Kommissionens forslag indeholder en række tekniske korrektioner af 2010-budgettet som følge af:
- ændrede skøn for landbrugs- og sukkerafgifter samt toldindtægter; ændringen medfører isoleret set en forventet dansk mindrebetaling til EU’s budget for 2010 på i alt ca. 31 mio. kr.
- opjustering af det samlede EU BNI-grundlag for 2010 med 2 pct.; dette medfører et mindre dansk BNI-bidrag på ca. 664 mio. kr.
- reviderede skøn for UK-rabatten i 2006, 2008 og 2009; medfører et la-vere dansk EU-bidrag på ca. 270 mio. kr. i 2010.
Ændringsforslaget indebærer, at det danske bidrag til EU’s budget for 2010 isoleret set formindskes med knapt 965 mio. kr.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".