Vi har i Dansk Folkeparti fremsat dette beslutningsforslag, fordi vi mener, at der reelt er behov for at skærpe dyreværnsloven.
Vi har fremsat mange forslag om ændringer af dyreværnsloven, og i dag behandler vi så dette forslag fra Dansk Folkeparti om frakendelse af retten til at have med dyr at gøre for bestandig.
I dag kan man via dyreværnsloven fratages retten til at have med dyr at gøre, hvis man bliver straffet for dyremishandling eller anden uforsvarlig behandling af dyr.
Der er desværre givet alt for mange betingede straffe på det her område, ligesom det ikke er alle dyremishandlings- og vanrøgtsager, der reelt fører til en frakendelse af at have med dyr at gøre.
Når der så endelig er en, der får en ubetinget dom, så er frakendelsen ofte kun for meget få år ad gangen, hvorfor man efter nogle år igen kan holde dyr eller på anden måde have med dyr at gøre, selv om man stadig væk er lige så gal på den oppe i hovedet som tidligere.
Det, jeg mener, er, at hvis det er sådan, at man stadig væk efter de her få år har nogle voldelige og aggressive tendenser også over for dyr, kan man stadig væk have med dyr at gøre.
Det synes vi i Dansk Folkeparti er forkert, og vi mener, det er frygteligt.
Derfor taler vi sådan set dyrenes sag.
Antallet af dyreværnssager stiger år efter år.
Det er ikke til at bære, at så mange dyr lider en krank skæbne, fordi mennesker ikke kan passe på dem eller direkte udsætter dem for mishandling.
Som flere ordførere også har nævnt heroppefra i dag, har vi jo i Dansk Folkeparti flere eksempler på dyremishandlingssager og vanrøgtsager, hvor der er givet små og ubetydelige straffe, hvor man enten har fået en frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i en meget lille periode eller overhovedet ingen.
Ministeren var inde på, at man ifølge lovgivningen også kan give frakendelse for bestandig.
Jeg er ikke selv vidende om eller har hørt om, at det rent faktisk er sket i praksis, men det er sådan nogle ting, som vi kan spørge ind til under udvalgsbehandlingen, og vi kan få nogle tal på, hvor mange sager der egentlig har været f.eks.
inden for de sidste 10 år, hvor der er sket en frakendelse for bestandig.
Det er i hvert fald ikke noget, som vi i Dansk Folkeparti overhovedet har hørt om skulle være sket.
Med hensyn til de kortere frakendelser af retten til at have med dyr at gøre er det kun i meget få sager.
Det er vores helt klare opfattelse.
Men lad os få det belyst i udvalget og lad os få det frem i lyset.
Nogle af de eksempler, der er på dyremishandlingssager, må selvfølgelig frem.
Det er ikke, fordi jeg synes, det er særlig morsomt at skulle referere til dem, for det, dyrene udsættes for, er jo forfærdeligt, men ikke desto mindre skal det selvfølgelig frem, så både borgerne ude i landet og også Folketinget kan tage stilling til, hvad man egentlig vil på det her område.
F.eks.
blev der i maj 2008 fundet en kat med et 2,5 m nylonbånd om halsen, og dele af katten var altså helt slidt væk, og det tyder altså på, at katten var blevet slæbt efter en bil.
I Ringsted var der en kat, der vendte hjem til sin familie med en 25 cm lang bambuspind, som var boret igennem kattens skede, og som så stak op på ryggen af katten.
I juli 2008 var der i Rødkjærsbro en hundeejer, som valgte at kastrere sin hund med en hobbykniv uden at give den nogen form for smertelindring, og han var heller ikke uddannet til at kunne gøre det.
I maj 2009 var der en labradorhund, som blev slået ihjel af sin ejer.
Den fik en jernstang med en betonklods i enden og hængt op i en stor træbjælke, og til sidst fik den skåret halsen over.
Der er et eksempel med en kat, der er hængt op i et træ med gaffatape.
Der er en kat, der er fundet med et kanonslag bundet til kroppen.
Der er utallige eksempler på, at der netop er tale om sager, hvor der i høj grad ikke er tale om uagtsomhed, men hvor folk helt bevidst har overtrådt dyreværnsloven, hvor folk godt ved, at det her udsætter man selvfølgelig ikke dyrene for.
Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at har man en gang gjort sig skyldig i at begå den her slags forbrydelser, har man også vist sig uegnet til overhovedet at have med dyr at gøre igen.
I Dansk Folkeparti mener vi i hvert fald ikke, at det er rimeligt, at man f.eks.
kan mishandle dyr, så de dør, uden at få en virkelig konsekvent straf for det.
Vi bør selvfølgelig også hæve straffene på det her område.
Det skal vi blankt erkende fra Dansk Folkepartis side af.
Vi har jo mange gange foreslået, at man hæver straffene ved førstegangstilfælde fra 1 år til 2 år.
Vi har haft det i salen flere gange, men vi har desværre endnu ikke opnået opbakning til forslagene her i salen, men vi bliver selvfølgelig ved.
Vi ønsker så også et tillæg til, at man forhøjer straffene – det med en forhøjelse af straffene er så ikke lige med i det beslutningsforslag her i dag – ved også at iværksætte den konsekvens, at folk bliver frakendt retten til at have med dyr at gøre.
Det betyder så også, at man, hvis det her beslutningsforslag kommer igennem, vil få en præventiv virkning ind i lovgivningen, og her tænker vi i Dansk Folkeparti særlig på de personer, som har en virksomhed, hvor de beskæftiger sig med dyr.
Det er klart, formoder jeg, at de personer som udgangspunkt vil have en intention om, at dyrene selvfølgelig skal behandles ordentligt, men der er altså også nogle af dem, bl.a.
minkavlere, som kun tænker på pengene, på det, de kan få ud af produktionen, og der må vi så sige fra Dansk Folkepartis side, at det her værktøj, vi præsenterer i dag, vil være et præventivt middel, vi kan have i lovgivningen, hvor vi siger:
Jamen I bliver altså truet på jeres levebrød, hvis det er, at I vælger at behandle jeres dyr uforsvarligt i produktionen.
Justitsministeren bragte i sin tale ikke noget nyt i forhold til regeringens holdning til det her, men jeg synes, det ville være berigende, hvis vi fik en ordentlig udvalgsbehandling, som flere ordførere faktisk så konstruktivt foreslog, og lavede en høring.
Vi ville jo gerne have haft, at de var endnu mere konstruktive, sådan at vi kunne få det her beslutningsforslag igennem i Folketinget i dag, men når det så ikke kunne blive til det, er man i det mindste konstruktive.
Det vil vi i hvert fald i Dansk Folkeparti gerne tage til os og tage med videre, med henblik på at vi får lavet sådan en høring, for der er behov for at få det her belyst fra flere vinkler – det er i hvert fald det, jeg hører de forskellige sige i dag.
Der er flere, der meget åbent siger, at de ikke afviser en ændring, men de vil gerne have noget mere dybdegående materiale om det her.
Vi skal jo bl.a.
have svar på, hvor mange af de her forskellige dyreværnssager der reelt bliver bragt for domstolene, og i hvor mange af dem der sker frakendelse af retten til at have med dyr at gøre.
Jeg synes også, det vil være vigtigt at komme ind på selve strafniveauet i de her dyreværnssager, og jeg synes, det vil være reelt at tage det med ind under det her.
Jeg er i hvert fald glad for, at der er lydhørhed over for at prøve at belyse det her meget mere grundigt, end det tidligere er blevet gjort, og jeg er positivt stemt over for, at vi, når nu ikke det kan blive til andet, laver en meget, meget grundig vurdering af de forskellige ting i udvalgsarbejdet.
Så vil jeg sige tak for den velvillighed, der har været i forhold til behandlingen af det her beslutningsforslag i Folketinget.