Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
918750_0001.png
918750_0002.png
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Europa
Den 16. november 2010J.nr. 400.C.1.
Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 alm. del af 20. oktober 2010 fraFolketingets EuropaudvalgSpørgsmål 23:Ministeren bedes redegøre for, i hvilke sager regeringen – siden 1. januar 2008 – har væretuenig med Kommissionen i dens vurdering af, om et forslag til en retsakt overholdernærhedsprincippet.Svar:Nærhedsprincippet (eller subsidiaritetsprincippet) blev indføjet i EF-traktaten med Maastricht-traktaten i 1992. Nærhedsprincippet fastslår, at en konkret politisk problemstilling skalhåndteres på rette politiske niveau, dvs. i en EU-kontekst enten af EU-niveauet eller detnationale politiske niveau. Når der var et bredt ønske om at indføje et nyt princip i Maastricht-traktaten om respekt for subsidiaritet i EU’s myndighedsudøvelse, hang det sammen med, atEU med Maastricht-traktaten fik en række nye beføjelser. Medlemsstaterne ønskede på denbaggrund at indskærpe, at EU’s udøvelse af sine beføjelser skulle ske med respekt formedlemsstaternes egne muligheder for at handle og dermed være begrænset til de tilfælde, hvorhandling på EU-plan havde merværdi i forhold til medlemsstaternes handlinger hver for sig.Nærhedsprincippet er i alt væsentlighed et politisk princip om grænsen mellem tiltag på EU-plan og tiltag på nationalt plan. Fortolkningen af nærhedsprincippet beror derfor ikke primærtpå juridisk-tekniske vurderinger, men i meget høj grad på mere politiske vurderinger. Der ersåledes i praksis relativt vide rammer for, hvilke elementer der principielt kan medtages i ensamlet nærhedsvurdering af et givent EU-forslag. For at nærhedsprincippet er relevant, skalEU’s traktatgrundlag indeholde hjemmel til at regulere den pågældende problemstilling samtidigmed, at EU’s kompetence på området er delt med medlemsstaterne, dvs. ikke er eksklusiv.Udenrigsministeriet har gennemgået nærhedsnotater og grundnotater oversendt til FolketingetsEuropaudvalg i perioden 1. januar 2008 til 31. oktober 2010. Der er ikke fundet eksempler på,at regeringen uforbeholdent har afvist en retsakt med henvisning til nærhedsprincippet. Der erimidlertid ved gennemgangen identificeret 7 sager, hvor regeringen på foreløbig basis harfundet anledning til at kvalificere vurderingen af, hvorvidt et forslag - eller specifikke aspekterheraf - overholder nærhedsprincippet. De pågældende forslag fremgår af vedlagte liste.
Bilag
Sager, hvor regeringen har kvalificeret Kommissionensnærhedsvurdering, 1. januar 2008 – 31. oktober 2010Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning afhuman- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisklægemiddelagentur for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler,KOM/2008/664ogForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EFom oprettelse af et fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidtangår lægemiddelovervågning, KOM/2008/663Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettighederog om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationalemyndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse,KOM/2008/817Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2002/15om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobilevejtransportaktiviteter, KOM/2008/650Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad angår de nedsattesatser for merværdiafgift, KOM/2008/428Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelsemed grænseoverskridende sundhedsydelser, KOM/2008/414Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet medhenblik på konkurrencebaseret godstransport, KOM/2008/852Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV ombetingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik påsæsonarbejde, KOM/2010/379
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til
Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse.