Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
917503_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. november 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 35 af 4. november 2010
(Alm. del) stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål:
I forlængelse af EU-topmødet den 28.-29. oktober 2010 bedes ministeren redegø-
re for, hvad taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde foreslår, når den skri-
ver, at alle EU-landene i fremtiden skal kunne trækkes i bl.a. landbrugsstøtten,
hvis og såfremt medlemslandene ikke lever op til kravene i 2. fase af ØMU’en,
samt hvordan de midler så udbetales til landmændene, og hvor regningen lander?
Svar:
Det Europæiske Råd godkendte på EU-topmødet den 28.-29. oktober 2010 en
rapport fra Taskforcen bestående af EU-landenes finansministre. Rapporten
fremlægger anbefalinger til styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU. Task-
forcen anbefaler bl.a. at indføre et styrket sanktionsregime i tilfælde af manglende
efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagtens regler, hvor der i første fase introduce-
res styrkede sanktionsmuligheder for eurolandene i form af deponeringer og bø-
der med direkte betalinger fra de pågældende lande til EU – ligesom de eksiste-
rende sanktioner – men hvor sanktionerne indføres tidligere og mere gradvist. I
anden fase indføres økonomiske sanktioner relateret til EU’s budget for alle EU-
landene, undtagen UK. Dette kan ske ved at introducere konditionalitetsregler ift.
efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagtens regler i relevante forordninger vedr. en
række af EU’s udgifter, således at midler til landene afhænger af efterlevelse af
Pagtens regler. Taskforcen foreslår, at konditionalitetsreglerne skal vedrøre så
brede dele af EU-budgettet som muligt, og der skal sikres lige vilkår og ligebe-
handling af EU-landene. Taskforce-rapporten forholder sig ikke til, hvilke konkre-
te budgetmidler, der vil blive omfattet af de nye sanktionsregler relateret til EU’s
budget.
Taskforcens forslag om et sanktionsregime, som kan gælde for alle lande, skal
udmøntes i konkrete regler, hvilket forventes at ske senest i forbindelse med for-
handlingerne om de næste flerårige finansielle rammer for EU.
I udmøntningen af et sådant sanktionsregime skal der tages stilling til, hvilke om-
råder af EU-budgettet, der kan finde anvendelse ift. de økonomiske sanktioner i
anden fase. Kommissionen har i sin meddelelse af 30. juni 2010 bl.a. foreslået at
inddrage strukturfondsmidler og landbrugsstøtten. Kommissionen angiver i sam-
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
me meddelelse, at det ikke er hensigten, at sanktionerne skal påvirke de endelige
modtagere af EU-midlerne, men derimod betalingerne til de enkelte EU-landes
budgetter. De enkelte EU-lande skal således fortsat udbetale støtte til de endelige
modtagere, men godtgørelsen af disse udgifter via EU’s budget kan blive delvist
suspenderet.
Der vil som nævnt blive taget stilling til de nye sanktioners konkrete regler og
mekanismer ifm. forhandlingerne om de relevante forordninger på et senere tids-
punkt.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen