, der anvender den højeste momssats (25 %), og vi gør

i modsætning til andre EU-lande ikke brug af nedsatte momssatser.

Hvem tilfalder momsen?

Langt hovedparten af momsindtægterne havner i EU-landenes statskasser,

men EU oppebærer en mindre del af momsprovenuet som en del af EU’s

såkaldte ”egne indtægter”. For 2010 udgjorde EU’s andel af det samlede

momsprovenu 14 mia. euro.

Hvorfor skal momsordningen revideres?

Kommissionen ser i grønbogen tilbage på 40 år med det fælles momssystem.

På trods af mange års bestræbelser på at modernisere og forenkle momsord-

ningen hen ad vejen konstaterer Kommissionen, at ordningen ikke længere

opfylder de krav, der kan stilles til en servicedrevet, teknologibaseret og mo-

derne økonomi. Det nuværende momssystems komplekse karakter medfører

unødvendige omkostninger og byrder for de momspligtige og skatte-

myndighederne

og skaber hindringer for det indre marked. Kommissionen

fremhæver især, at momssystemet begunstiger indenlandske transaktioner på

bekostning af transaktioner mellem EU-landene.

Dertil kommer, at et mere effektivt momssystem ifølge Kommissionen vil kun-

ne give

øgede indtægter til EU-landenes statskasser.

Og nogle af svaghe-

derne i momsordningen åbner en dør for svig og unddragelse.

En del af forklaringen på problemerne med det nuværende momssystem

skyldes, at

den gældende momsordning reelt kun er en overgangsord-

ning.

Da det indre marked skulle færdiggøres i 1993, foreslog Kommissionen

nemlig en momsordning baseret på oprindelseslandsprincippet og med en

harmoniseret momsstruktur. Der kunne dog ikke opnås enighed om forslaget

og Rådet vedtog i stedet en overgangsordning. Selv om det kun var menin-

gen, at overgangsordningen skulle fungere i 4 år, er det endnu ikke lykkedes

EU-landene at nå til enighed om en ordning baseret på oprindelseslandsprin-

cippet. Ifølge Kommissionen er det derfor på tide med en grundlæggende

revision af momsordningen.

3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvorfor kommer grønbogen lige nu?

Kommissionen pointerer, at den økonomiske og finansielle krise har tydelig-

gjort momssystemets vigtige rolle for fortsat økonomisk stabilitet og vækst.

Moms er således en vigtig indtægtskilde for EU-landene (den repræsenterer

op til 20 % af de samlede afgiftsindtægter). Ifølge Kommissionen kan den

blive endnu vigtigere, efterhånden som recessionen og befolkningsaldringen

påvirker andre indtægtskilder. Økonomiske undersøgelser har desuden vist,

forbrugsafgifter hører til de mest vækstvenlige,

og at en robust moms-

ordning vil kunne bidrage til den økonomiske genopbygning i EU. For Kom-

missionen er det derfor meget vigtigt at sikre, at EU’s momsordning fungerer

fuldt ud og yder, hvad der forventes af ordningen.

Grønbogen om moms indgår samtidig i Kommissionens stort anlagte

Europa

2020-strategi

fra marts 2010

, samt i Kommissionens udspil til en

relance-

ring af det indre marked

fra oktober 2010

, som begge har som overordnet

mål at sætte skub i væksten og beskæftigelsen i Europa.

Hvad lægges der op til i grønbogen?

Grønbogen rejser en række spørgsmål under nogle brede overskrifter, så

høringen holdes så åben som muligt.

Hvor skal momsen opkræves i fremtiden?

Kommissionen spørger først, om de grundlæggende regler for momsordnin-

gen bør gives et grundigt eftersyn. Et centralt spørgsmål i den forbindelse er,

om varer og tjenesteydelser fremover bør

beskattes i oprindelseslandet.

Det svarer til, hvad Kommissionen uden held forsøgte at få igennem i

1990’erne. Oprindelseslandsprincippet vil for varers vedkommende betyde, at

momsen opkræves i det land, hvor varen produceres. Hvis f. eks. en dansk

vare afsættes til Tyskland, opkræves der dansk moms til den danske stats-

kasse, selvom forbruget sker i Tyskland. Fordelen ved oprindelseslandsprin-

cippet er, at strukturen i momsbeskatningen er den samme mellem EU-

landene som inden for det enkelte land, hvilket er til størst gavn for det indre

marked.

Se EU-note E 26 af 8. marts 2010:

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/81c4cb5d/2010EUNote26.pdf

Se EU-note E 13 af 11. november 2010:

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/euu/eu-

note/13/index.htm

4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætningen for at anvende oprindelseslandsprincippet er imidlertid:

at der gennemføres en

nøje harmonisering af momssatserne

(for at

forhindre spekulation i, hvor en vare købes)

at der indføres et

clearingsystem,

dvs. en tilbagebetalingsordning,

som sikrer, at momsindtægterne går til det EU-land, hvor forbruget fin-

der sted.

En anden løsning er at gennemføre en regel om

beskatning i bestemmel-

seslandet.

Dermed går momsindtægterne direkte til det EU-land, hvor forbru-

get finder sted. Her er det ifølge Kommissionen især vigtigt at sikre, at leve-

rancer inden for EU og indenlandske leverancer behandles ensartet.

Man kunne også forestille sig, at

det nuværende system opretholdes.

Dette

kræver dog ifølge Kommissionen en dybtgående revision og forbedring af

anvendelsen med hensyn til retssikkerheden og de administrative byrder for

transaktioner inden for EU.

Af andre løsninger foreslår Kommissionen bl.a. en generel anvendelse af

mekanismen med

”omvendt betalingspligt”

for indenlandske transaktioner

mellem virksomheder. Fordelen med en sådan mekanisme skulle især være

at forhindre momssvig. Ulempen er den øgede kontrol og administration.

Kommissionen stiller på den baggrund følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1.

Er de nuværende momsordninger mellem EU-landene til-

strækkeligt hensigtsmæssige for det indre marked eller udgør de en hin-

dring for, at man kan opnå de størst mulige fordele?

Spørgsmål 2.

Hvis de er en hindring, hvilke momsordninger er så de mest

hensigtsmæssige for leverancer inden for EU? Er opkrævning af afgifter i

oprindelsesmedlemsstaten stadig et relevant og realistisk mål?

Hvordan sikres momsens neutralitet?

Kommissionen efterlyser også en debat af, om - og i givet fald hvilke - nuvæ-

rende mekanismer i momsordningen skal bevares. Det drejer sig bl.a. om,

hvorvidt nedsatte momssatser fortsat er relevante i dag, om reglerne for fra-

drag er tilstrækkeligt neutrale, hvordan momsordningen kan sikres mod svig,

og hvordan "papirnusseriet" i forbindelse med momstransaktioner kan be-

grænses.

5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår

momsfritagelserne

er det ifølge Kommissionen tvivlsomt, om

mange af de eksisterende fritagelser stadig er berettigede. En reduktion af

antallet af fritagelser ville således gøre afgiften mere effektiv og neutral og

være et godt alternativ til en forhøjelse af momssatserne.

Kommissionen efterlyser også en debat om, hvorvidt der fortsat er behov for

regler om

udelukkelse af bl.a. offentlige organer fra moms,

navnlig i lyset

af udviklingen mod privatisering af de opgaver, der traditionelt har været for-

beholdt offentlige myndigheder. Ifølge Kommissionen kunne en løsning være

at lade alle de offentlige organers økonomiske aktiviteter være omfattet af

moms og opstille en liste over de aktiviteter, der ikke skal være omfattet.

Kommissionen stiller bl.a. følgende spørgsmål:

Spørgsmål 3.

Er de nuværende momsregler for bl.a. offentlige myndighe-

der acceptable, bl.a. hvad angår afgiftsneutralitet?

Spørgsmål 6:

Hvilke af de nuværende momsfritagelser bør ikke længere

opretholdes og hvilke bør bevares?

Spørgsmål 9:

Hvad er de største problemer i forbindelse med fradragsret-

ten?

Hvilken grad af harmonisering er nødvendig?

Et andet spørgsmål, der ifølge Kommissionen bør stilles, er i hvor høj grad

momssystemet skal harmoniseres yderligere, for at det indre marked kan

forbedres, og virksomhedernes omkostninger reduceres. I den forbindelse bør

det fastlægges, i hvor høj grad EU-landenes behov for fleksibilitet kan forenes

med disse mål.

På denne baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:

Spørgsmål 13:

Hvilke bestemmelser i EU's momslovgivning bør eventuelt

fastlægges ved en rådsforordning i stedet for ved et direktiv?

6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skal der være ensartede momssatser?

Ifølge Kommissionen synes de nuværende forskelle i den normale momssats

i EU og de nedsatte satser, der anvendes af visse EU-lande, ikke at forstyrre

det indre marked. Men disse mekanismer gør systemet betydeligt mere kom-

plekst.

Til gengæld

medfører

grænseoverskridende

transaktioner med varer og

tjenesteydelser til nedsat sats

omkostninger i forbindelse med overholdelse

af reglerne og juridisk usikkerhed for erhvervslivet. Dette er navnlig et pro-

blem, når en virksomhed bliver momspligtig i et EU-land, hvor den ikke er

etableret. Ifølge Kommissionen kan det eventuelt overvejes at skabe større

gennemsigtighed gennem en bindende onlinedatabase over varer og tjene-

steydelser, for hvilke der anvendes en nedsat sats.

På denne baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:

Spørgsmål 19:

Giver den nuværende momssatsstruktur store hindringer

for det indre marked (konkurrenceforvridning), giver den anledning til for-

skelsbehandling af sammenlignelige produkter eller pålægger den virk-

somhederne store omkostninger til overholdelse af reglerne?

Spørgsmål 20:

Bør det foretrækkes ikke at have nedsatte satser (eller

meget få), således at medlemsstaterne eventuelt kan anvende en lavere

normal momssats?

Andre spørgsmål

Kommissionen kommer også ind på andre problemer, der bør løses, herunder

en generel

begrænsning af bureaukratiet

samt en

nyvurdering af meto-

den for momsopkrævning.

Endelig efterlyser Kommissionen forslag til,

hvordan momsopkrævningen kan forbedres for at udfylde det momsunder-

skud på 100 mia. EUR, der for tiden findes i EU.

Grønbogen byder alle synspunkter velkommen, og høringen er ikke begræn-

set til bestemte spørgsmål. Bidragsyderne opfordres således også til at rejse

andre spørgsmål, som de måtte finde relevante for momsens fremtid.

7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringerne for en reform af momssystemet

Grønbogen er startskuddet for en ambitiøs, men også meget følsom debat om

EU-landenes fremtidige momsopkrævning. Særligt med den økonomiske

krise i baghovedet hører momsen blandt EU-landenes væsentligste indtægts-

kilder. Det er derfor også en faktor, som EU-landene er meget opmærksom-

me på, hvad enten de ønsker at forøge momssatserne for at få flere indtægter

i statskassen eller tværtimod ønsker at imødekomme et trængt erhvervsliv

gennem momslettelser. Dette forklarer også, hvorfor Kommissionens udspil er

formuleret i så brede vendinger.

Det nuværende momssystem er også resultatet af mange årtiers kompro-

mis’er og lappeløsninger, ikke mindst fordi regler på afgiftsområdet altid har

skullet vedtages med

enstemmighed i Rådet.

Det tog således flere år at få

vedtaget et forenklet momsdirektiv i 2006

, på trods af, at der stort set kun var

tale om en renskrivning af de gældende regler og EU-domspraksis.

Der er derfor ikke noget, der umiddelbart tyder på, at det bliver nogen let op-

gave at få EU-landene til at finde fælles fodslag om en revision af momssy-

stemet. Lissabontraktaten ændrer heller ikke ved den lovgivningsprocedure,

der skal anvendes (TEUF artikel 113), og der kræves derfor fortsat enstem-

mighed i Rådet.

Næste skridt

Kommissionens offentlige høring vil være åben til den 31. maj 2011.

Kommissionen vil på grundlag af de modtagne bidrag opstille prioriterede

punkter for fremtidens momsordning i en meddelelse, der offentliggøres i

slutningen af 2011.

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(3611)

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.

8/8