Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
932592_0001.png
Udenrigsministeriet
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 17.
november 2010. EUU alm. del
– spørgsmål 54-61
Spørgsmål 57:
Kan ministeren udelukke, at ACTA-traktaten medfører et stigende pres for, at internetudby-
derne (ISP’er) direkte eller indirekte bliver gjort juridisk ansvarlige for indholdet i de data, der
transporteres igennem internettet?
Svar:
ACTA aftalen indeholder ikke bestemmelser, som pålægger internetudbyderne et juridisk an-
svar for indholdet af materialet på internettet udover det, som allerede følger af de gældende
EU-regler, herunder bl.a. E-handelsdirektivet og Teledirektivpakken.
E-handelsdirektivet blev i Danmark implementeret i 2002 via E-handelsloven. E-handelsloven
indeholder i §§ 14-16 bestemmelser, der fritager internetudbyderne for ansvar for indholdet af
materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk, automa-
tisk og passiv karakter.