PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0344 Bilag 1
Offentligt

Den 3. september 2010

Kommissionens forslag til forordning om indførelse af overgangsordninger for bilatera-

le investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande.

KOM (2010) 0344

1. Resumé

Med Lissabon-traktaten er direkte udenlandske investeringer blevet en del af EU’s eksklusive kompetence. I

den forbindelse har Kommissionen vedtaget de to dokumenter, som sammen af Kommissionen benævnes ”en sam-

let europæisk international investeringspolitik”: Dels et udkast til forordning vedrørende den fremtidige status af

bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, dels en meddelelse, som fastlægger

nogle vejledende principper om EU’s fremtidige eksterne investeringspolitik. Dette grundnotat beskæftiger sig

alene med forordningsforslaget, eftersom meddelelsen ikke er lovgivning.

2. Baggrund

Ved Lissabon-traktatens ikrafttræden er direkte udenlandske investeringer (FDI) blevet en del

af EU’s eksklusive kompetence indenfor den fælles handelspolitik. Da traktaten ikke omfatter

en overgangsordning, har de enkelte medlemsstater som udgangspunkt mistet deres kompeten-

ce til at indgå bilaterale investeringsaftaler (BITs) med tredjelande på egen hånd på trods af, at

der var flere forhandlinger i gang. Dette kan skabe usikkerhed for investorerne med hensyn til,

hvad der er gældende ret for dem på området i en overgangsfase. Siden traktaten trådte i kraft,

har Kommissionen derfor afholdt flere møder med medlemsstaterne omkring nødvendigheden

af at yde retlig sikkerhed for investorerne, samt hvad indholdet af EU’s fremtidige investerings-

politik skal være.

På baggrund af Kommissionens konsultationer med medlemsstaterne vedtog den to dokumen-

ter den 7. juli 2010: Et udkast til forordning samt en meddelelse med titlen ”Towards a com-

prehensive European international investment policy”.

Udkastet til forordning, som skal fastlægge en overgangsordning for BITs mellem medlemslan-

dene og tredjelande, er den lovgivning, som skal give investorerne retlig sikkerhed, indtil Unio-

nen gradvis selv indgår nye BITs med strategiske økonomiske partnere.

Forordningen skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lov-

givningsprocedure. Imidlertid er det Handelspolitisk Komité (tjenesteydelser og investeringer)”,

som vil være ansvarlig for den detaljerede gennemgang af forordningens enkelte bestemmelser,

og dens arbejde er lige begyndt.

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i TEUF artikel

207.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevant. Ikke desto mindre er selve

kernen i forordningen at trække den delikate grænse mellem en midlertidig medlemsstats-

kompetence og den eksklusive kommunitære kompetence i den periode, hvor Unionen ikke

selv har forhandlet og indgået sine egne BITs.

5. Formål og indhold

Lissabon-traktaten pålægger Unionen at bidrage til en gradvis afskaffelse af restriktioner af de

direkte udenlandske investeringer. I den forbindelse giver traktaten Unionen eksklusiv kompe-

tence på området for direkte udenlandske investeringer.

Kommissionens forslag til forordning vil som nævnt etablere en overgangsordning fsva. eksi-

sterende BITs mellem medlemsstater og tredjelande. Formålet er at skabe retlig sikkerhed både

for EU investorer, såvel som udenlandske investorer, som opererer i henhold til disse aftaler.

Forordningen er nødvendig, selv om BITs efter folkeretten fortsat vil være gyldige, fordi den

eksklusive kompetence betyder, at EU-retten nu har forrang frem for BITs, som derfor risike-

rer at bringe medlemslandene i en situation, hvor de ikke opfylder deres fællesskabsretlige for-

pligtelser og må opsige eller genforhandle de nationale BITs. Derfor skal medlemslandene be-

myndiges til at videreføre deres nationale BITs.

Forslaget opretholder status quo og lægger i alt væsentligt op til en løsning på overgangspro-

blemstillingen ved at bemyndige den fortsatte eksistens af eksisterende BITs mellem medlems-

staterne og tredjelande. Bemyndigelsen påvirker hverken formen af EU’s fremtidige investe-

ringspolitik eller underminerer EU’s kompetence til selv at indgå investeringsbeskyttelsesaftaler

med de pågældende tredjelande.

Danmark har 35 BITs i kraft med tredjelande, 10 BITs i kraft med andre EU-lande (interne

BITs), samt 12 BITs, som er blevet underskrevet, men mangler at blive ratificeret og træde i

kraft. Derudover har Danmark 19 BITs under forhandling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om en overgangsordning for BITs mellem medlemslandene og tredje-

lande skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet. Parlamentet har endnu ikke

formuleret en holdning. Arbejdet i det relevante udvalg (INTA) er netop påbegyndt med udpe-

gelsen af en rapporteur.

Europa-Parlamentet kan forventes at ville lægge vægt på civilsamfundsaspekter, dog mest i for-

bindelse med den forventede udtalelse om meddelelsen om en fremtidig europæisk internatio-

nal investeringspolitik.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til overgangsordning omkring eksisterende BITs vil, når det er vedtaget – bidrage

med retlig sikkerhed for investorerne i forhold til de lande, med hvem Danmark har BITs. Det

vil også være i dansk interesse at kunne afslutte BITs, som i øjeblikket er under forhandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette er især vigtigt, så længe Unionen ikke selv har indgået BITs med tredjelande af økono-

misk betydning for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

På kort sigt vil forslaget bidrage med retlig sikkerhed til eksisterende BITs med lande, hvor

danske virksomheder har investeret. På længere sigt vil nye BITs på EU-niveau udvide det geo-

grafiske område for beskyttelse af investeringer for danske investorer.

Særligt set i lyset af den finansielle krise vil dette styrke investortilliden og opmuntre til at fore-

tage nye direkte investeringer i en række tredjelande.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor den nye eksklusive EU-kompetence, da udnyt-

telsen af den på sigt forventes at ville give danske virksomheder bedre og bredere beskyttelse af

investeringer på verdensplan i kraft af EU’s samlede større politiske og økonomiske tyngde.

Regeringen vil arbejde for, at eksisterende BITs forbliver i kraft, indtil en ny samlet EU-BIT

kan erstatte medlemslandenes BITs i forhold til et givet tredjeland. Endvidere ønsker regerin-

gen beføjelse til at afslutte alle nationale BITs under forhandling og at indgå i forhandling med

andre tredjelande, når der ikke er umiddelbar udsigt til at opnå en sådan BIT på europæisk ni-

veau.

Som forordningsforslaget er fremlagt af Kommissionen, kan bemyndigelsen til at videreføre

eksisterende BITs dog trækkes tilbage i henhold til en bestemt procedure. Proceduren tager

udgangspunkt i medlemsstaternes forpligtelse til at eliminere enhver uoverensstemmelse med

TEUF, som Kommissionen skønner at være i de eksisterende BITs i henhold til Domstolens

praksis. Regeringen deler andre medlemslandes betænkeligheder ved, at Kommissionen måtte

få en sådan beføjelse, og vil arbejde for en rimelig løsning af dette spørgsmål, der både tilgode-

ser den nu eksklusive kompetence og medlemslandenes legitime interesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget vil blive drøftet løbende i efteråret i Handelspolitisk Komité (tjenesteydel-

ser og investering) for at forsøge at nå en aftale mellem medlemslandene og Kommissionen.

Det er vigtigt, at Rådet får tilstrækkeligt tid til at håndtere de ovennævnte betænkeligheder ved

dele af forordningsforslaget, inden forordningen vedtages. Da den lovgivningsmæssige proce-

dure inkluderer fælles beslutningsprocedure med Parlamentet, forventes den formelle vedtagel-

se under alle omstændigheder at finde sted om tidligst ét år og muligvis ikke før det danske

formandskab i 2012.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.