Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 67:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod Hizb ut-Tahrir.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2011. 1. behandling 05.04.2011. Betænkning 19.05.2011).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Peter Skaarup beder om ordet som ordfører. Værsgo.

Jeg må indrømme, at det er meget skuffende, at det ser ud, som om Dansk Folkeparti kommer til at stå alene med forslaget om et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Det er ikke mindst set i lyset af, at der, hver gang der har været debat om den her meget ekstremistiske organisation, nærmest har været en kø af politikere, der har støttet et forbud, og der har været en kø af politikere, der har taget afstand fra de horrible udtalelser, der er kommet fra Hizb ut-Tahrir, og som ligger langt over, hvad grundloven tillader.

Senest var det jo sådan, at organisationen holdt møde den 21. januar i Det Kongelige Bibliotek her i år, hvor der blev udspyet den ene groteske erklæring efter den anden. Foreningen opfordrede på mødet indirekte til at slå danske soldater ihjel, der var ca. 400 deltagere, og inde ved selve mødet var der en skarp adskillelse mellem mænd og kvinder; mændene sad selvfølgelig forrest, mens kvinderne måtte tage plads bagest i lokalet. Der var demonstrationer ude foran med deltagelse af behjertede politikere, herunder repræsentanter for regeringen, og mange gjorde jo opmærksom på, at det ikke var første gang, at Hizb ut-Tahrir kom med den slags udgydelser.

Det er jo en kendt sag, at organisationen gang på gang har opfordret til vold. De har ikke virket ved vold, som grundloven også taler om, men grundloven taler jo i § 78 om, at foreninger, der virker ved vold eller opfordrer til vold, skal forbydes. Det er faktisk en forpligtelse for politikerne at forbyde sådanne foreninger, og det er jo derfor, vi har fremsat forslaget, som er til anden behandling her i dag i Folketinget.

Derfor undrer det os, når den her forening opfordrer til vold, opfordrer til drab på danske soldater, gennem løbesedler opfordrer til drab på jøder her i landet, ja, gang på gang har de forbrudt sig mod grundloven, at der alligevel er et flertal her i Folketinget, der holder hånden over Hizb ut-Tahrir. Det undrer os, og jeg kan allerede nu bebude, at når vi tilsyneladende ikke får vedtaget forslaget om et forbud mod Hizb ut-Tahrir – den her meget kvindediskriminerende og totalitære organisation – vil vi fremsætte forslag om det igen. Men det er alligevel skuffende at konstatere, at vi i Dansk Folkeparti åbenbart er det eneste parti, der står ved vores ord fra alle de her debatter om at forbyde Hizb ut-Tahrir.

Så opfordringen er altså til alle de friske folketingsmedlemmer, der sidder klar nu til at trykke på knapperne, at man lige tænker sig om en ekstra gang og alligevel trykker på den grønne knap, for det er dog et godt signal at sende til en forening, der i den grad hader det danske demokrati.

Tak til hr. Peter Skaarup. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

Nu omtalte hr. Peter Skaarup, at han var til stede ved demonstrationen, da der blev demonstreret, da Hizb ut-Tahrir holdt møde i Den Sorte Diamant. Jeg var der også selv, og jeg stod der med en fakkel for at vise min afstandtagen til og min afsky for de holdninger, foreningen repræsenterer.

Men når Dansk Folkeparti alligevel i dag vælger at sætte beslutningsforslaget til afstemning, må jeg alligevel sige, at det altså klinger hult, for vi har alle sammen, alle 179 medlemmer herinde, skrevet under på, at vi vil overholde grundloven. Det kan man ikke gøre, hvis man bryder den, og det er det, som Dansk Folkeparti gerne vil.

Uanset hvor stor afstand vi har lyst til at lægge til de holdninger, som Hizb ut-Tahrir står for, har vi skrevet under på, at vi ikke vil bryde grundloven. Rigsadvokaten har lavet flere redegørelser, hvor man har undersøgt, om man kunne forbyde Hizb ut-Tahrir, altså en forening, som jeg tror vi alle sammen kan blive enige om at tage afstand fra, og en forening, hvis holdninger får afskyen frem i os. Rigsadvokatens konklusion har været klar, og det har den været hver eneste gang, redegørelserne er blevet lavet: Det vil være i strid med grundloven – på det grundlag, der findes nu – at lave et forbud mod Hizb ut-Tahrir.

Derfor skal jeg bare på vegne af Socialdemokraterne sige, at vi ikke kan støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det handler ikke om, at vi bakker op om Hizb ut-Tahrir, men om, at vi værner om vores grundlov. Vi følger selvfølgelig med i, om der er en udvikling i det, som Hizb ut-Tahrir foretager sig af politiske aktiviteter. Ændres situationen, så man på et senere tidspunkt igen kan tage en debat om lovligheden af et forbud af Hizb ut-Tahrir, tager vi gerne den debat, men på det foreliggende grundlag har Rigsadvokaten konkluderet – og har gjort det flere gange – at vi ikke kan bryde grundloven, og at vi ikke kan forbyde Hizb ut-Tahrir, og derfor stemmer Socialdemokraterne nej til Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak til fru Karen Hækkerup. Hvis der er ønske om korte bemærkninger, er det fra talerstolen. Hr. Peter Skaarup med en kort bemærkning til fru Karen Hækkerup.

Jeg synes egentlig, det er lidt for sjovt, at Socialdemokraternes ordfører ikke vil støtte det her forslag, fordi det så i givet fald skulle være sådan, at vi bryder grundloven. Altså, der er da ikke noget, der ligger Dansk Folkeparti fjernere end at bryde grundloven, og derfor er det her forslag selvfølgelig også fremsat netop for at opfylde grundlovens forudsætninger om, at foreninger, der virker ved vold eller opfordrer til vold, skal forbydes.

Det er egentlig ikke engang et spørgsmål om noget, vi behøver at diskutere. Det er vores forpligtelse som politikere, at hvis vi opdager en organisation, der bryder grundloven, altså opfordrer til vold – det er jo det, Hizb ut-Tahrir gør – så har vi egentlig ikke andet valg, end at så skal der laves et midlertidigt forbud udstedt af justitsministeren, og så skal der efterfølgende føres en sag mod den pågældende forening. Det er det, som grundloven siger, og det er egentlig det, vi skal gøre, og det er det, forslaget her handler om. Så anderledes kan det ikke være.

Så er det rigtigt nok, at der kan være nogle, der mener, at Rigsadvokaten skal kigge på det, men det er egentlig bare et diskussionsemne. Det andet er noget, vi skal.

Fru Karen Hækkerup.

Det vil jeg selvfølgelig gerne svare på, men det bliver jo lidt søgt, når Dansk Folkeparti siger, at det ikke vil være det samme som at bryde grundloven, og at der tværtimod står i grundloven, at vi skal kunne opløse foreninger, hvis de virker ved vold. Det er korrekt. Men så må jeg bare spørge Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkepartis ordfører har læst de forskellige redegørelser fra Rigsadvokaten, for der gennemgås lige præcis den her argumentationsrække om, hvilke muligheder vi har, hvilken bevisbyrde vi kan løfte, og konklusionen er, at den ikke kan løftes, og at vi ikke kan forbyde Hizb ut-Tahrir. Det er useriøst at blive ved med at tage den her debat på det grundlag.

Vi er alle sammen i det her Folketing enige om, at vi ikke bryder os om de holdninger, Hizb ut-Tahrir står for. Vi vil bekæmpe diskrimination, vi vil bekæmpe den intolerance, der er hos mange af de her mennesker over for eksempelvis kvinder. Det er vi enige om, men lad os dog finde en platform, hvor vi kan kæmpe sammen for at få integrationen til at lykkes i stedet for bare at slynge om os med symbolske slag i luften, der ikke kan lade sig gøre.

Rigsadvokaten har konkluderet, at vi ikke med grundloven kan forbyde Hizb ut-Tahrir, og det er det eneste, der er at forholde sig til.

Hr. Peter Skaarup, kort bemærkning.

Jamen fru Karen Hækkerup har måske aldrig hørt om en offentlig myndighed, der, fordi det ikke anses for politisk opportunt, kommer med en bestemt indstilling? Kunne man tænke sig, at det var det, der var tilfældet her? Og kunne man tænke sig, at det var sådan, at folketingsmedlemmerne og justitsministeren i virkeligheden burde gøre det, som grundloven sagde, nemlig føre en sag? Vinder man så den sag, er det godt, taber man den sag, så er det selvfølgelig ærgerligt. Men essensen er, at det er vores forpligtelse, for hvis der er foreninger, der opfordrer til vold, er vi jo med til at acceptere noget, der i virkeligheden angriber demokratiet. Det er jo det, grundlovsfædrene tænkte på, da de i sin tid lavede den bestemmelse.

Det er jo ikke anderledes, end at der er organisationer eller myndigheder, der også indretter sig på det, som politikerne gerne vil have i forskellige sammenhænge og ikke anser det for politisk opportunt at gøre bestemte ting. Sådan er det selvfølgelig. Det ville da være mærkeligt, hvis der er et flertal herinde, der ikke ønsker at gennemføre det, som vi rent faktisk kan gennemføre og skal gennemføre i forhold til grundloven, og det er essensen af det her.

Fru Karen Hækkerup.

Jamen jeg bliver så nødt til at tage ordet en gang til. Jeg troede, at vi alle sammen herinde havde så meget kendskab til den danske lovgivning, at vi vidste, at man ikke kan rejse en straffesag, medmindre anklagemyndigheden vurderer, at beviserne vil kunne holde. Det troede jeg egentlig også formanden for Retsudvalget var klar over, men det kan jeg så konstatere at han ikke er.

Så kan jeg da repetere, hvordan lovgivningen er: Man kan ikke rejse en retssag, hvis ikke anklagemyndigheden vurderer, at det grundlæggende bevismateriale er til stede for, at der vil kunne falde en dom, og derfor kan man ikke rejse en sag her.

Så vil jeg i øvrigt bare sige som afslutning: Nu har jeg på vegne af Socialdemokraterne sagt, hvad vores holdning er, og jeg synes da, at det er underholdende, at der ikke er nogen fra regeringspartierne, som ellers har Dansk Folkeparti som deres faste støtteparti, der overhovedet har lyst til at blande sig i debatten. Men jeg er glad for, at jeg på vegne af det ellers i øvrigt samlede Folketing har kunnet repetere, hvordan reglerne er.

Tak til fru Karen Hækkerup.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning, hvor vi skal stemme om forslagets endelige vedtagelse.

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For beslutningsforslaget stemte 18 (DF), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.