Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
944848_0001.png
944848_0002.png

UDENRIGSMINISTERIET

j.nr. 400.Y.1-0.
Besvarelse af FEU-spørgsmål 70 ad EUU alm. del af 1. december 2010, vedr. forhandlingerneom parallelaftaler på integrationsministerens område.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, hvor lang tid det tog at forhandle de parallelaftaler med EU, somdækker integrationsministerens område?”

Svar:

Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række EU-retsakter, der er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,og som Danmark dermed ikke har haft mulighed for at deltage i vedtagelsen af. En eventueldansk tilknytning til disse retsakter vil – såfremt retsakterne ikke udgør en videreudvikling afSchengen - alene kunne ske ved mellemstatslige aftaler mellem Danmark og EU om de enkelteEU-retsakter.Sådanne ”parallelaftaler” vil i givet fald skulle indgås og gennemføres i dansk ret på sammemåde som andre mellemstatslige aftaler. Forhandling af aftalerne forudsætter for Unionensvedkommende, at Kommissionen stiller forslag herom, samt at Rådet giver Kommissionenmandat til at føre forhandlinger med Danmark.Efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg har Danmark anmodet om at blivetilknyttet følgende to retsakter på integrationsministerens område på mellemstatsligt grundlag:Eurodac-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 omoprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektivanvendelse af Dublin-konventionen (ikrafttræden 15. december 2000).Dublin-regelsættet (Dublin-forordningen og aftale herom med Norge og Island): Rådetsforordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelsen af kriterier ogprocedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ogaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og republikken Island og kongeriget Norgeom kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge,vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. marts 2001(ikrafttræden 1. april 2001).Danmark tilkendegav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999, atDanmark ønsker at tilknytte sig Eurodac-forordningen på mellemstatsligt grundlag.I forbindelse med Rådets vedtagelse af Eurodac-forordningen den 11. december 2000 blev deroptaget en erklæring til Rådets mødeprotokol, hvoraf det fremgår, at Rådet under henvisning tilProtokollen om Danmarks Stilling gerne ser, at der indgås en aftale mellem Fællesskabet og
Danmark, der gør det muligt for Danmark at blive tilknyttet Eurodac-systemets virke.Ved brev af 16. februar 2001 tilkendegav Danmark over for Rådet, at Danmark ønskede atdeltage i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og republikken Island og kongeriget Norgeom Dublin-forordningen. Det er forudsat i Dublin-forordningen, at der skulle indgås en aftaleom Danmarks deltagelse i forordningen, idet det fremgår, at Dublin-konventionen forbliver ikraft og fortsat finder anvendelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, indtil derbliver indgået en aftale, der gør det muligt for Danmark at deltage i forordningen.Kommissionen besluttede den 30. april 2002 at fremsætte forslag til Rådet om at indledeforhandlinger med Danmark om parallelaftaler dækkende blandt andet Eurodac- og Dublin-forordningerne.Danmark bekræftede sit ønske om at blive tilknyttet Dublin-forordningen på mellemstatsligtgrundlag ved brev af 13. marts 2003 til Rådet.Den 8. maj 2003 vedtog Rådet en afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at forhandle enaftale med Danmark om dansk tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublin-regelsættet.Forhandlingerne mellem Kommissionen og Danmark blev afsluttet i april 2004 med et positivtresultat i form af et udkast til aftale.Den 20. september 2004 fremsendte Kommissionen forslag til afgørelse om undertegnelse afen aftale til Rådet.Med forbehold for senere indgåelse blevet aftalen undertegnet på Fællesskabets vegne den 13.marts 2005. Aftalen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 og indgåetendeligt med Rådets afgørelse den 21. februar 2006, hvorefter aftalen trådte i kraft pr. 1. april2006.Der er således tale om en meget lang proces. Fra Danmarks tilkendegivelse på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 2. december 1999 om en tilknytning til Eurodac-forordningenog frem til den endelige indgåelse af parallelaftalen om Danmarks tilslutning til Eurodac-forordningen og Dublin-regelsættet var der således gået mere end seks år.