EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 6: Rapport fra Task Forcen: Styrkelse af den økonomiske ledelse i EU.

SammenfatningEU-Kommissionen har nu (21. oktober 2010) fremlagt sin Task Force-rapport om bedre ledelse af EU’s økonomi. Der er dog ikke så megetnyt i rapporten, idet de konkrete seks lovforslag, der implementererrapporten, allerede har været forelagt i slutningen af september.Forslagene har således været drøftet i Europa-udvalget og er beskre-vet i EU-note E3 af 7. oktober 2010.Notatet gennemgår dog kort Task Forcens konklusioner.Det tilføjes, at chefen forECB,Jean Claude Trichet, ikke kan tilsluttesig oplægget, idet han ifølgeFinancial Times,ikke mener, at foran-staltningerne er tilstrækkeligt til at opnå de givne målsætninger.

IndledningKommissionen har nu færdiggjort sin Task Force-rapport om styrkelse af denøkonomiske ledelse i EU. Rapporten skal drøftes på det kommende topmødei Bruxelles den 28.-29. Oktober 2010.Det er dog vigtigt at pointere, at den konkrete lovgivningspakke, der skal im-plementere Task Forcens forslag,allerede er forelagt i slutningen af sep-tember 2010.Så man kan sige, at der er byttet lidt om på rækkefølgen, idetTask Forcens rapport om forslagene burde være kommet før de konkretelovforslag.De konkrete lovforslag er allerede beskrevet iEU-note E3af 7. oktober. Derer ikke mange nyheder i rapporten i forhold til de konkrete lovforslag. Neden-for er en kort beskrivelse af Task Force-rapporten.Det tilføjes, at chefen forECB,Jean Claude Trichet, der er medlem af TaskForce-gruppen, eksplicit giver udtryk for, at hanikkeer enig i gruppens for-slag.

Task Forcens hovedpunkterDer opereres med følgende fem punkter:1) Finanspolitisk disciplin2) Bredere økonomisk overvågning der involverer ubalancer indenformakroøkonomien og konkurrenceevnen3) Dybere og bredere koordination4) En robust ramme for krisestyring5) Stærkere institutioner og mere effektive regel-baserede beslutninger

1. Finanspolitisk disciplinVi finder her det velkendte synspunkt, at den offentlige gæld skal vægteshøjere og finansiel holdbarhed også skal inddrages. Indenfor den såkaldteforebyggendedel, skal der lægges vægt på hurtigere tilpasning hen imod demellemlange målsætninger, dvs. strukturel balance på de offentlige finanser.For så vidt angår denkorrigerendedel anbefales det, at man satser både påat lande med underskud på over 3 pct. af BNP og offentlig gæld på over 60pct. af BNP, bringeshurtigerened under de tilladte grænseværdier.

Endvidere introduceres nye sanktioner. Iførsteomgang kun for eurolandene.Iandenomgang er det tanken, at også ikke-eurolande skal kunne sanktione-res via EU-budgetterne. Det gælder dog ikke for UK, der har en undtagelse imedfør af protokol nr. 15.De nye sanktioner indføres hurtigere og består i første omgang af et rentebæ-rende depositum. Herefter opereres med et ikke-rentebærende depositum,der senere kan omdannes til en bøde. De tre sanktioner ”idømmes” ved ”om-vendt flertal”, hvis medlemslandet fortsat ikke retter sig efter, hvad et flertal afmedlemslandene (eurolandene) beslutter.

2. Bredere økonomisk overvågningDen globale krise har nødvendiggjort, at EU ikke alene ser på Stabilitets- ogVækstpagten, men også på en række andre økonomiske faktorer såsom kon-kurrenceevne, betalingsbalance, lønudvikling, inflation m.v. I den forbindelseskal der opstilles en række økonomiske indikatorer, som landene skal rettesig efter.Også her skal der være sanktioner, hvis medlemslandene ikke efterkommerbeslutninger taget af ministerrådetSelve sanktionerne vedtages ved et ”omvendt flertal”, dvs. at der skal være etkvalificeret flertal imod et forslag fra Kommissionen, hvis sanktionen skal for-kastes.

3. Dybere og bredere koordinationDe nye overvågningsmekanismer træder allerede i kraft1. januar 2011,oghensigten er, at alle overvågningsoperationer skal foregå under det ”europæi-ske halvår”, der starter hvert år den 1. januar og går frem til juni måned. Herskal Konvergens- og Stabilitetsprogrammerne gennemgås, samt de makro-økonomiske indikatorer.Det betyder, at når landene vedtager deres finanslove i sidste halvår, så er deopmærksomme på hvilke beslutninger eller handlinger, der er taget på EU-niveau. Det anbefales direkte, at finanslovforslagene nævner hvilke politikan-befalinger, der er taget på EU-niveau.

4. En robust ramme for krisestyringMed henblik på at forbygge/forhindre akutte kriser, foreslås det at der opretteset særligt organ, der tager sig af krisestyring. Der henvises her til den græskekrise, der blev løst (foreløbigt) ved at oprette en særlig kreditfacilitet.De nærmere bestemmelser må overvejes yderligere, og herunder hvilke reg-ler, der skal gælde for euromedlemmer og ikke-euromedlemmer.

5. Stærkere institutionerTask Forcen anbefaler her, at de enkelte medlemslande opretteruafhængigeøkonomiske institutioner,der kan lave prognoser og makroøkonomiskeanalyser for den økonomiske udvikling.Det foreslås også at Kommissionens egen – og uafhængige – analysekapaci-tet forstærkes.

6. Tysk-franske udspilTyskland og Frankrig har i fællesskab udsendt en erklæring (dateret den 18.oktober 2010) i forbindelse med vedtagelsen af Task Force-rapporten. I er-klæringen går de to lande ind for, at Rådet med kvalificeret flertal skal kunneidømme sanktioner for alle medlemsstater indenfor denforebyggendedel,der ikke lever op til den finansielle konsolidering i Stabilitets- og Vækstpagten.Indenfor denkorrigerende delaf forslaget, skal der være automatiske sank-tioner, når Rådet med kvalificeret flertal beslutter, at medlemslandet ikke im-plementerer de vedtagne beslutninger.Herudover ønsker de to lande, at der gennemføres entraktatændringinden-for nærmere afgrænsede områder af Den Økonomiske og Monetære Union.Traktatændringerne skal gennemføres inden 2013.

Ifølge FT er oplægget fra Task Forcen simpelthen ikke tilstrækkeligt til at sikrefinansiel stabilitet, ikke mindst i lyset af, at den fransk-tyske aftale (jf. ovenfor)svækkerindholdet af Task Forcens forslag (Financial Times: ”ECB chief op-poses EU budget rules deal”, 21/10-2010).