PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsesudvalget 2009-10
KOM (2010) 0296 Bilag 1
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Grundnotat: Et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervs-

uddannelse til støtte for Europa 2020-strategien KOM(2010) 296

Resumé:

Kommissionen vedtog den 9. juni meddelelsen ”Et nyt afsæt for europæisk

28. juni 2010

Sags nr.:

057.80G.251

samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien”

(KOM(2010) 296). Meddelelsen forelå på dansk i uge 25. Meddelelsen redegør for

Kommissionens visioner for samarbejdet inden for erhvervsrettet grund- og efteruddan-

nelse de næste ti år frem og har til hensigt at fungere som inspirationskatalog for kort-

sigtede og langsigtede målsætninger under Københavnprocessen. Meddelelsen omhandler

Kommissionens holdning til udfordringer for moderniseringen af erhvervsrettet grund-

og efteruddannelse og målsætninger for det videre europæiske samarbejde frem mod

2020.

1. Baggrund

Under det danske EU-formandskab i 2002 blev Københav-

nerklæringen underskrevet af 32 landes ministre med ansvar for

erhvervsrettet grund- og efteruddannelse. Erklæringen banede vej

for etableringen af Københavnprocessen, der har til hensigt at

styrke samarbejdet om erhvervsrettet grund- og efteruddannelse i

Europa samt fremme medlemsstaternes modernisering af de er-

hvervsrettede uddannelsessystemer.

Københavnprocessen var et bidrag til at opfylde EU’s tidligere

strategi for vækst og beskæftigelse – Lissabonstrategien. Med

vedtagelsen af en ny strategi for vækst og beskæftigelse – Europa

2020-strategien – har Kommissionen nu offentliggjort en medde-

lelse, hvori Kommissionen fremlægger sine visioner for de kom-

mende ti års indsats i forhold til erhvervsrettet grund- og efter-

uddannelse som bidrag til at opfylde målsætningerne i Europa

2020-strategien.

2. Formål og indhold

Under Københavnprocessen fastlægges løbende prioriteter for

den konkrete indsats med vedtagelsen af et kommuniké hvert

andet år på en ministerkonference. Kommissionens meddelelse

har til hensigt at lægge en strategisk og samlet ramme for den

konkrete prioritering frem til 2020. Det næste kommuniké for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ventes vedtaget under det belgiske formandskab i december 2010

i Brygge.

Desuden skal meddelelsen være et mere langsigtet indspil til reali-

seringen af hovedmålsætningen på uddannelsesområdet i Europa

2020-strategien og de underliggende uddannelses- og beskæftigel-

seselementer i denne strategi.

Ifølge Kommissionen er meddelelsen ”et svar på opfordringen i

Europa 2020-strategien om at styrke interessen for erhvervsrettet

grund- og efteruddannelse og kortlægge dens potentialer med

hensyn til flagskibsinitiativerne "En dagsorden for nye kvalifika-

tioner og nye job" og "Unge på vej", herunder rammerne for un-

ges beskæftigelse”.

Meddelelsen har herudover til hensigt at bidrage til arbejdet un-

der ”Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddan-

nelsesområdet indtil 2020”, vedtaget den 12. maj 2009 i Rådet

(uddannelse), samt tage højde for EU’s nye sociale dagsorden og

EU-strategien for unge.

Ifølge Kommissionen spiller de erhvervsrettede grund- og efter-

uddannelsessystemer en dobbelt rolle, der skal være medvirkende

til på den ene side at opfylde Europas kvalifikationsbehov, og på

den anden side være et middel til at løse de udfordringer, som

Europa står over for i den nuværende økonomiske situation,

hvor opkvalificering af kompetencer kan medvirke til at begræn-

se sociale konsekvenser, samt være med til at styrke konkurren-

ceevnen.

Et nyt afsæt for erhvervsuddannelse

Overordnet skal de erhvervsrettede grund- og efteruddannelses-

systemer ifølge Kommissionen sikre høj kvalitet og lige mulighe-

der for alle i et livslangt perspektiv samt være med til at opfylde

målene i Europa 2020-strategien ved:



”At gøre de erhvervsrettede grunduddannelser til et at-

traktivt uddannelsestilbud med stor relevans for behove-

ne på arbejdsmarkedet og med nye overgange til de vide-

regående uddannelser

At lette adgangen til erhvervsrettet efteruddannelse for

personer i forskellige livssituationer og således fremme

udviklingen af kompetencer og karriereskift

At tilbyde fleksible systemer baseret på anerkendelse af

læringsresultater, herunder eksamensbeviser, som støtter

individuelle læringsforløb

At sørge for passende støtte til udsatte stillede grupper

At sikre mobilitet over grænserne som en integreret del af

erhvervsuddannelsesmetoderne.”



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Centrale elementer for de næste ti års arbejde under København-

processen beskrives i meddelelsen, der tager udgangspunkt i de

fire dele af Strategirammen for det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet frem til 2020: 1) livslang læring og mobilitet,

2) kvalitet og effektivitet, 3) lige muligheder og aktivt medborger-

skab og 4) innovation, kreativitet og iværksætterkultur. Det inter-

nationale aspekt af samarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet

er et gennemgående element i meddelelsen.

Erhvervsuddannelse – en central rolle for livslang læring og mo-

bilitet

Langsigtede udfordringer og ændrede uddannelsesmønstre samt

karriereforløb stiller nye krav til uddannelsessystemer. Kommis-

sionen lægger i den forbindelse vægt på fleksible systemer for

opnåelse af kvalifikationer, anerkendelse af realkompetencer, mu-

ligheder for videreuddannelse både horisontalt og vertikalt, ad-

gang til livslang læring, karriereplanlægning og mobilitet under

uddannelse. Offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter

spiller en rolle i moderniseringen af de erhvervsrettede grund- og

efteruddannelsessystemer.

Nøgleaktioner inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannel-

se til støtte for livslang læring og mobilitet bør ifølge Kommissi-

onen koncentreres om:



”Fleksible ”a la carte”-koncepter for at øge adgangen til

erhvervsrettet efteruddannelse udbudt af arbejdsgivere,

traditionelle uddannelsesinstitutioner og højere uddannel-

sesinstitutioner kombineret med passende økonomiske

incitamenter

Lettere overgange fra erhvervsuddannelse til videregåen-

de uddannelse og udvikling af videregående erhvervsud-

dannelsesprogrammer

Omfattende validering af ikke-formel og uformel læring

Integrerede vejlednings- og rådgivningstjenester, der skal

lette overgange og uddannelses- og karrierevalg

Systematisk anvendelse, inden 2020, af EQF, ECVET og

Europass med det formål at sikre større gennemsigtighed

i kvalifikationer og mulighed for overførsel af læringsre-

sultater

Tværnationale mobilitetsstrategier for udbydere af er-

hvervsuddannelse, som fremmes ved passende mobili-

tetsfremmende strukturer.”



Flere attraktive og kompetente erhvervsuddannelser via kvalitet

og effektivitet

Under denne overskrift påpeger meddelelsen, at det er vigtigt

med anvendelse af kvalitetssikring og en ”kvalitetskultur”, kvali-

ficerede undervisere, nøglekompetencer og arbejdsbaseret læring

under uddannelse. Partnerskaber mellem uddannelsesudbydere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og erhvervslivet understreges endnu en gang som vigtigt for at

sikre effektivitet og relevans i forhold til arbejdsmarkeders be-

hov.

De vigtigste foranstaltninger til forbedring af kvaliteten og effek-

tiviteten af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse bør ifølge

Kommissionen sigte på:



”At indføre kvalitetssikringssystemer på nationalt plan

som anbefalet inden for rammerne af EQAVET

At fastlægge en kompetenceramme for lærere og instruk-

tører inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse

At forsyne arbejdsstyrken med arbejdsmarkedsrelevante

erhvervsfærdigheder af høj kvalitet gennem øget anven-

delse af forskellige former for arbejdsbaseret læring

At styrke udviklingen af nøglekompetencer for at sikre de

lærendes og arbejdstagernes tilpasningsevne og fleksibili-

tet

At gøre udbyderne af erhvervsrettet grund- og efterud-

dannelse mere lydhøre for de stadig nye behov på ar-

bejdsmarkedet baseret på langtidsplanlægningsværktøjer i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de offentlige

arbejdsformidlingskontorer.”

Lige muligheder og aktivt medborgerskab

Uddannelsens rolle for lige muligheder for alle, social integration

og aktivt medborgerskab bliver fremhævet i meddelelsen. Samti-

dig bliver erhvervsuddannelsesområdet anerkendt for at kunne

bidrage væsentligt til at sikre ovenstående ved at tilbyde fleksible

uddannelsesmuligheder, ved at udvikle kvalitetsniveauet i uddan-

nelserne samt ved at sikre vejledning.

Erhvervsrettet grunduddannelse kan ifølge Kommissionen i be-

tydelig grad bidrage til at modvirke frafald, forbedre ligheden på

uddannelsesområdet og fremme opadgående social mobilitet for

udsatte grupper ved:



”At levere uddannelse præget af høj kvalitet med fokus

på arbejdsbaseret læring, som er tilpasset individuelle be-

hov

At sørge for overgangsmuligheder for risikogrupperne fra

erhvervsuddannelse til videregående uddannelse

At anvende et passende ”sporingssystem” til overvågning

af beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannelsesstu-

derende, navnlig dem, der tilhører risikogrupperne.”

Erhvervsrettet efteruddannelse giver særdeles gode muligheder

for at øge risikogruppernes deltagelse på arbejdsmarkedet ved

hjælp af:



”Fleksible og modulopbyggede, individuelle læringsforløb

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Arbejdsbaseret læring med fokus på erhvervelse af nøgle-

kompetencer

Vejledningstjenester og validering af tidligere læring,

navnlig for migranter med henblik på at fremme disses

integration i samfundet.”

Med henblik på udvikling af nøglekompetencer for aktivt med-

borgerskab:



”Partnerskaber mellem erhvervsuddannelsesudbydere,

lokalsamfund, civilsamfundsorganisationer, forældre og

elever bør styrkes.”

Innovation, kreativitet og iværksætterkultur

Kommissionen udtrykker i meddelelsen behov for en vision om

at skabe kreativitet og innovation inden for moderniserede er-

hvervsrettede grund- og efteruddannelse af høj kvalitet blandt

andet ved at anvende erfaringsbaseret læring og ved at udsætte

elever for ikke-rutinemæssigt arbejde og atypiske situationer.

Iværksætterkulturen bør ligeledes fremmes under uddannelse.

Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse kan ifølge Kommissio-

nen fremme de lærendes kreativitet, innovation og iværksætter-

kultur ved:



”At formidle erfaringsbaseret og aktiv læring med henblik

på at fremme tilegnelse af e-færdigheder, risikovillighed,

initiativ, nysgerrighed, selvmotivation og en kritisk tæn-

kemåde hos den enkelte

At inddrage iværksætterkultur i kompetencerammen for

erhvervsuddannelsesundervisere. ”



Internationalt samarbejde inden for erhvervsuddannelse

Ydereligere politisk dialog og gensidig læring bør styrkes mellem

de relevante internationale parter. I meddelelsen fremhæves Eu-

ropean Training Foundation, OECD, UNESCO (navnlig UNE-

VOC) og ILO.

En ny dagsorden for europæisk samarbejde om erhvervsuddan-

nelse

Det europæiske uddannelsessamarbejde inden for erhvervsrettet

grund- og efteruddannelse blandt andet under Københavnpro-

cessen har hidtil været en succes på grund af indførelse af en

række fælles værktøjer, der har til hensigt at øge gennemsigtighed

og gensidig anerkendelse. Kommissionen opfordrer i meddelel-

sen til, at der sættes skub i reformer ved:



”At vedtage en ambitiøs dagsorden for moderniseringen

af erhvervsuddannelserne

At definere konkrete output for det kommende årti

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At udvise stor vilje til at gennemføre dette som led i de

nationale Europa 2020-reformprogrammer.”

Kommissionen opfordrer som det sidste i meddelelsen til, at de

eksisterende planer for fælles værktøjer føres ud i virkeligheden

gennem hastig implementering, og at eksisterende fora og pro-

grammer bliver brugt til at nå de satte målsætninger.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig

om Kommissionens meddelelse.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk lov-

givning på området. Fortsat arbejde under Københavnprocessen

via den åbne koordinationsmetode forventes at have en positiv

merværdi for samfundsøkonomien ved at bidrage til modernise-

ringen af de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser, fremme

erfaringsudveksling og mobilitet samt bidrage til at flere unge

gennemfører en ungdomsuddannelse.

7. Høring

Der er blevet foretaget en skriftlig høring i forbindelse med

Kommissionens vedtagelse af meddelelsen. Nedenstående hø-

ringssvar blev modtaget. Eventuelle efterfølgende modtaget hø-

ringssvar vil blive tilsendt Folketingets Europaudvalg.

Danske Handicaporganisationer (DH): ”Fra Danske Handicap-

organisationers (DH’s) side støtter vi ønsket om, at erhvervsud-

dannelsessystemet bliver så fleksibelt som muligt i forhold til op-

tagelse og i forhold til anerkendelse af ansøgernes kompetencer,

hvad enten de er opnået via uformelt eller i mere strukturerede

forløb. Det må understreges og tydeliggøres, at grundnotatets

ene linje om støtte ”til særligt ugunstigt stillede grupper” også

omfatter støtte til mennesker med handicap. Fra DH’s side me-

ner vi, at der skal være tale om støtte til befordring, specialpæda-

gogiske hjælpemidler og materialer, tegnsprogstolkning samt an-

den personbåren støtte i form af sekretærbistand, praktisk bi-

stand samt støttepersoner, der kan bidrage til hensigtsmæssig ar-

bejdstilrettelæggelse og strukturering. Støttesystemet skal være

kvalificeret i form af fagpersoner med kompetencer inden for

handicapområdet og transparent med hensyn til berettigelse til

støtte, ansøgning, afslag og klageadgang. Uddannelsesvejlederne

må have grundlæggende kendskab til handicap og adgang og for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pligtelse til at søge råd og vejledning hos fagpersoner med viden

om mere specifikke problemstillinger og løsningsmuligheder in-

den for forskellige handicapområder. Støtteordningen skal om-

fatte såvel grund- som efter- og videreuddannelse og støtten må

spille aktivt sammen med de mobilitetsfremmende initiativer, så-

vel under uddannelsesforløbet som for færdiguddannede, det er

påtænkt at etablere.”

Danske Lærerorganisationer International (DLI): ”Generelle

kommentarer – DLI tilslutter sig overordnet Europa 2020-

strategiens opfordring om at styrke indsatsen over for erhvervs-

rettet grund- og efteruddannelse. En erhvervsrettet uddannelse er

for mange unge vejen ind i uddannelsessystemet. DLI vil dog

understrege, at det ikke kun er erhvervsuddannelserne, der skal

”være et middel til at løse de udfordringer, som Europa står over

for”. Det er uddannelse i al almindelighed, der er midlet, ligesom

det ikke

kun

er de erhvervsrettede uddannelser, der kan bidrage

til opfyldelsen af de overordnede målsætninger i Europa 2020-

strategien. Alle typer uddannelse er grundlaget for, at Europa

2020 kan realiseres. DLI må desuden fastholde, at uddannelse

har et bredere formål end alene at skulle opfylde arbejdsmarke-

dets behov. Det Europæiske Råd har som et led i Uddannelse

2010 – Lissabonstrategien - vedtaget otte nøglekompetencer som

grundlag for alle europæiske borgeres uddannelse og livslange læ-

ring. Heri indgår en række brede, almene kompetencer, som an-

ses for væsentlige forudsætninger for at kunne agere på et frem-

tidigt globalt arbejdsmarked. DLI finder, at mens det er positivt,

at der skal sættes ”en ambitiøs dagsorden” på erhvervsuddannel-

sesområdet, skal det være med omtanke. Det er i den sammen-

hæng vigtigt, at en strategi for fremtiden er baseret på forskning

og evidens. Reformer, der indføres for at løse et øjeblikkeligt

problem, giver som regel ikke en langsigtet løsning.

Om grunduddannelse – DLI er forbeholden overfor, at er-

hvervsuddannelserne skal ”tilbyde fleksible systemer” (grundno-

tatet s. 2). Først og fremmest bliver det hurtigt meget uoverskue-

ligt og umuligt for den unge, der skal vælge uddannelse, at sætte

sig ind i. Derudover er det meget vigtigt, at erhvervsuddannelser-

ne giver den uddannelsessøgende almene færdigheder, fx nøgle-

kompetencerne (som nævnt ovenfor). DLI finder, at de brede

kompetencer er den bedste fremtidssikring i et omskifteligt ar-

bejdsmarked. Arbejdsmarkedets behov sikres også ved praktik-

forløb o.l., og det må i den forbindelse understreges, at erhvervs-

livet har et ansvar for at sørge for et tilstrækkeligt antal praktik-

pladser. DLI vil dog advare imod det store fokus på begrebet

”arbejdsbaseret læring”. Den praktiske dimension i erhvervsud-

dannelsen er vigtig og bør opfyldes gennem vekseluddannelse,

som vi kender det fra Danmark. Oplæring på arbejdspladsen har

som konsekvens, at ungdomsuddannelsesaspektet af erhvervsud-

dannelserne nedprioriteres. Det er netop ungdomsuddannelses-

aspektet, der sikrer, at den unge erhverver de almene kompeten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cer og samtidigt sikrer, at erhvervsuddannelserne har status som

de øvrige ungdomsuddannelser. I den sammenhæng er det også

afgørende, at der er en progression i uddannelserne. Ved uddan-

nelser, der organiseres med høj grad af ”a la carte”, er der stor ri-

siko for, at de fragmenteres, og at både de almene kompetencer

og progressionen går tabt, hvis de gøres helt fleksible. DLI fin-

der, at termen ”udbydere af erhvervsuddannelse” kan give anled-

ning til misforståelser. Det er DLI’s opfattelse, at uddannelsesin-

stitutioner er de eneste, der bør kunne udbyde erhvervsrettede

grunduddannelser. Formuleringen antyder, at erhvervsuddannel-

ser end ikke behøver have tilknytning til en uddannelsesinstituti-

on. At det er en sammenhængende uddannelse sikrer desuden, at

”lige muligheder og aktivt medborgerskab” indgår som en del af

uddannelsen. DLI er positiv overfor meddelelsens generelle

holdning til dette spørgsmål. Men DLI bemærker samtidigt, at

det er en forudsætning for at nå disse mål, at de almene kompe-

tencer og specielt nøglekompetencerne er en integreret del af ud-

dannelserne. Erhvervsfaglige og almene kompetencer er hinan-

dens forudsætninger. Ungdomsuddannelserne skal leve op til

fremtidens behov - både samfundets og arbejdsmarkedets kvali-

fikationsbehov og den enkelte uddannelsessøgende behov, for

personlig og social udvikling som borger i et demokratisk sam-

fund.

Om efter- og videreuddannelse – Efteruddannelse kan have et

snævrere sigte end grunduddannelse, men de almene kompeten-

cer bør stadig have en rolle. Fleksibilitet er vigtigere, når det dre-

jer sig om efteruddannelse end grunduddannelse. At efteruddan-

nelserne skal bestå af ”fleksible og modulopbyggede, individuelle

læringsforløb” er dog svært at gennemføre i praksis, så det er

gennemskueligt. Systemet vil hurtigt blive så kompliceret, at de

små og mellemstore virksomheder ikke kan sætte sig ind i det

uden ekspertbistand. En arbejdsstyrke, der kan leve op til ar-

bejdsmarkedets skiftende, uforudsigelige behov, sikres ikke kun

ved let adgang til ”a la carte” efteruddannelse. Fremtidssikringen

for de uddannelsessøgende er en solid baggrundsviden, brede

faglige kompetencer og en god ”værktøjskasse”, som er funda-

mentet for fleksibilitet og livslang læring. ”A la carte”-tilgangen

kan dermed være i direkte modstrid med meddelelsens hensigt.

Ifølge meddelelsen skal ”arbejdsgivernes rolle i formidlingen af

erhvervsrettet efteruddannelse øges”, og dette skal kombineres

med økonomiske incitamenter. DLI betvivler tilrådeligheden i, at

arbejdsgiverne skal have finansieret deres specifikke efteruddan-

nelsesbehov for offentlige midler i større udstrækning, end det al-

lerede er tilfældet. Endvidere vil denne finansiering, gennem

”passende økonomiske incitamenter”, de facto kun kunne lade

sig gøre ved at hente pengene et andet sted, in casu fra de offent-

lige efteruddannelsesinstitutioner. DLI anerkender nødvendighe-

den af at lette vejen til videreuddannelse for personer med er-

hvervsfaglig baggrund. Der bør dog ikke kun fokuseres på aka-

demisk videreuddannelse, men også på andre tertiære erhvervs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelsesprogrammer.

Om mobilitet – DLI tilslutter sig ønsket om, at øget mobilitet

også skal omfatte uddannelsessøgende på erhvervsuddannelser-

ne. Som DLI dog tidligere har understreget, er det vigtigt, at mo-

biliteten indgår som en integreret del af uddannelsesforløbet.

Udvekslingsophold skal ikke sættes i værk bare for opholdets

skyld, men bør være en relevant og meritgivende del af uddannel-

sen. Det forudsætter dog også, at fremmedsprogsundervisningen

prioriteres højere, så den lærende rent faktisk har mulighed for at

begå sig i udlandet. Det samme gælder også, hvis man taler om

virtuel mobilitet ved brug af IKT. Her er især den skriftlige di-

mension en klar forudsætning for, at alle deltagende får det mak-

simale udbytte.

Om risikogrupper – DLI er enig i, at der skal sørges for passende

støtte og vejledning til risikogrupper. Det forudsætter dog, at der

er tilstrækkelige midler til rådighed. Meddelelsen omtaler et ”spo-

ringssystem” til registrering af risikogruppers beskæftigelsesfre-

kvens. DLI finder forslaget betænkeligt. En udpegning og over-

vågning af bestemte grupper vil uvægerligt få karakter af en stig-

matisering af i forvejen udsatte personer. Derimod giver det me-

ning at gennemføre opfølgning efter endt uddannelse inden for

rammerne af det etablerede vejledningssystem.

Om lærerne – Som det fremhæves i meddelelsen, har en instruk-

tør i et arbejdsbaseret miljø brug for pædagogiske kompetencer,

ligesom en lærer på en erhvervsuddannelse skal have indsigt i

praktiske arbejdsmetoder. DLI tilslutter sig dette og understreger,

at et praktisk pædagogikum bør være uomgængeligt i enhver er-

hvervslæreruddannelse. I overensstemmelse med tidligere hø-

ringssvar vil DLI understrege, at veluddannede lærere er forud-

sætningen for et godt uddannelsessystem. På erhvervsuddannel-

sesområdet er der endvidere tale om en dobbeltkompetence,

hvor der er brug for lærere med erfaring fra arbejdsverdenen.”

Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University Colleges

Denmark: ”Professionshøjskolernes Rektorkollegium – Universi-

ty Colleges Denmark takker for indkaldelse til høring over kom-

missionens meddelelse om ”Et nyt afsæt for europæisk samar-

bejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-

strategien KOM(2010) 296". Kollegiet vil gerne understrege vig-

tigheden af, at der skabes sammenhæng og overgangsmuligheder

i et LLL perspektiv mellem de uddannelser, der udbydes på hhv.

erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter; herun-

der også kompatibilitet mellem ECVET og ECTS. Derudover

har kollegiet ingen bemærkninger til udkastet.”

AOF Danmark: ”AOF Danmark har med tak modtaget

Et nyt af-

sæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa

2020-strategien KOM(2010) 296

til høring. Grundlæggende finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vi, at oplægget er et godt oplæg, men mener dog, at det er for

unuanceret på efter- og videreuddannelsesområdet. Såvel Europa

som Danmark har en stor gruppe af kortuddannede voksne, her-

under også mange unge voksne, som ikke i deres ungdom fik en

erhvervsuddannelse. Dertil er der fortsat mange unge, der heller

ikke i dag får en ungdomsuddannelse, ligesom frafaldet på især

de erhvervsrettede ungdomsuddannelser fortsat er uacceptabelt

stort. Det betyder, at Danmark dels har mange kortuddannede

voksne, dels fortsat producerer mange kortuddannede. Svaret på

disse udfordringer er ikke kun de formelle erhvervsuddannelser,

som oplægget alene forholder sig til. Det uformelle uddannelses-

system - folkeoplysningen - har vist sig velegnet overfor store

grupper af kortuddannede, fordi disse har vendt det formelle ud-

dannelsessystem ryggen, og udviklet en kraftig skolefobi, da de

kun har oplevet nederlag i det formelle uddannelsessystem. Her

har folkeoplysningen vist sig at være særdeles egnet, fordi man

her ikke er bundet op på centralt fastlagte læseplaner, strukturer

m.m., men præcis kan tage afsæt i den enkeltes behov og mulig-

heder. Dermed kan deres skolefobi fjernes, og de vover at indgå i

formel uddannelse. Oplægget mangler derfor helt klart at beskri-

ve værdien af det uformelle uddannelsessystem, som en af meto-

derne til, at få kortuddannede i formel efter- og videreuddannel-

se, og vi skal opfordre til, at oplægget uddybes på dette område.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte Kommissionens meddelelse som

udgangspunkt for det kortsigtede og langsigtede samarbejde på

erhvervsuddannelsesområdet frem til 2020.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tilslutter sig generelt meddelelsen som et væsentligt

grundlag for det fortsatte EU-samarbejde om erhvervsrettet

grund- og efteruddannelse og for det videre forløb af Køben-

havnprocessen frem mod 2020.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Dog er Folketingets Europaudvalg siden 2002 løbende ble-

vet orienteret om arbejdet under Københavnprocessen.