Spørgsmål nr. 4 (B 67) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for forbuddetmod Hitz ut-Tahrir i Tyskland og Holland samt at organisati-onen anses som en terrororganisation i Sverige.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Til brug for Rigsadvokatens redegørelse fra januar 2004 omeventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir indhentede Rigsadvoka-ten bl.a. via Interpol oplysninger om, hvorvidt organisationenvar forbudt i andre lande.Der fremkom i forbindelse hermed oplysninger om, at Hizb-ut-Tahrir bl.a. var forbudt i Tyskland.Ifølge de oplysninger, der blev tilvejebragt til brug for Rigs-advokatens redegørelse fra januar 2004 om eventuel opløs-ning af Hizb-ut-Tahrir, er der i Tyskland mulighed for ved enadministrativ afgørelse at udstede et forbud mod foreninger,der ikke er politiske partier. Politiske partier kan erklæres for-fatningsstridige af Forbundsforfatningsdomstolen.Der var i Tyskland på daværende tidspunkt udstedt forbudmod ca. 45 foreninger på forbundsniveau og ca. 40 forenin-ger på forbundslandsniveau.Det fremgår endvidere af de tidligere tilvejebragte oplysnin-ger, at det i Tyskland udstedte forbud, der stammer fra januar2003, er et forbud mod, at Hizb-ut-Tahrir virker inden for dentyske foreningslovs gyldighedsområde. Der var derimod ikkei Tyskland tilstrækkelig grundlag for et egentligt forenings-forbud.Retsgrundlaget for forbuddet var § 3 og § 14, jf. § 5 og § 18 iden tyske foreningslov. Det fremgår af redegørelsen, at derefter bestemmelsen i § 3 i den tyske foreningslov kan ned-lægges forbud mod en forening, hvis det konstateres, at for-eningens formål eller de aktiviteter, den udøver, er i strid medden tyske straffelov, eller foreningen er rettet mod den forfat-ningsmæssige orden eller tanken om mellemfolkelig forståel-se.Efter bestemmelsen i § 14 kan udenlandske foreninger endvi-dere forbydes, hvis foreningens formål eller aktiviteter be-grænser eller udgør en trussel mod den politiske viljesdannel-se i Forbundsrepublikken Tyskland eller den fredelige sam-eksistens mellem tyskere og udlændinge eller mellem for-2

skellige udlændingegrupper inden for forbundsrepublikkensområde, den offentlige sikkerhed og orden eller andre af for-bundsrepublikkens interesser.En udenlandsk forening kan endvidere forbydes i medfør af §14, hvis dens formål eller aktiviteter strider mod Forbundsre-publikken Tysklands folkeretlige forpligtelser, fremmer be-stræbelser uden for forbundsrepublikkens område, hvis måleller midler er uforenelige med de grundlæggende værdier ien statsorden, der værner om menneskets værdighed, støtter,agiterer for eller fremkalder voldsanvendelse som middel tilgennemtvingelse af politiske, religiøse eller andre interessereller støtter foreninger inden for eller uden for forbundsrepu-blikkens område, som foranlediger, agiterer eller truer medattentater mod personer eller ting.Ifølge en pressemeddelelse udsendt af det tyske forbundsin-denrigsministerium den 15. januar 2003 var forbuddet modHizb-ut-Tahrirs virke i Tyskland bl.a. begrundet med, at or-ganisationen vender sig mod tankerne om mellemfolkeligforståelse. Der blev endvidere lagt vægt på, at Hizb-ut-Tahrirgår ind for at anvende vold som middel til at gennemføre po-litiske mål, herunder at organisationen benægter staten Israelsret til at eksistere og opfordrer til drab på jøder. Det fremgårendvidere, at organisationen stod bag udbredelsen af massivanti-jødisk hetzpropaganda, herunder bl.a. i sit tysksprogedeorgan ”Explizit”, på internettet og i løbesedler, ligesom denhavde afholdt et offentligt møde med deltagelse af flere med-lemmer af det nazistiske parti NPD.For så vidt angår Sverige oplyste de svenske myndighedervia Interpol i forbindelse med Rigsadvokatens tidligere un-dersøgelse, at organisationen var etableret i Sverige, men atden kun havde udøvet en begrænset aktivitet i form af udde-ling af løbesedler ved nærmere angivne lejligheder. De sven-ske myndigheder oplyste videre, at foreningen i Sverige blevbetragtet som en terrororganisation. Klassificeringen af for-eningen som en terrororganisation var baseret på internatio-nale oplysninger.For så vidt angår Holland fremgår det af redegørelsen fra2004, at Hizb-ut-Tahrir var kendt i Holland, men at der ikkevar oplysninger om, at organisationen var involveret i krimi-nelle aktiviteter. Hollandske medlemmer af Hizb-ut-Tahrirdeltog i møder uden for Holland.”Rigsadvokaten har tilføjet, at Rigsadvokaten ikke siden den nævnte rede-gørelse har tilvejebragt nærmere oplysninger om forholdene i andre lan-de. Rigsadvokaten er derfor ikke i besiddelse af aktuelle oplysninger her-om. Justitsministeriet ligger heller ikke inde med sådanne oplysninger.3