Miljø- og Planlægningsudvalget
Til:
Dato:
Europaudvalget
3. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kom-
missionens Grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Sko-
vene skal rustes til klimaændringerne - KOM (2010)66.
Europaudvalget har med brev af 8. marts 2010 til Miljø- og Planlægningsud-
valget anmodet udvalget om at behandle Kommissionens nye grønbog om
skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaæn-
dringerne
–
KOM (2010)66, jf. MPU alm. del
–
bilag 435.
Miljø- og Planlægningsudvalget ønsker på den baggrund at afgive følgende
udtalelse:
Udvalget hilser Europa-kommissionens Grønbog velkommen. Grønbogen er
et godt udgangspunkt for overvejelser om, hvordan fremtidige tiltag inden for
skovområdet kan tilrettelægges og muligheden for nye EU-tiltag på området.
Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en ny helhedsplan for skovbruget i
EU, som afløsning for EU's handlingsplan for skovbrug, som udløber i 2011.
En ny handlingsplan for skovbruget skal opdateres, så den forholder sig til
nutidens væsentlige udfordringer på skovområdet. Det være sig skovbrugets
bidrag i forhold til klimaudfordringen og i relation til klimatilpasning, og hvor-
dan der sikres et solidt og ensartet niveau for fælles viden om skovenes til-
stand i EU.
Udvalget finder det væsentligt, at der i overvejelsen om fremtidige fælles EU-
tiltag indgår udvikling af mere ensartede og videnskabeligt baserede fælles
kriterier for afrapportering af skovenes struktur og funktion i forhold til beva-
ringsstatus for beskyttede arter og naturtyper indenfor Natura 2000-
områderne. Endvidere kan et særligt fokus på invasive arter med fordel koor-
dineres europæisk.
1/2