PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
KOM (2010) 0193 Bilag 1
Offentligt

Finansministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Udenrigsministeriet

5. maj 2010

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til integrerede retningslinjer



Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstilling om de

overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økono-

miske politikker (Del I i de integrerede retningslinjer for Europa 2020)

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for med-

lemsstaternes beskæftigelsespolitikker (Del

II i de integrerede retningslin-

jer for Europa 2020)

- KOM(2010)193

Resumé

Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjer

knyttet til den kommende Europa 2020-reformstrategi. De integrerede retningslinjer er sammen-

sat af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines

- BEPG) og dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, og udgør tilsam-

men en ramme for koordineringen af den økonomiske politik i EU. Retningslinjerne revideres

som led i, at Europa 2020-strategien fra i år afløser Lissabon-strategien.

Baggrund

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse ventes i 2010 afløst af den såkaldte

Europa 2020-strategi, der skal styrke rammen for samarbejdet om økonomiske

reformer, der kan øge vækst og beskæftigelse i EU-landene. Det Europæiske Råd

vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklusioner om den nye strategi,

og forventes at vedtage den nye strategi endeligt på topmødet i juni. Strategien

ventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for hele EU, som skal opfyl-

des inden 2020:



Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelse



Mindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der

vil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,

udvikling og innovation.



De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål

skal være opfyldt (inkl. et skift til

30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)



Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-

frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelser

Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlig-

net med niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sin

energieffektivitet med 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Social inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.

Der vil inden den endelige vedtagelse af strategien blive arbejdet videre med den

nærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der kan omfatte fastsættel-

se af kvantitative målsætninger herfor.

Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennem

årlige nationale reformstrategier. DER’s konklusioner pålægger desuden Kommis-

sionen at udarbejde et udkast til nye integrerede retningslinjer for EU’s og med-

lemslandenes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der skal understøtte

den nye reformstrategi og medlemslandenes arbejde med deres nationale reform-

strategier.

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye inte-

grerede retningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslin-

jer, der vedtages med hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels

retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som er hjemlet i

traktatens artikel 148.

Efter en første orienterende drøftelse af Kommissionens forslag til de integrerede

retningslinjer i ECOFIN i maj, ventes ECOFIN i juni at indstille de samlede nye

integrerede retningslinjer til godkendelse på Det Europæiske Råd, sammen med

EPSCO (beskæftigelses- og socialministrene), der separat skal behandle den del af

de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespolitikken. Efter DER i

juni vil der følge en formel vedtagelse af retningslinjerne i ECOFIN og EPSCO.

Indhold og formål

Forslaget til nye integrerede retningslinjer indeholder bl.a. retningslinjer, som

modsvarer de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat i Europa 2020

strategien. Kommissionens forslag indeholder referencer til de fem konkrete mål-

sætninger i Europa 2020-strategien, som de oprindeligt blev foreslået af Kommis-

sionen. De integrerede retningslinjer ventes konsekvensjusteret, når DER har

fastlagt den endelige formulering af de konkrete målsætninger. Derudover inde-

holder forslaget retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske

ubalancer, som på baggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koordine-

ringen og samordningen af den økonomiske politik i EU.

Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de samlede integrerede retningslinjer.

De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.

Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigt

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Reduktion af ubalancer i euro-området

Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af

videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-

ger

Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-

ring af det industrielle grundlag

Beskæftigelsesretningslinjer

Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af strukturel

arbejdsløshed

Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedets

behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og større

deltagelse i tertiær uddannelse

Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

Anm.: Ikke-officiel oversættelse til dansk

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Retningslinje 1: Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Medlemslandene bør implementere konsolideringsstrategier i overensstemmelse

med Stabilitets- og Vækstpagten, herunder anbefalingerne til landene underlagt

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Indtil de mellemfristede mål

for den offentlige saldo er nået bør den årlige konsolidering som minimum være

0,5 pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspolitiske konsolidering bør starte

senest i 2011 og i mange lande tidligere. I konsolideringen bør der fokuseres på

tiltag, der ikke svækker vækst og beskæftigelse, og hvor skattestigninger er uund-

gåelige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks. miljøbe-

lastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandene bør særligt

fokusere på at mindske den demografisk betingede forringelse af de offentlige

finanser gennem en hurtig reduktion af gælden samt holdbarhedsfokuserede re-

former af pensioner o.l., f.eks. gennem højere tilbagetrækningsalder, der afspejler

længere levetid.

Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Medlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følge af

betalingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i hushold-

ningernes og virksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med store uba-

lancer på betalingsbalancen bør adressere de underliggende årsager gennem fi-

nanspolitisk konsolidering, gennem lønudviklingen og strukturreformer på ar-

bejdsmarkedet, de finansielle markeder og andre relevante områder. I denne

sammenhæng bør medlemsstaterne skabe og understøtte rammer, der understøt-

ter en lønudvikling i overensstemmelse med produktivitets- og prisudviklingen, og

som tager højde for uddannelsesmæssige og regionale forskelle.

Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-området

Euro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer i makro-

økonomiske variable som en fælles bekymring og derfor arbejde målrettet på at

adressere disse om nødvendigt. Euro-lande med store betalingsunderskud som

følge af negativ udvikling i konkurrenceevnen bør arbejde for at skabe betydelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedringer heri og at reducere enhedslønomkostningerne. Euro-lande med store

betalingsbalanceoverskud bør arbejde for at fjerne strukturelle barrierer for det

private forbrug. Ligeledes bør euro-lande modarbejde andre makroøkonomiske

ubalancer som overdreven privat gældsætning eller forskelle i inflationsudviklin-

gen. Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigt inden for euro-

området, med henblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.

Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styr-

kelse af videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Medlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innovati-

on og sikre sig, at de offentlige investeringer er tilstrækkelige, effektive og oriente-

rede mod højere vækst og samtidig adresserer store udfordringer som klimaforan-

dringer, aldring osv. Reformer bør understøtte høj kvalitet og specialisering, her-

under gennem nationale og internationale netværk, offentlig-private samarbejder,

forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styring samt fremme af

forskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling og innovation bør tæn-

kes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og undgå spild.

Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning,

udvikling og innovation, bl.a. gennem økonomiske incitamenter og gennem at

lette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig kapital), og sikre effektiv og kostef-

fektiv beskyttelse af immaterielle rettigheder. Der henvises desuden til retningslin-

jer 8 og 9 i forhold til at forbedre uddannelse og fremme kvalificeret arbejdskraft.

Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for at

understøtte vidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hurtig

udvikling af et digitalt indre marked, som giver bred adgang til indhold og tjene-

steydelser online.

Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasud-

ledninger

Medlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større ressour-

ceforbrug, at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brug af

deres naturressourcer på en efficient måde. Medlemslande bør gøre brug af mar-

kedsorienterede værktøjer, herunder beskatning, for bl.a. at understøtte grøn

vækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og fremme af energibe-

sparelser. Medlemslandene bør anvende reguleringsmæssige, ikke-regulatoriske og

fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkter og bygninger, subsidi-

er, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde til omkostningseffektive

omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, understøtte overgangen til en

miljø- og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, at transporterhvervet og

energiproduktionen afkobles fossile brændsler. Medlemslandene bør opgradere og

fremme transport- og energiinfrastrukturer, der hænger sammen på tværs af græn-

serne, herunder gennem aktivering af EU-midler.

Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og mo-

dernisering af det industrielle grundlag

Medlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere og

forbrugere ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked for varer og service-

ydelser, særligt ved at fremme integration i det indre marked og effektiv imple-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentering og håndhævelse af de fælles regler samt udvikling af den nødvendige

infrastruktur. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervslivets ram-

mebetingelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige administration, reduk-

tion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer, understøtte små

og mellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabile og integrerede

finansielle markeder.

Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig og

ressource- og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at under-

støtte den nødvendige omstilling og omstrukturering af virksomheder og brancher

i overensstemmelse med statsstøttereglerne, konkurrencereglerne osv. Medlems-

staterne opfordres endvidere til tæt samarbejde med industri og interessenter med

henblik på at styrke konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, særligt ved at

fremme virksomhedernes sociale ansvar mv.

Retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitik

Retningslinje 7: Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af

strukturel arbejdsløshed

Medlemslandene skal integrere og anvende de fælles principper for flexicurity,

som godkendt af Det Europæiske Råd, i deres arbejdsmarkedspolitik for at øge

erhvervsdeltagelsen, reducere strukturledigheden og bekæmpe segmentering og

inaktivitet.

Medlemslandene bør øge dialogen med arbejdsmarkedets parter og bekæmpe

segmentering på arbejdsmarkedet ved at adressere midlertidig beskæftigelse, un-

derbeskæftigelse og sort arbejde. Kvaliteten af job og arbejdsforhold bør adresse-

res ved at bekæmpe lave lønninger, sikre tilstrækkelig dækning af det sociale sik-

kerhedssystem og sikre at arbejdsmarkedssystemet er målrettet og åbent for alle.

For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsen, særligt for de lavest uddannede,

bør medlemslandene gennemgå skatte- og overførselssystemerne m.v. for at

fremme højere tilbagetrækningsalder, ligestilling og integration af unge, handikap-

pede, legale immigranter og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Der bør

arbejdes med ordninger, der skaber balance mellem arbejde og fritid, og som der-

for kan hæve beskæftigelsen særligt blandt yngre, ældre og kvinder, herunder tiltag

der kan få højtuddannede kvinder til at blive på arbejdsmarkedet. Medlemslande-

ne bør også fjerne barrierer for jobskabelse inden for f.eks. plejesektoren og grøn-

ne industrier.

Retningslinje 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejds-

markedets behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

Medlemslandene skal fremme arbejdskraftens produktivitet og beskæftigelsesdue-

lighed gennem gode grunduddannelser samt efteruddannelsesmuligheder tilpasset

arbejdsmarkedets behov samt øget erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. I sam-

arbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet bør adgangen til efterud-

dannelse og karrierevejledning forbedres kombineret med bedre information om

ledige stillinger og promovering af opstart af egen virksomhed. Oprustningen af

uddannelser bør finansieres i samarbejde mellem EU, medlemsstater, individer og

arbejdsgivere. Der bør særligt arbejdes for at hjælpe unge uden for arbejde eller

uddannelse gennem ordninger, der hjælper nyuddannede i job eller videre uddan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelse, og gribe hurtigt ind, når unge bliver arbejdsløse. Uddannelsessystemets evne

til at reagere på arbejdsmarkedet behov bør understøttes gennem regelmæssig

opfølning.

Retningslinje 9: Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og

større deltagelse i tertiær uddannelse

For at sikre adgang til uddannelser af høj kvalitet bør medlemslandene investere

effektivt i uddannelsessystemerne for at højne det generelle niveau af arbejdsstyr-

kens kvalitet. Tiltag bør dække alle uddannelsesniveauer, herunder grundskole,

universiteter og videreuddannelse. Reformer bør tage udgangspunkt i de kvalifika-

tioner, der er nødvendige i et vidensamfund. Medlemslande bør udvikle fleksible

indlæringsmetoder og fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og

arbejdsmarkedet. Medlemslande bør ydermere arbejde for at styrke undervis-

ningserhvervet, øge mobiliteten af undervisere og unge under uddannelse og sætte

ind for at mindske andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse.

Retningslinje 10: Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

Medlemslandenes tiltag for at reducere fattigdom bør sigte efter fuld deltagelse i

samfundet og økonomien og udvidelse af jobmuligheder. Fokus bør også være at

skabe lige muligheder og adgang til f.eks. sundhedsydelser, og bekæmpe diskrimi-

nering. Ligeledes for at bekæmpe social udstødelse, bemyndige borgere og frem-

me deltagelse på arbejdsmarkedet bør medlemslandene styrke social beskyttelse,

livslang læring og aktive inklusionspolitikker for at sikre muligheder og skærme

folk mod eksklusion. Velfærdsydelser og pensionsordninger bør moderniseres for

at sikre, at de kan dække alle og sikre tilstrækkelig høj indkomst og adgang til

sundhedsydelser, og på samme tid være holdbart finansieret. Støtte fra det offent-

lige bør sikre indkomstsikkerhed i overgangsperioder og at reducere fattigdom

særligt for grupper med størst risiko for social udstødelse. Medlemslandene bør

også aktivt fremme en social økonomi og social innovation til støtte for de svage-

ste.

Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinjer er formelt sammensat af to sæt retningslinjer. Dels

de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er hjemlet i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2. Dels retningslinjerne

for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, der er hjemlet i traktatens artikel

148, stk. 2. Det er i traktaten angivet eksplicit, at beskæftigelsesretningslinjerne

skal være i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retnings-

linjer (BEPG). Rådet træffer beslutning om de integrerede retningslinjer på bag-

grund af Det Europæiske Råds konklusioner herom, jf. proceduren i de nævnte

artikler. For så vidt angår retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, skal Rådet

forinden høre Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal ikke høres vedr. de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

Nærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politik, herunder beskæf-

tigelsespolitikken og de mikro- og makroøkonomiske aspekter af den økonomiske

politik. Ifølge traktaten er den økonomiske politik dog at betragte som forhold af

fælles interesse, som skal samordnes i Rådet gennem de overordnede økonomisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiske retningslinjer. Da retningslinjerne er eksplicit hjemlet i traktaten, finder

regeringen at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres vedr. beskæftigelsesretningslinjerne, men ikke de

overordnede økonomisk politiske retningslinjer. Europa-Parlamentet har ikke

udtalt sig om udkastet til de integrerede retningslinjer (eller de deri indeholdte

retningslinjer for beskæftigelsespolitikken), som er til drøftelse på ECOFIN den

18. maj 2010.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De integrerede retningslinjer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

De integrerede retningslinjer har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De integrerede retningslinjer ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske

konsekvenser. En bedre koordinering af den økonomiske politik i EU forventes at

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Kommissionens forslag til de integrerede retningslinjer har ikke været i ekstern

høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til de integrerede retningslinjer har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg. Det bemærkes, at forslaget vil blive forelagt

udvalget til orientering d. 12. maj 2010 som led i finansministerens forelæggelse af

dagsordenen for ECOFIN-mødet d. 18. maj 2010, hvor der ventes at være en

orienteringsdebat om Kommissionens forslag til integrerede retningslinjer.

Det bemærkes, at Europa 2020-strategien har været forelagt for udvalget til orien-

tering, senest forud for ECOFIN-mødet og mødet i Det Europæiske Råd i marts

samt forud for mødet i det generelle råd i april.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt de foreslåede integrerede retningslinjer med forbehold

for den endelige formulering af Europa 2020-strategiens fem konkrete målsætnin-

ger, som endnu udestår, og tilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset her-

af.

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, be-

skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissi-

onen i februar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv

koordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herunder ved at

bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse heraf støttes det, at

de integrerede retningslinjer er færre og mere målrettede end de forrige integrere-

de retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger navnlig vægt på, at retningslinje 10 vedr. social inklusion ud-

formes således, at den ikke vanskeliggør udsatte gruppers adgang til arbejdsmar-

kedet, og er forenelig med det i Danmark planlagte arbejde med at bekæmpe soci-

al eksklusion baseret på en bred definition af social eksklusion og fattigdom og

ikke alene relative indkomstmål, jf. regeringens ”Danmark 2020”.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til forslaget til nye integrerede retningslinjer.