Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
956270_0001.png
Spørgsmål 101
Finansministeren
10. februar 2011
Ministeren bedes forklare, hvorfor Danmark deltager i EU’s stabilitetsfond, når så
mange fremtrædende økonomer argumenterer for, at det er bedre at lade de
gældstyngede lande træde ud af euroen, hvorefter de kan devaluere og
restrukturere deres gæld, frem for at byde dem en såkaldt intern devaluering, der
vil bringe de såkaldte PIIGS-lande i en langvarig recession?
Svar
Danmark har ikke indskudt penge i nogen EU-fond eller stående EU-
lånemekanisme, jf. svaret på spørgsmål 96.
Det bemærkes, at devaluering og restrukturering af et eurolands gæld kan have
alvorlige konsekvenser for den økonomiske og finansielle stabilitet i andre EU-
lande (og i EU og Europa som helhed) samt i det enkelte land, som kan lide et
betydeligt velstandstab. Konkret vil en devaluering f.eks. blot øge værdien af den
gæld, som er denomineret i udenlandsk valuta. Der er således ikke nogle af de
mest udfordrede eurolande, der ønsker eller kan anbefales at træde ud af euroen
og devaluere og restrukturere deres gæld. Lande med høj gæld, store offentlige
underskud og forringet konkurrenceevne står uden tvivl over for betydelige
økonomiske udfordringer, som det imidlertid kræver langsigtede strukturreformer
og finanspolitisk konsolidering at adressere.