Forslaget er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave den
26. april 2010, jf. Lissabontraktatens
protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet. Fristen på
8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse udløb den
21. juni 2010.
Læs
Kommissionens fremsendelsesbrev
Efter Grønlands udtræden af EU i
1985 har eksporten af fiskerivarer fra Grønland til EU været omfattet af
reglerne for tredjelandsimport. Grønland bad derfor i 2002 om en bilateral
aftale med EU, så den kunne eksportere uden om de strenge dokumentations- og
veterinærkrav.
Kommissionen har nu udarbejdet et udkast til en aftale
mellem EU og Grønland, som indebærer at en række fisk og fiskerivarer kan
importeres til EU uden at de underkastes veterinær grænsekontrol ved ankomsten.
Aftalen indebærer også, at de pågældende fisk og fiskerivarer, som indføres fra
andre tredjelande over Grønland, skal undergives særlig kontrol. Samtidig
omfattes Grønland af en række EU-kontrolsystemer.
Resumeet er udarbejdet
af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen
med "relaterede dokumenter".