Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
973192_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
22. marts 2011
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 16.
marts stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at Europagten (jf. EUU alm. del (10) bilag 310) og det
europæiske semester i kombination betyder, at EU skal godkende de økonomiske
rammer for medlemslandenes finanslove, og derfor kan stille konkrete krav til så-
vel udgifts- som indtægtssiden?
Svar
Nej, hverken konkurrenceevnepagten eller det europæiske semester eller de to ting
i kombination indebærer, at EU skal godkende de økonomiske rammer for med-
lemslandenes finanslove. Koordinationen under det europæiske semester indebæ-
rer en styrket drøftelse af økonomisk politik forud for vedtagelse af nationale
økonomisk-politiske initiativer, som konkret betyder, at landenes stabilitets- og
konvergensprogrammer med planer for den økonomiske politik nu skal fremlæg-
ges i april (i stedet for som hidtil omkring årsskiftet) og herefter fortsat være gen-
stand for vurderinger i EU og en udtalelse fra Rådet af EU’s finansministre. Det
europæiske semester skal indebære styrkede drøftelser af landenes programmer og
planer, idet krisen har sat en klar streg under, at økonomisk politik i det enkelte
land kan påvirke den økonomiske udvikling i de andre lande.
Finansloven vil fortsat være et suverænt dansk anliggende. Eventuel dansk delta-
gelse i Konkurrenceevnepagten, vil ikke ændre på det.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen