Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udkantskommission.

Af Meta Fuglsang (SF) og Rasmus Prehn (S).

(Fremsættelse 30.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Vi har haft en lang debat om hele tre redegørelser, og vi har debatteret en forespørgsel. Tilbage står så spørgsmålet, om vi nu har brug for en kommission til at gøre os endnu klogere på Udkantsdanmark, som forslagsstillerne kalder det.

Regeringen har svært ved at se, hvad vi kan opnå ved en sådan udkantskommission. Vi har jo mildest talt fået temmelig mange ord om situationen. Vi har drøftet den. Det er svært at se, hvad det er for analyser, der ikke er foretaget, eller som vi ikke kan foretage. Der har været fremsat et regionalpolitisk udspil, »Danmark i balance i en global verden«. Det er kun trekvart år gammelt. Regeringen er tilhænger af stor opmærksomhed på yderområderne, men vi ser ikke, at en udkantskommission kan hjælpe os nogen steder. Vi vil gerne gå nye veje. Det har vi bevist med de aktuelle ændringer af planloven og de utallige andre forslag, som fremgår af vores program for yderområderne.

Så jeg må desværre afvise forslaget om en udkantskommission. Jeg tvivler ikke på, at det er fremsat i den allerbedste mening ud fra en velvilje over for problemstillingen, men jeg er bange for, at det i værste fald kan sinke arbejdet med de konkrete forslag, som ligger på vores bord, og som vi har drøftet i dag, og jeg har svært ved at se, hvad det er for analyser, vi ikke har fået foretaget. Så jeg må desværre afvise forslaget.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Jens Kirk.

Som ministeren sagde, har vi i flere timer drøftet det område her, og nu kommer oppositionen så og siger, at vi skal have en udkantskommission. Jeg synes sådan set, det er en lille smule komisk, at man bruger ordet udkantskommission. For hør her en gang – og jeg læser op, hvad S-ordføreren, fru Julie Skovsby, sagde under behandlingen af R 10 i maj 2010:

» (…) selve ordet udkant eller udkantsområde eller for den sags skyld Udkantsdanmark bryder jeg mig egentlig ikke om, fordi ordet ikke fortæller om mulighederne, men derimod sætter en stopklods op. Ordet Udkantsdanmark giver et billede af, at man er tæt på udkanten, at man står på afgrundens rand med risiko for at falde ud over kanten.«

Men Socialdemokraterne og andre har åbenbart skiftet holdning, også på dette område, og det kan måske nok ikke overraske så mange. Kommissionens navn til trods er forslaget selvfølgelig sympatisk. Vi kan dog ikke fra Venstres side støtte forslaget. Vi synes, som også indenrigsministeren sagde, at yderområderne er bedre tjent med handling nu. Vi skal ikke vente på flere analyser. Vi kender jo tingenes tilstand fra regeringens mange udmærkede redegørelser. Undertegnede synes også, at jeg i min ordførertale pegede på mange ting, der var gjort og sat i værk, både på den ene og på den anden måde – både med kontant støtte og med lovforslag, der var ændret. Vi skrider således til handling nu.

Efter valget, hvornår det så end kommer, er det så meningen, at der skal nedsættes et landdistriktsudvalg – mig bekendt er partierne enige om det – med et underudvalg for de 27 små øer. Det er man også enige om. Det vil sige, at i hvert fald inden for det næste halve år godt og vel vil man komme i den situation, at vi kan sige, at nu kan vi tage fat på at lave et landdistriktsudvalg med et underudvalg for de 27 små øer, og så kan vi spørge, hvad det er, vi kan lægge i det udvalg, og så kan man inden for udvalget begynde at drøfte: Hvad er det i grunden, vi har glemt, og hvad er det, vi kan gøre bedre?

Jeg kan heller ikke med de ting, der nu er fremkommet her, med de ting, man vil støtte, lade være med at nævne: Hvor er det i grunden, de penge skal komme fra? Er det den nye flyskat, afgiften for flypassagerer, fra »En Fair Løsning«, som skal betale det? Eller er det penge, der skal tages fra en modulering af landbrugsstøtten, hvilket i hvert fald modvirker livet i landdistrikterne? Eller hvor er det i grunden, pengene skal komme fra? Det kunne jeg godt ønske mig at få et klart svar på, men forventer det i grunden ikke.

Venstre kan ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Jens Kirk. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Vibeke Grave som ordfører.

Regeringen skriver i sin regionalpolitiske redegørelse, at den ønsker et Danmark i balance. Med beslutningsforslag nr. B 98 om nedsættelse af en udkantskommission ønsker Socialdemokraterne og SF at give dem redskaberne til at leve op til deres egen målsætning.

Danmark har gennem de seneste år oplevet en centralisering af det offentlige Danmark, som næsten ingen – hverken politikere eller borgere – havde fantasi til forestille sig. Kommuner, politi, sygehuse, domstole, skoler og meget andet er blevet lagt sammen i rask tempo og flyttet til de mere befolkningstunge områder i Danmark. Der er i den sammenhæng forsvundet rigtig mange offentlige arbejdspladser i yderområderne, og disse er desværre ikke blevet erstattet af andre arbejdspladser.

Nøgleordet i centraliseringen har været, at stort er godt. Derfor er regeringen efterfølgende gået endnu videre med sin centraliseringsdille. De har nu samlet skatteområdet på nogle få enheder rundtomkring i landet og roser sig i den sammenhæng af, at de har sendt arbejdspladser ud i landet. De glemmer bare at fortælle, at de arbejdspladser, der blev flyttet, kom fra de andre yderområder og yderkanter og ikke skabte en bedre fordeling af de offentlige arbejdspladser i Danmark. Og nu vil de lave samme øvelse med Udbetaling Danmark.

Det fremgår også af regeringens egen regionalpolitiske redegørelse fra 2010, at yderområderne har oplevet en befolkningstilbagegang over en 10-årig periode. Nye tal fra Danmarks Statistik skønner, at der i 2025 vil være 100.000 flere københavnere, mens der i 2040 vil være 7.000 færre på Lolland. Den nuværende udvikling har efterladt et danmarkskort, hvor vækst og udvikling falder i nogle bestemte geografiske områder, hvor man oplever befolkningstilvækst, mens man i andre dele af landet oplever manglende vækst og udvikling og desværre også en hastig affolkning. Regeringen har været opmærksom på problemerne med yderområderne i Danmark, men har især haft fokus på det vestlige Danmark, på trods af at den egn, der har mindst støtte og vækst og størst fattigdom, faktisk er Region Sjælland.

Derfor lægger beslutningsforslaget her op til, at der skal fokuseres bredt på problemerne i yderkommunerne, uanset hvor i Danmark de ligger. Yderområdernes arbejdsmarked er kendetegnet ved, at man har haft mange ansatte på produktionsarbejdspladser, og at befolkningen har færre uddannelsesår pr. indbygger. Den nuværende økonomiske krise har forværret situationen omkring de private arbejdspladser, idet mange af de produktionsarbejdspladser, som hidtil har været omdrejningspunktet for en landsdel, har drejet nøglen om på grund af tidernes ugunst eller er flyttet til udlandet. Når en virksomhed som Vestas lukker sine aktiviteter ned i yderkommunerne og dermed sætter knap 2.000 arbejdspladser over styr, så går det ud over yderområderne i Danmark. Det er arbejdspladser, som det bliver svært at erstatte med andre, fordi Danmark har tabt næsten 170.000 arbejdspladser i forbindelse med den økonomiske krise.

Det er en udvikling, Danmark ikke har råd til. Dertil er vi for lille et land. Alle dele af landet skal bidrage til at sikre Danmark vækst og udvikling, og alle dele skal til gengæld også høste frugterne i form af øget udvikling og velfærd. Derfor fremsætter Socialdemokraterne og SF dette beslutningsforslag for at få en analyse af problemets omfang, samt hvilke tiltag regeringen bør sætte i værk for at imødegå den hidtidige udvikling. Vi forestiller os, at kommissionen skal afslutte sit arbejde i folketingsåret 2011-12 og forinden have fremsendt en midtvejsrapport. Vi ønsker at få udarbejdet nogle forslag til, hvordan vi undgår at opdele Danmark i et A- og B-hold, en udvikling, som vi i øjeblikket må konstatere pågår. Vi vil have spredt vækst, økonomi og offentlig service ud i hele landet. Det siger sig selv, at alle kommuner helst vil karakteriseres som et vækstområde frem for et udkantsområde, som til stadighed skal hen at søge om fattighjælp på Christiansborg. Mange af de kommuner, der modtager ekstraordinær hjælp fra indenrigsministeren, har skåret så dybt i deres velfærdsydelser, at de efterhånden ikke har flere steder at finde besparelser. For kommunalreformen og den efterfølgende udligningsreform løste ikke problemerne for de fattige kommuner. Det er vores pligt at rette op på de fejltagelser nu og i stedet forsøge at skabe en udvikling, der på sigt giver alle kommuner i Danmark vækst og udvikling.

Med disse ord skal jeg anbefale beslutningsforslaget til det øvrige Folketing.

Tak til fru Vibeke Grave. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører.

Allerførst vil jeg da gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke Socialdemokraterne og SF for, at vi igen får lejlighed til at diskutere udkantsproblematikkerne. For vi anerkender selvfølgelig, at der er store udfordringer for de danske landdistrikter og også for kommuner, som ligger lidt længere væk fra centrum af Danmark rent beskæftigelsesmæssigt, uddannelsesmæssigt osv.

Det her forslag lyder jo i og for sig meget godt, og det er egentlig noget, som alle partier burde kunne tilslutte sig, hvis man sådan tager de upolitiske briller på. For der er jo ikke nogen politikere eller nogen partier, som ikke ønsker landdistrikterne det godt, og som ikke ønsker, at vi til stadighed, vedvarende og energisk har fokus på de problemstillinger og udfordringer, som er forbundet med at være bosat, drive erhverv eller alt muligt andet i de danske yderegne og udkanter.

Hvad angår selve formålet med det her forslag, så står der i beskrivelsen, at formålet er at sikre yderområderne de optimale rammevilkår for en mere harmonisk udvikling med bedre velfærd, flere arbejdspladser, tilgængelige uddannelsesmuligheder, bedre infrastruktur og øget bosætning. Det er der ikke nogen politikere der har noget som helst imod; det er noget, som alle politikere arbejder for, og det behøver vi vel dybest set ikke nogen kommission til at finde ud af. Det er ting, der praktiseres allerede i dag. I lyset af den debat, vi netop har været igennem, om alle de initiativer, der er i gang med henblik på at understøtte en positiv og bæredygtig udvikling i Danmark, synes jeg jo egentlig, at vi har rigtig godt fod på mange af de her problemstillinger.

Jeg var inde på de her ønsker, som er beskrevet fra Socialdemokraterne og SF’s side, om flere arbejdspladser, tilgængelige uddannelsesmuligheder, bedre infrastruktur – der læser jeg måske flere broer, flere veje, kunne man forestille sig, og det skulle så give øget bosætning. Så siger man så, at pengene skal findes, og det er altid spændende at se, hvor Socialdemokraterne og SF vil finde penge, for det er det lidt svært for tiden at få nogen som helst indholdsmæssig forståelse af. Men der står, at pengene skulle være til stede, ved at man tager dem i finanslovudspillet for 2011, og der har man så afsat 225 mio. kr. Vi ved så ikke, hvor pengene tages fra, det skal vi selvfølgelig lige have undersøgt. Men med alle de her flotte intentioner om uddannelse, beskæftigelse, infrastruktur, flere massive investeringer osv. når vi ikke ret langt for de 225 mio. kr. Så jeg vil næsten sige, at hvis man fra forslagsstillernes side kan garantere os, at alle de her ting falder på plads for 225 mio. kr., så siger jeg både »top« og bukker og nejer, for jeg synes, det er et rent røverkøb. Men jeg tror desværre ikke på det. Jeg tror ikke på, at man kan få alle de her ting for 225 mio. kr. Det lyder af mange penge, det anerkender jeg blankt, men rent indholdsmæssigt, rent strukturelt, gennemførelsesmæssigt i forhold til sikring af bedre velfærd, flere arbejdspladser, flere tilgængelige uddannelsesmuligheder, bedre infrastruktur og øget bosætning, vil jeg sige, at det er mange, mange ting at rumme for sådan et relativt beskedent beløb på de danske statsfinanser.

Så med de kommentarer kan vi afvise det fremsatte beslutningsforslag.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, først fra fru Meta Fuglsang.

Tak. Tak for indlægget. Det blev nævnt, at set med upolitiske briller kan man jo næsten ikke lade være med at sige ja til det her; så er det et rigtig fint forslag med de rigtige grunde og den rigtige udformning og de rigtige ønsker. Så det er jo meget nærliggende at spørge ganske kort: Hvad er det så for nogle politiske bremseklodser, der gør, at Dansk Folkeparti ikke synes, at det her er en god idé?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, der er ret mange bremseklodser. Jeg ved godt, at SF har meget fokus på at bremse. De bremser sådan set ofte udviklingen her i Danmark. Det sker somme tider, at folk her i landet kan blive lidt småforskrækkede over den måde, som man præciserer at man vil finansiere den danske velfærd på fremover, hvis man får rødt flertal.

I lyset af den debat, vi har haft tidligere i dag, hvor vi var inde på mange af de forskellige steder, hvor der er lagt vækstinitiativer ind til hjælp og vejledning for yderdistrikter og landdistrikter og Danmark som helhed, så synes jeg jo netop, at vi faktisk har rigtig, rigtig mange gode initiativer i gang. Hvis man kigger på selve forslaget her om en nedsættelse af en udkantskommission, kan man jo se, at forslagsstillerne selv skriver, hvad det er, der skal til. Det står jo klart defineret, hvad det er, der skal til. Det behøver vi ikke nogen kloge hoveder til at finde ud af, det er der sådan set rimelig godt styr på. Det, der bare er det grundlæggende og udfordringen, er at bruge de penge, de ressourcer, der er til rådighed, bedst og mest optimalt. Det er det, vi har gjort igennem mange år, og som jeg også tror på at vi fortsat vil gøre.

Fru Meta Fuglsang.

Jeg synes, det er imponerende at høre en ordfører, som under den tidligere debat skældte ud over det, der skete ude i Danmark med den økonomiske ramme, som den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har skabt gennem de sidste 10 år; skælder ud over alle de nedskæringer, der er på skoler og på sundhed; står og fortæller, at man ved alt om, hvad der skal til for at understøtte, at Danmark udvikler sig i balance. Jeg synes, at det må være svært at rumme det dilemma, som ordføreren står og giver udtryk for i dag i den debat, der er.

Den her liste over ting, som vi jo mener skal til for at få et Danmark i balance, kan vi så åbenbart godt blive enige om. Vi kan også godt blive enige om, at det er en god idé at have alle de her motiver fremme. Men hvorfor vil ordføreren ikke være med til at finde ud af, hvordan vi kommer derhen, når det nu åbenlyst ikke kan lade sig gøre med den måde, der er ført politik på gennem de sidste 10 år?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt urolig, for det er jo sådan, at man, hvis man kigger på meningsmålingerne, kan se, at nogle mener, at der er flertal til rød stue.

Det, man ønsker fra SF's side, er det, at vi skal undergrave det kommunale selvstyre? Det er jo kommunerne med de politiske flertal, der er der, der bestemmer, om der skal lukkes skoler eller åbnes skoler, eller hvad der skal ske generelt og strukturelt i den pågældende kommune. Det er noget, man så har nogle til at bestemme og gennemføre, og det er noget, som borgerne har mulighed for at rette ind på og gøre sig til dommer over en gang hvert fjerde år. Det er en del af demokratiet og de spilleregler, der er, og det er det danske kommunestyre og det decentrale selvstyre, som jeg synes vi skal holde fast i.

Hvis man går ind på det andet her, sådan som jeg ligesom tolker det lidt fra fru Meta Fuglsangs side, så skal vi prøve at gøre os til overdommere over, hvordan kommunerne skal håndtere de her udfordringer. Og det kan vi bare ikke tilslutte os i Dansk Folkeparti.

Så er det fru Vibeke Grave for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er lidt voldsomt at begynde at gøre os økonomisk uansvarlige i forhold til det, der står i det her forslag, for i forslaget står, at man afsætter 225 mio. kr., som der rigtigt blev sagt, til en øget indsats i yderkommunerne. Der står jo ikke, at man kan finansiere alle de tiltag, som vi synes at en kommission skal arbejde med. Jeg vil egentlig godt bare stille et meget enkelt spørgsmål: Synes ordføreren, at det er blevet bedre i de udkantsområder, som vi har i Danmark, efter strukturreformen eller ej?

Ordføreren.

Det kommer igen an på den kommunalpolitiske situation. Rigtig mange kommuner har jo valgt at nedsætte landsbyråd, understøtte landsbyråd, LAG-grupper, alle mulige andre initiativer. Mange kommuner har et landdistriktsudvalg, Slagelse f.eks. Der er mange kommuner, som har håndteret det rigtig, rigtig flot. Jeg tror på, at det er den måde, det skal håndteres på. Og det er igen det kommunale selvstyre.

Så er det rigtigt, som fru Vibeke Grave siger, at det er ekstra 225 mio. kr. – ekstra – men det er penge, man tager nogle andre steder fra. Der synes jeg, at man lige skal undersøge, hvor det er, de skal tages fra. Det ville være rart nok at vide, selv om det er en del af Socialdemokraternes finanslovforslag for 2011. Men man kommer ikke ret langt for 225 mio. kr. ekstra med den lange, lange ønskeliste, som jeg står med. Formålet er at sikre yderområder optimale rammevilkår, harmonisk udvikling, bedre velfærd, endnu flere arbejdspladser, tilgængelige uddannelsesmuligheder, bedre infrastruktur og øget bosætning. Så mange initiativer på en gang får man ikke succes med med en så relativt beskeden indsats som en lille kvart milliard kroner. Det gør man altså desværre ikke.

Fru Vibeke Grave.

Nej, og derfor spørger jeg også til, om ordføreren synes, at vi har fået et Danmark i mere balance siden 2007 eller ej, for det kunne jo være, hvis man ikke mente det, at man er nødt til at skabe et Danmark i bedre balance, for der er vel områder i Danmark, der har fået det noget bedre, og så er der til gengæld områder, som har fået langt til sygehuse, har fået dårligere politibetjening osv., som sidder og har noget svært ved at kunne gennemskue, at det skulle gå så fantastisk godt i hele Danmark.

Ordføreren.

Vi kan altid finde nogle sjove eksempler, nogle gode eksempler, nogle illustrative eksempler. Jeg har selv prøvet på det tidligere i dag, det anerkender jeg blankt. Det er sådan, politikere agerer. Derfor vil jeg prøve at give fru Vibeke Grave et andet eksempel.

Det var Jyllands-Posten tilbage i 2010, i oktober måned, som skrev, at Lemvig Kommune var ude. Det er en udkantskommune. Der viser det sig, at det går fint i Udkantsdanmark. Mens politikerne har diskuteret, om der er noget at gøre for yderområderne, viser tørre tal, at det går godt i Vestjylland. Tørre tal viser, at det går udmærket, fortæller borgmesteren, og man har i øvrigt kunnet se, at kommunen i de seneste 2 år har brugt flere penge end andre kommuner og ledigheden er lavere, mens skattegrundlaget er steget mere end i de øvrige kommuner. Det gælder Lemvig Kommune, og det bekræfter borgmesteren så: Vi ligger flot nu, og vi kan mærke optimismen blandt vores mange små virksomheder, der igen har fået mere at lave. Det er ikke kun sortsyn, der præger os, siger han til Jyllands-Posten. Der er mange kommuner, også udkantskommuner, som har haft store udfordringer, og hvor der også er lukket virksomheder, men hvor man har prøvet at stimulere på andre måder ved at være innovativ osv. Det har man bl.a. gjort i Lemvig.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører.

Jeg har på vegne af Kristendemokraterne lovet at meddele, at de ikke kan støtte forslaget. Det kan Det Konservative Folkeparti heller ikke.

Vi har i dag haft en lang debat om forholdene i Danmarks forskellige egne og også i yderområderne i Danmark. Det er jo noget, der hele tiden ligger Det Konservative Folkeparti på sinde, ligesom det ligger regeringen på sinde, hele tiden at holde øje med, at vi har en afbalanceret udvikling i Danmark.

Vi ser ikke noget behov for at nedsætte endnu en kommission og bruge flere penge på kommissionsrapporter. Vi har jo også i dag i et forslag til vedtagelse fremsat en opfordring til regeringen om at give redegørelser med et fast interval, så vi bliver ved med at holde fokus på yderområdernes særlige udfordringer. Men vi ser ikke behov for at bruge penge på en kommission.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Bente Dahl som ordfører.

Vi har nu debatteret Danmarks skæve udvikling i et stykke tid. Der er en lang række indikatorer, der viser, at der finder en skævvridning sted, og at den efterhånden har fundet sted gennem en hel del år. Det er, som om initiativer ikke virker efter hensigten. Set i den kontekst synes det at være et klogt forslag om at nedsætte en kommission, der kan få ordentlig styr på, hvad der vil virke, som SF og S her har fremsat.

Forslaget omtaler specifikt en række områder, der skal indgå i et sådant kommissionsarbejde, og der kunne måske være flere områder. For mig at se er det med en systematik, at man skal afdække området, og jeg opfatter B 98 som et forsøg på det. Det er rigtig sympatisk at ville undersøge det, når der nu er så mange ukendte faktorer i de her områder uden for byerne, som der er.

Jeg har under et tidligere punkt i dag redegjort for Den Radikale plan »Vækst i hele Danmark«, som ifølge vores analyse er finansieret, og i forlængelse af den er vi Radikale da positive over for hensigten, men vi kan ikke få øje på, hvordan de 225 mio. kr., der skal skaffes til finansiering, skal tilvejebringes. Vi er jo heller ikke en del af SF og S's finanslovforslag og kan derfor ikke tilslutte os den finansiering.

Som sagen står, må vi derfor sige, at B 98 er et fint og sympatisk forslag, men at vi ikke kan gå ind for forslaget, som det her er fremsat.

Tak til fru Bente Dahl. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det er jo rigtigt, at vi har brugt meget tid på at diskutere, hvordan vi skulle skabe en mere lige udvikling i Danmark. Man kan vel sige det på den måde, at diskussionen har været lidt præget af, at et flertal i Folketinget og regeringen har den opfattelse, at det har de fuldstændig styr på. Man ikke alene ved, hvad der skal gøres, man har også gjort det, og derfor har man afleveret redegørelser, der viser, at det går fint. Det vil man så blive ved med i de kommende år.

Det er klart, at hvis man mener, at man ikke alene godt ved, hvad der skal til, men også, at det virker, præcis som man ønsker det skal, så er der jo ikke meget grund til at bruge tid, ressourcer og penge på at blive klogere. Og så er det jo logisk nok, at man afviser, at der skal nedsættes en kommission. Det kan jeg sådan set godt forstå. Problemet er bare, at jeg hverken synes, at de tre redegørelser fra regeringen eller debatten eller de forslag til vedtagelse, der er kommet fra regeringspartierne og deres støtter, har sandsynliggjort, at man fuldstændig har styr på, hvad det er, man skal gøre for at skabe den udvikling, man gerne vil.

Jeg synes faktisk, at vi står tilbage med en klar oplevelse af, at det på det her område ikke ville gøre nogen skade, hvis vi blev klogere. Det siger jeg, selv om Enhedslisten i øvrigt på det her område selvfølgelig har en klar politik, som vi er fuldstændig overbevist om ville virke i alle detaljer, hvis den blev gennemført, og derfor har vi selvfølgelig heller ikke brug for nogen kommission. Men vi tror måske, at sådan en kommission kunne resultere i en proces, som kunne føre til, at erkendelsen også kunne brede sig til andre steder, både med hensyn til hvad problemstillingen var, og hvad der kunne gøres.

Skulle der ske det – vil jeg gerne sige – at jeg undervejs i arbejdet opdagede, at der var gode argumenter for, at man skulle undlade at gøre noget af det, Enhedslisten har tænkt sig gøre, eller måske endda gøre noget andet, så ville jeg overveje, om jeg ikke skulle bøje mig for sagkundskaben på det område. Men nu ved vi jo, at sagkundskab er et vidt begreb, så man skal ikke komme med for vidtrækkende løfter.

Pointen i det er sådan set, at Enhedslisten i det her tilfælde godt kan støtte Socialdemokraterne og SF's forslag om at nedsætte en kommission. Vi ved jo, hvordan det er med kommissioner. Dem, man selv foreslår, er udtryk for rettidig omhu, og dem, andre foreslår, er omsvøbsdepartementer. Det er jo sådan, det plejer at være. Men jeg vil bare sige, at vi godt kan støtte det her.

Jeg vil godt komme med en enkelt bemærkning til det der med økonomien. Jeg opfatter det ikke på den måde, at SF har tænkt sig at bruge 225 mio. kr. på kommissionsarbejdet. Sådan forstår jeg det ikke. Til gengæld siger SF, at når man har lavet det her kommissionsarbejde og når frem til, at der er en række ting, det ville være fornuftigt at gøre, så har man i forvejen skaffet 225 mio. kr., der kan bruges til det område. Så ved man godt, tror jeg nok, at 225 mio. kr. er alt for lidt til alt det gode, man gerne vil. Så findes der jo to løsninger. Den ene løsning er, at man finder nogle flere penge. Det er én løsning. Den anden løsning er, at det her kommissionsarbejde bruges til at få prioriteret de midler, man nu engang har sagt man vil bruge på området. Når man har for få penge i forhold til alt det, man gerne vil, så giver det jo rigtig, rigtig meget mening at sikre sig, at de beslutninger, der bliver truffet om, hvad det er, man skal prioritere, sker på et sagligt grundlag.

Så jeg må indrømme, at jeg sådan set synes, det er et ganske godt og fornuftigt forslag, Socialdemokraterne og SF er kommet med her, og kan på den baggrund sige, at Enhedslisten vil støtte det.

Tak til hr. Per Clausen, og så er det fru Meta Fuglsang som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for debatten om det forslag, der ligger her, og tak til ministeren for de positive bemærkninger om de gode motiver, som vi selvfølgelig har, når vi fremsætter et forslag som det her.

Vi ser jo tydeligt, hvordan Danmark udvikler sig mere og mere skævt. Vi ser, hvordan den centralisering, der sker på grund af regeringens politik, f.eks. den kommunalreform, der har været, betyder, at vækst og erhvervsudvikling koncentrerer sig om de større byer, og vi ser, hvordan der sker en skævvridning af Danmark. Vi ser, hvordan yderområderne har svært ved at fastholde arbejdspladser, og vi ser, hvordan det er svært at genvinde arbejdspladser, når de er gået tabt.

Den afvikling af yderområderne, som vi ser i øjeblikket, skal tages meget alvorligt. Det skal den af flere forskellige grunde. En central grund er, at vi ikke har råd til at lade uudnyttede ressourcer og potentialer gå til spilde. Vi ved jo, at de gode hjerner er jævnt fordelt over hele Danmark, men vi kan også godt se, at når der ikke er lige adgang til uddannelse, vil der være ressourcer, som vi ikke får brugt, og der vil være mennesker, der ikke udnytter det potentiale, de har.

Vi kan se, at de gode ideer, der er til erhvervseventyr, er jævnt fordelt, men at det ikke er alle, der har mulighed for at omsætte de gode ideer på samme vilkår, og det har vi ikke råd til. Der er brug for en regional strategi, som giver nogle rammevilkår, der sikrer en harmonisk udvikling, og det er baggrunden for, at vi har ønsket at nedsætte sådan en udkantskommission, som skal analysere den udvikling, der er, og udarbejde forslag til, hvordan man spreder økonomi, udvikling, vækst og offentlig service på en måde, så hele Danmark bliver tilgodeset.

Vi har jo i beslutningsforslaget givet en liste over de ting, som vi mener at en sådan kommission skal kigge på, nemlig noget af det, som vi mener er omdrejningspunktet for at få en god og sund udvikling af alle dele af Danmark. Det behøver jeg vist ikke at gå så meget ind i, det er også en del af de emner, som vi diskuterede under redegørelserne tidligere i dag.

De drøftelser, vi har haft i dag på baggrund af redegørelserne og forespørgslerne, viser jo, at der faktisk er temmelig stor uenighed om, hvilke udfordringer der er i visse regioner af Danmark. Der er uenighed om, hvor stor udfordringen er. Jeg tror også, der er uenighed om, hvilke områder der er hårdest ramt, og ikke mindst er der uenighed om, hvad der skal til for at få balance. Noget af det, vi har hørt, er jo en diskussion om, hvorvidt generelle ting som skat, erhvervsvilkår og uddannelsesvilkår overhovedet er noget, der berører skævhed eller berører det, der er i yderdistrikterne, eller om vi skal ind at kigge på helt specifikke lovforslag for at se, hvad der rammer, også i yderdistrikterne.

Det ville være rart, nyttigt og gavnligt at få flere oplysninger, flere facts, ikke bare for at være enige om at beskrive, hvad det er, der er baggrunden for at se på Danmark som skævt eller som ikkeskævt, men også for at se, hvad det er for nogle brikker, man arbejder med, når man skal prøve at skabe et mere lige Danmark.

Man kan godt sige, at vi i debatten var uenige om, hvad udfordringen er, og hvordan den skal håndteres, og man kan diskutere, om det er nødvendigt at have en kommission. Men i hvert fald kunne man sige, at hvis vi fik arbejdet seriøst med det her, kunne vi måske blive forvirret på et højere plan og starte diskussionerne på et niveau, hvor vi diskuterer, hvad der skal ske, i stedet for at starte hver eneste diskussion med at slå hinanden oven i hovedet med, hvem der har ret, eller hvem der ikke har ret. Så et mere fælles grundlag for at diskutere, hvad der skal ske for at få en lige udvikling for at tilgodese yderdistrikterne, ville være ønskeligt.

De oplysninger og den viden, man kan få ved at få en kommission som den her, kan jo også bruges i debatten om, hvordan den generelle lovgivning virker. Det er der, man kan gå ind og få tal på, hvad vilkårene er for offentlig service, og hvordan den fordeles. Det er måske der, hvor man kan gå ind og kigge på, om den økonomiske politik og skattepolitik er med til at understøtte en skævvridning, eller de ikke er med til at understøtte en skævvridning.

Jeg skal beklage, at der ikke er et flertal for at få denne viden, at der ikke er et flertal for at gå ind og kigge på, hvad det mere præcis er, der er udfordringerne, og hvordan man håndterer dem. Vi har rost hinanden i dag for de gode motiver, for intentionerne om at ville gøre noget, også for yderdistrikterne. Vi har rost alle de ildsjæle, der arbejder for, at også yderdistrikterne får en god udvikling, og vi har rost dem, der gør en arbejdsindsats derude. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke kan tage det næste skridt og blive enige om at definere, hvad udfordringerne er, og finde de nye mulige måder at arbejde videre med det på.

Det, man kan få ud af en udkantskommission, er selvfølgelig den fælles viden. Det er også en ramme for at lave en langtidsplanlægning for, hvad der skal ske for at få et mere lige Danmark. Det, der ville være fordelen med udviklingen på det lange stræk, ville være, at man kunne fastlægge nogle rammer for, hvad der skal ske. Hvis vi kunne blive enige om nogle mål og sige, at det er der, vi skal hen, og udpege nogle strategier til at komme der, kunne det også være, at man kunne få nogle fælles politiske drøftelser eller nogle fælles politiske mål og måder til at nå derhen. På den måde er forslaget om en udkantskommission et forslag til at få et fælles sprog omkring yderdistrikterne i Danmark. Det er et fælles sprog for, hvordan vi får vækst, og hvordan vi får økonomien spredt ud.

Så uanset at der tilsyneladende ikke er opbakning til at få en udkantskommission, vil arbejdet jo fortsætte for at få fokus på yderdistrikterne i Danmark og få fokus på, hvad udfordringerne er, og hvad løsningerne vil være, og det skal selvfølgelig fortsætte, også efter i dag.

Der er et ønske om en kort bemærkning. Det er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Det er jo blot et opklarende spørgsmål i forhold til det her beslutningsforslag, for jeg noterede mig, da jeg læste det igennem i går aftes, at hvis man kigger i bemærkningerne til forslaget, ser man, at der som det allerførste står:

»Danmark udvikler sig mere og mere skævt. Regeringens centraliseringsreformer som f.eks. kommunalreformen har betydet, at væksten og erhvervsudviklingen i dag er koncentreret omkring de større byer.«

Nu er det jo ikke kun SF, der har fremsat det her beslutningsforslag, det har Socialdemokraterne også, og det parti var med i kommunalreformen. Så jeg vil gerne spørge: Hvem har egentlig forfattet de her bemærkninger til forslaget? For jeg synes, at det virker lidt underligt, at man bare siger, at det er regeringens skyld, at der er blevet lavet centraliseringsreformer, når nogle af forslagsstillerne selv er med til det.

Ordføreren.

Det her er jo et fælles beslutningsforslag fra S og SF. Begge partier står selvfølgelig bag ordlyden, og det gælder også bemærkningerne til det her forslag. Det, der er vigtigt, er, at selv om man har været med til at lave en politisk proces, der måske har givet nogle uønskede virkninger, er det vigtigt, at man er klar til at kigge på dem og spørge, hvor langt vi er kommet, og om det, vi har besluttet, har haft de konsekvenser, vi gerne ville have. Det ville være rigtig rart for den politiske proces i Danmark, hvis man oftere var klar til at kigge på, hvad man har lavet, og evaluere, hvordan det er gået med de skibe, man har sat i søen.

Så jeg synes ikke, at der er nogen modsætning mellem, at man på den ene side har arbejdet på at få kommunalreformen – at det skulle lykkes – og at man på den anden side må konstatere, at der er nogle ting, der har udviklet sig skævt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det har fru Meta Fuglsang sådan set ret i. Men det er bare, fordi som ordfører undrer jeg mig over, at man i bemærkningerne kritiserer kommunalreformen for at være en centraliseringsreform, selv om beslutningsforslagsstillerne som den ene af parterne har været med til at stemme for alle de, jeg tror, det var 49 lovforslag, som lå til grund for kommunalreformen.

Altså, det er jo lidt goddag mand, økseskaft. Man kan ikke både stemme for det, og så nu 5 år efter komme og sige, at det er regeringens skyld, og at det er regeringens reform. Det er jo faktisk også Socialdemokraternes og De Radikales reform.

Ordføreren.

Nu har jeg ikke set, at der nogen steder i bemærkningerne står, at det er regeringens skyld. Det siger jeg bare for god ordens skyld. Det, jeg siger, er, at det er vigtigt at kigge på, hvordan det sker, og hvis vi kan se, at Danmark skævvrider sig, er vi nødt til at kigge på det. Der kan være andre grunde end kommunalreformen til, at Danmark udvikler sig skævt: Det kan være forskellig udvikling i de økonomiske muligheder, der er; det kan være en skæv udvikling i erhvervsudviklingen. Der kan være mange grunde, som ligger ud over det, der ligger i kommunalreformen. Men jeg vil nok sige, at når bemærkningerne kommer til kommunalreformen og S og SF, er det lidt, som når præsten skælder dem, der er i kirken, ud, fordi de andre ikke er kommet. Som sagt har SF altid været meget kritisk over for kommunalreformen og står ikke bag den.

Tak til fru Meta Fuglsang.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.