Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
910825_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. DEP-001-02860
Den
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. oktober 2010 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 ad EUU alm. del, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF).
Spørgsmål nr. 4 (EUU alm. del)
Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver bestemmelsen i WTO-
reglerne som muliggør forbud med henvisning til 'offentlig moral' samt en
redegørelse for, hvornår og til hvad denne bestemmelse har været anvendt.
Ministeren bedes desuden inkludere en beskrivelse af de konkrete eksempler
på sager, hvori EU-lande har indført forbud mod GMO-afgrøder på
baggrund af andre begrundelser end miljø og sundhed, som har været i
overensstemmelse med WTO-reglerne.
Svar
For så vidt angår regler i WTO som muliggør forbud med henvisning til
'offentlig moral', samt hvornår og til hvad denne bestemmelse har været
anvendt har Udenrigsministeriet oplyst følgende:
”Offentlig moral klausuler findes i flere af WTO’s aftaler, navnlig, GATT
art. XX (a), GATS art. XIV (a), TRIPS art. 27 (2), samt i aftalen om
offentligt udbud (Agreement
on Government Procurement)
art. XXIII (2).
Bestemmelsernes ordlyd og indhold adskiller sig ikke meget fra hinanden og
er i enkelte tilfælde identiske.
Offentlig moral klausulerne hører til kategorien af generelle undtagelser til
WTO’s regler om handelsliberalisering og kan således, hvis betingelserne
for bestemmelsernes anvendelse i øvrigt er opfyldt, retfærdiggøre
handelshindrende foranstaltninger i medlemslandene, som ellers ville være i
strid med WTO’s regler.
Typisk er der flere betingelser, som skal være opfyldt, før en foranstaltning
kan undtages i henhold til en offentlig moral klausul. Eksempelvis GATT
art. XX (a) og GATS art. XIV (a), hvor en foranstaltning ikke blot skal
opfylde kravet om at være nødvendig for at beskytte den offentlige moral,
men samtidig ikke må give anledning til vilkårlig og uberettiget
diskrimination mellem landene eller udgøre en skjult handelshindring.
Der har indtil videre kun været én sag i WTO’s tvistbilæggelsessystem, hvor
en offentlig moral klausul er blevet påberåbt af et WTO medlemsland. Det
var i en sag om hasardspil (The
gambling dispute),
hvor USA påberåbte sig
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GATS art. XIV (a). Sagen omhandlede et amerikansk forbud mod
grænseoverskridende hasardspil og væddemål via internettet og blev rejst på
baggrund af en klage fra Antigua og Barbuda.
USA fik ikke medhold i deres påstand om, at forbuddet mod hasardspil
kunne retfærdiggøres i henhold til offentlig moral klausulen i GATS art.
XIV (a). På trods af, at USA’s forbud mod hasardspil opfyldte betingelserne
om at være nødvendigt for at beskytte den offentlige moral i henhold til
GATS art. XIV (a) blev det underkendt af WTO’s Appelnævnet.
Forbuddet blev underkendt fordi USA ikke kunne godtgøre, at det ikke gav
anledning til vilkårlig og uberettiget diskrimination eller udgjorde en skjult
handelshindring. Forbuddet opfyldte, som følge heraf, ikke betingelserne i
GATS art. XIV.”
Med hensyn til konkrete eksempler på sager, hvori EU-lande har indført
forbud mod GMO-afgrøder på baggrund af andre begrundelser end miljø og
sundhed, har Miljøstyrelsen oplyst, at det eneste tilfælde styrelsen er bekendt
med, er et polsk forbud fra 2006.
Det polske miljøministerium har overfor Miljøstyrelsen oplyst, at det polske
parlament i april 2006 vedtog at forbyde markedsføring i Polen af alle typer
GMO-frø, og forbød optagelse af GMO-frø på sortslitster i Polen.
Polen begrundede efterfølgende forbuddet overfor Kommissionen med, at
det polske folk generelt var imod GMO-produkter, og at alle lokale
myndigheder i Polen havde erklæret deres områder GMO-frie.
Sagen blev af Kommissionen bragt for Domstolen (C-165/08), og under sin
procedure henviste den polske regering til, at forbuddet var begrundet i
hensynet til den offentlige moral og kristne værdier.
Domstolen afsagde sin dom i juli 2009, hvori den polske lov blev kendt
traktatstridig, fordi markedsføringsforbudet blev fundet i modstrid med
udsætningsdirektivet.
Efter udsætningsdirektivet (i sin nuværende form) kan der således alene
nedlægges forbud mod markedsføring af GMO’er, der er godkendt i
fællesskabet, hvis der er fremkommet ny videnskabelig viden om skadelig
virkning på miljø og menneskers sundhed.
Den polske lovgivning var ikke begrundet således og derfor kendt
traktatstridig. Den polske lovgivning har ikke ført til nogen WTO-reaktion.
Karen Ellemann
/ John Bæk Sørensen
2