PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0066 Bilag 1
Offentligt

SKOV- OG NATURSTYRELSEN

Natur og Skov

J.nr. SNS 206-00098

Ref. CLJ

Den 25. marts 2010

GRUNDNOTAT

Kommissionens Grønbog ”Skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klima-

ændringerne”. KOM (2010) 66 endelig.

1. Status

Kommissionen har den 2. marts 2010 fremsendt ovennævnte grønbog til Rådet og Europa-

parlamentet. Rådssekretariatet har fremsendt en dansk version den 4. marts 2010.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.

Grønbogen er i offentlig høring indtil den 31. juli 2010.

2. Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at indlede en debat mulige EU-indsatser, der kan bidrage til en bedre

beskyttelse af skove - og bedre information om skove i EU. Indsatserne skal navnlig ses i lyset af

behovet for at tilpasse skovene til kommende klimaforandringer. Kommissionen fremhæver skove-

nes flersidige funktioner og sætter som mål, at skovene i EU opretholder deres produktive, sam-

fundsmæssige, økonomiske og miljømæssige funktioner. Samtidig noterer Kommissionen, at udø-

velsen af skovpolitikken hovedsagelig henhører under medlemsstaternes kompetence.

Kommissionen fremhæver som vigtige delmål for grønbogen, at redegøre for:

–

den generelle situation og skovenes globale betydning

de europæiske skoves karakteristiske træk og funktioner

vigtigste udfordringer for de europæiske skove i et klima under forandring

eksisterende redskaber til skovbeskyttelse og informationssystemer, der kan anvendes til at

imødegå udfordringerne og til at overvåge tiltags miljømæssige virkninger.

Grønbogen rejser endvidere en række spørgsmål om mulige midler til at sikre skovenes beskyttel-

se og formidlingen af oplysninger herom i EU. Spørgsmålene kredser om fem overordnede temaer:

1. Skal der gøres mere for at bevare, styrke og afbalancere skovenes flersidige funktioner, og i

givet fald på hvilket niveau – EU, nationalt eller andet?

2. Er skovene tilstrækkeligt rustet til at imødegå virkninger af klimaforandringer, og hvis ikke, hvor,

hvor hurtigt og hvordan bør der sættes ind – og hvad er EU’s rolle?

3. Er de eksisterende politiske virkemidler i EU og medlemsstaterne tilstrækkelige til at ruste sko-

vene til klimaforandringer eller er der behov for nye virkemidler?

4. Hvordan bør skovbrugspraksis ændres for at opretholde skovenes produktive og beskyttende

funktioner - og gøre dem mere robuste overfor klimaændringer og undgå tab af biodiversitet?

5. Er den foreliggende information om skove tilstrækkelig for at kunne vurdere de europæiske

skoves sundhedstilstand, produktionspotentiale, kulstofbalance, miljøbeskyttende funktioner

(jord, vand, klima, biodiversitet), sociale funktioner og erhvervets levedygtighed?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Centralt i alle grupper af spørgsmål er afvejningen af, hvad og hvor meget, der kan og bør løses i

nationalt regi og hvor der er behov og mulighed for merværdi ved en særlig EU-indsats. Svarene

skal bidrage til Kommissionens overvejelser om, hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes på

EU-plan for at ruste de europæiske skove bedre til klimaændringerne - og til at opfylde deres flersi-

dige funktioner. Svarene vil også indgå i overvejelser om en mulig revision af de klimarelaterede

aspekter af EU’s skovbrugsstrategi.

Skovenes tilstand og funktioner

Grønbogen giver en oversigt over den aktuelle skovtilstand og skovenes væsentligste flersidige

funktioner.

Grønbogen nævner, at skove opfylder mange forskellige og indbyrdes forbundne funktioner, og at

der for at beskytte disse kræves afvejede forvaltningsmetoder, der baseres på fyldestgørende op-

lysninger. Tre overordnede funktioner fremhæves: socioøkonomiske funktioner, miljømæssige

funktioner og skovenes rolle i klimareguleringen.

Mht. skovenes socioøkonomiske funktioner

fremhæver grønbogen blandt andet:

- at skove sikrer arbejdspladser og indtægter og råvarer til industrien og vedvarende energi,

- at der 16 mio skovejere i EU og 350.000 personer, der er beskæftiget inden for skovbruget,

- at træproduktion er hovedindtægtskilden for de fleste skovbrugsbedrifter,

- at den primære træ- og papirindustri beskæftiger mere end 2 mio. personer og har en samlet

omsætning på 300 mia. EUR årligt,

- at træ er grundlaget for en stor forædlingsindustri inden for blandt andet møbelindustrien, byg-

ge- og anlægssektoren og trykkeri- og emballagebranchen,

- at træbaserede råvarer, skovbrugsprodukter og skovbrugstjenester kan udgøre et af de vigtig-

ste grundlag for økonomisk opsving og "grøn" vækst i landdistrikter

- at skove har stor betydning til rekreative formål, herunder jagt og bær- og svampeplukning

- at skove fremmer turisme

- at skove bidrager til sundhed og velfærd og øger værdien af nærliggende bebyggelser

For at sikre opretholdelsen af potentialet for et bæredygtigt udbud af træ anfører grønbogen behov

for:

– udvikling af nye trækilder, primært ved at udvide det areal, der anvendes til dyrkning og hugst

– bedre udnyttelse af træ fra eksisterende kilder i EU, fx gennem fjernelse af mere ved

– øget effektivitet i produktionen og anvendelsen af træ

– øget import af træ til EU

Grønbogen slår fast, at dette indebærer nye udfordringer for bæredygtig skovdrift på alle niveauer.

Der peges bla. på det mulige behov for ændringer i træartsvalg og bevoksningssammensætning

samt hyppigere og tidligere udtynding, afhængigt af de lokale forhold.

Mht. skovenes miljømæssige funktioner

fremhæver grønbogen blandt andet:

- at skove bidrager til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed og produktivitet (pga. rødderne,

som øger forvitringen af klipper og øger jordbundens indhold af organisk materiale)

- at skove beskytter mod erosion og ørkendannelse, bla. ved at mindske vandafstrømning og

vindhastighed,

- at skove spiller en vigtig rolle for oplagring, rensning og frigivelse af vand til vådområder og

grundvandsmagasiner, og beskytter kvaliteten af drikkevand,

- at skove er en vigtig del af Europas natur og huser det største antal hvirveldyr på kontinentet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at bevaring af biodiversiteten (fra naturtyper til genresurser) forbedrer skovenes foryngelsesev-

ne og robusthed overfor bla. klimaændringer

at skovnaturtyper dækker 14 mio hektar i EU og næsten 20 % af de særligt beskyttede natur-

områder på land (Natura 2000 områder),

at uberørte skove dækker 9 mio hektar og at disse skovnaturtyper har været kilden til mange af

de dyrkede afgrøder, vilde frugter og lægeplanter, der anvendes i dag.

Mht. skovens rolle i klimareguleringen

anfører grønbogen blandt andet:

- at skove spiller en afgørende rolle i det globale kulstofkredsløb, idet skove i vækst fungerer som

kulstofdræn (fordi de optager mere CO2 end de afgiver), mens skove under nedbrydning bidra-

ger til øget nettoudledning af CO2.

- at nationale skovopgørelser er de vigtigste datakilder for vurdering af, om skove fungerer som

kulstofdræn eller kilder til CO2,

- at nationale opgørelser viser, at skovtilvæksten i EU for tiden er større end skovhugsten,

- at kapaciteten til at fungere som kulstoflager kan påvirkes af de samlede virkninger af klimaæn-

dringer (fx hyppigere og voldsomme storme), større forekomst af ældre bevoksninger og uven-

tet stigning i hugsten

Klimaændringernes indvirkning på skove

Grønbogen anfører, at de menneskeskabte klimaændringer er ved at overgå økosystemernes na-

turlige tilpasningsevne, og at bla. nye skadevoldere og storme er af en sådan art, at skovene i dag

har sværere ved at tilpasse sig gennem deres naturlige tilpasningsevne end tidligere. Det anses for

sandsynligt, at der vil være behov for større indgreb for at opretholde et levedygtigt skovdække og

kontinuitet i alle skovenes funktioner.

Grønbogen fremhæver, at der findes en klar sammenhæng mellem aktiv skovdrift og mindskelse af

brandrisiko, idet et velfungerende marked for bioenergi som giver økonomisk incitament til at fjerne

biomasse, samtidig kan reducere risikoen for brand.

Anvendelige instrumenter til skovbeskyttelse

Grønbogen peger på en række instrumenter som medlemsstaterne i dag har til rådighed for at sikre

beskyttelsen af skovene, herunder relevant lovgivning i medlemsstaterne og på EU-plan, informati-

onssystemer og bæredygtig skovbrugspraksis. Derudover peges på rollerne for Kommissionens

Stående Skovbrugskomité, Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug og Korkproduktion, Det Rådgi-

vende Udvalg vedrørende Træ og papirindustrien og Ekspertgruppen vedrørende Skovbrande.

Som vigtige EU instrumenter, der vedrører skovsektoren fremhæves det, at der findes en række

indsatsområder, som har relevans udover de direkte skovrelaterede instrumenter (EU’s skovbrugs-

strategi, EU's handlingsplan for skovbruget og meddelelsen om en innovativ og bæredygtig træ- og

papirindustri i EU).

Grønbogen fremhæver, at information om skovenes ressourcer og tilstand er afgørende for at sikre,

at de beslutninger, der træffes vedrørende skove, har de størst mulige samfundsmæssige,

økonomiske og økologiske fordele på alle niveauer. Der peges på syv informationsniveauer:

Nationale skovopgørelser

Det integrerede system for forvaltning og kontrol

Overvågning af skovenes tilstand

Overvågning af skovbrande

Klassificering af skove:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Skovdatacenter

Eurostat

Grønbogen anfører, at der i øjeblikket ikke findes noget system til overvågning af skadedyrsangreb

i EU, og at det kan blive nødvendigt i lyset af den påvirkning, som klimaændringerne forventes at få

på forekomsten af skadelige organismer. Derudover angives manglen på sammenlignelige og do-

kumenterbare oplysninger at give et ufuldstændigt billede af opgørelsen over skovbrugsaktiviteters

udledning af drivhusgasser og deres indvirkning på skovenes biodiversitet.

Harmoniseret rapportering ud fra et mere fuldstændigt sæt af indikatorer angives at kunne være en

effektiv måde til at sikre bedre oplysninger om skovenes anvendelse, funktioner og beskyttelse.

Ligeledes angives bedre information om kulstofindholdet i skove og kulstofbinding i fældede træ-

produkter at være afgørende, hvis skovene og skovbruget skal kunne bidrage effektivt til afbødnin-

gen af klimaændringerne.

Vejen frem

Kommissionen fremhæver, at formålet med grønbogen er at tilskynde til en offentlig debat i med-

lemsstaterne. EU-institutionerne og alle interesserede parter – organisationer eller privatpersoner –

opfordres til at indsende deres bemærkninger til spørgsmålene i grønbogen såvel som til øvrige

emner vedrørende skovbeskyttelse og skovinformation, som de ønsker at tage op.

3. Euro-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant. Såfremt grønbo-

gen eventuelt udmøntes i konkrete forslag, vil der i den forbindelse ske en vurdering af nærheds-

princippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Grønbogen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konse-

kvenser, da der tale om et debatoplæg, som alene indbyder til af afgive høringssvar til Kommissio-

nen. Såfremt Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge forslag på en række af de i grøn-

bogen omtalte områder, vil der i den forbindelse blive gennemført en vurdering af forslagenes kon-

sekvenser for Danmark.

6. Høring

Forslaget vil blive sendt i høring i miljøspecialudvalget. Folketinget vil blive orienteret om resultatet

af specialudvalgshøringen i et revideret grundnotat

7. Dansk holdning

Regeringen hilser grønbogen velkommen og er i den forbindelse enig i behovet for en debat om

mulige EU-indsatser, der kan bidrage til en bedre beskyttelse af skove - og bedre information om

skove i EU i lyset af klimaforandringerne.