PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0348 Bilag 2
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Formueretskontoret

2010-7220/21-0068

DBJ40379

GRUNDNOTAT

vedrørende Kommissionens grønbog om løsningsmodeller for indfø-

relse af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet

(KOM(2010) 348 endelig)

Resumé

Kommissionen har sendt en grønbog om løsningsmodeller for indførelse

af en europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet i høring. I

grønbogen opstiller Kommissionen syv mulige løsningsmodeller for ind-

førelsen af et europæisk aftaleretligt instrument med henblik på at styrke

det indre marked. De mest vidtgående af disse løsningsmodeller vil i gi-

vet fald indebære, at der indføres et bindende instrument enten i form af

et direktiv eller en forordning om indførelse af europæisk aftaleret eller i

form af en forordning om indførelse af en europæisk civillov. De øvrige

løsningsmodeller indeholder derimod alene ikke-bindende tiltag. Der pe-

ges i grønbogen på mulige fordele og ulemper ved de enkelte modeller,

og der stilles i tilknytning hertil en række spørgsmål om, hvilket nærmere

anvendelsesområde et europæisk aftaleretligt instrument bør have.

Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der er høringsfrist for bemærkninger til grønbogen den 31. ja-

nuar 2011. Justitsministeriet vil udarbejde et høringssvar til Kommissio-

nen, når den høring af relevante myndigheder og organisationer, som

ministeriet har iværksat, er afsluttet.

1. Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om

eventuel harmonisering af aftaleretten m.v. i EU-landene, og ved beslut-

ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modede Europa-Parlamentet Kommissionen om at undersøge, om en me-

re vidtgående harmonisering på det civilretlige område er blevet nødven-

dig som følge af det indre markeds funktion.

Bl.a. på denne baggrund fremlagde Kommissionen i 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM(2001) 398), der havde til formål at iværk-

satte en offentlig høring om de mulige problemer, som forskellene mel-

lem medlemsstaternes aftaleret medfører, og om eventuelle tiltag for at

løse dem.

Kommissionen offentliggjorde herefter på baggrund af høringen en hand-

lingsplan i 2003 (KOM(2003) 68), hvori den bl.a. foreslog, at der – med

henblik på at forbedre den europæiske aftaleret og gøre den mere ensartet

– indføres en fælles referenceramme, der omfatter fælles principper, de-

finitioner og standardregler, som lovgivningsmyndighederne på EU-plan

skal anvende ved udarbejdelse eller ændring af lovgivning.

Kommissionen etablerede herefter et internationalt akademisk netværk,

der skulle lave en forberedende juridisk analyse med henblik på vedta-

gelse af en sådan fælles referenceramme. Netværkets arbejde blev afslut-

tet med offentliggørelsen af et udkast til en fælles referenceramme (Prin-

ciples, Definitions and Model Rules of European Private Law – Draft

Common Frame of Reference (DCFR), udgivet af forlaget Sellier, Mün-

chen 2009).

I Stockholmprogrammet opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen

til at fremsætte et forslag til en fælles referenceramme og til at undersøge

bl.a. det aftaleretlige spørgsmål og behovet for eventuelle yderligere til-

tag på dette område nærmere.

Ved Kommissionens afgørelse af 26. april 2010 (EUT L 105 af 27. april

2010, s. 109) har Kommissionen nedsat en ekspertgruppe, der skal un-

dersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk aftaleretligt in-

strument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, og som

samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.

Kommissionen har efterfølgende udarbejdet en grønbog af 1. juli 2010.

Det er bl.a. hensigten med grønbogen, at resultaterne af den offentlige

høring om grønbogen, som Kommissionen har iværksat, skal indgå i ek-

spertgruppens videre arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afhængigt af vurderingen af resultaterne af høringen vil Kommissionen

eventuelt foreslå yderligere tiltag inden 2012.

2. Grønbogens indhold

2.1. Kommissionens syv løsningsmodeller

Grønbogen indeholder følgende syv modeller, som Kommissionen ser

som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt instru-

ment med henblik på at styrke det indre marked:

1) Offentliggørelse af ekspertgruppens resultater

Den første løsningsmodel går ud på, at ekspertgruppens arbejde skal gø-

res let tilgængeligt ved umiddelbar offentliggørelse på Kommissionens

websted uden nogen forudgående godkendelse på EU-plan.

Ekspertgruppens arbejde vil herefter kunne tjene som inspirationskilde

for de lovgivende myndigheder på europæisk og nationalt plan og for

aftaleparter i forbindelse med opstilling af standardvilkår samt anvendes i

uddannelsesmæssige sammenhænge.

Kommissionen peger på, at denne løsning på lang sigt vil kunne bidrage

til, at den nationale aftalelovgivning på frivillig basis gøres mere ensartet.

Kommissionen peger imidlertid også på, at forskellene i aftaleretten ikke

kan mindskes væsentligt ved en tekst, der ikke har nogen formel autoritet

eller status for domstolene eller de lovgivende myndigheder. Løsningen

kan derfor ikke fjerne hindringerne på det indre marked.

2) En officiel ”værktøjskasse” for de lovgivende myndigheder

Den anden løsningsmodel går ud på, at resultaterne af ekspertgruppens

arbejde skal danne grundlag for en meddelelse eller afgørelse fra Kom-

missionen om europæisk aftaleret, som Kommissionen skal bruge som

”værktøjskasse”, når den udarbejder forslag til ny lovgivning eller revi-

derer eksisterende foranstaltninger.

Som en variant af denne løsning peger Kommissionen endvidere på, at

”værktøjskassen” i stedet kunne gøres til genstand for en interinstitutio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nel aftale mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om, at

de konsekvent skal henvise til dens bestemmelser ved udarbejdelse af og

forhandlinger om lovgivningsforslag, der bygger på europæisk aftaleret.

Kommissionen anfører, at ulempen ved en ”værktøjskasse” er, at den ik-

ke umiddelbart vil medføre konkrete fordele for det indre marked, da den

ikke vil fjerne forskellene i lovgivningen og heller ikke vil sikre en ensar-

tet anvendelse og fortolkning af EU-retten fra domstolenes side.

3) Kommissionshenstilling om europæisk aftaleret

Den tredje løsningsmodel går ud på, at Kommissionen vedtager en hen-

stilling, der enten kan gå ud på at opfordre medlemsstaterne til at erstatte

deres nationale aftaleret med det anbefalede europæiske instrument, eller

at opfordre medlemsstaterne til at indføre instrumentet som en frivillig

ordning, der giver aftaleparterne et alternativ til national ret.

Kommissionen peger på, at en henstilling ikke vil være bindende for

medlemsstaterne, og at en sådan løsning derfor indebærer en risiko for en

uensartet og ufuldstændig tilgang medlemsstaterne i mellem.

4) Forordning om indførelse af et frivilligt europæisk retligt instrument

Den fjerde løsningsmodel går ud på, at der ved en forordning indføres et

frivilligt instrument, der skal udarbejdes som en ”2. ordning” i de enkelte

medlemsstater og dermed giver parterne valget mellem to nationale afta-

leretlige ordninger. Der vil være tale om et omfattende sæt aftaleretlige

regler, som parterne kan vælge som den gældende aftaleret, og som skal

kunne begrænse anvendelsen af nationale præceptive regler, herunder

regler om forbrugerbeskyttelse.

Kommissionen peger på, at en sådan løsning vil betyde, at dommere og

juridiske fagfolk i visse tilfælde ikke behøver at undersøge udenlandsk

lovgivning, hvilket for øjeblikket er tilfældet i henhold til lovvalgsregler-

ne, og at løsningen dermed både vil kunne reducere omkostninger for

erhvervslivet og lette retssystemets administrative byrder.

Kommissionen finder, at et sådant frivilligt instrument i overensstemmel-

se med subsidiaritetsprincippet kan udgøre et fornuftigt alternativ til en

fuldstændig harmonisering af medlemsstaternes lovgivning, men at in-

strumentet på den anden side vil kunne kritiseres for at gøre retsforhol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dene mere komplicerede og dermed nødvendiggøre klare oplysninger, for

at forbrugerne kan træffe en velfunderet beslutning om, hvorvidt de øn-

sker at indgå en aftale på det alternative grundlag.

5) Direktiv om europæisk aftaleret

Den femte løsningsmodel går ud på, at der udstedes et direktiv, der har-

moniserer medlemsstaternes aftaleret på grundlag af fælles minimums-

standarder.

Kommissionen anfører, at et sådant direktiv vil kunne mindske de retlige

forskelle ved at skabe en vis konvergens mellem medlemsstaternes lov-

givning. Kommissionen giver dog samtidig udtryk for den opfattelse, at

harmonisering gennem direktiver baseret på minimumsharmonisering

ikke nødvendigvis vil føre til en ensartet gennemførelse og fortolkning af

reglerne.

6) Forordning om indførelse af europæisk aftaleret

Den sjette løsningsmodel går ud på, at der udstedes en forordning om

indførelse af europæisk aftaleret, der kan erstatte medlemsstaternes lov-

givning med et ensartet sæt europæiske regler.

Kommissionen anfører, at denne løsning vil medføre en ensartet anven-

delse og fortolkning af de aftaleretlige regler, hvilket vil kunne gøre det

lettere at indgå aftaler på tværs af grænserne og være et effektivt middel

til at bilægge tvister.

Kommissionen peger dog samtidig på, at løsningen vil kunne rejse

spørgsmål i forhold til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, idet

en erstatning af de mange forskellige nationale regler med et sæt fælles

regler – især hvis indenlandske aftaler også omfattes af forordningen –

måske ikke vil være en foranstaltning, der står i rimeligt forhold til han-

delshindringerne inden for det indre marked.

7) Forordning om indførelse af europæisk civillov

Den syvende løsningsmodel går ud på, at der vedtages en forordning, der

omfatter ikke blot aftaleret men også andre retsområder, som f.eks. er-

statningsretten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konstaterer, at en sådan løsning vil være at gå et skridt

videre end en forordning om europæisk aftaleret, og at det endnu ikke er

fastslået, om et så omfattende instrument som en europæisk civillov kan

begrundes ud fra subsidiaritetsprincippet.

2.2. Anvendelsesområdet for et europæisk aftaleretligt instrument

I tilknytning til de syv mulige løsningsmodeller stiller Kommissionen en

række spørgsmål om, hvilket nærmere anvendelsesområde et europæisk

aftaleretligt instrument bør have, herunder om instrumentet bør omfatte

både aftaler mellem erhvervsdrivende og aftaler mellem erhvervsdriven-

de og forbrugere, om instrumentet bør omfatte både grænseoverskridende

og indenlandske aftaler, og om, hvilke typer regler instrumentet skal in-

deholde, samt hvilke typer af aftaler instrumentet bør finde anvendelse

på.

Kommissionen redegør ikke nærmere for sine egne overvejelser om,

hvorledes disse spørgsmål bør besvares.

3. Gældende dansk ret

Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-

fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieret-

ten). Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er alminde-

lig aftaleret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Reg-

ler om aftalers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central

del af aftaleretten.

Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række

ulovbestemte principper m.v. Endvidere er der på mange væsentlige om-

råder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standardafta-

ler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.

Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås

aftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kan blive

enige om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbruger-

lovgivningen.

Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om aftaleindgåelse, afta-

lers ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden

visse særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt

eller følger af handelsbrug (kutyme).

Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af afta-

ler om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fravi-

ges ved aftale.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om af-

taler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun for

handelskøb og kun, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lo-

vens regler kan fraviges ved aftale.

Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven

og forældelsesloven.

Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-

hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale

fragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og kon-

kursloven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretlige

regler, f.eks. lov om visse betalingsmidler. Andre retsområder, eksem-

pelvis det arbejdsretlige, er kendetegnet ved en høj grad af aftalebaseret

regulering.

På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbru-

gerregler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleret-

lig lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftale-

loven, lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved

erhvervelse af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler,

der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov om

forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidst-

nævnte love bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Kommissionens grønbog er sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v. med høringsfrist

den 1.november 2010:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Aktive Forbruge-

re, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Indu-

striforening i Danmark, Boghandlerforeningen, Byretterne, Copenhagen

Business School, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Optikerfor-

ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler-Forening,

Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk

Fjernvarme, Dansk Forlæggerforening, Dansk IT, Dansk Kredit Råd,

Dansk Landbrug, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Rets-

politisk Forening, Dansk Timeshareejer Forening, Danske Advokater,

Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades For-

ening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Reklame- og

Relationsbureauers Brancheforening, Danske Spil, Danske Specialmedi-

er, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske

Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, DONG A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Falck

Danmark A/S, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske

Motorejere, Foreningen af Danske Internetmedier, Foreningen af fabri-

kanter og importører af elektriske husholdningsapparater, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen for Distance- og Internethandel, Formanden for Forbrugerklage-

nævnet, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Fællesforenin-

gen for Danmarks Brugsforeninger, HORESTA, HTS, Håndværksrådet,

Investeringsforeningsrådet, IT-branchen, KL, Københavns Kommune,

Københavns Universitet, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Dan-

mark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation, PBS,

Post Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearrangørfor-

eningen i Danmark, Rejsegarantifonden, Retssikkerhedsfonden, Sø- og

Handelsretten, TEKNIQ, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Ve-

stre Landsret, Visit Denmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Østre

Landsret.

6. Nærhedsprincippet

Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet finder det rigtigst først at foretage en vurdering af nær-

hedsprincippet i forhold til et eventuelt senere forslag til en bindende

retsakt om europæisk aftaleret, når et sådant forslag i givet fald måtte

blive fremlagt.

7. Andre landes kendte holdning

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til grønbogen.

8. Foreløbig dansk holdning

Justitsministeriet vil udarbejde et høringssvar til Kommissionen, når hø-

ringen af berørte organisationer mv. er afsluttet. Høringssvaret vil blive

sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg til orien-

tering.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Dette grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog sendes – ud over

til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.