Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del – §7) af 9.
juni stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Danmark vil leve op til sin forpligtelse til
"at omsætte EU's finanspolitiske regler som anført i stabilitets- og vækstpagten til
national lovgivning gennem et specifikt nationalt juridisk instrument efter eget
valg", som følger af Danmarks tilslutning til Europluspagten (jf. side 18 i konklu-
sionerne om Europluspagten fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts
2011).
Svar
Konkurrenceevnepagten (Europluspagten) indebærer en politisk men ikke juridisk
forpligtelse for de deltagende lande til at træffe nødvendige foranstaltninger for at
nå pagtens fire overordnede mål, nemlig at fremme konkurrenceevne, fremme be-
skæftigelse, bidrage yderligere til holdbare offentlige finanser og styrke den finan-
sielle stabilitet.
I konklusionerne om Konkurrenceevnepagten fra Det Europæiske Råds møde
den 24.-25. marts 2011 fremgår det, at de deltagende medlemsstater vil arbejde
frem mod pagtens overordnede mål med deres egen politiksammensætning under
hensynstagen til deres specifikke udfordringer.
Regeringen har uafhængigt af EU og Konkurrenceevnepagten vurderet, at bin-
dende udgiftslofter er en vigtig del af svaret på Danmarks udfordringer med at
styre de offentlige udgifter. Derfor har regeringen under Konkurrenceevnepagten
indmeldt, at regeringen vil fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter. Loven skal
regulere et nyt udgiftsstyringssystem, som omsætter det overordnede økonomiske
mål om strukturel balance i 2020 til konkrete 4-årige udgiftslofter for de offentlige
udgifter i stat, kommuner og regioner. Udgifterne skal fastsættes af Folketinget.
Det fremgår også af aftalen ”to streger under facit”.
ECOFIN har den 20. juni i sin udtalelse om det danske Konvergensprogram og
Danmarks Nationale Reformprogram anerkendt de danske indmeldinger under
Konkurrenceevnepagten, herunder intentionerne om at fremlægge lov om udgifts-
lofter. ECOFIN’s konkrete anbefalinger til Danmark ligger generelt på linje med