Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0370 Bilag 1
Offentligt
891072_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
15. september 2010
Kommissionens hvidbog om
KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010
forsikringsgarantiordninger
Resumé
Som opfølgning på den finansielle krise ønsker Kommissionen, at der skal
indføres forsikringsgarantiordninger i de enkelte EU-medlemslande.
Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger indeholder et
forslag til udformningen af garantiordningerne. Initiativet skal ses i pa-
rallel til både investorgarantiordningerne og indskudsgarantiordninger-
ne, som foreslås harmoniseret på EU-plan. Forsikringsgarantiordninger-
ne skal ifølge Kommissionens forslag gælde for alle livs- og skadesforsik-
ringsselskaber, men skal ikke omfatte pensionskasser og genforsikrings-
selskaber. Formålet er at sikre en fuldstændig og ensartet behandling af
forsikringstagere og begunstigede i Europa.
1.
Baggrund og indhold
I Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger opstiller Kom-
missionen et forslag til udarbejdelsen af en harmoniseret ramme for forsik-
ringsgarantiordninger på EU-plan. Det er tanken, at forsikringsgarantiord-
ningerne indenfor en given fastlagt frist skal yde erstatninger til forsikrings-
tagere og begunstigede, for de tab de lider i forbindelse med et forsikrings-
selskabs konkurs. Det skal danne udgangspunkt for oprettelsen af forsik-
ringsgarantiordninger i alle EU-medlemsstaterne samt sikre en ensretning af
de eksisterende nationale forsikringsgarantiordninger i EU.
I øjeblikket eksisterer der generelle forsikringsgarantiordninger i 12 af de 30
EU- og EØS lande. Men dækningsgraden og udformningen af de enkelte
landes forsikringsgarantiordninger er meget forskellige.
Kommissionen forventer at fremsætte et direktivforslag, som skal opstille
en sammenhængende og retligt bindende ramme for forsikringsordninger i
EU. Kommissionens forventede forslag vil som udgangspunkt være et mi-
nimumsharmoniseringsdirektiv. De enkelte EU-lande vil derfor kunne yde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
891072_0002.png
2/7
en bedre beskyttelse, end den der vil blive stillet krav om i et eventuelt di-
rektiv.
Dækning – policer, geografi og kreditorer
I det skitserede forslag til udformningen af en harmoniseret ramme for for-
sikringsgarantiordninger foreslår Kommissionen, at ordningen skal dække
alle livs- og skadesforsikringsselskaber, herunder selskaber, som tilbyder
begge produkttyper. Ordningen skal ikke dække pensionskasser, som om-
fattet i direktiv 2003/41/EF
1
eller genforsikringsselskaber.
Årsagen til, at livsforsikring ifølge Kommissionens forslag skal omfattes af
forsikringsgarantiordningen, er, at et livsforsikringsselskabs konkurs kan fø-
re til store økonomiske problemer for forsikringstagerne. Dette skyldes til
dels det relativt store tab, der kan være forbundet med den enkeltes opspa-
ring, men dels også at det kan være svært for forsikringstagere at opnå en
tilsvarende dækning på en ny livsforsikringsordning. Dette hænger sammen
med, at forudsætningerne for præmieberegningen i forbindelse med en livs-
forsikringsordning ændrer sig løbende (fx forsikringstagernes alder og hel-
bred).
Kommissionen lægger endvidere op til, at alle typer af skadesforsikring in-
kluderes i garantiordningerne, så der ikke opstår for mange delordninger i
forsikringsgarantiordningen.
I forhold til den geografiske dækningsgrad så fremgår det af hvidbogen, at
de harmoniserede forsikringsgarantiordninger skal følge det såkaldte hjem-
landsprincip. Dette betyder, at forsikringsgarantiordningen i forsikringssel-
skabets hjemland dækker, såfremt selskabet bliver insolvent. Forsikringsga-
rantiordninger baseret på hjemlandsprincippet dækker således både policer
udstedt af hjemlige forsikringsselskaber samt policer udstedt af filialer af
hjemlige forsikringsselskaber etableret i andre EU-medlemsstater.
Kommissionen fremhæver, at ordningerne bør være hjemlandsbaserede, ef-
tersom tilsynet med forsikringsselskaberne også er hjemlandsbaseret. Hjem-
landstilsynet skal herunder overvåge, om et forsikringsselskab bliver insol-
vent, og forsikringsgarantiordningen skal træde i kraft.
Det er tanken, at forsikringsgarantiordningerne indenfor en given fastlagt
frist skal yde erstatninger til forsikringstagere og begunstigede, for de tab de
lider i forbindelse med et forsikringsselskabs konkurs. Det understreges
imidlertid i hvidbogen, at det kan blive uforholdsmæssigt dyrt, hvis alle fy-
siske og juridiske personer skal dækkes af forsikringsgarantiordningerne.
Derfor foreslås det, at ordningerne begrænses til udelukkende at dække fy-
siske personer og udvalgte juridiske personer som fx små virksomheder og
mikrovirksomheder. Kommissionen fastlægger imidlertid ikke nogen for-
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/7
mer for udvælgelseskriterier i hvidbogen for hvilke juridiske personer, der
skal omfattes af ordningerne.
Finansiering
Det foreslås, at forsikringsgarantiordningerne skal finansieres på baggrund
af ex-ante bidrag fra forsikringsselskaberne, eventuelt suppleret af ex-post
finansieringsarrangementer, hvis de bidrag, som allerede er givet til garanti-
ordningerne, ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne i forbindel-
se med et selskabs konkurs.
Kommissionen foretrækker en ex-ante finansieret ordning, eftersom Kom-
missionen ønsker, at også de selskaber, der bliver insolvente, skal bidrage til
forsikringsgarantiordningen.
Kommissionen anfører i hvidbogen, at det skal overvejes at indføre harmo-
niserede lofter eller grænser for de årlige bidrag til en ordning. Det kan ek-
sempelvis være 1,2 % af de tegnede bruttopræmier, hvilket over 10 år vil
resultere i et årligt bidrag på 0,12 % af de tegnede bruttopræmier fra hvert
bidragydende medlem.
Kommissionen fremhæver endvidere, at der skal fastsættes en harmoniseret
fordelingsnøgle, som tager udgangspunkt i en risikovægtning af, hvad de
enkelte selskaber forventes at koste ordningen. Risikovægtningen fastsættes
i forhold til blandt andet præmievolumen, tekniske hensættelser og antal po-
licer.
I forhold til finansieringen opstilles der imidlertid ikke nogen endelig model
for, hvordan Kommissionen forventer, at beregningerne bag finansieringen
af forsikringsgarantiordningerne skal foretages.
Kommissionen nævner også muligheden for at indføre harmoniserede er-
statningsgrænser og andre ydelsesnedsættelser, så længe der sikres en pas-
sende dækning af forsikringstagere og begunstigede. Ligeledes nævnes og-
så, at Kommissionen overvejer introduktionen af en mulighed for, at de en-
kelte nationale ordninger kan låne fra hinanden i tilfælde af en konkurs.
Disse to emner uddybes imidlertid ikke yderligere i hvidbogen.
Baggrunden for indførelse
Målsætningen med indførelsen af en fælleseuropæisk ramme for forsik-
ringsgarantiordninger er at sikre en ligebehandling af tjenesteydere, således
at forsikringsselskaber kan konkurrere på lige vilkår, uanset hvilket EU-land
de har hjemme i. Herudover er målet at sikre en ligebehandling af de euro-
pæiske forsikringstagere, således at forsikringstagerne kan være sikre på at
få dækket en vis grad af deres tab, såfremt et forsikringsselskab går kon-
kurs. Dette vil ifølge Kommissionen også være med til at skabe større tillid
til systemet og mere stabilitet på det finansielle marked.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
891072_0004.png
4/7
Videre arbejde
Hvidbogen er Kommissionens foreløbige oplæg til udformningen af en fæl-
leseuropæisk ramme for udformningen af forsikringsgarantiordninger i Eu-
ropa.
Hvidbogen er i høring frem til den 30. november 2010, hvorefter Kommis-
sionen vil gennemgå de tilbagemeldinger, som Kommissionen modtager.
Herefter vil Kommissionen igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et di-
rektivforslag på området, der forventes fremsat medio 2011.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning.
Da der er tale om en hvidbog, er det op til Europa-Parlamentet at beslutte,
om det ønsker at afgive en udtalelse.
3.
Nærhedsprincippet
Der er alene tale om en hvidbog, der derfor ikke umiddelbart kan vurde-
res i forhold til nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
I Danmark er der etableret en garantiordning på skadesforsikringsområdet
(Garantifonden for skadesforsikringsselskaber).
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber blev oprettet ved bekendtgø-
relse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber i 2003, efter at
Plus Forsikring A/S i 2002 var gået konkurs.
Ved konkurs sikrer Garantifonden udelukkende forsikringsselskabets pri-
vatkunder. Garantifonden omfatter ikke erhvervskunder. Fonden dækker er-
statningskrav, der er opstået før konkursen og indtil 4 uger efter, at kurator
har givet meddelelse til fordringshaverne om forsikringsselskabets konkurs.
Indbetalte præmier for perioden efter konkursen bliver tilbagebetalt – dog
fratrukket en selvrisiko på 1.000 kr. pr. forsikring. Derudover udbetales og-
så eventuelle erstatninger, som forsikringstageren måtte have krav på.
Garantifonden dækker direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der er
etableret i Danmark. Det omfatter selskaber, der vedtægtsmæssigt har hjem-
sted i Danmark, og filialer i Danmark af udenlandske skadesforsikringssel-
skaber. Garantifonden dækker ikke skadeforsikringsvirksomhed, der udøves
i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
I henhold til loven skal Garantifonden opbygge en formue på mindst 300
mio. kr. Denne formue skal tilvejebringes ved opkrævning af bidrag fra
skadesforsikringsselskaberne på motor-, familie-, husejer- og sundhedsfor-
sikringerne. Fonden er hidtil blevet finansieret ved en årlig opkrævning af
10 kr. pr. forsikringspolice hos forsikringstagerne. Siden udgangen af 2009
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
891072_0005.png
5/7
er opkrævningen af bidrag til Garantifonden imidlertid blevet sat i bero.
Dette skyldes, at fondens formue opfylder lovens krav om en formue på
mindst 300 mio. kr. med bidragsopkrævningen for 2009. Økonomi- og er-
hvervsministeren kan dog stille krav om, at fondens formue skal være større
end 300 mio. kr.
På livsforsikringsområdet indeholder lov om forsikringsvirksomhed reg-
ler, der skal sikre forsikringstagerne i tilfælde af, at et livsforsikringssel-
skab går konkurs. Ifølge reglerne skal livsforsikringsselskaberne øremær-
ke aktiver, der svarer til det tilgodehavende, som de forsikrede har hos
selskabet.
Hvis selskabet går konkurs, skal Finanstilsynet påse, at der bliver udpeget
en administrator. Administrator vil herefter administrere forsikringerne
og de øremærkede aktiver, indtil de kan overdrages til et andet livsforsik-
ringsselskab.
5.
Høring
Hvidbogen har været fremsendt til EU-specialudvalget for den finansielle
sektor. På baggrund heraf er modtaget følgende bemærkninger:
Dansk Aktionærforening (DAF) tilslutter sig Kommissionens forslag om
at indføre forsikringsgarantiordninger i alle EU-medlemsstaterne. Samti-
dig anbefaler DAF, at forslaget udvides til også at omfatte pensionsfonde
og -selskaber. Dette skyldes, at strukturen på pensionsområdet er meget
forskellig i medlemsstaterne i forhold til både arbejdsmarkedspensioner
og private pensioner. DAF finder herudover, at det vil være et vigtigt led i
at virkeliggøre det indre marked, idet det vil kunne øge konkurrencen på
tværs af landegrænser og dermed give pensionsopsparere bedre valgmu-
ligheder.
DAF støtter, at der i det danske høringssvar lægges vægt på, at den valgte
finansiering af forsikringsgarantiordningerne ikke bliver for dyr set i for-
hold til behovet for forsikringsgarantiordningen.
Forsikring & Pension (F&P) sætter spørgsmålstegn ved behovet for en ind-
førelse af kapitalafdækkede garantifonde på forsikringsområdet og anfører,
at Kommissionen ikke har taget tilstrækkelig højde for, at der fra 2013 ind-
føres nye solvensregler på forsikringsområdet (Solvens II).
F&P støtter, at der i det danske høringssvar lægges vægt på, at den valgte
finansiering af forsikringsgarantiordningerne ikke bliver for dyr set i for-
hold til behovet for forsikringsgarantiordningen. Det anføres endvidere af
F&P, at eventuelle garantiordninger bør etableres uden forudfinansiering,
og at behovet for forudfinansiering bør vurderes efter en årrække, når Sol-
vens II har fungeret nogle år i praksis.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
891072_0006.png
6/7
F&P lægger herudover vægt på, at garantiordningerne for hhv. livs- og pen-
sionsforsikring holdes adskilt. Derudover lægger F&P vægt på, at en garan-
tiordning indenfor livsforsikringsområdet kommer til at omfatte alle livsfor-
sikrings- og pensionsordninger i det danske marked – herunder også ar-
bejdsmarkedspensionsordninger.
Derudover lægger F&P vægt på, at motorforsikring bør holdes udenfor et
eventuelt direktiv om garantiordninger på forsikringsområdet, da området
allerede i dag er reguleret på EU-plan.
F&P finder ikke, at der skal være en lånemulighed mellem forsikringsga-
rantiordninger på tværs af landegrænser.
F&P finder, at hvidbogen ikke tager tilstrækkeligt højde for eksisterende
ordninger, produktforskelle og herunder forskelle i forsikringsforpligtelser-
ne i de enkelte medlemslande.
F&P nævner desuden, at modregningsmuligheden ikke bør begrænses, som
der lægges op til i EU-kommissionens forslag.
Herudover har F&P anført, at der er behov for yderligere afklaringer i rela-
tion til hvidbogen vedrørende:
De forskellige behov for hurtig og tilstrækkelig erstatning til for-
brugerne i tilfælde af et sammenbrud i et forsikringsselskab af-
hængigt af selskabets risikoprofil.
Hvornår en eventuel garantifond skal aktiveres.
Hvorvidt garantifondene skal bidrage til eventuel krisehåndtering
med henblik på undgåelse af økonomiske sammenbrud i forsik-
ringsselskaber.
Afgrænsning af hvilke erhvervsdrivende, der skal ind under garan-
tiordningen
Fordelingsnøgle for de enkelte selskabers bidrag til en garantifond
6.
Andre landes holdninger
De øvrige medlemslande holdning til hvidbogen kendes endnu ikke.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter generelt Kommissionens overvejelser om etablering af na-
tionale forsikringsgarantiordninger i EU-medlemslandene for både livs- og
skadesforsikringsselskaber. Det skal dog bemærkes, at der stadig er store
usikkerheder omkring indholdet af Kommissionens eventuelle konkrete for-
slag set i forhold til blandt andet finansiering af garantiordningerne.
Det er i det videre arbejde på området vigtigt for Danmark, at den valgte fi-
nansiering af forsikringsgarantiordningerne ikke bliver for dyr set i forhold
til behovet herfor. Der bør i den sammenhæng tages hensyn til de skærpede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
891072_0007.png
7/7
kapitalkrav til forsikringsselskaber, der træder i kraft med Solvens II direk-
tivet.
Danmark vil endvidere foretrække, at der på livsforsikringsområdet kan
etableres en ex post finansieringsform, kombineret med en administrations-
selskabsmodel, der minder om den nuværende løsning på det danske mar-
ked. Derudover er der i loven fastsat krav om, at selskaberne skal hensætte
aktiver, der svarer til selskabets forpligtelser for at sikre, at forsikringstager-
nes midler er sikret. Kravet til hensættelserne er blevet yderligere skærpet
med vedtagelsen af Solvens II direktivet.
Kommissionen lægger op til, at forsikringsgarantiordningerne udelukkende
skal dække forsikringsselskaber, og dermed ikke dække arbejdsmarkeds-
pensionskasserne. Dette betyder, at etableringen af harmoniserede forsik-
ringsgarantiordninger i EU kun vil have en begrænset betydning for danske
forhold på livsforsikringsområdet, da størstedelen af de danske livsforsik-
ringsordninger tegnes hos arbejdsmarkedspensionskasserne. Grundet orga-
niseringen af det danske marked, skal det imidlertid overvejes, at der kan
være et behov for at undtage nogle danske livsforsikringsselskaber fra ga-
rantiordningen. Alternativt skal også arbejdsmarkedspensionskasser omfat-
tes af initiativet.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er tale om en hvidbog, der derfor ikke umiddelbart har lovgivnings-
mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af hvid-
bogen, vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderin-
ger af omkostningseffektivitet i forbindelse med disse tiltag.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er tale om en hvidbog, der derfor ikke umiddelbart har administrative
konsekvenser.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.