Besvarelse af spørgsmål 124 alm. del stillet af Europaudvalget den

16. marts 2011 efter ønske fra Kim Mortensen (S).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, om det er i strid med de EU-regler, dersiger, at EU’s strukturfonde ikke må bruges til budgetstøtte men skalfremme nye projekter og prioriteringer, at ca. 85 % af samtlige midler fraden Europæiske Socialfond anvendt i Danmark siden 2007 er blevet an-vendt til støtte til offentlige myndigheder og institutioner.

Svar:

Som jeg forstår første del af spørgsmålet vedrører det, hvad der i EU-terminologi kaldes additionalitet. Kravet om additionalitet medfører, atmidler fra strukturfondene, herunder Socialfonden, ikke må erstatte enmedlemsstats offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, jf. artikel15 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser forstrukturfondene.I de danske strukturfondsprogrammer er det derfor præciseret, at de støt-tede aktiviteter skal supplere den allerede eksisterende, danske indsats pådet pågældende område, og at aktiviteterne ikke må træde i stedet for ennational, lovpligtig indsats. Det gælder også projekter, hvor offentligemyndigheder eller institutioner er tilsagnsmodtagere. Strukturfondsmid-lerne kan derfor ikke anvendes til budgetstøtte.Det er en forudsætning for at få tilsagn, at projekterne opfylder kravet omadditionalitet. I ansøgningsskemaet for strukturfondene skal ansøgereerklære og beskrive, hvorvidt de opfylder kravet om additionalitet. Kra-vets opfyldelse vurderes derefter både ved sagsbehandlingen i de regiona-le vækstforumsekretariater og ved Erhvervs- og Byggestyrelsens legali-tetskontrol.I anden del af spørgsmålet henvises til, at ca. 85 % af samtlige midler fraSocialfonden anvendt i Danmark siden 2007, er blevet anvendt til støttetil offentlige myndigheder og institutioner.Erhvervs- og Byggestyrelsen opgør som forvaltningsmyndighed jævnligt,hvilke aktører der fra dansk side medfinansierer midler fra Socialfonden,da socialfondsmidlerne skal matches krone for krone med nationale mid-ler fra stat, region, kommuner, virksomheder eller lignende.Erhvervs- og Byggestyrelsen registrerer derimod ikke systematisk, hvemsocialfondsmidlerne i sidste ende udbetales til. Det skyldes, at struktur-

fondsprogrammerne i høj grad gennemføres i partnerskaber, hvori derindgår både offentlige og private aktører som enten tilsagnsmodtagereeller partnere, jf. besvarelsen af Europaudvalgets spørgsmål 80 alm. del. Iudmøntningen af projektmidlerne er fordelingen af tilskuddene mellemtilsagnsmodtagere og partnere i sidste ende et anliggende, som tilsagns-modtagere og partnere håndterer indbyrdes under iagttagelse af statsstøt-tereglerne. Anvendelsen af strukturfondsmidlerne vil derfor ikke alenekunne opgøres ud fra oplysninger om, hvem der er tilsagnsmodtagere, dadet ikke vil give et retvisende billede af, hvem strukturfondsmidlerne isidste ende kommer til gavn.Som eksempel kan nævnes projektet "Flere virksomheder i Vækst", jf.besvarelsen af Europaudvalgets spørgsmål 80 alm. del. Her står VæksthusNordjylland som administrator for et socialfondsprojekt, der blandt andethar til formål at opkvalificere medarbejdere i små og mellemstore virk-somheder. Som administrator udsteder væksthuset tilsagnsskrivelser tilansøgende virksomheder, hvorved virksomhederne får mulighed for atkøbe rådgivning eller anden bistand fra private konsulenter inden forrammerne af statsstøttereglerne, f.eks. til individuelle udviklingsforløb.Projektets tilsagnsmodtager er Væksthus Nordjylland, der er en offentliglignende aktør. Men ses der på, hvem der anvender midlerne, får ogsåvirksomhederne, der er partnere i projektet, andel i tilskuddene.