Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0183 Bilag 1
Offentligt
865948_0001.png
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg
Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg
Grundnotat om Kommissionens grønbog om frigørelse af de kulturelle og kre-
ative industriers potentiale
KOM(2010)183
1. Resumé
Kommissionen har den 27. april 2010 udsendt en grønbog om frigørelse af de kulturelle
og kreative industriers potentiale, som gennem forskellige perspektiver på de kulturelle
og kreative industriers betingelser og potentiale rejser en række spørgsmål, som alle be-
rørte parter opfordres til at besvare og kommentere.
Kommissionen ønsker med grønbogen at starte en debat om betingelserne for at skabe et
stimulerende og kreativt miljø for kulturelle og kreative industrier i Europa. Grønbogen
omhandler en række nøgleområder heriblandt innovation og iværksætterånd, adgang til
finansiering, uddannelse og kulturelle og kreative industriers afsmittende virkninger på
samfundet.
Interesserede parter opfordres til at afgive høringssvar til Kommissionen med frist den
30. juli 2010.
2. Baggrund
Grønbogen skal ses i lyset af den europæiske kulturdagsordens mål, jf. Kommissionens
meddelelse ”En europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden” KOM
2007 (242), der bl.a. opfordrede EU til at udnytte kulturens potentiale som en drivkraft
til kreativitet og innovation inden for rammerne af Lissabon-strategien for vækst og be-
skæftigelse. Rådet tilsluttede sig i 2007 kulturdagsordenen bl.a. med vedtagelse af en
arbejdsplan vedr. kultur 2008-2010, ligesom formandskabets konklusioner fra Det Eu-
ropæiske Råd i 2007 anerkendte vigtigheden af de kulturelle og kreative sektorer inden
for rammerne af Lissabon-strategien og nødvendigheden af at forstærke deres potentia-
le, især hvad angår SMV’erne.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
5. Formål og indhold
Formålet med grønbogen er at starte en debat om betingelserne for at skabe et stimule-
rende og kreativt miljø for EU’s kulturelle og kreative industrier. Den omfatter adskil-
17. juni 2010
Dok. nr. 590222
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
lige perspektiver, der spænder fra erhvervsmiljøet til nødvendigheden af at åbne et fæl-
les europæisk forum for kultur, fra kapacitetsopbygning til kompetenceudvikling og
fremme af europæiske kulturskabere på verdensscenen.
Grønbogen søger ikke at dække alle emner, der måtte have indflydelse på de kulturelle
og kreative industrier, men behandler nogle nøgleproblemstillinger på tværs af forskel-
lige politikområder, hvor det at anvende politikker og instrumenter kan frigøre kultu-
relle og kreative industriers potentiale i Europa.
Der anvendes en bred definition af de kulturelle og kreative industrier, hvor ”kulturelle
industrier” er de industrier, der producerer og distribuerer varer eller tjenesteydelser,
der anses for at have en særlig kvalitet, anvendelse eller bestemmelse, der repræsente-
rer eller overleverer kulturelle udtryksformer. ”Kreative industrier” er de industrier,
der bruger kultur som råmateriale og har en kulturel dimension, selvom deres produkt
hovedsageligt er funktionelt.
Grønbogen opstiller en række spørgsmål til mulig besvarelse fra interessenter på områ-
det. Spørgsmålene er typisk relevante for politiske beslutningstagere, kulturelle og kre-
ative industrier og andre interessentparter på forskellige niveauer. For hvert af de be-
handlede emner vil Kommissionen især lægge vægt på bidrag, der omhandler en priori-
teret indsats på EU-niveau.
De behandlede emner i grønbogen er:
1. Nye områder til eksperimenteren, innovation og iværksætterånd i den kulturelle
og kreative sektor
Der er et behov for, at forsknings- og udviklingsaspektet for kreativitet og skabelse
styrkes. Her ser det ud til at være et behov for at forbedre det fysiske og sociale mil-
jø, hvor kreative arbejdere og forbundne industrier effektivt kan arbejde i klynger.
2. Et bedre match til de kulturelle og kreative industriers færdighedsbehov
Ved skillevejen for kreativitet og iværksætterånd er det svært for de kulturelle og
kreative industrier at finde arbejdskraft med den rette kombination af færdigheder.
Partnerskaber mellem kunst- og designskoler eller universiteter og virksomheder
kan bidrage til dette mål. De kulturelle og kreative industrier har bl.a. brug for le-
delses- og erhvervskompetencer, som kan forstå og mobilisere finansieringsmulig-
heder.
3. Adgang til finansiering
Manglende adgang til finansiering er en afgørende hindring for vækst i mange virk-
somheder i sektoren. For at blive investeringsparate står de kulturelle og kreative
industrier over for særlige udfordringer af forskellig karakter: mangel på informati-
on og forståelse af relevante finansieringsmuligheder og vanskeligheder ved at ud-
vikle og præsentere en overbevisende forretningsplan. Samtidig skal investorer og
banker have en større bevidsthed om disse industriers økonomiske værdi og poten-
tiale.
4. Lokal og regional dimension
Kulturelle og kreative industrier er ofte med til at sætte gang i lokale økonomier,
der er i tilbagegang, fordi de bidrager til fremkomsten af ny økonomisk aktivitet, og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
derved skaber nye og bæredygtige arbejdspladser og gør europæiske regioner og by-
er mere attraktive. Den særlige rolle som kulturelle og kreative industrier kan have
med hensyn til regional og lokal udvikling, bør på behørig vis tages i betragtning,
når der udarbejdes politikker og støtteinstrumenter på alle niveauer.
5. Mobilitet og udbredelse af kulturelle og kreative værker
Ved at fremme bevægeligheden for kunstnere og kulturarbejdere, som er forudsæt-
ningen for, at kulturelle og kreative industrier skal blomstre, bidrager man mar-
kant til deres professionelle færdigheder, åbner op for nye markedsmuligheder, og
øger deres karrieremuligheder. Det vil være nyttigt med en bedre forståelse af,
hvilke former for partnerskaber, samarbejde eller støtte, der vil kunne bidrage til at
lette, fremskynde og udvide udvekslingen af værker, kunstnere og kulturarbejdere.
6. Kulturel udveksling og international handel
EU er også forpligtet til at fremme en verdensomspændende interkulturel dialog.
Med henblik herpå skal EU også bidrage til udbredelsen af dens kulturelle mang-
foldighed over hele verden, herunder de varer og tjenesteydelser, som de kulturelle
og kreative industrier producerer. Eksport af disse værker, varer og tjenesteydelser
er med til at udvikle bånd med tredjelande. Især har SMV’er behov for støtte til at
etablere kontakter og få deres aktiviteter markedsført i udlandet.
7. Kulturelle og kreative industriers afsmittende virkninger
Rapporter viser, at kulturelle og kreative industrier spiller en større rolle i nationa-
le og regionale innovationsordninger end politiske beslutningstagere først havde an-
taget. Disse industrier giver adgang til indhold, der skal drive digitalt udstyr og
netværk, og bidrager således til en yderligere udvikling af informationsteknologien.
Det ser desuden ud til, at virksomheder, som i proportionelt større grad bruger tje-
nesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier, klarer sig markant bedre mht.
innovation. Det centrale spørgsmål her er, hvordan man skal fremskynde de positi-
ve afsmittende virkninger, som de kulturelle og kreative industrier har på økonomi-
en og samfundet som helhed. En måde at gøre dette på er at øge antallet af bånd
mellem kultur og uddannelse for at fremme kreativitet på livslang basis. Kultur- og
kunstuddannelser spiller en vigtig rolle, idet de har potentialet til at forstærke op-
findsomhed, originalitet, samarbejdsevne mv. blandt elever. På baggrund heraf bør
synergien mellem kultur og uddannelse udforskes yderligere. På makroøkonomisk
plan bør båndene mellem de kulturelle og kreative industrier og andre industrier
forstærkes til nytte for økonomien som helhed. I denne forbindelse ville det være in-
teressant bedre at forstå, hvordan man skal fremme brugen af kreativitet i andre
industrier.
Fristen for at afgive høringssvar er den 30. juli 2010.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Grønbogen har ingen konsekvenser for dansk ret.
8.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-
hvervslivet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
Grønbogen har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative
konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Der vil i forbindelse med en mulig opfølgning på grønbogen skulle tages stilling til even-
tuelle statsfinansielle konsekvenser.
9. Høring
En række danske institutioner og organisationer er blevet gjort opmærksomme på
grønbogens eksistens, således at alle interessenter har mulighed for at fremkomme med
bemærkninger over for Kommissionen senest den 30. juli 2010.
Grønbogen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål
med frist den 15. juni 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt med at styrke de kulturelle og kre-
ative industrier og finder, at grønbogen peger på centrale områder i den forbindelse,
herunder iværksætterånd, adgang til finansiering og de afsmittende effekter på det øv-
rige samfund.
Grønbogen er et vigtigt instrument i det fortsatte arbejde for at styrke de kulturelle og
kreative industrier i EU, og i den forbindelse at bringe hovedaktørerne på regionalt, na-
tionalt og europæisk plan sammen med det formål at gøre mere strategisk brug af nu-
værende og planlagte initiativer til støtte for de kulturelle og kreative industrier og at
øge det tværnationale samarbejde mellem dem.
Dette er et fokus, som regeringen er enig i, og som afspejler sig i de initiativer, som re-
geringen allerede har iværksat f.eks. gennem oprettelse af en række oplevelseszoner,
der har til formål at styrke vilkårene for vækst inden for udvalgte oplevelseserhverv, og
gennem oprettelse af Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, der har til formål at
styrke samspillet mellem kultur og erhverv. Dette sker også gennem en styrkelse af
undervisningen i entreprenørskab på de danske uddannelsesinstitutioner.
Der findes i dag kun en begrænset viden om betydningen af de kreative industrier i Eu-
ropa. Et stærkere videngrundlag er en forudsætning for at udvikle en effektiv politik,
der kan frigøre det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative industrier. Den
danske regering imødeser Kommissionens arbejde i relation til grønbogen med at tilve-
jebringe et stærkere videngrundlag om de kreative industrier, herunder bl.a. udviklin-
gen af et stærkere datagrundlag.
Regeringen vil derfor nøje følge arbejdet med grønbogen og dens opfølgning, og agter i
den forbindelse at afgive et høringssvar vedhæftet som bilag til dette notat.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Grønbogen blev præsenteret af Kommissionen på rådsmøde (uddannelse, ungdom og
kultur) den 10.-11. maj 2010, hvor alle lande, der tog ordet, herunder Danmark, hilste
grønbogen velkommen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har endnu ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men Euro-
paudvalget er blevet orienteret om Kommissionens præsentation af grønbogen på møde
den 7. maj 2010 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj
2010.