Grundnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
KOM dokument nr. KOM 2010/0083
Resumé
Med Lissabontraktaten indføres sondring mellem Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf.
EUF-traktatens art. 290, og Kommissionens beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, jf. EUF-
traktatens art. 291. Et Kommissionsforslag af 9. marts 2010 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser har til hensigt at gennemføre EUF-traktatens art. 291. Forslaget viderefører den
eksisterende rådgivningsprocedure, men erstatter forvaltnings- og kontrolprocedurerne med en ny
undersøgelsesprocedure. Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for dansk ret. Formandskabet har nedsat
en ad hoc arbejdsgruppe med deltagelse af medlemsstaterne for at drøfte Kommissionens forslag. Den første
drøftelse fandt sted den 12. marts 2010.
1. Baggrund
Kommissionen har ved KOM 2010/0083 af 9. marts 2010 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Formålet med forslaget er at gennemføre EUF-traktatens art. 291, hvorefter Europa-
Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætter
generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Med Lissabon-traktaten opdeles de delegationsbeføjelser til Kommissionen, som hidtil har
skullet udøves efter komitologisystemet, i to:
1) Beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, jf. EUF-trakatens artikel 290
og
2) Beføjelser til Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter, jf. EUF-traktatens artikel
291.
Afgørende for valget mellem de to beføjelsestyper er i første omgang rækkevidden og den
formelle karakter af de pågældende beføjelser. Det er kun gennemførelsesretsakter, der
fremover skal vedtages inden for komitologi, mens kontrollen med delegerede retsakter
overvejende sker i form af ensartede sanktionsmuligheder for såvel Rådet som Europa-
Parlamentet, det vil sige uden for komitologi. For så vidt angår delegerede retsakter henvises til
samlenotat vedr. rådserklæring om forvaltningen af Lissabon-traktatens system for delegerede
retsakter (EUF-traktatens artikel 290) oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10.
december 2010 og regeringens forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 11. december
2009.