GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
24. juni 2010
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning om kreditvurderingsbureauer – KOM(2010) 289 af 2.
juni 2010.
Resumé
Kommissionens forslag til ændring af forordningen lægger dels op til
centralisering af kontrol og overvågning med kreditvurderingsbureauer
på EU-niveau og dels til mere åbenhed omkring baggrunden for deres
vurderinger og deres økonomiske interesser.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 2. juni 2010 fremsat forslag til ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. septem-
ber 2009 om kreditvurderingsbureauer (CRA-forordningen) (KOM(2010)
289
1
). Forslaget har hjemmel i art. 114 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten) og skal vedtages under fælles
beslutningstagen efter den almindelige lovgivningsprocedure.
CRA-forordningen fra 2009 vedrører registrering og tilladelse til at drive
kreditvurderingsvirksomhed inden for EU. Ved et kreditvurderingsbureau
forstås en virksomhed, som skal levere uvildige vurderinger (ratings) af
sandsynligheden for, at virksomheder, myndigheder og en bred vifte af
finansielle instrumenter misligholder deres forpligtelser. Forordningen
indeholder desuden regler om intern organisation i kreditvurderingsbu-
reauer for at undgå interessemodsætninger og generelt øge troværdighe-
den og gennemsigtigheden af ratingen, herunder gennem eksistens af et
uafhængigt internt administrations/tilsynsorgan, compliance funktion, fit
and proper, kreditanalytikernes private investeringer m.v.
I følge forordningen er det de nationale tilsynsmyndigheder, der registre-
rer, giver tilladelse til og fører tilsyn med den interne organisering i kre-
ditvurderingsbureauer. Forordningen vedrører ikke metoder m.v. til,
hvordan vurderinger/ratings kan udarbejdes. Forordningen giver heller
1
http://ec.europa.eu/internal_market/securities/docs/agencies/100602_proposal_en.pdf