Europaudvalget 2009-10
KOM (2010) 0119 Bilag 3
Offentligt
3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet
KOM (2010) 0119 endelig
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionens forslag til forordning om Borgerinitiativet blev fremlagt den 31. marts 2010. Kommissionen
foreslår, at en tredjedel af medlemsstaterne er tilstrækkeligt til at udgøre et betydeligt antal medlemslande. Vedr.
antallet af underskrifter pr. medlemsstat foreslås en proportionel tilgang ud fra fordelingen af pladser i Europa-
Parlamentet. Kommissionen vil etablere et system til registrering af borgerinitiativer, hvor Kommissionen samtidig
forpligtes til at give sit syn på, om et forslag falder inden for Kommissionens beføjelser, når en tredjedel af kravene
er opfyldt (300.000 underskrifter i min. tre lande). Ved registreringen af initiativer skal initiativtageren
samtidig fremlægge oplysninger om evt. finansiering. Medlemsstaterne forpligtes til inden for tre måneder at
verificere underskrifterne i henhold til det enkelte lands praksis. Der indskrives en revisionsklausul i
forordningen på fem år, hvorefter Kommissionen vil rapportere om implementeringen.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2010) 119 endelig af 31. marts 2010 fremlagt sit forslag til
forordning, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om etablering af
Borgerinitiativet. Med Lissabon-traktatens artikel 11 indføres et borgerinitiativ, hvorefter ”et
antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til
at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om
spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.”
Kommissionens forslag baserer sig på grønbogen om borgerinitiativet af 11. november 2009
samt den efterfølgende høring, der udløb 31. januar 2010. Høringen indbragte 329 høringssvar
fra interesseorganisationer, private borgere m.v. Derudover baserer forslaget sig på det
offentlige møde, der blev afholdt i Bruxelles for alle interessenter den 22. februar 2010.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Forslagets behandling af emner kan overordnet deles op i to: På den ene side tager forslaget
stilling til underskriftsindsamlingernes repræsentativitet, herunder f.eks. antal repræsenterede
medlemsstater etc., og på den anden side spørgsmål af mere teknisk karakter som f.eks.
certificering af underskrifternes ægthed, tidsfrister for behandlingen af anmodninger etc. De
styrende principper bag Kommissionens forslag er dels at sikre, at Borgerinitiativet er
repræsentativt for unionens interesser, dels at instrumentet skal være nemt at bruge.
Procedurerne skal være simple og brugervenlige, mens svindel og misbrug skal forhindres.
Derudover sigter initiativet mod ikke at lægge unødvendige administrative byrder over på
medlemslandene.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget sætter minimumsantallet af medlemsstater til en tredjedel, altså ni medlemsstater.
Dermed vil reglerne for Borgerinitiativet være i overensstemmelse med de tærskelværdier, som
fremgår af andre dele af traktaten f.eks. bestemmelserne om forstærket samarbejde og
subsidiaritetsprocedurerne. Som følge af de argumenter, der blev fremsat under
høringsprocessen, lægger forslaget op til en fast grænse for hvor mange underskrifter, der skal
indsamles i den enkelte medlemsstat, som er degressivt proportionalt med befolkningen i hver
stat. For at sikre, at værdierne er baseret på objektive kriterier, foreslår Kommissionen at basere
dem på landenes antal af medlemmer af Europa-Parlamentet multipliceret med 750. Systemet
betyder, at tærskelgrænsen for Danmark vil være på 9.750 underskrifter jf. anneks 1 i udkastet
til forordningen. Forslaget lægger derudover op til, at aldersgrænsen for deltagelse i et
borgerinitiativ skal være valgretsalderen til Europa-Parlamentsvalg. For at underskrive et
borgerinitiativ kræver det derudover, at personen er EU-borger.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen etablerer et system til registrering af borgerinitiativer.
Ved registreringen oplyses initiativets titel med en kort beskrivelse af indholdet samt alle kilder
til finansiering ved tidspunktet for registreringen. Det er op til initiativtageren at beslutte,
hvordan underskrifterne til et borgerinitiativ indsamles. Det er altså også muligt at bruge
internettet. Det skal dog være muligt for medlemsstaterne at certificere online-underskrifterne.
Det foreslås, at Kommissionen udarbejder detaljerede tekniske specifikationer til brug for
implementeringen af dette, og at disse fastlægges ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger.
Tidsgrænsen for indsamling af underskrifter sættes til 12 måneder fra initiativets registrering
ved Kommissionen. Forslaget lægger op til, at initiativtageren af et borgerinitiativ efter
indsamling af 300.000 underskrifter fra minimum 3 medlemsstater indsender en anmodning om
godkendelse af Borgerinitiativet til Kommissionen. Kommissionen har derefter to måneder til
at tage stilling til, om Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens beføjelser
og ellers overholder traktatens bestemmelser. Dermed spares medlemsstaterne for at tjekke
underskrifter før det ligger fast, om Borgerinitiativet falder inden for Kommissionens
beføjelser. Det er i den forbindelse op til det enkelte medlemsland, hvordan de vil verificere
underskrifterne. Der sættes en tidsfrist på tre måneder for medlemslandene til at verificere
underskrifterne efter indsamlingen er afsluttet. Kommissionen har derefter en tidsfrist på fire
måneder til at tage stilling til, om Borgerinitiativet er noget, man vil gå videre med. Beslutningen
vil blive givet til initiativtageren, Europa-Parlamentet og Rådet samt offentliggøres.
Kommissionens forslag fastslår derudover, at initiativtageren til et borgerinitiativ bliver
ansvarlig for de indsamlede persondata i overensstemmelse med de nationale
databeskyttelsesregler, som direktiv 95/46/EC (vedr. beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger)
sætter rammerne for.
Kommissionens forslag lægger derudover op til, at der indskrives en revisionsklausul, hvorefter
Kommissionen fem år efter ikrafttrædelsen skal reportere om implementeringen af
Borgerinitiativets bestemmelser.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringer til forordningens anneks kan ske ved delegerede retsakter i henhold til forordningen
om Borgerinitiativets artikel 16, 17 og 18.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Borgerinitiativet forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i
forbindelse med de forslag, som Kommissionen måtte fremkomme med som følge af
Borgerinitiativet. Der forventes ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med
Borgerinitiativet.
9. Høring
Grønbogen har været i høring hos EU-specialudvalget for institutionelle anliggender, ligesom
der er etableret et ad hoc udvalg, der har drøftet dansk holdning til grønbogens forslag.
Kommissionens grønbog har ligeledes været i høring blandt danske organisationer, der er
inddraget i den danske EU-beslutningsprocedure. De indkomne svar lægger sig i stor stil op af
Kommissionens forslag, som det er præsenteret i KOM(2010) 119 endelig. De modtagne
høringssvar er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. Sammenfattende ses
forslaget umiddelbart at afspejle danske interesser ved at gøre initiativet så let tilgængeligt for
borgerne som muligt samtidig med, at der sikres en bred repræsentation blandt
medlemsstaterne. Derudover er de administrative byrder for medlemsstaterne holdt på et
minimum, hvilket ligger godt i forlængelse af regeringens holdning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemslande har endnu ikke ytret sig om Kommissionens forslag, men det forventes,
at det generelt vil blive modtaget positivt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Kommissionens grønbog blev den 14. december 2009 fremsendt til
Folketingets Europaudvalg.
3