Europaudvalget
Kulturudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Udtalelse om grønbog om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers
potentiale – KOM (2010) 0183
Europaudvalget har den 25. maj 2010 anmodet Kulturudvalget om at behand-
le Kommissionens Grønbog om frigørelse af de kulturelle og kreative industri-
ers potentiale og på den baggrund komme med en udtalelse/indstilling til Eu-
ropaudvalget med henblik på et fælles høringssvar til Kommissionen.
Kulturudvalget har drøftet Kommissionens grønbog på 1 møde samt haft det i
skriftlig høring i udvalget efterfølgende.
Folketingets Kulturudvalg finder det vigtigt, at der skabes de rette betingel-
ser for at få oplevelsesindustrien til at vokse, da de kulturelle og kreative
industriers (KKI) potentiale både direkte og indirekte er uomtvisteligt. Der-
for kan udvalget bifalde formålet med grønbogen: At starte en debat om
betingelserne for et stimulerende og kreativt miljø for EU's KKI’er.
I Danmark har en lignende debat blandt andet udmøntet sig i en politisk
aftale om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien fra 2007. En direkte
opfølgning var oprettelsen af Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi i
2008 med det formål at forbedre vilkårene for vækst gennem bedre sam-
spil mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets er-
hvervsmæssige kompetencer. Centeret skal desuden opsamle og skabe
ny viden om, hvordan oplevelser i praksis kan anvendes.
For så vidt angår ophavsretten skal Folketingets Kulturudvalg understrege,
at udvalget finder, det er vigtigt at fastholde aftalemodellen som det grund-
læggende udgangspunkt for regulering på ophavsrettens område.
Endvidere finder Folketingets Kulturudvalg, at det er vigtigt, at der er fokus
også på EU plan vedr. piratkopiering, der er et stort problem, og som bi-
drager til et stort ressourcetab for de kulturelle og kreative industrier.
Folketingets Kulturudvalg har den opfattelse, at der er forskellige udfor-
dringer, som der skal være fokus på i forhold til at frigøre de KKI’ernes po-
tentiale. Udfordringerne er at skabe rum for en ny kreativ iværksætter-
kultur:
25. juni 2010
1/2