EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om hvem der afgør, hvad der er hospitalsbehandling, og hvad der er ambulant behandling i forhold til forordning 1408/71, til udenrigsministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Europaudvalg har den 14. juli 2011 stillet følgende spørgsmål nr.EUU 157 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besva-res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).Spørgsmål nr. EUU 157:’’I en situation, hvor en dansk statsborger i Danmark ønsker eksempelvis enambulant kemoterapi i et andet EU-land, hvem afgør så, hvad der er hospi-talsbehandling, og hvad der er ambulant behandling i forhold til forordning1408/71? Er det EU, behandlingslandet eller patientens bopælsland?”Svar:Regler om adgang til betalt behandling i et andet EU-/EØS-land eller refusionaf udgifter hertil er fastlagt dels i EF-forordning 883/04 om koordinering af desociale sikringsordninger og dels i EU-Domstolens retspraksis vedr. det indremarked for tjenesteydelser.Forordning 883/04Efter artikel 20 i EF-forordning 883/04, der pr. 1. maj 2010 afløste EF-forordning 1408/71, skal en person, som rejser til en anden medlemsstat meddet formål at opnå læge- eller hospitalsbehandling m.v. under opholdet, haveen tilladelse fra den kompetente institution, dvs. i Danmark regionen, til at fåbehandlingen til udgift for regionen.Efter forordningen skal der gives tilladelse, ”hvis den pågældende behandlinger opført under de ydelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat,hvor den pågældende er bosat, og denne behandling ikke kan ydes inden foren frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuellehelbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling”, jf. artikel 20, stk. 2.Det er således i Danmark bopælsregionen, der tager stilling til, om en patientsbehandling i udlandet skal dækkes efter reglerne i artikel 20 i forordningen, ogder skelnesikkemellem sygehusbehandling og ikke-sygehusbehandlingEU-Domstolens praksisEfter bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010 om ret til sygehusbehandlingm.v., jf. §§ 22-24, skal bopælsregionen refundere patienters udgifter til be-handling på et sygehus i et andet EU- eller EØS-land, hvis regionsrådet ikkekan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentligesygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse. Ansøgning om refusionaf udgifter til sygehusbehandling i et andet EU- eller EØS-land skal rettes tilregionsrådet i bopælsregionen inden behandlingen. Reglerne er nærmere be-

skrevet i vejledning om dækning af sygehusbehandling i andre EU- og EØS-lande.Ifølge bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 om adgang til tilskud ef-ter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et an-det EU-/EØS-land, jf. § 1, kan der (almindeligvis efter lægehenvisning) ydestilskud til speciallægehjælp til gruppe 1- og 2-sikrede, jf. sundhedslovens § 64,stk. 1 og 2, der leveres i et andet EU-/EØS-land. I tilfælde, hvor en ydelse hosen speciallæge gives vederlagsfrit i Danmark, kan der ydes et tilskud, der sva-rer til taksten/honoraret for den tilsvarende ydelse, når den gives her i landet.Med reglerne i disse bekendtgørelser er EU-Domstolens praksis vedr. pati-entmobilitet i henhold til reglerne om detindre marked for tjenesteydelserim-plementeret i Danmark.Det afgørende for, hvilken af bekendtgørelserne der skal anvendes, er, om derer tale om speciallægehjælp eller sygehusbehandling. EU-Domstolen definererikke, hvad der er speciallægehjælp, og hvad der er sygehusbehandling, ogsondrer ikke mellem ambulant sygehusbehandling og sygehusbehandling un-der indlæggelse.I Danmark følges den praksis, at sygehusbehandling er behandling, som kunydes på sygehus her i landet, uanset om det sker ambulant eller under ind-læggelse. Dette er begrundet i, at der i begge tilfælde generelt er tale om sær-lig udgiftstung og planlægningskrævende behandling.Det er i praksis regionsrådet, der - typisk i forbindelse med behandlingen af enansøgning om forhåndsgodkendelse - tager stilling til, om den behandling,som patienten ønsker, er sygehusbehandling. Regionsrådets afgørelse kanankes til Patientombuddet. Herudover kan enhver forelægge fortolknings-spørgsmål vedr. EU-retten for Europa-Kommissionen.