PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2009-10
COD (2010) 0817 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Dok.:

16. september 2010

Det Internationale

Kontor

HLL40443

GRUND



OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straf-

fesager har til formål at indføre et samlet system til indsamling og frem-

skaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat, i

forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet om gen-

sidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)

kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretage

et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligt

for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-

forskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kan

påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde. Forslaget giver endvidere

mulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforskningsskridt

end det, der anmodes om. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget er fremsat af 7 medlemsstater i fællesskab. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende

tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde

tage endelig stilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv

over for forslaget.

Baggrund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig

anerkendelse.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,

Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på

grundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et

enkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-

le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesa-

ger.

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og

fuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling

eller fremskaffelse af bevismateriale.

Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-

ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale og

visse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-

fattet af forslagets anvendelsesområde.

Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-

ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende

bestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-

dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-

ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-

on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om

indefrysning af formuegoder og bevismateriale. Endvidere lægges der op

til, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-

kendelse ophæves.

Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de

myndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til

at foretage bevisoptagelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-

byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-

ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis

anmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog

afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).

Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-

nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-

sen af en anmodning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Med forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelse

skal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-

stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt

omfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-

krav, som udstedelsesstaten har angivet.

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en

anden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Det

gælder, hvis den pågældende efterforskningsforanstaltning ikke findes i

fuldbyrdelsesstatens lovgivning, hvis anvendelsen af foranstaltningen i

fuldbyrdelsesstatens lovgivning er begrænset til en særlig liste eller kate-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gori af lovovertrædelser, der ikke omfatter den lovovertrædelse, der lig-

ger til grund for efterforskningskendelsen, og hvis en anden foranstalt-

ning, der kan gennemføres med mindre indgribende midler, vil medføre

samme resultat.

Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter

fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-

ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,

hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og

hvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Der

foreslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende midlertidig

overførsel af varetægtsfængslede, afhøring via telekommunikation, op-

lysninger om bankkonti og i forhold til løbende indsamling af bevismate-

riale.

Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-

byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,

eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-

byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til at

underrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.

Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-

se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, til udstedelsesstaten.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-

forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-

sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-

går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette

vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-

kommunikation (f.eks. videoafhøring).

Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af en

udenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse af

de relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning

om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan

således imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville

kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig

efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske

myndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-

tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-

ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-

ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der

ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-

ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra

en udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse

til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp (retshjælpskonventionen)

Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-

holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde

hinanden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men

konventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en

generel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats alminde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige retsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behand-

lingen af anmodninger i medfør af konventionen.

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990

Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-

rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til

retshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-

felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.

Endvidere indeholder Schengen-konventionen bl.a. regler om fremsen-

delse af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal

fremsendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har

ved lov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6.

juni 2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-

retshjælpskonventionen)

EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en

tillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-

konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af disse

konventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om

midlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-

ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-

forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-

on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-

retshjælpskonventionen i dansk ret.

3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder

og bevismateriale

Danmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-

meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-

teriale.

Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-

ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der

havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-

ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-

del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om

gensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført

til udstedelsesstaten.

3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-

ringskendelse

Danmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-

se 2008/978/RIA om den europæiske bevissikringskendelse. Loven er

endnu ikke sat i kraft.

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateria-

le, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendelse.

Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,

hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-

føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som

hvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-

delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

3.7. Øvrige internationale konventioner

Danmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der indehol-

der bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sig bl.a.

om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning,

efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra straf-

bart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig handel

med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-

erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-

lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil

kunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske

anklagemyndighed).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-

førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

en gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af

22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i

Den Europæiske Union og retsplejeloven.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-

forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 14. oktober 2010.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-

slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-

vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-

lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-

de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Sloveni-

en, Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget.

Man er dog umiddelbart positiv over for forslaget.

Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.