Denne meddelelse skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag om at give EU-landene mulighed for at forbyde eller begrænse dyrkning af gmo-afgrøder, efter at der er givet tilladelse hertil på EU-plan, KOM (2010) 0375. En vedtagelse af forslaget vil give medlemsstaterne mulighed for selv at træffe beslutninger vedrørende dyrkning af gmo'er.
Formålet med denne meddelelse er at klarlægge, hvordan medlemsstaternes valgfrihed kan sikres i praksis ved at kombinere revision af den eksisterende henstilling om sameksistens med en ændring af den eksisterende lovramme.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".