PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0365 Bilag 5
Offentligt

NOTAT

4. november 2010

Høringssvar fra den danske regering vedrørende

Kommissionens Grønbog om sikre, tilstrækkelige og

bæredygtige

pensionssystemer

Europa,

KOM(2010)365.

J.nr. 2010-0012209/tsh

JØP/tsh

Den danske regering takker for modtagelsen af Kommissionens grønbog, som har

været sendt i høring hos en bred kreds af berørte myndigheder og organisationer.

På baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, der vedlægges til Kommissionens

orientering, skal regeringen herved afgive følgende høringssvar:

1. Generelle bemærkninger

Den danske regering hilser det velkomment, at Kommissionen med grønbogen øn-

sker at debattere udfordringerne til pensionssystemerne i EU og deres rammebetin-

gelser på EU-niveau med henblik på at sikre tilstrækkelighed og bæredygtighed.

Den danske regering finder, at det er en forudsætning for denne debat, at der – som

også anført i grønbogen - ikke sættes spørgsmålstegn ved medlemsstaternes befø-

jelser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedsparternes rolle og at det

ikke antydes, at der kun findes én ideel udformning af pensionssystemer.

Den danske regering er enig i, at pensionsområdet må ses i en større sammenhæng

med udgangspunkt i en koordineret indsats på alle tre områder i den strategi, der

blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm i 2001 med henblik på

at tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen: En hurtig nedbringelse af

gælden, en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten og reformer af

pensions-, sundheds og langtidsplejesystemerne.

Den danske regering støtter således, at debatten bl.a. fokuserer på pensionsområdet

i relation til kravene i stabilitets- og vækstpagten, og på at skabe overensstemmelse

mellem pensionsreformer og Europa 2020-strategien samt det indre markeds funk-

tion og udveksling af varer og tjenester over grænserne i EU til gavn for forbrugere

og virksomheder.

Som også den finansielle og økonomiske krise har bekræftet, kan den større

udbredelse af opsparingsbaserede pensionsordninger i en række medlemslande,

hvilket har bidraget til at sikre en større finansiel bæredygtighed, i sagens natur

indebære markedsrelaterede risici med hensyn til størrelsen af

pensionsudbetalingerne, der afviger fra de finanspolitiske eller makroøkonomiske

risici, der kan knytte sig til offentlige pensionsordninger. Fra dansk side kan

regeringen derfor støtte, at Kommissionens overvejelser også fokuserer på

spørgsmål i relation til pensionernes sikkerhed, herunder afvejning mellem afkast

og sikkerhed ved pensionsopsparing

Den danske regering mener generelt, at EU bør støtte medlemslandene i bestræbel-

serne på at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, herunder øge den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette vil på samme tid aflaste de offentlige

finanser og bidrage til sikre tilstrækkelige og holdbare pensioner i overensstemmel-

se med, at holdbare offentlige finanser og holdbare pensioner er to sider af samme

sag.

EU bør endvidere støtte medlemslandene i bestræbelserne på at forbedre de offent-

lige finansers holdbarhed gennem reformer, der tilskynder til øget opsparing til al-

derspension og mindre afhængighed af offentligt finansierede pensioner. Reformer,

der giver anledning til større privat medansvar for opnåelsen af supplerende pensi-

onsrettigheder, kan på mange måder bidrage til løsningen af de generelle økonomi-

ske og demografiske udfordringer.

I Danmark har arbejdsmarkedspensionsordninger etableret af arbejdsmarkedets

parter således fået stigende betydning som supplement til de offentlige

pensionsordninger, der dels omfatter en universel, ikke-bidragspligtig, opholds-

baseret alderspension, der finansieres via den almindelige beskatning på en pay-as-

you-go "-basis, dels er en funded og bidragsbaseret ordning (ATP), der finansieres

fra obligatoriske bidrag fra alle beskæftigede og modtagere af midlertidige

overførselsindkomster (arbejdsløshedsunderstøttelse etc.).

Arbejdsmarkedspensionsordninger etableret af arbejdsmarkedets parter er et obli-

gatorisk, bidragsdefineret og fuldt fundede supplement til de offentlige pensioner.

Ordningerne omfatter alle medarbejdere omfattet af den kollektive overenskomst i

branchen. Man optager alle uden brug af forudgående helbredskontrol. Pensions-

ordningerne er omfattet af reguleringen i livsforsikringsdirektiverne.

Da der stilles krav om fuld funding og ekstern kapitaldækning af alle rettigheder,

bliver arbejdsgivere ikke præsenteret for krav om yderligere indskud i krisetider.

Pensionsudgifterne er og bliver en fast og endelig del af arbejdsomkostningerne.

Pensionsrettigheder er generelt fuldt portable, og pensionsordninger medfører stort

set ingen begrænsninger for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det skyldes dels, at

pensionerne er fuldt fundede, dels at pensionsselskaberne har indgået en jobskifte-

aftale om overførsel af pensionsordninger mellem pensionsselskaber i forbindelse

med jobskifte. Samtidig sikres pensionstagerne generelt et – sammenlignet med

andre lande – forholdsvis lavt omkostningsniveau.

De danske pensionsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af EU's

livsforsikringsdirektiv og ikke af pensionskassedirektivet (IORP), som omfatter

firmapensionskasser i Danmark. De danske pensionsselskaber bliver endvidere un-

derlagt de nye solvens II-regler. Dermed er størstedelen af de danske selskaber un-

derlagt mere omfattende regulering for så vidt angår tilsynsvirksomhed, kapital-

kravsregler m.v., end hvad der gør sig gældende for de udenlandske pensionskas-

ser, der alene er underlagt pensionskassedirektivet.

På baggrund af ovenstående ser den danske regering det ikke som en opgave for

EU at arbejde for ændringer i den danske pensionsmodel i retning af anderledes

fordeling af risici på henholdsvis pensionstager, arbejdsgiver og pensionsselskab.

Set fra et dansk synspunkt, er det af afgørende betydning, at drøftelserne om grøn-

bogen ikke fører til forslag, som kan vanskeliggøre grundlaget for disse ordningers

hidtidige virke og dermed skade et centralt element i et velfungerende dansk pensi-

onssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Svar på spørgsmålene i grønbogen

Regeringen har følgende bemærkninger til de konkrete spørgsmål:

Under pkt. 3.1. om overordnede mål: tilstrækkelighed og bæredygtighed

spørges:

(1)

Hvordan EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at skabe

mere tilstrækkelige pensionssystemer? Skal EU søge at fastlægge en

bedre definition af, hvad en tilstrækkelig pensionsindkomst er?

Den bedste måde, som EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at skabe

mere tilstrækkelige pensionssystemer, er overordnet set ved at gennemføre politik-

ker, som understøtter skabelse af økonomisk vækst i EU, herunder gennemførsel af

2020-strategien.

På pensionsområdet specifikt bør Kommissionen fortsætte arbejdet i den åbne ko-

ordinationsmetode, hvor medlemsstaterne gennem opbygning og udveksling af er-

faringer får mulighed for at perspektivere deres pensionssystemer i forhold til sy-

stemerne i andre lande.

De danske arbejdsmarkedspensionsordninger og firmapensionsaftaler udgør en væ-

sentlig del af grundlaget for befolkningens pensionsindkomster. Pensionsordnin-

gerne er blevet til som led i frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Afta-

lefriheden på det danske arbejdsmarked bør respekteres

.Formålet med en pensionsopsparing er at overføre købekraft fra de erhvervsaktive

år til pensionsalderen I forhold til Kommissionens ønske om sikre, tilstrækkelige

og bæredygtige pensionssystemer er det en væsentlig pointe, at det rigtige pensi-

onsprodukt er et, der sikrer den reale købekraft..

Der udbydes kun enkelte produkter på det danske marked, som har fokus på at sik-

re den reale købekraft.

EU bør ikke forsøge at fastlægge niveauet for en tilstrækkelig pensionsindkomst

gældende for hele EU eller for den enkelte medlemsstat. De forbrugsmuligheder,

som pensionister i forskellige lande har, hænger snævert sammen med de enkelte

landes social- og skattelovgivning, opsparing i fx frie midler eller egen bolig, mu-

lighederne for at arbejde ved siden af mv. Afgørelsen af, om en pensionsindkomst

er tilstrækkelig, er et nationalt anliggende, som i sidste instans er udtryk for et poli-

tisk valg baseret på historiske og samfundsmæssige forudsætninger mv.

(2)

Er de eksisterende pensionsregler på EU-niveau egnede til at sikre

bæredygtige offentlige finanser?

Det er ikke via pensionsregler på EU-niveau, at man skal sikre bæredygtige offent-

lige finanser. Sikring af bæredygtige offentlige finanser kan selvsagt ikke ses iso-

leret fra pensionsudgifterne. Det er den danske regerings opfattelse, at EU kan bi-

drage til at skabe rammerne for bæredygtige pensioner og offentlige finanser ved at

støtte medlemslandene i bestræbelserne på at gennemføre reformer, der tilskynder

til etablering af pensionssystemer med en rimelig balance mellem de forskellige

søjler i pensionssystemet, og som indeholder incitamenter til fortsat arbejdsmar-

kedsdeltagelse og opbygning af pensionsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter den danske regerings opfattelse nødvendiggør dette ikke nye pensionsregler

på EU-niveau.

Under pkt. 3.2. om en bæredygtig balance mellem tiden som erhvervsaktiv og

som pensionist spørges:

(3)

Hvordan kan man bedst opnå, at arbejdstagerne trækker sig senere

tilbage (dvs. opnå en højere faktisk pensionsalder), og i hvilket

omfang hjælper det at hæve pensionsalderen? Skal der indføres

automatiske justeringsmekanismer i pensionssystemerne for at tage

højde for demografiske ændringer og skabe balance mellem tiden

som erhvervsaktiv og pensionist? Hvilken rolle kan EU spille i den

henseende?

Udover den bopælsbaserede og skattefinansierede folkepension, så udgør bidrags-

finansierede pensionsordninger langt størstedelen af pensionsordningerne i Dan-

mark. Disse ordninger har den indbyggede fordel, at de i sig selv giver incitament

for den enkelte til at udskyde tilbagetrækningsalderen. Senere tilbagetrækning gi-

ver en længere periode med bidragsindbetalinger, og dertil kommer den effekt for-

rentningen har på alderspensionens størrelse.

Den velfærdsreform, der blev gennemført i Danmark i 2006, indebar, at pensions-

alderen fremover indekseres med udviklingen i den forventede levetid for 60-årige.

Derved opnås en bedre balance mellem den enkeltes tid som erhvervsaktiv og pen-

sionist.

Den danske regering mener, at EU’s rolle inden for rammerne af den åbne koordi-

nationsmetode bør være at tilskynde medlemslandene til at knytte pensionsalderen

til udviklingen i levetiden, så vidt muligt fjerne eventuelle øvre aldersgrænser i re-

lation til ansættelsesforhold, og i øvrigt understøtte, at borgerne får bedre incita-

menter til at udskyde tilbagetrækningsalderen.

En højere pensionsalder bør samtidigt understøttes af et fleksibelt arbejdsmarked,

således at lønmodtagerne kan søge der hen, hvor der er størst efterspørgsel efter de-

res evner og kompetencer. En højere pensionsalder bør endvidere understøttes af

tiltag for at forbedre seniorernes beskæftigelsesmuligheder gennem livslang kom-

petenceudvikling, fleksibel arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø, bekæmpelse af

aldersdiskrimination m.v. Sådanne tiltag bør ske i respekt for arbejdsmarkedets

parters aftalefrihed.

For så vidt angår betydningen af at hæve den formelle pensionsalder gælder, at der

erfaringsmæssigt er tæt sammenhæng mellem den faktiske gennemsnitlige tilbage-

trækningsalder og muligheden for tilbagetrækning.

(4)

Hvordan kan gennemførelsen af Europa 2020-strategien bidrage til

at holde arbejdstagerne på arbejdsmarkedet og til at gøre

opmærksom på fordelene herved for virksomhederne og løse

problemerne med forskelsbehandling på grund af alder på

arbejdsmarkedet?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulighederne for at fastholde arbejdstagere på arbejdsmarkedet hænger bl.a. sam-

men med tilstedeværelsen af økonomiske incitamenter, et gunstigt arbejdsmiljø og

en positiv holdning til ældre som en ressource og ikke et problem i virksomhederne

og samfundet generelt.

I relation til indkomst- og forbrugsmulighederne som pensionist er det væsentligt at

sikre, at størrelsen af de pensionsudbetalinger den enkelte kan imødese, fortsat

vokser, så længe vedkommende er på arbejdsmarkedet. Dette kan sikres ved, at de

pensionsmæssige konsekvenser af at udskyde pensionstidspunktet så vidt muligt er

baserede på aktuarmæssige principper.

Samtidig er det væsentligt for gennemførelsen af Europa 2020 strategien, at den

enkelte arbejdstager har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på

en fleksibel måde efter opnåelsen af pensionsalderen. Det vil kunne bidrage til at

øge arbejdskraftudbuddet for de ældste dele af befolkningerne i EU-landene.

Det er derfor den danske regerings opfattelse, at EU på pensionsområdet inden for

den åbne koordinationsmetode kan bidrage til at nå Europa 2020 strategiens mål

om et øget arbejdsudbud ved at støtte medlemslandene i at gennemføre reformer,

der sigter mod at gøre det nemmere for arbejdstagere og arbejdsgivere at aftale

fleksible tilbagetrækningsordninger.

Den danske regering skal også pege på, at bl.a. Kommissionens flagskibsinitiativ

under 2020-strategien om at modernisere arbejdsmarkederne og gøre borgerne i

stand til at udvikle deres kvalifikationer hele livet igennem vil øge erhvervsfre-

kvensen og skabe bedre match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejds-

kraft. Desuden vil arbejdskraftens mobilitet bidrage til at udskyde tilbagetræk-

ningsalderen og dermed til tilstrækkelige og bæredygtige pensioner.

Under pkt. 3.3.1. om at s

tyrke det indre marked for pensioner spørges

(5)

Hvordan

skal

direktivet

arbejdsmarkedsrelaterede

pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed ændres for at skabe

bedre forhold for grænseoverskridende aktiviteter?

Direktivet skønnes ikke at have nævneværdig betydning i Danmark, hvor arbejds-

markedspensionsordningerne som altovervejende hovedregel er omfattet af livsfor-

sikringsdirektiverne. Umiddelbart kan den danske regering ikke se behov for at fo-

retage ændringer i direktivet.

Under pkt. 3.3.2. om mobile pensioner spørges:

(6)

Hvilke ordninger skal omfattes af EU's foranstaltninger for at fjerne

hindringer for mobilitet?

Den danske regering er enig i det ønskelige i at fjerne foranstaltninger, som hindrer

eller begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet. Efter dansk opfattelse er der i dag

ikke væsentlige hindringer i det danske pensionssystem for arbejdstagernes mobili-

tet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark er lønmodtagerne, via Jobskifteaftalen indgået af Pensionsinstitutterne,

sikret ret til at tage en pensionsordning med sig i tilfælde af jobskifte. Aftalen sik-

rer lønmodtagerne, at det afgivende pensionsselskab alene må opkræve et mindre

gebyr for at flytte pensionsordningen, mens det modtagende selskab ikke må kræve

sig betalt for at modtage ordningen. Aftalen regulerer endvidere det modtagende

selskabs adgang til at kræve helbredsoplysninger ved flytning.

I relation til mobilitet på tværs af EU-lande og medflytning af pensionsrettigheder

er danske lønmodtagere stillet relativt gunstigt. Da de danske pensionsordninger er

fuldt fundede kan de - afhængigt af det enkelte pensionsselskabs vilkår - genkøbes,

og den frigivne værdi kan anvendes til erhvervelse af nye rettigheder.

For så vidt angår specielt lovbestemte og obligatoriske arbejdsmarkedsrelaterede

ordninger, der som ATP-ordningen er omfattet af reglerne i forordning 883/04 om

koordinering af sociale sikringsordninger, så sikrer disse regler, at vandrende ar-

bejdstagere ikke stilles ringere end personer med bopæl i Danmark og yder effektiv

beskyttelse af vandrende arbejdstagere.

Som anført under spørgsmål 7, er det den danske regerings opfattelse, at det ikke er

ønskeligt eller realiserbart på nuværende tidspunkt at udarbejde EU-regler om ret

til overførsel af pensionsrettigheder.

(7)

Skal EU igen undersøge spørgsmålet om overførsler eller er

mindsteforskrifter om optjening og bevarelse af rettigheder samt et

sporingssystem for alle typer pensionsrettigheder en bedre løsning?

Det er efter den danske regerings opfattelse ikke ønskeligt eller realiserbart på nu-

værende tidspunkt at udarbejde EU-regler om overførsel af pensionsrettigheder gi-

vet de forskelle der er i landenes pensionsmodeller, i sociallovgivning og i den

skattemæssige behandling af pensionsindbetalinger og – udbetalinger.

Efter dansk opfattelse er det væsentligere at sikre, at de rettigheder, der én gang er

opnået i ét system, ikke fortabes eller taber i værdi i de tilfælde, hvor rettighederne

af den ene eller anden grund ikke kan flyttes.

Angående et sporingssystem kan det oplyses, at i Danmark er en række pensions-

kasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder m.v. gået sammen om at

etablere PensionsInfo, der giver pensionsejere et konsolideret overblik over deres

pensionsrettigheder, uanset hvor mange pensionsselskaber rettighederne er spredt

på. PensionsInfo er et web-baseret system, hvor pensionsselskaber og andre insti-

tutter leverer information om den enkeltes pensionsopsparing, -rettigheder, dæk-

ninger ved forskellige forsikringsmæssige hændelser mv. Systemet har kørt i 10 år.

99 procent af pensionsselskaberne leverer data til systemet.

Forud for en eventuel beslutning om at implementere et sporingssystem på EU-

niveau bør der foretages en grundig analyse, der bl.a. kan afdække de produktmæs-

sige og tekniske forudsætninger i de enkelte EU-lande. Eventuel implementering af

et sporingssystem på EU-niveau bør under alle omstændigheder ske i respekt af al-

lerede eksisterende nationale sporingssystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under pkt. 3.4.1. om at korrigere skævheder i EU-lovgivningen

spørges:

(8)

Skal EU's nuværende lovgivning revideres for at sikre ensartet

regulering og tilsyn med fondsbaserede (altså baseret på en fond af

aktiver) pensionsordninger og produkter? Og hvilke dele af

lovgivningen skal i så fald revideres?

Det danske pensionsmarked er i langt overvejende grad domineret af pensionsfor-

sikringsselskaber, som er underlagt reglerne i Lov om Finansiel Virksomhed (FIL),

der bl.a. implementerer EU's 3. Livsforsikringsdirektiv i dansk lovgivning.

Det er den danske regerings holdning, at ensartede produkter skal reguleres ens.

Det er baggrunden for den danske regulering af firmapensionskasser underlagt pen-

sionskassedirektivet, som indeholder følgende væsentlige punkter:



Krav om fuld funding, dvs. at der er aktiver nok til at dække hensættelserne til

pensionsforpligtelser.

Hensættelserne skal opgøres til markedsværdi.

Tilsammen resulterer kravene i, at pensionskasserne skal være fuldt fundede til en-

hver tid.

Med introduktionen af Solvens II, der træder i kraft 1. januar 2013, for selskaber

underlagt livsforsikringsdirektivet, indføres risikobaserede kapitalkrav. Kapitalkra-

vet under Solvens II er fastlagt så risikoen for insolvens er meget lav (0,5 % på 1

års sigt). I Solvens II er der bl.a. også krav om fuld funding samt opgørelse af hen-

sættelserne til markedsværdi.

Et fremtidigt regime for firmapensionskasser under pensionskassedirektivet bør

være ækvivalent i form af samme høje grad af forbrugerbeskyttelse som defineret

under Solvens II.

I forhold til en forbedring af beskyttelsen mod de negative virkninger af arbejdsgi-

verens konkurs er det den danske regerings holdning, at et system som det danske

med fuldt fundede ordninger, er en væsentlig beskyttelse af arbejdstagernes pensi-

onsordninger ved arbejdsgiverens konkurs.

Det er den danske regerings opfattelse, at der ikke er behov for revision af den nu-

værende EU-lovgivning, der regulerer danske pensionsforsikringsselskaber.

EU-lovgivningen bør efter dansk opfattelse stræbe mod en ensartet regulering af

ensartede risici. På den baggrund kan der være behov for en revision af pensions-

kassedirektivet, således at regulering og solvenskrav til firmapensionskasser løftes

til samme niveau som gælder for forsikringsselskaber omfattet af 3. Livsforsik-

ringsdirektiv.

(9)

Hvordan kan europæiske regler eller en adfærdskodeks hjælpe

medlemsstaterne til at skabe en bedre balance for pensionsopsparere

og pensionsselskaber mellem risiko, sikkerhed og pris?

Konkurrencen på det danske marked er ganske kraftig og har ført til udvikling af en

række produkter, som bl.a. gør det muligt for forbrugerne at overføre risikoen for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en negativ udvikling på de finansielle markeder til pensionsselskabet. Konkurren-

cen bidrager til at sikre en rimelig balance mellem pensionskunder og pensionssel-

skaber hvad angår risiko, sikkerhed og pris.

Myndighedernes rolle i relation til reguleringen af pensionsprodukter er som ud-

gangspunkt at sørge for, at pensionsselskaber er underlagt passende krav til kapi-

talbase og at sikre opretholdelsen af sunde konkurrenceforhold. Heri kan indgå

krav til information og fokus på forbrugernes forståelse af finansielle forhold mv.

Der er som nævnt ovenfor ikke efter den danske regerings opfattelse behov for re-

videring af den nuværende EU-lovgivning, der regulerer danske pensionsforsik-

ringsselskaber.

Under pkt. 3.4.2. om bedre solvensregler for pensionskasser spørges:

(10)

Hvordan skal en tilsvarende solvensordning for pensionskasser

udformes?

I Danmark bliver såvel pensionsselskaber som tværgående pensionskasser under-

lagt nye, risikobaserede solvensregler (Solvens II), som træder i kraft 1. januar

2013. Disse regler vil ikke umiddelbart blive implementeret i pensionskassedirekti-

vet.

Den danske regering støtter, at firmapensionskasser på samme måde som forsik-

ringsselskaber underlægges Solvens II reglerne ud fra det grundsynspunkt, at ens-

artede risici bør underlægges ensartede regulerings- og kapitalkrav.

På den baggrund kan der være behov for en revision af pensionskassedirektivet, så-

ledes at regulering og solvenskrav til firmapensionskasser løftes til samme niveau

som gælder for forsikringsselskaber omfattet af 3. Livsforsikringsdirektiv.

Dette må naturligvis ske under hensyntagen til systemerne i de forskellige med-

lemsstater og de omkostningsmæssige konsekvenser.

Under pkt. 3.4.3. om risiko for arbejdsgiverens konkurs spørges:

(11)

Skal EU-lovgivningens beskyttelse i tilfælde af, at den arbejdsgiver,

der finansierer pensionsordningen, går konkurs, forbedres, og

hvordan?

I Danmark kan en lønmodtagers allerede opnåede pensionsrettigheder alene påvir-

kes af arbejdsgiverens konkurs i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har indbetalt

de skyldige pensionsbidrag.

Som nævnt tidligere er langt den største del af de danske arbejdsmarkedsordninger

baseret på fuld funding og ekstern kapitaldækning af alle rettigheder. Der er såle-

des ikke med baggrund i de danske erfaringer et stort behov for at indføre yderlige-

re beskyttelsesforanstaltninger sammenlignet med situationen i andre lande. Efter

den danske regerings opfattelse er spørgsmålet om beskyttelsesforanstaltninger dog

et spørgsmål, som det kan være relevant at drøfte nærmere på EU-niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under pkt. 3.4.4. om at fremme kvalificerede beslutninger spørges:

(12)

der

behov

for

modernisere

nuværende

minimumsbestemmelser om oplysningspligt for pensionsprodukter

(f.eks. med hensyn til sammenlignelighed, standardisering og

klarhed)?

Ønsket om at fremme kvalificerede beslutninger via øget gennemsigtighed for pen-

sionsprodukter er åbenbart rigtigt og fornuftigt også set i lyset af den større udbre-

delse af bidragsfinansierede ordninger baseret på markedsrente. Det samme gælder

det ønskelige i, at befolkningen får bedre viden og lettere adgang til viden om fi-

nansielle forhold.

I forhold til det konkrete spørgsmål om behov for modernisering af de nuværende

minimumsbestemmelser om oplysningspligt, skal regeringen pege på vigtigheden

af, at informationerne kan lagdeles og målrettes.

(13)

Skal EU udforme en fælles strategi for standardoptioner ved valg af

medlemskab og investeringer?

De nationale arbejdsmarkeder, pensionssystemer, sociale systemer mv. fungerer på

meget forskellige måder på tværs af EU-landene. Hvad der kan være optimalt i

sammenhæng med ét lands forhold er næppe optimalt i alle andre lande.

På den baggrund mener den danske regering ikke, at der på EU-niveau skal forsø-

ges udformet en fælles strategi for standardoptioner ved valg af medlemskab og in-

vesteringer eller i øvrigt forsøges udformet en fælles strategi om, hvad der er opti-

malt på de enkelte nationale arbejdsmarkeder, de nationale pensionssystemer m.v.

Det er, efter dansk opfattelse, vigtigere, at de enkelte lande har en national strategi

for at udvikle tilstrækkelige og bæredygtige pensionsordninger, end at samme stra-

tegi anvendes over hele unionen. Her kan EU bidrage ved inden for rammer af den

åbne koordinationsmetode at tilskynde landene til at udvikle og følge en sådan na-

tional strategi.

Under pkt. 5 om bedre forvaltning af pensionspolitikken på EU-niveau spør-

ges:

(14)

Skal rammerne for politisk koordinering på EU-niveau styrkes? Hvis

ja, hvilke elementer skal da styrkes med henblik på at forbedre

udformningen og gennemførelsen af pensionspolitikken ved hjælp af

en integreret strategi? Skal oprettelsen af en platform til integreret

overvågning af alle aspekter af pensionspolitik indgå i den

kommende strategi?

Set fra en dansk betragtning er der ikke umiddelbart behov for en øget politisk ko-

ordinering på EU-niveau.

EU kan bedst understøtte udviklingen af de nationale pensionssystemer gennem

opbygningen af erfaringsbaseret viden, som gør det muligt at sammenligne lande-

nes pensionssystemer, og drage nytte af hinandens erfaringer, dvs. via en fortsæt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse af det hidtidige samarbejde inden for rammerne af den udvidede koordinati-

ons metode.