Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0183 Bilag 1
Offentligt
865947_0001.png
Bilag
Den danske regerings høringssvar i forbindelse med Kommissionens grønbog om frigø-
relse af de kulturelle og kreative industriers potentiale KOM 2010 (183)
Den danske regering hilser Kommissionens grønbog om frigørelse af de kulturelle og
kreative industriers potentiale velkommen. Da der er tale om et væsentligt emne, ser
den danske regering grønbogen som et vigtigt instrument i det fortsatte arbejde med at
styrke de kulturelle og kreative industrier i Europa. Herudover bidrager grønbogen til
at rette fokus mod digitaliseringen af indhold på nettet og de udfordringer og mulighe-
der, som dette medfører for de kulturelle og kreative industrier. Grønbogens fokus på
disse muligheder og udfordringer hilses også velkommen som et indspil til flagskibet om
Den Digitale Dagsorden under EU's Europa 2020-strategi.
Grønbogen har bl.a. fokus på at styrke de kulturelle og kreative industriers rolle som
drivkraft for innovation og strukturelle ændringer. I den forbindelse rettes der i grøn-
bogen en særlig opmærksomhed på at fremme ”iværksætterånd,
adgang til finansiering,
forbedring af rammebetingelser og fremtidsforskning, på fastsættelse af bestemte udvik-
lings- og færdighedsbehov og på udvikling af nye klyngedannelser og bedre støttetjenester
for virksomheder og innovation
1
”.
Hensigten hermed vil være at bringe hovedaktørerne på regionalt, nationalt og europæ-
isk plan sammen med det formål at gøre mere strategisk brug af nuværende og planlag-
te initiativer til støtte for de kulturelle og kreative industrier og at øge det tværnationa-
le samarbejde mellem dem. I den forbindelse rejser grønbogen desuden et væsentligt
spørgsmål om, hvordan man kan fremskynde de positive afsmittende virkninger, som
kultur og de kulturelle og kreative industrier har på økonomien og samfundet som hel-
hed.
Det er et fokus, som regeringen er enig i, og som afspejler sig i de initiativer, som rege-
ringen allerede har iværksat. Blandt andet er der blevet etableret et Center for Kultur
og Oplevelsesøkonomi, der har til formål at styrke vilkårene for vækst gennem bedre
samspil mellem erhvervsliv og kulturliv. Centret arbejder desuden for at styrke kultur-
livets erhvervsmæssige kompetencer. Centrets målgruppe er bredt virksomheder, der
kan have fordel af at integrere og bruge kreative kompetencer og oplevelseselementer i
produkter og serviceydelser, samt aktører i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil
med erhvervslivet.
Endvidere har regeringen etableret oplevelseszoner, der har til formål at styrke vilkå-
rene for vækst inden for oplevelseserhvervene
2
.
For fuldt ud at udnytte de kulturelle og kreative industriers potentiale mener den dan-
ske regering, at et øget samarbejde mellem kultur- og erhvervssektorerne er en nød-
vendighed. Både på regionalt, nationalt og europæisk niveau.
Tiltagene bør baseres på drøftelserne af ekspertworkshopgruppen: "Towards a Pan-European initiative in support
of innovative creative industries in Europe" that was held in Amsterdam on 4-5 February 2010. More information is available
at http://www.europe-innova.eu/creative-industries.
2
Oplevelseserhvervene omfatter en række af de kulturelle og kreative industrier.
1
Dok. nr. 581826
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Der findes i dag kun en begrænset viden om betydningen af de kreative industrier i Eu-
ropa. Et stærkere videngrundlag er en forudsætning for at udvikle en effektiv politik,
der kan frigøre det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative industrier. Den
danske regering imødeser Kommissionens arbejde i relation til grønbogen med at tilve-
jebringe et stærkere videngrundlag om de kreative industrier, herunder bl.a. udviklin-
gen af et stærkere datagrundlag.
Regeringen er også enig i grønbogens vægtning på uddannelsesområdet som et vigtigt
indsatsområde. Her har regeringen iværksat en national strategi for uddannelse i en-
treprenørskab med det formål at styrke undervisningen i entreprenørskab på de danske
uddannelsesinstitutioner.
Regeringen finder, at der er behov for nye typer af partnerskaber, der kan bidrage til at
skabe en tættere sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation (videntre-
kanten). Nye tværsektorielle partnerskaber vil skabe momentum for udvikling af rele-
vante og innovative uddannelser med fokus på problemløsning og videnomsætning. Re-
geringen finder desuden, at der er behov for øget fokus på de færdiguddannedes beskæf-
tigelse (”employabilitet”) og evne til at omsætte færdigheder og kompetencer direkte på
arbejdsmarkedet og dermed bidrage til at skabe vækst.