Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0355 Bilag 2
Offentligt
894738_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sendt via Folketingets hjemmeside
29. september 2010
Dok. 106417/ps
Møde i Europaudvalget den 1. oktober 2010
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til to af punkterne på Europaudvalgets
dagsorden den 1. oktober 2010.
Rådsmøde (konkurrenceevne – indre marked, industri og forskning) den 11.-
12. oktober 2010
Pkt. 1. Funktionen af det indre marked
a) Kommissionens meddelelse om relanceringen af det indre marked - præsentati-
on ved Kommissionen / udveksling af synspunkter
Forbrugerrådet har det hovedsynspunkt, at det er vigtigt at huske, at forbrugerne er
ikke til for det indre marked – markedet er til for os. Markedet kommer ikke til at
fungere, hvis forbrugerne ikke har den fornødne tillid til, at regler bliver til med
lige dele respekt for forbrugernes og erhvervslivets interesser.
Både kommissionsformand Barroso, tidligere kommissær Mario Monti og MEP
Grech har lagt vægt på, at forbrugeren/borgeren skal være i centrum for det indre
marked. Monti nævner endda, at det indre markeds svigtende succes i høj grad
skyldes det manglende ambitionsniveau på forbrugerområdet.
Forbrugerrådet finder – ikke mindst på grund af dårlige erfaringer – at det er vig-
tigt, at der ved nye initiativer og lovgivning fra Kommissionen udarbejdes en grun-
dig vurdering af, hvad det kommende tiltag reelt vil betyde for forbrugerne, og ikke
kun af om de letter erhvervslivets vilkår. Og forbrugerhensyn skal være legitime
hensyn at varetage i al lovgivning om det indre marked. Der er desværre mange
eksempler på det modsatte, som stadig giver os problemer.
Når Kommissionens udkast foreligger – efter forventningen den 6. oktober – og
Forbrugerrådet har haft lejlighed til at drøfte det med vores europæiske organisati-
on, BEUC, vil vi fremkomme med vores mere præcise bemærkninger hertil.
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b) Kommissionens detailhandelsanalyse om en bedre og mere effektiv detailsektor -
status
Forbrugerrådet er enig i mange af de punkter, som Kommissionen peger på skal
forbedres for at sikre et effektivt og fair indre marked, og vil endvidere rose Kom-
missionen for at sætte fokus på, at dette sker under social og miljømæssig ansvar-
lighed, der kan sikre et bæredygtigt indre marked.
Forbrugerrådet finder det dog vigtigt at fremhæve, at
mange handlende stadig ikke vil sælge til borgere fra andre EU-lande end eget,
differentierer tilbud og priser alt efter forbrugerens hjemland etc., hvilket ikke
kan accepteres i et effektivt og fair indre marked.
mangel på klagemuligheder og manglende beskyttelse af personlige oplysnin-
ger fortsat begrænser mange forbrugeres adgang til e-handel på tværs af græn-
ser og dermed et velfungerende indre marked.
et velfungerende og fair indre marked kommer af gennemsigtige priser og
sammenlignelig information om garanti, miljømæssige aspekter, leveringsom-
kostninger m.m.
udbredelsen af et fælleseuropæisk e-mærke kan være et første og vigtigt skridt
til at sikre forbrugertillid til, og dermed fremme, (e-)handel på tværs af lande-
ne.
Med venlig hilsen
Mette Boye
Afdelingschef
Maria Hyldahl
Analyseansvarlig
2/2