EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om en redegørelse for eksisterende og foreslåede kvotemodeller for sikring af ligestilling mellem kønnene i EU’s medlemslande til udenrigsministeren, kopi til ligestillingsministeren

Europaudvalget har i brev af 9. marts 2011 stillet mig følgende spørgsmål 113 alm.del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels HelvegPetersen (RV).Spørgsmål 113Ministeren bedes redegøre for eksisterende og foreslåede kvotemodeller forsikring af ligestilling mellem kønnene i EU’s medlemslande.SvarDen følgende oversigt bygger på indberetninger fra de danske ambassader ide 26 andre EU-lande ud over Danmark. I nedenstående gennemgang omta-les kun de lande, hvor spørgsmålet om kvoter iflg. indberetningerne er eller harværet tydeligt på dagsordenen. I de øvrige medlemsstater er temaet iflg. ind-beretningerne ikke på dagsordenen, men det vides ikke, om det skyldes engenerel modstand mod kvoter i de pågældende lande.BelgienI Belgien findes der for indeværende ingen lovgivning på området, men et lov-forslag, der præsenteres for det belgiske parlament den 30. marts 2011, omfat-ter dels en ændring af belgisk lovgivning af 21. marts 1991 (der regulerer enreform af visse offentlige virksomheder), dels en ændring af den belgiske Civil-lovgivning.Hvad angår forslaget til ændring af lov af 21.3.1991, går det ud på at indsætteen paragraf, hvis ordlyd er:”Bestyrelsen og ledelseskomitéen i offentlige virk-somheder beskrevet i art. 1, par. 4, skal sammensættes således, at mindst 1/3af medlemmerne består af et andet køn end det køn, som repræsenteres af deøvrige medlemmer.”Hvad angår den belgiske Civillov, forudses i lovforslaget, at en paragraf medfølgende ordlyd indsættes:”For børsregistrerede virksomheder … skal mindst1/3 af bestyrelsesmedlemmerne være af andet køn end det køn, som repræ-senteres af de øvrige medlemmer.”Lovforslaget indeholder ikke beskrivelser af sanktioner i tilfælde af manglendeefterlevelse. Lovforslaget indeholder en overgangsperiode på 5 år.

EstlandI Estland er den siddende regering imod kvoter. Iblandt oppositionspartiernehar det største oppositionsparti, Centerpartiet, ikke nævnt spørgsmålet omkvoter, mens et andet oppositionsparti, Det estiske socialdemokrati, ønskerminimum 40 % kvinder i alle politiske og private bestyrelser, men det fremgårikke, om det skal opnås ved lov eller på frivillig basis.FinlandFinland har ingen regler for kvoter for kvinder i private selskabers bestyrelser.Der er alene tale om, at regeringen har opfordret den private sektor til at øgeandelen af kvinder i bestyrelser. Der har været en mærkbar stigning i antalletaf kvinder i finske børsnoterede virksomheders bestyrelser de seneste år: Fra12 % i 2008 til 17 % i 2010. Der findes pt. ingen lovgivningstiltag i Rigsdageneller overvejelser i regeringen med sigte på at opstille kønskvoter for bestyrel-ser i den private sektor.Hvad angår den offentlige sektor, skal kvinder og mænd være repræsenteretmed mindst 40 % i statslige og kommunale udvalg, delegationer, direktionerm.v., med mindre særlige forhold taler for noget andet. Kønskvoteringen gæl-der ikke for organer, som besættes ved offentlige valg. Der findes ingen for-melle sanktionsmuligheder, såfremt et udvalg el. lign. ikke lever op til kønskvo-teringen. Spørgsmålet vil i givet fald skulle behandles som en politisk sag.FrankrigFrankrig bekendtgjorde i januar 2011 sin lov om kvoter for kvinder i bestyrelserog tilsynsråd for børsnoterede selskaber og offentlige virksomheder.Loven har som sine væsentligste træk, at indenfor tre år efter lovens bekendt-gørelse skal de berørte virksomheder bestå af 20 procent kvinder. Og seks årefter bekendtgørelsen af loven skal andelen af kvinder i ledende organer værenået 40 procent.Hvad angår sanktionsmuligheder, resulterer manglende overholdelse af kvo-terne i ugyldighedskendelse af udnævnelser (undtagen for kvinder). Et æn-dringsforslag, der blev sendt til afstemning i Nationalforsamlingen omkring an-nullering af afgørelser i bestyrelser i tilfælde af manglende overholdelse af kvo-terne, blev dog taget ud efter behandlingen i Senatet. Endvidere er finansiellesanktioner også planlagt, herunder muligheden for en midlertidig suspension afhonorarer for deltagelse i bestyrelser.ItalienI Italien eksisterer der på nuværende tidspunkt ingen regulering vedrørendekvoter for kvinder i bestyrelser, men et lovforslag herom forventes vedtaget iSenatet inden for et par måneder. Deputeretkammeret har allerede godkendtlovforslaget.

Af lovforslaget fremgår det, at der blandt bestyrelsesmedlemmerne gradvistskal reserveres flere poster til ”det køn, der er i mindretal”. I den første man-datperiode (2012-2015) vil det således dreje sig om en femtedel af bestyrel-sesposterne, hvorefter kvoten vil stige til en tredjedel i de to følgende mandat-perioder (2015-2018/2018-2021). Reguleringen vil udelukkende være gælden-de for tre mandatperioder, hvorefter det er håbet, at det større antal af kvinder ibestyrelserne efterfølgende vil fortsætte naturligt uden behov for fortsat lovgiv-ning.Hvad angår sanktionsmuligheder, vil virksomheder, der ikke respekterer defastsatte kvoter, få en advarsel og fire måneder til at rette ind i henhold til lov-givningen. Herefter vil virksomheder, der fortsat ikke efterlever lovgivningen,blive mødt med en økonomisk sanktion, der vil ligge på mellem 100.000 og 1mio. euro for børsnoterede virksomheder og mellem 20.000 og 200.000 eurofor virksomheder med offentligt udpegede bestyrelser. De nærmere kriterier forfastsættelsen af de økonomiske sanktioner er endnu ikke blevet fastlagt.LetlandI Letland findes der ikke kvoter for kvinder i bestyrelser, men der foregår en vispolitisk diskussion af spørgsmålet. Dog anses indførelsen af kvoter for kvinderi bestyrelser ikke for at være særligt sandsynligt i Letland, blandt andet fordienhver debat om kvoter vil føre til den mere følsomme diskussion om det storerussiske mindretals inkludering i det lettiske samfund.LuxemburgDer er i Luxemburg ikke en regel om kvoter, men der foregår en udbredt debatom evt. indførelse af kvoter. Den siddende regering har indledt konsultationermed arbejdsgiversiden og afventer deres tilbagemeldinger i april, på hvilkenbaggrund dialogen tages mere konkret op på ny. Tanken er at kigge på frivilli-ge tiltag, men også at overveje lovgivning i forbindelse med bestyrelsesposter,såfremt der ikke ændres markant på tallene. En egentlig regeringsposition af-venter disse konsultationer. Drøftelsen om kvoter pågår på tværs af partierne.NederlandeneI Nederlandene afventes Førstekammerets behandling af en bredere lovæn-dring, der blandt andet inkluderer, at regeringen skal tilstræbe, at der er mini-mum 25-30 % kvinder i bestyrelserne i 2015. Der findes i lovforslaget en und-tagelsesbestemmelse, der angiver, at der ikke følger sanktioner overfor virk-somheder, der ikke lever op til kvoten. Årsagen til at kvoten ikke er nået, skalblot forklares i årsrapporten.Arbejdsgivere gør sig – grundet undtagelsesbestemmelsen – angiveligt ikkemange bekymringer omkring forslaget. Fagforeningen FNV og ForeningenKvinder og Rettigheder synes dog ikke indstillet på at lade det blive ved enuforpligtende regel. De overvejer at føre prøve-sager i tilfælde, hvor virksom-heder undlader at udnævne et tilstrækkeligt antal kvinder på bestyrelsesposter.Da virksomheder skal have den nødvendige tid til at oplære kvinder til besty-relsesposter, nævnes fra fagforeningssiden dog en termin på 4 år som væren-de rimelig.

PolenI Polen eksisterer der ikke regler om kvoter. I regelsættet for børsen i Warsza-wa findes der dog anbefalinger om, at virksomhederne arbejder for ”balance-rede proportioner” af kvinder og mænd i virksomhedernes ledelser og bestyrel-ser. Der findes ingen sanktionsmuligheder, hvis virksomhederne ikke efterleverdenne anbefaling.Hvad angår de politiske partiers holdning, er det største af regeringspartierne(PO) uafklaret, mens det mindste af regeringspartierne (PSL) er imod. Opposi-tionspartiet til venstre for regeringen (SLD) er for kvoter, mens oppositionspar-tiet til højre for regeringen (PiS) er imod. The Polish Congress of Women for-ventes at sætte fokus på temaet til efteråret 2011 med en kampagne for kvoterfor kvinder i bestyrelser, hvilket forventes at sætte spørgsmålet højt på den po-litiske dagsorden.SlovakietI Slovakiet finder der ikke kvoter for kvinder i bestyrelser og heller ikke forslagherom. Emnet er p.t. fraværende i den politiske debat, dog har den borgerligeRadicova-regering tidligere tilkendegivet, at den er modstander af kvoter.SpanienI Spanien vedtog kongressen i 2007 en lov om ligestilling, hvori der blandt an-det indgår målsætninger om en ligelig fordeling af mænd og kvinder på enrække områder, herunder i bestyrelser. Målsætningen var, at der inden for otteår skulle være ligelig fordeling i bestyrelserne. I loven er ligelig fordeling define-ret som mellem 40 % og 60 %.Der er ikke tilknyttet sanktioner til opfyldelsen af målsætningen, men opfyldelseaf loven indgår som et kriterium i forbindelse med vurdering af private selska-bers tilbud på offentlige udbud mv.StorbritannienRegeringen i Storbritannien vil ikke indføre kvoter for kvinder i bestyrelser, menfastholder muligheden, hvis der ikke sker fremskridt. Denne beslutning er på-virket af den såkaldte Lord Davies-rapport, hvorigennem det blandt andet an-befales, at der indføres skærpede krav til indholdet af årsberetninger fra børs-noterede virksomheders. Således at virksomhederne bør redegøre for deresmål for andelen af kvinder i bestyrelsen samt for, hvordan man vil nå dissemål. Man arbejder pt. på at omsætte disse forslag om krav til årsberetninger tillovgivning.Endvidere opfordrer rapporten regeringen til at indlede et frivilligt samarbejdemed større britiske virksomheder for derigennem at øge andelen af kvinder ibestyrelser. Kommissionen anbefaler de 100 største virksomheder på børsen iLondon en fælles målsætning på 25 pct. kvinder i bestyrelserne inden udgan-

SverigeRigsdagen i Sverige har netop afvist et forslag om at indføre en kvotering, så-ledes at både kvinder og mænd skal være repræsenterede med mindst 40 % ibestyrelserne hos de børsnoterede selskaber. Regeringen er imod kvotering,mens oppositionen (Miljøpartiet og Socialdemokraterna) gentagne gange harfremført lovforslag om indførsel af kvotering.Socialdemokraterna forslår, at de selskaber, som ikke måtte leve op til kravet,vil blive pålagt en administrativ afgift på 150.000 SEK som betales tilBolagsverket (Selskabsstyrelsen) – denne er ens for alle selskaber uansetstørrelse. Derimod vil man ikke, som i Norge, gøre det muligt at tvangsopløseselskaber der ikke lever op til lovgivningen.TysklandI Tyskland fastslår regeringens koalitionsaftale fra oktober 2009, at andelen afkvinder i lederpositioner bør øges. Med henblik herpå vil regeringen fremlæggeen plan særligt til forhøjelse af andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner. Iførste omgang vil planen indeholde krav om rapportering samt transparenteselvforpligtelser.Udmøntningen af denne hensigtserklæring førte for få måneder siden til en in-tensiv offentlig debat mellem regeringens medlemmer. Arbejdsminister Ursulavon der Leyen (CDU) støttede et forslag om en lovfæstet 30 %-kvote for virk-somhedernes bestyrelser og direktioner, såfremt dette mål ikke inden en visfrist blev gennemført frivilligt. Forslaget blev støttet af oppositionen, men afvistaf familieminister Kristina Schröder (CDU).I begyndelsen af februar skar kansler Merkel (CDU) igennem og fastslog, atvirksomhederne ville få endnu en chance til frivilligt at øge andelen af kvindermed henblik på at skabe fremskridt inden for en overskuelig tidsramme. Somnæste skridt i denne proces afholdt familieministeren den 30. marts et mødemed personalecheferne fra DAX-30 virksomhederne. I mødet deltager desu-den justitsministeren, økonomiministeren og arbejdsministeren.ØstrigI Østrig findes der ikke kvoter for andelen af kvinder i private selskabers besty-relser, men et såkaldt et frivilligt ”Corporate Governance Codex”, hvis formålblandt andet er at øge andelen af kvinder i bestyrelser.Hvad angår offentlige virksomheder, har Forbundsregeringen netop besluttetat indføre kvoter for kvinder i statsejede/delvist statsejede virksomheder. I dis-se virksomheder skal kvindeandelen nå op på 25 pct. i 2013 og 35 pct. i 2018.Lovforslaget var et kompromis mellem ligestillingsminister, Gabriele Heinisch-Hosek (SPÖ), og erhvervsminister, Reinhold Mitterlehner (ÖVP).

Sanktionsmuligheder findes ikke i loven, men hvis ikke de 35 pct. er opnået i år2018, har regeringen varslet nye lovtiltag på området.Forbundskansler Werner Faymann (SPÖ) støtter tiltaget, men udtaler, at hanførst er tilfreds, når flere kvinder sidder i lederstillinger - og ikke kun i statseje-de virksomheder. Hos oppositionspartierne hersker der delte opfattelser. Ven-streorienterede Die Grünen, som går ind for kvindekvoter på 50 pct. inden foralle områder, mener at forslaget ikke er vidtgående nok og beklager, at forsla-get ikke omfatter de børsnoterede virksomheder. Højrepartiet BZÖ (stiftet afJörg Haider) mener, at forslaget er ”kvindenedværdigende.”