Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0132 Bilag 1
Offentligt
877093_0001.png
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. juli 2010
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæi-
ske miljøøkonomiske regnskaber (EØS relevant tekst) KOM
(2010)132 endelig af 9. april 2010.
Nærheds- og grundnotatet oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervs-
udvalg.
f
Resumé
Formålet med forordningen er at fastlægge en fælles ramme for indsam-
ling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske mil-
jøøkonomiske regnskaber, som kan supplere de europæiske nationalregn-
skaber.
Forordningen om miljøøkonomiske regnskaber skal bl.a. ses i lyset af
Lissabontraktaten og Europa 2020 strategien for intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst og ønsket om at fremme en mere ressourceeffektiv,
grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte 9. april 2010 ovennævnte forslag til forordning.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-
lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter
den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
Forordningen om miljøøkonomiske regnskaber skal bl.a. ses i lyset af
Lissabontraktaten og Europa 2020 strategien for intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst og ønsket om at fremme en mere ressourceeffektiv,
grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.
Kommissionen vurderer, at opfyldelsen af målsætningerne på EU-plan og
i medlemslandene medfører et behov for informationssystemer, der på en
logisk måde kombinerer miljømæssige og økonomiske data. Derved dan-
nes grundlaget for, at den økonomiske politik og miljøpolitikken udvikles
som et samlet hele, og at miljøhensynet kan integreres i andre politikom-
råder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
877093_0002.png
2/3
Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 EU og
medlemsstaterne til at lade centrale aspekter af bæredygtig udvikling ind-
gå i nationalregnskabet.
I praksis lægger Kommissionen op til, at dette kan opnås ved at udvide
nationalregnskaberne med miljøøkonomiske regnskaber. De miljøøko-
nomiske regnskaber benytter samme definitioner og klassifikationer som
nationalregnskabet, så der opnås sammenlignelighed mellem de økono-
miske og miljømæssige data. Miljøøkonomiske regnskaber er vigtige red-
skaber til forståelse og analyse af sammenhængene mellem økonomi og
miljø og dermed til opnåelse af målene om bæredygtig udvikling, energi-
og ressourceeffektivitet samt konkurrencedygtighed.
Kommissionen tilstræber herved, at de miljøøkonomiske regnskaber er
baseret på allerede eksisterende primærstatistikker, og at de kan opstilles
ved hjælp af relativt få meromkostninger. Derved opnås, at informations-
grundlaget for fastlæggelsen af en bæredygtig udvikling udvides på en
omkostningseffektiv måde.
Forordningen fastlægger en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse,
indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regn-
skaber i tilknytning til nationalregnskabet.
Forordningen omfatter konkrete retningslinjer for indberetning af miljø-
økonomiske regnskaber for: a) udslip af drivhusgasser og forurenende
stoffer fra erhverv og husholdninger, b) miljørelaterede skatter betalt af
erhverv og husholdninger og c) materialestrømme for økonomien som
helhed.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294
vedr. proceduren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen
udtalelse fra Europa-Parlamentet.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig indsam-
ling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske mil-
jøøkonomiske regnskaber, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på basis af en
EU-retsakt, da kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige har-
monisering af de statistiske data på EU-plan.
Da indsamlingen af data og udarbejdelsen af de miljøøkonomiske regn-
skaber overlades til medlemsstaterne, er det regeringens vurdering, at for-
slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen gældende bestemmelser på området.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
877093_0003.png
3/3
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring med svarfrist den 19. maj 2010 til føl-
gende institutioner:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Nationalbank, Dansk Er-
hverv, Danske Regioner, DI – organisation for erhvervslivet, Finansrådet,
Forsikring & Pension, KL, Landbrugsraadet, Realkreditforeningen og
Realkreditrådet.
Der er ikke modtaget kommentarer fra de nævnte hørte parter.
6.
Andre landes holdninger
På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet af dataprodu-
centerne i det europæiske statistiske system i forbindelse med drøftelser
af forslaget i Kommissionens ekspertgrupper, kan det forventes, at der vil
være bred tilslutning blandt medlemslandene til forslaget.
7.
Regeringens foreløbige generelle holdning
En dansk holdning forudsætter en nærmere afklaring af forslagets øko-
nomiske konsekvenser.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.
Gennemførelse af forslaget vil påføre Danmark omkostninger til udvik-
ling og drift af miljøøkonomiske regnskaber. Etablering og drift vil det
første år beløbe sig til 2,0 mio. kr., mens driftsomkostningerne i efterføl-
gende år vil beløbe sig til 1,4 mio. kr. årligt.
Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelse af forslaget indebærer ingen administrative konsekvenser
i form af svarbyrde for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.