Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

EUU alm. del

Spørgsmål 75

Ministeren bedes oplyse, hvad regeringen mener om den metode, der anvendestil at beregne statsstøttebeløb i projekter støttet af Den Europæiske Socialfond,når det nu viser sig, at den eksterne aktør – non-profit-organisation eller privatkommerciel virksomhed - tillægges store beløb, som aktørerne ingen som helstgavn har af.Følgende eksempel kan illustere baggrunden for spørgsmålet: Der bevilges 2mio. kroner i et socialfondstilskud til en ekstern aktør, svarerende til 50 pct. afde totale projektomkostninger. Hele dette støttebeløb tillægges aktøren som etstatstilskud, selvom f.eks. kun de 400.000 kroner af de 2 mio. kroner går til renomkostningsdækning for at udføre opgaven. Ifølge EU-støttereglerne er der loftpå timepris, timetalet er godkendt på forhånd, og der må ikke tjenes herpå. Deøvrige 1,6 mio. kroner går f.eks. til betaling til erhvervsuddannelsessteder m.fl.,som leverer uddannelse m.v. til de pågældende deltagere. Disse midler er ikkestøtte til aktørorganisationen, der har projektledelsen, men overføres ubeskårettil andre.De øvrige 50 pct. af finansieringen til et socialfondsprojekt skal aktøren selvskaffe på anden vis. Ved projekter for ledige og ansatte sker det typisk jf. denpolitiske beslutning herfor med det underhold (kontanthjælp, dagpenge, løn) depågældende har samt ved de taksameterordninger, som erhvervsuddannelses-steder har til kursister. Samlet set giver det også 2 mio. kroner. Disse 2 mio.kr.er medfinansiering, hvoraf nul kroner kommer igennem projektaktørens kasse.Alt går fra staten, A-kasser osv. til de enkelte deltagere eller erhvervsuddan-nelsescentrene. Men i fortolkningen af statsstøttereglerne lægges disse 2 mio.kroner oven i de andre 2 mio., og aktøren har ifølge denne fortolkning - udmøntetaf Konkurrencestyrelsen - lige pludselig fået et statstilskud på 4 mio.kroner,selvom den faktiske dækning til aktørens faktiske omkostninger kun er 1/10 he-raf, nemlig 400.000 kr.Konsekvensen er, at aktøren herefter er markant over det statsstøtteloft, somer fastsat for en 3 årig periode, og aktøren kan herefter i 3 år ikke gennemføreet eneste socialfondsprojekt, der kan opkvalificere ledige og ansatte ikke-fag-lærte - jf. EU2020 beskæftigelsesstrategien - til at kunne få det nødvendigekompetenceløft til at forblive på eller komme tilbage til arbejdsmarkedet, for atfastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet og for at modvirke faldet i arbejds-styrken som følge af den demografiske udvikling.Ministeren bedes på denne baggrund oplyse, om han finder det rimeligt, at ak-tørorganisationens såkaldte statsstøtte ikke blot er de 400.000 kroner som iovenstående eksempel, og om ministeren finder rimeligt, at en aktør i forbin-delse med socialfondsprojekter tillægges store statsstøttebeløb, som aktørenaldrig får som støtte?Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Mortensen (S).Kopi til økonomi- og erhvervsministeren1/2

Europaudvalget

Til:

Dato:

EUU alm. del

Spørgsmål 75