Beslutningsforslag B 93 vedr. frakendelse af retten til at have med dyr at gøre

Forslag til folketingsbeslutning

om automatisk frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i sager omdyremishandling og grovere uforsvarlig behandling af dyrFolketinget pålægger regeringen inden udgangen af dettekalenderår at fremsætte et lovforslag, der får den virkning, atpersoner, der dømmes for dyremishandling eller grovere uforsvarligbehandling af dyr, f.eks. ved vanrøgt, automatisk misterretten til at have med dyr at gøre for bestandig.Beslutningsforslag nr.

B 93

Folketinget 2010-11

Høring

Høring i Folketingets Retsudvalget d. 18. august 2011 kl. 10-1211.15 – 11.25: Dyrenes Beskyttelses vurdering af den gældende dyreværnslovgivning og behovetfor skærpede regler v./Søren Kent Pedersen.Høring om B 93 (Om automatisk frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i sager om dy-remishandling og grovere uforsvarlig behandling af dyr).Høringen vil sætte fokus bl.a. på følgende temaer:-Politiets arbejde med sager under Dyreværnsloven og Hundeloven.-Landbrugsrådets indsats overfor landmænd med særligt belastede arbejdsforhold på grundaf psykosociale problemstillinger.-Dyrenes Beskyttelse og DOSO’s vurdering af den gældende dyreværnslovgivning.Støttepunkter til DB-oplæg på ca. 10 min.:►TakDB takker for invitation til at deltage i indeværende høring.►IndledningDB er af den opfattelse, at konstaterede overtrædelser af Dyreværnslovgivningen skal straffeskonsekvent, retfærdigt, hårdt og hurtigt. DB er derfor tilhænger af skærpede straffe samt styrketog mere effektiv håndtering af dyreværnssager fra myndighedernes side.►BaggrundDB har stor erfaring med håndtering af dyreværnssager i praksis.I Årsberetning 2010 fra DB fremgår det, at hele 22% af dyreværnssagerne er relaterede til men-tale eller sociale problemer hos ejerne.Dyrenes Beskyttelses kredsformænd fik i 2010 godt 3.800 henvendelser om dyr i nød. Det varknap 14 % flere end året før. Ca. 1.300 viste sig at være grundløse, ca. 1.400 var dyreredningssa-ger. 1.200 var dyreværnssager, defineret ved sager, hvor mennesker er skyld i dyrs vanrøgt. Udaf dem har omkring hver fjerde et social aspekt.Dyrenes Vagtcentral - 1812

Derfor er DB involveret i en lang række sociale engagementer, der alle har til formål at forebyg-ge eller hjælpe nødstedte dyr ved at hjælpe de mennesker, der ejer eller har ansvar for dyr.►HoldningDB kan ikke støtte beslutningsforslag B 93. DB mener simpelthen ikke, at B 93 er det rigtigeredskab til at opnå det ønskede mål.►BegrundelseDB mener ikke, at B93 er:- retfærdigt- tager sociale hensyn- tager tilstrækkeligt hensyn til forseelsens størrelse.[F.eks. vil et 4. grads skuldersår på en enkelt so blive betragtet som groft uforsvarligt, og det vilvi ikke anse for en tilstrækkelig stor forseelse til at fradømme nogen retten til at have med dyr atgøre på livstid.]► Nuværendepraksisa) Muligheden for periodevis eller permanent rettighedsfrakendelse anvendes for lidt (§ 29 i Dy-reværnsloven).b) I dag er det sådan, at Det Veterinære Sundhedsråd altid spørges i sager om rettighedsfraken-delser. Svartiderne fra Rådet er lange (op til 1½ år), og forsinker derfor sagerne unødigt.Måske kunne man nøjes med at lade Fødesvarestyrelsen udtale sig.c) I dag er det sådan, at hvis en person ikke efterkommer et pålæg om dyrs behandling (§ 21 iDyreværnsloven), så kan dyrene tages fra vedkommende (§ 22).Desværre anvendes denne mulighed alt for sjældent. Dette skyldes nok bl.a., at politiet ikke harbudget til den slags sager, og derfor må tage disse midler ud af deres driftsbudget.d) Bødestørrelser i dyreværnssager er for små.Rigsadvokatens meddelelse 2/2008: bødepåstande er 2.000 DKK/3.000 DKK for førstegangs-/gentagelse af uforsvarlig behandling af dyr (tilsvarende 5.000/7.500 DKK ved groft uforsvarligbehandling) ved ikke-erhvervsmæssige forhold. Til sammenligning 5.000/7.500 DKK vs.10.000/15.000 DKK for hhv. uforsvarlig og groft uforsvarlig behandling ved erhvervsmæssigeforhold.►Løsninga) Dyreværnssager er ofte multifaktorielle og komplicerede af natur. Dvs. to sager er sjældentens, hvilket fordrer en grundig og individuel vurdering af hver enkelt sag, herunder en udredningaf årsagskompleks og hensigtsmæssige løsningsmodeller.Det bemærkes, at der er "objektivt" strafansvar i dyreværnssager, dvs. man er ansvarlig, uansetom forseelsen var med forsæt/bevidst (ond vilje) eller ej.I stedet for forslag B 93 bør politikerne derfor se på muligheden for - i sager, hvor politiets juri-ster vurderer, at sagen vil ende med en rettighedsfrakendelse - at have pligt til at fratage ejerendyrene med det samme i stedet for som nu, hvor ejeren ofte passer dyrene til dommen falder to årsenere.

[NB! I det nye forslag til Hundelov, bliver det muligt at fratage en person dennes dyr med detsamme (dvs. intet pålæg først), hvis man vurderer, at der vil være tale om en rettighedsfraken-delse. Et lignende princip kunne måske bruges generelt i dyreværnssager.]b) Endvidere mener DB, at politiet bør gøre brug af de muligheder, de rent faktisk allerede har iden eksisterende lovgivning, men som ikke p.t. finder anvendelse i tilstrækkeligt omfang - for-mentlig primært af ressourcemæssige årsager.På den baggrund vil DB på det kraftigste opfordre politikerne til at tildele flere ressourcer såvelpersonalemæssige som økonomiske til relevante myndigheders (i.e. politi, anklagemyndighed,Fødevarestyrelse og Det Veterinære Sundhedsråd) behandling af sådanne dyreværnssager.c) Skærpede straffe (i.e. højere bødestørrelser og længere fængsel).